Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

DEN LYKKELIGE FRIHED 

Marlene Hörfarter Hornbech 

Aalborg Universitet - Sociologi 5. semester - 2011 Gruppe 2. Vejleder Claus D. Hansen.

Titelblad 

Projekt titel: ”Den lykkelige frihed?” 

Gruppe: 2 

Semester: 5. semester 

Uddannelsessted: Aalborg Universitet 

Aflevering: 21/12/2011 

Institut: Sociologi 

Forside kilde: Designet af Marlene Hörfarter Hornbech 

Vejleder: Claus D. Hansen 

Forfatter: Marlene Hörfarter Hornbech 

Normal sider: 45 sider ( a 17.983 ord inklusiv figurer etc.) 

Fysiske sider: 54 sider + 10 siders bilag. 

Vedlagt: CD indeholdende projektets bilag, inklusiv projektets syntax.

Marlene Hörfarter Hornbech ”Den lykkelige frihed?” 21/12/2011 

Indholdsfortegnelse 

1! Indledning .................................................................................................................................. 2! 

2! Problemfelt ................................................................................................................................. 3! 

2.2! Problemformulering ............................................................................................................. 4! 

3! Projektoperationalisering ............................................................................................................ 5! 

4! Teoriafsnit .................................................................................................................................. 9! 

4.1! Lykke og valgfrihed i sociologiens verden ............................................................................ 9! 

4.2! Lykke og valgfrihed i psykologens verden .......................................................................... 14! 

4.3! Teser ................................................................................................................................. 18! 

5! Metode .................................................................................................................................... 24! 

5.1! Empiriens validitet og reliabilitet ......................................................................................... 24! 

5.2! Forsknings design ............................................................................................................. 27! 

5.3! Projektets variabler ............................................................................................................ 28! 

6! Empirisk analyse ...................................................................................................................... 36! 

6.1! Tese 1 – Relationen mellem tilfredshed og indflydelse ........................................................ 36! 

6.2! Tese 2 – Sociale relationers indflydelse på tilfredshed ........................................................ 39! 

6.3! Tese 3 – Typologier ........................................................................................................... 46! 

7! Konklusion ............................................................................................................................... 51! 

8! Kildeliste ................................................................................................................................... 53! 

Side 1 af 54


1 Indledning 

Da Berlinmuren faldt, og Østtyskland blev befriet fra deres ”fængsel”, ville jublen ingen ende tage, da 

Danmark blev befriet d. 5. Maj 1945, var gaderne fulde af begejstrede mennesker, der dansede og 

skålede. I dag er vi ifølge modernitets sociologer blevet frie og individualiserede 1 , men gaderne er ik- 

ke fulde af jublende mennesker. Måske er det bare gået lidt i sig selv igen, måske har vi vænnet os til 

friheden, eller er friheden bare ikke så fantastisk, som vi blev lovet, da vi kæmpede igennem fagfor- 

eningerne, fik 5 ugers ferie, parcelhus og bil. Hvis vi spørger sociologerne, er friheden en tornet vej til 

lykken. Der er dog stor forskel på, hvor tornet teoretikerne ser vejen. 

En modernitetssociolog som Zygmunt Bauman skriver, at frihed vil skabe mere fortræd en lykke. 

Han mener, at friheden giver ”sjælelige kvaler og pinefulde valgsituationer” samt ”lammende frygt for 

risici og fiaskoer”. Traditioner og normer, som før vejledte og holdt os fangede, er smeltet bort, og 

med friheden står individet helt alene med sine valg, og må deraf selv tage ansvaret for dem (Bau- 

man 2006:13-16,29-30). Sociologen Richard Sennett er enig med Bauman, selvom han er lidt mere 

moderat i sine udtalelser. Han beskriver samfundet som en collage af episoder og fragmenter, hvor- 

ved individet tvinges til at være konstant fleksibel. Dette resulterer i, at individet konstant er bange for 

at miste sit job, hvis individet ikke lever op til kravene om fleksibilitet og omstillingsparathed og sikre 

en succesfuld selvfortælling (Sennett 1999:16,23,25,91,132). Sennett ser altså samtidens frihed som 

en udfordring for individet, hvor frygten for fiasko er en bestandig underliggende konsekvens. 

Sociologen Ulrich Beck skriver ligefrem, at vi er på vej mod ’risikosamfundet’. Han er enig i, at frihe- 

den og valgene resulterer i, at individet får et langt højere ansvar for deres eget liv. Individet tvinges til, 

at fokusere på de risici, vi har skabt i vores kamp for at udnytte naturen, opløse os fra traditionerne 

og skabe mere og mere avanceret teknologi. Beck skriver, at vi er blevet frigjort fra traditionerne, 

men i stedet er vi blevet fanget af institutionerne og markedet, som nu styrer os (Beck 1997:19- 

21,128-130). Beck finder som Bauman og Sennett et individ, som er frigjort fra traditionerne, men 

han ser ikke et frit menneske. Han ser et menneske, som er frit til at vælge sin afhængighed, og som 

er tynget af frygten for samfundsmæssige risici. 

Sociologen Anthony Giddens er en af de mest positive modernitets sociologer, og ser deraf færrest 

torne på individualiserings og frihedens vej. Således er hans syn præget af både muligheder og ud- 

fordringer ved friheden. Med individualiseringen er individet blevet mere refleksivt, og kan derfor til en 

vis grad klare den fleksibilitet og det valgniveau, som samfundet kræver. Individet lever imidlertid et 

liv, hvor det bliver en linedans konstant at skabe en følelse af en sammenhængende identitet, for ik- 

ke at gå til grunde i angsten for ikke at slå til (Giddens 1994:55 1996:94-97,99-101). 

1 Jf. Giddens, Bauman og Sennett. 

Side 2 af 54


Modernitets sociologerne er altså enige om, at det moderne individ har opnået friheden i et fleksibelt 

og risikabelt samfund. Med friheden er det individet selv, som skal tage valgene og derfor også de 

mulige negative konsekvenser. Modernitets teoretikere mener derfor ikke, at friheden og individuali- 

seringen er den lykkelige slutning på modernitetens eventyr. Kampen mod de onde jordbesiddere, 

slaveejere, kapitalister, fastbundne traditioner er vundet, men kampen forsætter mod os selv, med at 

lære at holde balancen på den tømmerflåde, som individer i den flydende modernitet balancer på. 

2 Problemfelt 

Der er som beskrevet i indledningen, forskellige holdninger til, hvor lyksaliggørende friheden i vores 

samtid er. I problemfeltet søges det, at redegøre for, hvordan det danske samfund ser ud i forhold til 

frihed og lykke. Dette billede søges at skabe igennem sociologen Peter Gundelachs analyse af vær- 

diundersøgelsen, som beskrives i bogen ”Små og store forandringer – Danskernes værdier siden 

1981”. 

2.1.1 Er Frihedsbølgen over os? Og er vi lykkelige nu? 

For at besvare ovenstående spørgsmål er det imidlertid relevant at spørge ind til, om vi er blevet indi- 

vidualiserede, hvilket Gundelach ud fra dataene i værdiundersøgelsen afviser. Men derfor kan han ik- 

ke helt afvise bølgen alligevel. For som han skriver, kan noget tyde på at Danmark allerede i 

1990erne var et stærkt individualiseret land. Hertil kommer, at begreber og samfundsmæssige insti- 

tutioner forandrer sig over tid. Familien stod før som en meget fælleskabs- og traditionsbundet insti- 

tution, hvor den i dag er præget af individualitet og fællesskab på samme tid. Familien er i dag en 

ramme om værdifulde personer, som i sig selv er noget værd. Gundelach skriver, at der i dag ikke er 

nogen fast form på, hvordan moderrollen skal udformes (Gundelach 2011:17,34-35). Værdiunder- 

søgelserne viser, at værdiændringerne er meget træge, og at vi generelt bibeholder den samme 

holdning livet igennem. Den yngste kohorte er for eksempel typisk mere tolerante og antiautoritære 

end de ældre, hvorved deres værdier vil brede sig langsomt igennem befolkningen. Dette viser tilsy- 

neladende en kausalsammenhæng med opdragelsen af de små poder, hvor de i dag opdrages til at 

være sociale, selvstændige og handlekraftige (Gundelach 2011:14,17-19,24,36). Altså at de kan 

træffe valg for sig selv. Derfor må det også antages at forældrene mener, at sådanne evner vil være 

væsentlige i samfundet. Deraf må det konkluderes, at der eksisterer et vist niveau af individualisering 

og frihed i det danske samfund, idet selvstændighed og handlekraftighed ellers ikke var væsentlige 

dyder. Det stigende uddannelsesniveau er også en væsentlig faktor, idet uddannelserne i dag kræ- 

ver en stigende refleksivitet. Tidligere tiders normbærer - religionen - leverer ikke længere leveregler, i 

stedet har vi individualiseret kirken og valgt det ud, vi kan bruge (Gundelach 2011:13,14). 

I dag spiller den personlige erfaring en langt væsentligere rolle. Individet skaber en legitimering af eg- 

ne valg via en forståelse ud fra egne erfaringer, hvilket bliver væsentligt, da disse er med til at danne 

gyldighed for individets egen handlen. Grundlaget for individets handlen ligger således ikke længere i 

Side 3 af 54


fastforankrede traditioner og klassetilhørsforhold (Gundelach 2011:36-38,39-44). Værdiundersøgel- 

serne viser generelt, at befolkningen er blevet mere tillidsfulde overfor andre, der er en stigende op- 

slutningen om den individuelle familie, stigende vægt på nærefællesskaber, stigende moralsk tole- 

rance og et stigende engagement i foreninger (Gundelach 2011:29). 

Med grundlag i alle disse forandringer ville det være interessant at få at vide, om vi så er blevet lykke- 

lige. Dette emne behandler Gundelach imidlertid slet ikke i sin bog, selvom variablerne findes i un- 

dersøgelsen. 

Frihedsbølgen er over os, men vi ved ikke, om vi er blevet lykkelige af det. Derfor behandles dette 

emne i nærværende rapport – ’Er sociologernes antagelse korrekt eller ikke, - gør frihed os lykkelige 

eller ulykkelige?’. 

2.2 Problemformulering 

Med udgangspunkt i ovenstående indledning og problemfelt udledes følgende problemformulering: 

”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevelsen af et godt liv?” 

Problemformuleringen ligger op til en forklarende analyse, da projektet ønsker at fremkomme med 

en forståelse af, hvordan friheden kan påvirke lykkeniveauet. Det søges at give en forståelse af, 

hvordan den stigende individualisering og frihed påvirker og vil påvirke vores samfund. Er der en reel 

risiko forbundet med de forsvindende faste normer og retningslinjer, som Bauman skriver? Eller er 

friheden fuld af muligheder, så længe vi bare besidder evnen til at reflektere, som Giddens finder? 

Igennem teoriafsnittet vil der udledes teser som undersøges, hvilke vil være grundlæggende for un- 

dersøgelsen af problemformuleringen. 

Igennem det følgende projektoperationaliserings afsnit vil projektets fremgangsmåde blive gennem- 

gået, og problemformuleringen vil blive operationaliseret yderligere. 

Side 4 af 54


3 Projektoperationalisering 

I det følgende afsnit operationaliseres projektet på det metodiske- og teoretiske plan, således at læ- 

seren får en større forståelse for teoriens formål og projektets metodiske muligheder. 

3.1.1 Operationalisering af problemformulering 

Problemformuleringen består af to variabler, som er illustreret nedenfor. De to faktorer er dækket af 

to begreber, som hver især vil være grundlæggende for projektet (de Vaus 2002:53-56). 

Indflydelse beskrives i den danske ordbog som: ”mulighed for at kontrollere eller styre personer og 

begivenheder i kraft af éns position eller resurser” (Ordbog a udat.). I projektets kontekst er kontrol- 

len og styringer over individet selv, og de begivenheder individet selv involverer sig i. Indflydelse over 

eget liv operationaliseres, så det i den teoretiske kontekst beskrives som ”frihed”, hvorimod det i den 

empiriske undersøgelse operationaliseres som ”herredømme over eget liv”. Derfor må begrebet i 

problemformuleringen dække over begge begreber, hvilket jeg mener ordet indflydelse gør. Igennem 

søgning i forskellige ordbøger og definitioner, fandt jeg i den historiske ordbog den bedste forståelse 

for de to begreber: 

Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevelsen af et godt liv? 

Frihed defineres som: ”varig, alm. anerkendt selvstændighed og uafhængighed” og ”det forhold, at 

den menneskelige vilje frit kan vælge ml. flere muligheder” (Ordbog b udat.). Hermed har vi en frihed, 

hvor individet har selvstændighed og uafhængighed og med sin vilje kan vælge. Herredømme be- 

tegnes som ”kontrol, mulighed for at styre” (Ordbog c udat.). Derfor operationaliseres indflydelse, fri- 

hed og herredømme som; ’en situation, hvor individet selv har magt til at foretage sine egne valg, og 

er uafhængig af andres magt’. Selvfølgelig kan individet blive påvirket af andre, men individet kan i 

princippet selv bestemme denne påvirkning. 

Frihed/Herredømme Lykke/Tilfredshed 

Et godt liv vil for forskellige individer have forskellige betydninger. Dette er imidlertid også formålet, 

da undersøgelsen handler om selvindflydelse, der som variabel påvirker individets gode liv. Et godt 

liv vil for mange forbindes med tilfredshed og/eller lykke. Dette kan imidlertid også være forskelligt, alt 

efter hvordan individet er socialiseret, idet begreberne kan have forskellige betydninger i forskellige 

demografiske områder. Begge begreber er derfor taget med, idet de begge optræder som variabler i 

empirien. Hertil kan de støtte hinanden og derved mindske fejlmarginen. Lykke forstås ifølge den hi- 

storiske ordbog som: ”følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed med den (livs)situation man be- 

Side 5 af 54


finder sig i” (Ordbog d udat.). og tilfreds: ”som er glad for eller har affundet sig med noget, og som 

ikke forlanger, forventer eller ønsker mere” (Ordbog e udat.). Herved får vi en forståelse af lykke, til- 

freds og det gode liv som en situation, hvor individet oplever både ”glæde og tilfredshed”, altså en 

accept af livssituationen. Psykologen Mihaly Csikszentmihalyi, som vil blive anvendt senere i projek- 

tet, definerer glæde således: ”Glæde er en følelse af tilfredshed, som man opnår, når information i 

bevidstheden fortæller, at de forventninger, som de biologiske programmering og den sociale kondi- 

tionering har opstillet er blevet imødekommet” (Csikszentmihalyi 2005:56). Her defineres glæde og 

tilfredshed også sammenhængende. 

En lignende forklaring anvendes også ved store internationale målinger af lykke, hvilket ses på bag- 

grund af målinger på befolkningernes livstilfredshed (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde udat.). 

Projektets definition viser en sammenhæng med andre målinger og må derfor anses som valid. 

3.1.2 Operationalisering af projektet 

Igennem operationalisering søges det at give læseren et grundlag for projektets struktur og sam- 

mensætning, hvilket nedenstående figur søger at illustrere. 

Teoretiske 

perspektiver 

Hypoteser 

1. Projektmodel 

Problemfelt 

Problemformulering 

Operationalisering 

Teoretikere 

Analyse 

Konklusion 

Empiri 

Inspiration (Poulsen 2009:25) 

Metode 

Forskningsdesign 

Analyse strategi 

Som ovenstående figur viser er projektet deduktivt udformet, således at der igennem teorien udledes 

teser, som empirien søger at falsificere. Projektet indeholder to kernedele, henholdsvis teori og empi- 

Side 6 af 54


ri. Igennem den teoretiske del udledes projektets teser. Den empiriske del består af operationalise- 

ringen af teorien, sådan at teserne rent kvantitativt kan undersøges og underbygges eller falsificeres. 

3.1.3 Teoretisk del 

Med et tilbageblik på indledningens udvalg af teoretikere, har jeg udvalgt to af disse for at give et dy- 

beregående billede af samtiden. Her er de mest vidtgående modernitetssociologer udvalgt, for at gø- 

re rammen så bred som muligt og for at sætte frihedsbegrebet mest muligt på spidsen. Derfor er 

Zygmunt Bauman, med sit mindre positive syn på friheden, og Anthony Giddens, med sit positive 

mulighedsøgende syn, udvalgt. Via disse to sociologer søges det at belyse individer indflydelse over 

eget liv og det gode liv i en sociologisk samtidsforståelse. Idet sociologerne har forskellige begreber 

for samtiden; Bauman – Flydende modernitet og Giddens – Senmodernitet, og begge teoretikere 

behandles som lige væsentlige, omtales samtiden som modernitet. I denne kontekst operationalise- 

res ”indflydelse over eget liv” til ”frihed”, idet Bauman anvender dette begreb i sin forståelse af indivi- 

dets indflydelse og ”det gode liv” operationaliseres som ”lykke”, idet dette også er Baumans beteg- 

nelse. Senere i dette afsnit operationaliseres problemformuleringen yderlig. 

For at give en dybere forståelse af frihed og lykke, bringes to psykologer på banen som begge be- 

skæftiger sig med projektets omdrejningspunkt. Den ene, Barry Schwartz, beskæftiger sig med 

forskning i, om det frie valg gør individer lykkeligere, hvilket kan siges at være en psykologisk under- 

søgelse af dette projekt, hvor denne står som sociologisk. Den anden er Mihaly Csikszentmihalyi, 

som forsker i individets lykke, og hvordan vi bliver lykkelige, og hvad der påvirker os. Med baggrund i 

disse fire teoretikere søges det at skabe en bredforståelse af problematikken, hvorved mange mulige 

forklarende faktorer kan findes. 

3.1.4 Empirisk del 

Projektets empiriske del består af sekundære data, som er indhentet hos dansk data arkiv; ”De dan- 

ske værdi undersøgelser” fra 1981, 1990, 1999 og 2008. Undersøgelserne er foretaget både som 

tværsnit og panelundersøgelser og giver derved mange muligheder for undersøgelser. For at af- 

stemme projektets omfang med de tidsmæssige faktorer er en del, ellers interessante, variabler ikke 

medtaget. Derfor bygger projektet på undersøgelser fra 2008. I projektet ligges der vægt på, hvilke 

forklarende faktorer der gør, at nogle kan være lykkelige med meget frihed og andre er mindre lykke- 

lige. Hertil undersøges det, om der viser sig særlige grupperinger. I undersøgelsen er der tre primære 

spørgsmål, som gør undersøgelsen relevant i forhold til problemformuleringen. 

Side 7 af 54


De tre primære spørgsmål: 

Frihed/Indflydelse/Herredømme over eget liv 

• ”Nogle mener, at de har det fulde herredømme over den måde, deres tilværelse udvikler sig 

på, mens andre føler, at deres egne handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går 

dem. Hvor på skalaen vil De placere Dem selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse 

og 10 betyder overordentlig megen indflydelse?” Spørgsmålet omhandler handlemuligheder 

i livet på nuværende tidspunkt og fremadrettet 

Lykke/tilfredshed 

• ”Alt taget i betragtning – Hvor lykkelig eller ulykkelig synes De så selv, De er?” med fire ordi- 

nal skalerede svar muligheder. 

• ”Alt taget i betragtning - hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet? 1 betyder meget 

utilfreds og 10 betyder meget tilfreds” med 10 ordinal skalerede svar muligheder. 

Med de ovenstående spørgsmål fremkommer en naturlig vurdering om spørgsmålene reelt kan be- 

svare projektets problemformulering. 

Spørgsmålet omkring Herredømme, ligger i sin formulering opad operationalisering af ordene frihed, 

herredømme og indflydelse, idet det netop lægger op til om individet føler om dette har ”kontrol”, om 

individet selv foretager sine valg med de tilhørende konsekvenser. Om individet ”har magten til at fo- 

retage sine egene valg”, som netop er det herredømme, frihed og indflydelse opereres til, hertil 

kommer spørgsmålet også er kodet med ordet ”indflydelse i tilværelse” af Dansk dataarkiv(DDA), 

hvorved projekts og DDA’s forståelse er ensartet. Det er imidlertid interessant at se på at spørgsmå- 

let er stillet fremadrettet, så individet med dets erfaring, vil fokuserer på nu og fremadrettet. Denne 

tilføjelse er positiv for den interne validitet, idet projektet søger at forstå, hvordan individet føler denne 

indflydelse er generelt i det moderne samfund. Hermed vil det ikke kun være et tilbageblik, men vil 

give et brede billede af individets oplevelse af denne tidsperiode. Spørgsmålet opnår målet om at 

være intern valid, selvom det med fordel kunne have indeholdt flere fasetter som f.eks. Scale 

spørgsmål, som kunne analysere nuancer af respondenternes svar. Dette er imidlertid ikke muligt 

med det indhentede data (de Vaus 2002:241). Derfor opstiller dette projekt også en pilotundersøgel- 

se, som viser vej til, hvordan projektet kunne opnå en højere internvaliditet. 

De to spørgsmål omkring det gode liv, er med udgangspunktet ”alt taget i betragtning” et godt 

grundlag for det gode liv, idet de ligger op til, at alle aspekter af livet skal involveres. Senere i projek- 

tet, vil det på baggrund af svarene blive analyseret, om det er relevant at kode de to variabler sam- 

men. 

Side 8 af 54


Med baggrund i ovenstående operationalisering håber jeg, at læseren vil se med nye øjne på de el- 

lers ofte anvendte teoretikere - og som jeg - undres over, hvilket individer samfundet skaber. 

4 Teoriafsnit 

I det følgende afsnit vil projektets teoretiske baggrund blive udbredt. Som et uudforsket land forsø- 

ges det at give læseren et kort over samtiden, ved at give adgang til en dialektisk forståelse af mo- 

derniteten. Dette sker i form af sociologerne Anthony Giddens positivt refleksive modernitet og Zyg- 

munt Baumans ukontrollerede flydende modernitet. Med udgangspunkt i en diskussion imellem de 

to teoretikeres forskellige syn, bevæger vi os ind i moderniteten. Herefter tages læseren med over i 

den psykologisk verden med psykologerne Barry Schwartz som valgfrihedsforsker og Mihaly 

Csikszentmihalyi som lykkeforsker. Læseren præsenteres herigennem for deres billede af samtiden 

med fokus på frihed og lykke. Hertil søges det at fremdrage ensartede synspunkter mellem psykolo- 

ger og sociologier. 

Til slut sammenholdes de fire teoretikere, for at konstruere et sociologisk landkort med underliggen- 

de psykologiske vejskilte. Herigennem søges det at fremkomme med de bærende teser for den me- 

todiske undersøgelse. 

4.1 Lykke og valgfrihed i sociologiens verden 

Giddens senmodernitet og Baumans flydende modernitet fremkommer som ensartet og dog forskel- 

lige forståelser. Begge teoretikere er enige om, at individets livsopgave er at danne deres eget selv, 

og at eventuelle fiaskoer påhviler individet (Bauman 2006:15, Giddens 2004:14). Den store forskel 

på deres teorier består i tilliden til individet og herigennem det samfund, som har socialiseret individet. 

4.1.1 Individet 

Giddens ser et refleksivt og selvevaluerende individ. Individet kan derfor påvirke sociale institutioner 

ved at have en kritisk, refleksiv og handlingsorienteret tilgang til disse. Baumans individ er, i mod- 

sætning til Giddens individ, mere eller mindre handlingslammet af det konstant skiftende og flygtige 

samfund, hvilket resulterer i et ukritisk og egocentret individ (Lee 2006: 362). Bauman fremkommer 

selv med en fængende beskrivelse af sin forståelse. Han eksemplificerer individet som en campist og 

den statslige institution som ejeren af campingpladsen. Campisten kræver et vist niveau af service, 

men udover dette, har individet ikke til hensigt at stille spørgsmålstegn ved pladsens drift, så længe 

denne får lov til at være i fred (Bauman 2006:32,35). Individets samfundsmæssige kritik forekommer 

hermed som en selvcenterende kritik, hvilket ikke er så langt fra Giddens individ, som også fremstår 

relativt selvcentreret, som primært er kritisk i forhold sin egen eksistens. Giddens individs fokus be- 

står i høj grad af dennes egen livsplanlægning med baggrund i vurdering af risici i forhold til ekspert- 

systemernes viden (Giddens 2004:14)(Lee 2006: 356-357). Begge forståelser indeholder et noget 

Side 9 af 54


selvcentreret individ. Men Giddens fremkommer med et mere velfungerende individ, som formår at 

være kritisk og se muligheder, eksempelvis på hvordan friheden kan anvendes til at planlægge livet, 

hvorimod Bauman fremviser et mere handlingslammet individ. Dette resulterer i en central forskel på 

teorierne, idet de begge anerkender, at verden er foranderlig, kræver omstillingsparathed og at indi- 

videt selv har ansvaret for, at dets liv lykkedes (Bauman 2006:13-15, Giddens 1996:40). 

4.1.2 Samfundet 

Selvom begge teoretikere er enige om, at verden er foranderlig, er en anden af de store forskelle på 

deres teorier netop stabiliteten i samfundet. Bauman betegner sit samfund som flydende modernitet, 

hvorved han beskriver modernitetens manglende faste holdepunkter, normer og strukturer. Bauman 

mener, at der mangler store ledere og/eller idealer som eksisterede i tidligere tider, og som kunne 

fortæller os, hvad vi skulle gøre (Bauman 2006:13-15,43,96). Bauman mener altså ikke, at vi stadig 

har traditionens støttepiller. Giddens mener i modsætning hertil, at traditionerne stadig fungerer som 

støttepiller i form af moralske løsninger, som kan anvendes i moderniteten i en nytænkt form (Lee 

2006: 360). Baumans modernitet mangler optimisme, som Giddens bibeholder i sit senmoderne 

samfund. Bauman skriver, at den flydende modernitet ikke kan kontrolleres, hvorved han mener, 

samfundet er løbet løbsk (Lee 2006: 365). Herved mener Bauman ikke, at individet magter den valg- 

frihed, det har fået tilkendt, han ser et individ som står med et liv fuld af modsigelser. Individet skal 

være stærkt og solidt, men samtidig så fleksibelt, at det kan fungerer og ikke hæmmer en fleksibel 

og flydende verden (Bauman 2006:49,68). Selvom Giddens er langt mere positiv, anerkender han at 

støttepillerne, i stedet for at være få og stærke, i dag består af mange mindre autoriteter. Dette kræ- 

ver mere af individet, som resulterer i, at Giddens betegner dannelsen af selvet som et refleksivt pro- 

jekt (Giddens 2004:14,46). Giddens ser altså, at refleksivitet nødvendigvis må være et resultat af en 

verden, som besidder et pluralis af normer. Bauman ser altså en verden, hvor normer og struktur er 

helt fraværende i den forstand, at der er så mange, at det bliver uoverskueligt for individet. Giddens 

mener, at individet formår at omforme de tidligere støttepiller til nye men mere frie og individuelle 

støttepiller, ved at individet udvælger sine egne støttepiller. 

4.1.3 Frihed 

Giddens ser generelt, at senmoderniteten bringer individerne flere muligheder og derved frihed (Gid- 

dens 1996:40). Nogle af disse muligheder fremkommer via de abstrakte systemer, som består af ek- 

spertsystemer og symbolske tegn. Disse systemer har medført en stigende globalisering, idet rejser 

og lignende er blevet lettere. I dag kan vi bare tage et fly. Vi behøver ikke at vide noget om, hvordan 

flyet virker, vi kan bare stole på, at flyet kommer frem. Det eneste det kræver er, at vi stoler på de 

abstrakte systemer og har nok viden til at gøre brug af dem (Giddens 1996:26-31). Giddens begreb 

ontologiske tillid er relevant i forhold til ekspertsystemerne. Begrebet omhandler en grundlæggende 

tiltro til andre mennesker og systemer, en fundamental tillid som skabes i spædbarn stadiet. Ontolo- 

Side 10 af 54


gisk tillid gør, at vi kan klare forandringer og højrisiko situationer (Giddens 1996:50,51,52). Hos Gid- 

dens bærer alle rundt på et beskyttende hylster, som gør dem i stand til at forsætte med deres 

hverdagsaktivitet, en følelse af usårlighed (Giddens 1996:54). Hylstret er dog sårbart og kræver at 

individet bibeholder en kontinuerlig selvfortælling, som omhandler og bekræftes igennem dagligdags 

valg som tøjvalg, hvilken mælk der drikkes etc. Herved skaber vi en form for livstil (Giddens 

1996:26,69-71,99-101). Individet finder tryghed i livsstilene, idet disse implicit indeholder foretagede 

valg. Herved behøver individet ikke at reflekterer over disse valg, hvorved de bliver til en form for va- 

ner. Individet kan gøre brug af en form for mangfoldigheder eller mange selv’er for at kunne justere 

sin sensitive til forskellige situationer. (Giddens 1996:102-103,222). Skæbnesvangre øjeblikke, hvor 

individet træffer væsentlige valg for fremtiden, kan imidlertid bryde hylsteret, hvorved individet mister 

sin tryghed. Giddens mener, at alle individer overvåger deres handlinger og reflektere derved over 

dem, hvorfor de gør, som de gør - refleksiv opmærksomhed, hertil kommer den praktiske be- 

vidsthed, som er en ubemærket opmærksomhed, som danner grundlag for vores handlinger. Hertil 

mener Giddens også, at vi med tiden oparbejder en vis erfaring, som gør os i stand til at træffe gode 

valg. Giddens forståelse af frihed må forstås som den mulighed, individet har for refleksivitet, hvor- 

igennem individet selv kan vælge, hvordan individets liv skal udformes. Giddens ser individets liv som 

en bevægelse mellem magtesløshed og muligheder, individet må anerkende, at dette ikke kan påvir- 

ke mange af de systemer, som dette har tillid til, men individet får muligheder ved at stole på syste- 

merne (Giddens 1996:46-50,104,135-137225) 

Bauman stiller spørgsmålet - er frihed egentlig noget mennesket ønsker? Han mener ikke selv, at fri- 

hed er nogen garanti for lykke, tværtimod vil det gøre mere fortræd end skabe lykke (Bauman 

2006:28-29). Frihedsapostlene, som Bauman beskriver dem, mener, at frihed er lykkebringende. De 

skriver, at lykke er at kunne handle frit og tage ansvaret for sine egne handlinger. Bauman mener 

tværtimod, at det giver sjælelige kvaler og pinefulde valgsituationer samt lammende frygt for risici og 

fiaskoer, som individet ikke har ret til at kræve erstatning for. Hermed mener Bauman ikke, at frihe- 

den er et eftertragtelsesværdigt mål (Bauman 2006:29-30). Han fremsætter Emile Durkheims tese 

om, at individets underkastelse af samfundet er en betingelse for hans frigørelse. Idet individet ligger 

sig ind under samfundet, skal dette ikke igennem blinde og tanketomme fysiske kræfter, dette skal 

ikke reflekterer mod samfundet, men bliver herved også afhængig af samfundet (Bauman 2006:30). 

Frihed for Bauman er en følelse af, at ønsker og handlemuligheder er sammenstemmene, hvis de ik- 

ke er dette må en af disse øges eller sænkes for, at følelsen af frihed kan indfinde sig (Bauman 

2006:26). Bauman skriver, at vi ved at reflektere vores egne tanker og normer op imod samfundets, 

bibeholder vi os selv i en pinefuld ubeslutsomhed og en nagende uvished. Regler og mønstre befrier 

individerne fra uvisheden og fungerer som vejskilte, der viser vej (Bauman 2006:31). Han skriver lige- 

frem, at ”fraværet af normer og blot deres uklarhed – anomien - er det værste, der kan overgå et 

menneske, mens de kæmper for at fuldføre deres livsopgave” (Bauman 2006:31). I forhold til Bau- 

mans teori kan det antages, at Giddens individ netop lægger sig ind under samfundet i form af ek- 

spertsystemer og lader sig lede af nogle af samfundets normer, hvorved individet på sin vis bliver 

Side 11 af 54


ufrit i Baumans optik. Men Giddens mener imidlertid ikke, at individet er fanget, selvom det lader sig 

lede, så længe individet er refleksivt og vælger selv, må individet således stadig være frit. 

Begge teoretikere er altså enige i, at individet har behov for en form for vejviserer. Giddens mener i 

modsætning til Bauman, at der eksisterer erfaring, ekspertsystemer, som kan hjælpe individet til at 

lede valgene, hvorved det stadig er frit. Her mener Bauman, at individet må vælge mellem normløs- 

hed eller blive bundet af samfundet. Begge teoretikere er imidlertid enige om, at individet i dag må 

definerer deres plads i samfundet med baggrund i deres egne handlinger og adfærd (Bauman 

2006:32, Giddens 1996:174-175). 

4.1.4 Sociale relationer 

Frihedsbegrebet er også et af de elementer, som resulterer i, at Bauman ikke ser fælleskabet som 

blivende. Han fremholder en af Richards Sennets resultater, som påviser, at den gennemsnitlige an- 

sættelses periode i Silicon Vally kun er på otte måneder, hvilket ikke giver individet grund til at skabe 

en fornemmelse af fællesskab eller solidaritet.Han konstaterer, at frihed og tryghed ikke kan leve i 

harmoni, og i det moderne samfund vinder friheden. Han ser ikke, at vi vil kunne finde et fællesskab, 

som lever op til vores drømme, vi vil kun kunne finde prosaiske fællesskaber (Bauman 2002:8- 

11,20,159). Bauman finder kun, at individet ved at stille sig sammen kan opnå lettelse ved at se, at 

andre også kæmper den samme daglige kamp mod problemer. Netværk bliver som Sennett også 

skriver vores fællesskaber, men de bliver ikke egentlige fællesskaber, de beskrives som knagefælles- 

skaber, som kun er midlertidige udveksling af intimitet, ser ud til at være den eneste fællesskabs op- 

byggelse (Bauman 2006:50-52). Giddens anerkender, at fælleskaber ikke mere er forankret til et 

sted (Giddens 1994:103). Han mener dog stadig, at vi er i stand til at have fælleskaber og venner. Vi 

er bare ikke afhængige af personlige bånd for at klare os. Men vi har stadig loyale bånd, som er 

præget af autenticitet, en ven som også er der i svære tider. Tillid imellem individer er et projekt, som 

der skal arbejdes på, der skabes ved, at de åbner sig for hinanden, og det bliver en gensidig proces 

af selv-afsløring. Giddens omtaler det rene forhold, som til forskel fra præmoderne tider ikke er bas- 

seret på ydre sociale eller økonomiske bånd. Det rene forhold er i modsætning hertil et forhold, som 

er basseret på følelser og lyst til forholdet. Herved har forholdet heller ikke den stabilitet, idet forhol- 

det kun holder, så længe begge parter føler, de opnår det ønskede (Giddens 1996: 103-106,110- 

114). 

Giddens ser altså mulighed for sociale bånd, som kan være støttende i livet, mens Bauman ser soci- 

ale relationer som fængslende og derved ikke mulige, når individet skal være konstant fleksibelt. 

Baumans individ opnår derfor ikke samme tillid og tryghed i livet, som Giddens individ får igennem 

sine relationer. Denne forskel i forholdet til de sociale relationer er væsentlig, idet mange resultater vi- 

ser, at sociale relationer netop er den væsentligste forskel på lykkelige- og ulykkelige mennesker, 

hvilket vil blive gennemgået i det psykologiske afsnit. 

Side 12 af 54


4.1.5 Opsummering 

Giddens og Bauman fremstiller to meget forskellige samfund. Giddens har holdepunkter i form af ek- 

spertsystemer, og Bauman mangler holdepunkter, idet det er helt flydende. Individerne er også me- 

get forskellige, idet Giddens er refleksive og handlingsorienterede, idet de besidder en grundlæg- 

gende tryghed, mens Baumans individer ikke har noget hylster at sikre sig imod samfundet kontinu- 

erlige fleksibilitet. 

Der kan argumenteres for at de to teoretikere forholder sig til to forskellige beholdningsgrupper i 

samfundet. Hvor Bauman tager de svage, som ikke har kompetence nok til at leve i normløsheden 

og dermed ikke kan udnytte den frihed, de har fået, hvor Giddens individer består af de stærke, som 

har den kompetence, der skal til for at holde balancen i et samfund, hvor selvrealisering kræver en 

talentfuld linedanser. 

Emner: 

Individet 

Ansvar 

Samfundet 

Frihed 

Identitet 

Sociale 

relationer 

2. Giddens og Baumans samfund 

Giddens: 

Refleksivt og 

handlingsorienteret 

Individet har selv 

ansvaret for at skabe et 

succesfuldt liv 

Fleksibelt men med 

traditionerne som 

støttepiller 

Flere muligheder 

Individets valg af livsstil 

skaber færre valg 

Sker som gensidig 

proces af selv-afsløring 

Bauman: 

Handlinslammet og 

egocentreret 

Individet har selv 

ansvaret for at skabe et 

succesfuldt liv 

Flygtige og flydende 

uden faste støttepiller 

Anomi 

Identiteten skifter 

løbende med 

samfundets ændringer 

Korte og 

netværksbaserede 

Med ovenstående oversigt har jeg forsøgt at skabe et overblik 

over Giddens og Baumans teoriers ligheder og forskelle. 

Side 13 af 54


4.2 Lykke og valgfrihed i psykologens verden 

I dette afsnit tages læseren med over i psykologiens verden, hvor en diskussion mellem lykkeforske- 

ren Mihaly Csikszentmihalyi og valgfrihedsforsker Barry Schwartz, vil forsøge at bibringe os en holi- 

stisk forståelse af baggrunden for ”valg og lykke”, og derigennem frihed, ved at se på hvordan kultu- 

ren og generne påvirker os i en psykologisk forståelse. 

Schwartz og Csikszentmihalyi skriver om forskellige emner, men kan på visse områder sammenhol- 

des. Csikszentmihalyi underbygger en del af Schwartz empiriske resultater med en mere forklarende 

og psykologisk forståelse, hvilket kan give en dybere forståelse. Csikszentmihalyis forståelse af ge- 

nerne skal fungere som både baggrund for Schwartz’ forståelse og som baggrund for Giddens og 

Baumans modernitetsteorier. Således at både den sociologiske og den mere psykologiske forståel- 

ser af mennesket behov begge medtages. Projektet forholder sig til begge forståelser og forsøger at 

drage fordel af en dikotomisk forståelse i form af underbygninger. 

4.2.1 Csikszentmihalyi 

Den Ungarske psykolog, Csikszentmihalyi, skriver, at vores valg i dag bliver influeret af vores gener, 

kultur, instinkter, følelser og behov. Særligt i forhold til vores gener, bliver vi nødt til at opnå en be- 

vidsthed om, at disse, igennem tusinder af år, er blevet påvirket til at fungere bedst muligt under helt 

andre forhold, end dem vi lever under i dag. Kun ved at være bevidste omkring dem, kan vi styre 

dem, og derved blive friere til at vælge, hvordan vi vil føle, tænke og handle. 

Vores gener og bevidsthed er blevet påvirket til at fokusere på vores nærmeste familie og lokalsam- 

fund, for bedst muligt at kunne sikre vores overlevelse. Men i dag findes der ikke noget sted på jor- 

den, hvor vi ikke er påvirket af begivenhederne i resten af verden (Csikszentmihalyi 2005:26-29). 

Derfor er det ikke længere formålstjenligt kun at fokusere på vores nærmeste. Csikszentmihalyi me- 

ner imidlertid ikke, at vores bevidsthed er gearet til at forstå globale problemer. Men at vi kan opnå 

denne forståelse, ved at forstå vores gener og sinds evolutionære udvikling (Csikszentmihalyi 

2005:30-31). Rent fysiologisk er det imidlertid ikke svært at forstå, hvorfor vi kæmper med gener og 

bevidsthed, da vores evne til at tænke logisk ligger i en tynd hinde uden om vores solide reptilhjerne 

og 96% af vores genetiske arvemasse er det samme som chimpansernes (Csikszentmihalyi 

2005:33,40-42). Frihedsbegrebet er hermed ikke bare et spørgsmål om at forholde sig til kulturelle 

påvirkninger, som vi hørte om i det foregående afsnit. Generne er også fængslende, idet vi herigen- 

nem har nogle ”biologiske vaner”, som påvirker vores fornuft. Herved er generne både stabile støtte- 

piller og frihedsberøvende elementer, idet vi ikke kan styre dem. Så selvom traditionens lænker er 

åbnet, holder genernes os stadig ubevist fanget, hvilket vi bevæger os dybere ind i senere i afsnittet. 

Side 14 af 54


4.2.2 Schwartz 

Med denne korte præsentation af Csikszentmihalyi gives ordet videre til Barry Schwartz, som er 

amerikansk psykolog og som forsker i, hvordan vi som individer foretager valg, og om det gør os 

lykkeligere. Schwartz har igennem foretagelse af en række empiriske undersøgelser med forskellige 

individer fundet frem til, hvordan valg virker og en række af de psykologiske mekanismer, som påvir- 

ker vores valg, og hvorfor vi ikke bare bliver lykkelige af den frihed, som vi i det vestlige samfund be- 

sidder (Schwartz 2005:14). Schwartz skriver, at han selv mener at; ”vi tjener vores egen frihed bedst, 

når vi bruger friheden til at lære, hvordan vi træffer kloge beslutninger i de betydningsfulde spørgsmål 

og samtidig befrier os fra byrden ved at ofre de ubetydelige for stor opmærksomhed” (Schwartz 

2005:14). 

Schwartz argumenterer ud fra hans forskningsresultater for, at individer ville få det bedre, hvis de: 

1. Frivilligt pålagde dem selv visse begrænsninger af vores valgfrihed frem for at gøre oprør. 

2. Stræbe efter det, som er godt nok. 

3. Ikke have så store forventninger til resultatet af vores beslutninger. 

4. Hvis de beslutninger, vi træffer, ikke stod til at ændre. 

5. Hvis vi lagde mindre vægt, på hvordan omgivelserne opfører sig. 

(Schwartz 2005:16) 

Schwartz har foretaget flere undersøgelser, hvor individer bliver stillet foran mange eller få valgmulig- 

heder. Her viser det sig, at individerne bliver mere tilfredse med deres valg, hvis der kun er få valg- 

muligheder. Herved konkluderer Schwartz, at mange valg kan være pacificerende (Schwartz 

2005:28-30). Schwartz har fundet frem til, at ved at individet får flere muligheder resulterer i fravalgs- 

omkostninger, hvorved individet ikke bliver så tilfreds med deres valg. Han mener ligefrem, at denne 

mekanisme kan hensætte et individ i elendighed (Schwartz 2005:139), hvilket er næsten som at høre 

Baumans fremstilling. Humøret påvirker imidlertid vores valg, undersøgelser viser, at når vi er i godt 

humør, er vi bedre til at tænke klart, hvorved de negative følelser ved eventuelle fravalg ikke distrahe- 

rer os i så høj grad (Schwartz 2005:135-136). Erfaring er en anden væsentlig komponent for vores 

valg. Schwartz beskriver en undersøgelse hvor studerende blev sat til at lytte til to ensartet ubehage- 

lige lyde, den ene varede otte sekunder og den anden 16, men den længste var i de sidste otte se- 

kunder lavere. De studerende skulle herefter vælge, hvilken lyd de ville genhøre og de fleste valgte 

den længste lyd, da den havde lydt lavest til sidst, selvom den var længst. Herved er erfaringen altså 

en væsentlig mekanisme i vores valg. Schwartz undersøgelser viser overordnet set, at vi tager be- 

slutninger på baggrund af de erfaringer, vi får fra vores relationer, internettet, eksperter osv. 

(Schwartz 2005:58,61). Hvilket et sammenstemmende med Giddens forståelse. 

Side 15 af 54


4.2.3 maksimatorer og satisfaktorer 

Schwartz deler os mennesker op i to grupper – maksimatorer og satisfaktorer. For en maksimator er 

kun det bedste godt nok. Maksimatorer bruger meget tid på at finde det bedste, men når de har 

fundet det, de mener må være det bedste, opstår der straks en nervøsitet for, at det ikke er det 

bedste, og de opnår derved ikke den samme glæde ved valget (Schwartz 2005:83-85). Satisfaktorer 

er i stedet tilfredse med, hvad de vælger, herved er det store udbud heller ikke et problem for en sa- 

tisfaktor. Vi er imidlertid henholdsvis satisfaktorer og maksimatorer på forskellige områder af vores liv, 

hvorved Schwartz mener, at de mange valgmuligheder her kan gøre os til maksimatorer. Men vi kan 

selv lærer os at blive satisfaktorer ved at lære af de områder i vores liv, hvor vi er satisfaktorer 

(Schwartz 2005:97-99). Csikszentmihalyi finder samme udfordringer og fremtrækker Goethes teori 

om, at mennesket konstant er drevet til at finde nye udfordringer og skaffe materielle goder, uden 

nogensinde at blive fuldkomment tilfredse. Vores gener fortæller os, at det i tidligere tider var de be- 

kymrede og grådige, der var i live efter en kold og hård vinter, dette resulterer i, at vores bevidsthed 

konstant er drevet til at udnytte muligheder, og at vi stadig er bekymrede over, at naboen har mere 

end os (Csikszentmihalyi 2005:53-54,81-82). Hvilket Bauman og Giddens også fremtrækker i deres 

teori. 

Schwartz skriver at en af årsagerne til, at vi bliver maksimatorer, er for at opnå status i samfundet. Vi 

som individer ønsker at blive succesfulde, hvilket giver mening i forhold til Csikszentmihalyis teori 

omkring genernes påvirkning. Schwartz skriver også, at den socialsammenligning er indbygget i os 

(Schwartz 2005:190). Derfor finder Schwartz, at vi afgrænser vores verden således, at vi er store i 

forhold til vores reference gruppe (Schwartz 2005:188). I dag er det imidlertid svært at vælge refe- 

rencegruppe, da vi får mange flere input fra forskellige mennesker i hele den globaliserede verden. 

Lykkelige mennesker er imidlertid mindre afhængige af, om de har succes i forhold til andre menne- 

sker. Schwartz skriver, at ulykkelige mennesker i langt højere grad måler sig selv op imod andre. 

Det afgørende består i, om individer ruger over kritik. Her har lykkelige mennesker en evne til at gøre 

sig fri af negative tanker (Schwartz 2005:193-196). Csikszentmihalyi forklarer vores sind således; 

sindet har brug for ordnede informationer, når sindet har et klart mål og modtager feedback, vil be- 

vidstheden fungere bedst. Vores sind er skabt til at have usammenhængende tanker, såfremt vi ikke 

har mål eller skal andet (Csikszentmihalyi 2005:55). Forskning viser, at individet er mest utilfreds, når 

det er alene og ikke har noget at foretage sig. Dette skyldes, at deres sind vandrer, og at det på et 

tidspunkt vil ramme en negativ tanke. Csikszentmihalyi skriver, at en del mennesker vil opleve mere 

ro på jobbet end i fritiden, da der her er klare mål (Csikszentmihalyi 2005:56). Dette finder jeg me- 

ningsgivende i forhold til Baumans teori omkring behovet for støttepiller eller rammer for individet. 

Idet individet rent psykologisk har behov for regler eller mål. Csikszentmihalyi finder to måder, hvor- 

igennem vi kan skabe orden. Den første er ved at lade en ekstern opgave optage os, og den anden 

er ved at skabe intern disciplin via viljestyrke (Csikszentmihalyi 2005:57). Dette er også sammen- 

Side 16 af 54


hængende med Schwartz forskning, idet han også finder, at vi enten må have rammer eller må for- 

mindske valgmulighederne. 

4.2.4 Valg og lykke 

Schwartz skriver, at frihed og selvbestemmelse er afgørende for vores velbefindende. Valget har en 

instrumental- og ekspressiv værdi, idet det skaffer os det, vi vil have, og sætter os i stand til at ud- 

trykke, hvem vi er. Det udseende vi vælger, og den livstil vi vælger, skaber et budskab til vores omgi- 

velser. Valget er en væsentlig del af vores samfund, idet det er implicit i vore juridiske og moralske 

system, det er herigennem vi holdes til ansvar for vores handlinger, fordi vi har selvbestemmelse 

(Schwartz 2005:104-106). Dette finder vi også som vigtige parametre hos Bauman og Giddens. 

For mange valgmuligheder kan resulterer i, at vi føler os passive (Schwartz 2005:107-109). Schwartz 

har bl.a. undersøgt dette ved at adspørge et panel, om de selv ville vælge behandlingsform, hvis de 

fik kræft, hvortil et flertal svarede ja. Et panel af kræftpatienter blev herefter spurgt, hvortil flertallet 

svarede nej. Dette viser, at byrden af valg kan blive for tung, især når det drejer sig om liv og død. 

Mennesker er generelt dårlig til at forudsige, hvilke følelser en given oplevelse vil skabe i dem 

(Schwartz 2005:174). Undersøgelser viser, at begær og nydelse ikke kommer fra de samme centre i 

hjernen. Altså kan vi begære valget, men når det opstår, har vi ikke altid lyst til det. Ansvarlighed er 

væsentlig i forhold til valg, da Schwartz finder, at vi mest fortryder de ting, vi ikke fik gjort, eller de 

ting vi næsten opnåede, hvor vi selv havde ansvaret. Fortrydelse handler ofte om, at vi opfinder mu- 

ligheder eller forbipasserede chancer, vi ikke engang havde (Schwartz 2005:120,152-155). Hvilket i 

høj grad er samstemmende med Giddens og Baumans frygt i forhold til individets ansvar overfor sin 

egen fiasko. Fortrydelsens positive side er imidlertid, at vi skaber erfaringer ud fra det fortrudte, fordi 

det sætter stærke spor (Schwartz 2005:155,166-167,174). Csikszentmihalyi skriver, at vi som indivi- 

der må formå at stykke vores eget unikke meningssystem sammen via et sammensurium af elemen- 

ter fra os selv, familien, tradition, kulturen, religionen og videnskaben for at kunne slippe væk fra en- 

somhed og meningsløshed, som individualiteten er en del af (Csikszentmihalyi 2005:35). Hvilket og- 

så er meget sammenstemmende med Giddens teori, hvor tradition, erfaring, ekspertsystemener, on- 

tologisk tillid tilsammen giver individets liv mening. 

Undersøgelser viser, at mennesker i rige lande er lykkeligere end i fattige lande, men penge betyder 

ikke så meget, så længe der er et vist niveau af levestandard per indbygger, så betyder mere vel- 

stand intet. Det væsentligste ved lykke syntes at være tætte sociale relationer. Det er imidlertid ikke 

til at sige, om gode sociale relationer kommer før lykke eller omvendt. Robert Lane, som Schwartz 

fremhæver, skriver, at vi betaler for vores stigende overflod i form af kvaliteten og kvantiteten af vores 

sociale relationer. Problemet er sandsynligvis, at sociale relationer tager tid, og at vi i dag bruger me- 

get af den tid, vi kunne have brugt på sociale relationer til at vurdere vores valg (Schwartz 2005:111- 

115). 

Side 17 af 54


4.3 Teser 

Med udgangspunkt i de forudgående teoriafsnit søges det at skabe et overblik over projektets teori 

for at skabe en teoretisk ramme for den metodiske del. Igennem en sammenligning af teoretikerne 

beskrives de overordnede teser, som vil være grundlæggende for det metodiske afsnit. Teserne om- 

handler følgende emner; grænser for lykke, sociale relationer og typer af individer. Tilsammen bør de 

tre teser kunne besvare problemformuleringen - ”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, oplevel- 

sen af et godt liv?”. 

Som tidligere omtalt ses individet meget forskelligt af Giddens og Bauman. Schwartz analyse under- 

bygger både Giddens og Baumans forståelse, idet hans undersøgelser viser, at individet har behov 

for rammer samt, at individet bedre kan håndterer få valg end mange valg. Individet ønsker ifølge 

Schwartz analyse at have frihed til selv at vælge, men er ikke udpræget god til at forudsige deres fø- 

lelser ved en given valgsituation. Schwartz underbygger herved begge positioner, idet han ser en 

verden, hvor individer fungerer med valgene, men også bliver negativt påvirket af dem. Han konklu- 

derer, at individet selv, via dennes livsstile og refleksivitet, kan vælge at begrænse valgene og blive 

en satisfaktor og herigennem opnå de positive muligheder ved valgene, som Giddens foreskriver. På 

denne måde undgås den anomi, som Bauman ellers konstaterer. Dette ligger imidlertid op til 

spørgsmålet; om individet formår at skabe rammer for sig selv, hvorved selvindflydelse kan opleves 

positivt? 

Hvis individet besidder denne evne, vil en høj selvindflydelse ikke opleves problematisk, og dataene 

vil derfor vise at lykke/tilfredsheden umiddelbart kan have en lineær sammenhæng. Hertil kommer 

dog, at individet, hvis dette har det fuldkomne herredømme over eget liv, kun har sig selv at give 

skylden for eventuelle fiaskoer, hvorved Schwartz’ frafalds teori vil påvirke tilfredsheden negativt, så- 

ledes at individet ikke er så tilfreds med høj indflydelse. Bauman mener, at individernes tilfredshed vil 

falde med det stigende indflydelsesniveau, idet individet ikke magter at opstille rammer for sig selv. 

Derfor må det antages, at individet er mest lykkeligt, hvis dette føler, at der er grænser for selvindfly- 

delsen. 

Jeg fremkommer dermed med følgende tese: 

1. Tese: ”Tilfredsheden vil stige med indflydelses niveauet, men på et tidspunkt vil tilfredsheden være 

nedadgående, der vil således vise sig et kurvelineær sammenhæng” 

Side 18 af 54


Lykke/Tilfredshed 

3. Lykke versus frihed 

Tesen grafisk afbilledet. 

Inden denne tese kan undersøges, må det imidlertid undersøges om projektets antagelse om, at til- 

fredshed og lykke besvares ens, og om de dermed kan sammenlægges. 

Csikszentmihalyi er som Schwartz, også tosidet i sin forståelse. Idet han finder, at individet kan have 

svært ved at håndtere kompleksiteten i det globale moderne samfund, og han støtter derved Bau- 

mans tanke om, at individet oplever et kaos af valg med den flydende modernitet og den globalise- 

ring, som denne er en del af. Hertil ligger han sig også på af Giddens forståelse ved at beskrive, 

hvordan individet via dennes refleksivitet kan opnå en forståelse af, hvordan generne og kulturen på- 

virker det og herved mindsker påvirkningen. Han skriver, at individet for at undgå meningsløshed og 

ensomhed må stykke deres eget unikke meningssystem sammen. Dette ligger sig op af Giddens 

forståelse, idet individet herved anvender refleksiviteten og tiltroen til andre mennesker til at skabe et 

beskyttende hylster eller ontologisk tillid, som kan være skærmende imod angst eller lignende følel- 

ser, som kan opstå i en verden med et pluralis af normer. Dette støttes også af Schwartz teori, hvor 

sociale relationer er det element, som påvirker individers lykke mest positivt. Hvorved det må anta- 

ges, at individer med tætte sociale relationer er mere tilfredse og dermed fungerer godt med en høj 

grad af indflydelse. Sociologerne er imidlertid uenige i om, individet er i stand til at skabe tætte socia- 

le relationer. Bauman mener ikke, at individet i den flydende modernitet er i stand til at skaffe tætte 

forbindelser. Mens Giddens finder, at individet netop i det moderne er i stand til at have rene forhold, 

hvor relationen er det centrale. Det er derfor interessant at undersøge om individer, der prioriterer el- 

ler har sociale relationer, er mere lykkelige. 

Indflydelse/Frihed 

2. Tese: ”Individer med tætte sociale relationer, vil være mere lykkelige/tilfredse end individer uden” 

Side 19 af 54


4. Tesen illustreret 

Overordnet set er det relevant at undersøge, hvilke aktører der ligger bagved Giddens og Baumans 

synspunkter, idet det kan virke, som om de beskriver to forskellige aktører. Baumans aktør fremstår 

handlingslammet og pint af de mange valg, mens Giddens fremstår agerende og refleksiv. Så enten 

er samtiden en form for mellemvej, hvor begge aktører eksisterer, eller har den ene mere ret end den 

anden. For at undersøge dette vil det være relevant at analysere, hvilke individer, der oplever, at indi- 

videt kan have selvindflydelse og leve positivt med dette, og hvilke som oplever, at individet ikke kan 

opnå selvindflydelse. 

Sociale relationer Lykkelige/tilfredse 

5. Giddens og Baumans aktørsyn illustreret 

Giddens Aktør Baumans Aktør 

Rammer 

Ontologisk tryghed, beskyttende hylster 

Refleksivt 

Agerende 

Opsætter selv 

normer 

Grundlag 

Ekspertsystemer og livsstile 

Relationer: Rene forhold 

Rammer 

anomi eller samfundets normer 

Handlinslammet 

Ønsker normer 

Selvcentreret 

Grundlag 

Livsopskrifter med sidste salgsdato, 

pluralis af normer. 

Relationer: Flygtige 

Her kunne en typificering være relevant, idet individerne kan deles op i fire kategorier alt efter om, 

hvor meget herredømme de har over eget liv, og hvor lykkelige/tilfredse de er. 

Side 20 af 54


6. Giddens og Baumans individer 

Fire forskellige aktør typer set ud fra hvor lykkelige/tilfredse 

de er i forhold til hvor meget indflydelse de føler de har over deres eget liv. 

Som ovenstående figur illustrerer, vil hver teoretikere stå med et lykkeligt og ulykkeligt aktør, alt efter 

hvor meget indflydelse aktøren har over eget liv. Giddens lykkelige individ vil være reflekteret og der- 

ved kunne kaperer selvindflydelse, dette vil stille aktøren i stand til at have rene forhold og sortere i 

traditionerne og skabe egne normer. Baumans lykkelige aktør vil have underlagt sig samfundets 

normer, og ved at have fastestøtter kunne undgå uvisheden ved selv at skulle vælge. Ved at have et 

stabilt samfund, vil individet også kunne have mere stabile sociale relationer. Bauman skriver imidler- 

tid, at det er svært at finde stabile elementer i samfundet i dag, så ud fra hans forståelse, er det et 

spørgsmål, om det overhovedet er muligt for individet. 

Baumans ulykkelige individ oplever høj indflydelse og derved anomi, idet der ikke er nogen støtte- 

punker. Derved er det heller ikke muligt for individet at opnå stabile relationer, idet samfundet kræver, 

at individet konstant skal være fleksibel. Giddens ulykkelige individ må føle sig bundet og fanget af 

samfundets normer, individet er i stand til at reflekterer og agere, men får ikke mulighed for det, da 

individet skal agere indenfor bedagede traditioner. Af ovenstående ses der to forskellige aktører, som 

udsættes for to forskellige situationer, som påvirker dem forskelligt f.eks. i relation til, hvor refleksive 

de er. 

Høj Lykke/tilfredshed 

Lav Lykke/tilfredshed 

Meget indflydelse Lidt indflydelse 

Giddens lykkelige 

Individ 

Reflekterede 

"rene forhold" 

Sorterer i traditioner 

Skabe egne normer 

Baumans ulykkelige 

Individ 

Anomi 

Elendighed 

Flygtige relationer 

For at finde ud af, om den opstillede typificering er reel, kan disse undersøges for en række relevante 

baggrundsvariabler; social, uddannelse, økonomi, traditioner. 

Baumans lykkelige 

Individ 

Underlagt samfundets 

normer 

Undgå uvished 

Stabile relationer 

Giddens ulykkelige 

Individ 

Fanget 

Bindene normer 

Side 21 af 54


7. Anvendte variabler 

Sociale relationer: Det er som tidligere omtalt relevant, om individet har tæt socialkontakt, da 

Schwartz og Giddens er enige om, at dette er grundlæggende for individets lykke. Derfor vil det væ- 

re relevant at se, om der er forskel hos de individer, som er meget tilfredse i forhold til de individer, 

som er mindre tilfredse. Antagelsen er her, at individer, som er meget tilfredse, bør have relationer og 

prioritere sociale relationer. Individer, som er tilfredse med en høj grad af indflydelse, kunne imidlertid 

antages at prioritere at være mere fleksible, hvorved disse ikke prioriterer sociale relationer så højt, 

som individer, der føler, de har en lav grad af selvindflydelse. I modsætning hertil skriver Giddens 

imidlertid, at Individerne ved at være frie formår at have rene forhold. Hvorved antagelsen er tosidet. 

Uddannelse: En af de store forskelle på Baumand og Giddens teorier er individets kapacitet, og her 

om individet magter det fleksible samfund og har nok refleksion til at agere med det. Uddannelse 

kan ses som et mål på refleksionsniveau, hvad enten uddannelsens kausale påvirkning er så den 

påvirker til refleksion eller at refleksive individer uddanner sig. Gundelach påpeger under alle om- 

stændigheder, at uddannelse kan være en af de årsager til, at der er højt refleksionsniveau. Igennem 

teorierne er min antagelse kommet frem til, at forskellen på Baumans og Giddens aktører er, hvorvidt 

de er refleksive og kan fungerer med de udfordringer, en fleksibel verden giver og det ansvar, som 

individet ender op med. Derfor er det interessant at se, om individer med høj uddannelse er mere til- 

fredse med et højt indflydelsesniveau og utilfredse, når de lever med et lavsindflydelsesniveau. 

Økonomi: Økonomi er som altid en væsentlig medspiller, og denne variabel tages med som kontrol- 

variabel, idet at der kan være en væsentlig sammenhæng imellem individers tilfredshed og økonomi- 

ske situation samt individers indflydelsesniveau og økonomiske råderum. Det er en potentiel mulig- 

hed, at økonomien er den væsentligste faktor, og at individer med lav indflydelse og utilfredshed ikke 

har noget økonomisk råderum. Dette betyder dog også at individer med stort økonomiskråderum 

bør være tilfredse og føle høj indflydelse. Den økonomiske situation kan også være sammenhæn- 

gende med, at højt uddannelsesniveau resulterer i høj løn. Derfor er det nødvendigt at sammenholde 

disse. 

Social 

Indflydelse 

Uddannelse 

Det gode liv 

Økonomi Normer 

Side 22 af 54


Normer: En af afvigelserne fra Giddens til Baumans teorier, er hvorvidt de mener, at individerne bør 

underlægge sig samfundets normer eller regler. De individer som har det bedst med meget lidt ind- 

flydelse, må nødvendigvis have underlagt sig samfundets normer som resulterer i, for dem, et godt 

liv. Mens de individer som er tilfredse med høj selvindflydelse selv danner normer. 

Tredje tese består således af en typologi, hvor det antages at Bauman og Giddens forskellige aktører 

hver især vil fordele sig forskelligt efter hvor meget indflydelse de oplever. Antagelsen er; at de til- 

fredse aktører vil prioritere sociale relationer, de indflydelsesrige og tilfredse aktører vil have høje ud- 

dannelser, økonomi vil være en faktor som påvirker både tilfredshedsniveauet og indflydelse og Gid- 

dens tilfredse aktør vil ikke ønske at underligge sig samfundets normer eller regler, mens Baumans 

aktør vil. 

Ved at analysere hvilke aktører, som hver især fremkommer, vil det kunne analyseres hvilke teoreti- 

ske antagelser hos Bauman og Giddens, der kan falsificeres. Hertil vil Csikszentmihalyi og Schwartz 

primært anvendes som baggrundsforståelser. 

Ovenfor er der fremkommet tre teser, hvor den tredje er en typiserings model. De tre teser vil igen- 

nem den metodiske del blive empirisk undersøgt, således at der kan fremkomme et billede af, hvor- 

dan indflydelse påvirker det gode liv. 

Side 23 af 54


5 Metode 

I metodeafsnittet operationaliseres problemformuleringen og teserne igennem projektets empiri. Af- 

snittet tager udgangspunkt i en gennemgang af empiriens validitet og reliabilitet, hvorefter projektets 

forskningsdesign præsenteres, hertil præsenteres de forskellige variabler. Herefter analyseres de tre 

forskellige teser. 

5.1 Empiriens validitet og reliabilitet 

Projektets empiriske grundlag består som tidligere nævnt af værdiundersøgelsen fra 2008 som em- 

piri. Denne undersøgelser er et led i en større international undersøgelse, hvor 44 lande har fået stillet 

ca. 80 % ensartet spørgsmål. Spørgsmålene er dog tilpasset de forskellige år, hvor undersøgelsen er 

foretaget, hvorfor antallet af spørgsmålene ikke er helt ens over alle årene. Undersøgelsen dækker 

over emneområder som; familie, tillid, arbejdsliv, religion etc.. 

Idet projektet anvender sekundær data, kan der opstå udfordringer i forhold til den interne validitet, 

idet spørgsmålene ikke er formuleret til netop dette projekt. For at kunne opnå en høj ekstern validi- 

tet og deraf generaliserbarhed, er det imidlertid nødvendig med en stor undersøgelse, som netop 

denne undersøgelse besidder. Derfor tager projektet forbehold for formuleringerne og forsøger her- 

ved at højne den interne validitet (De Vaus,2001:27-28). 

Undersøgelsen er foretaget som et sample med grundlag i hele den danske population med simpel 

tilfældig udvælgelse via cpr. Nummer. Dette skaber netop en høj ekstern validitet, idet det kan gene- 

raliseres ud til hele befolkningen. Undersøgelserne er foretaget via face to face interviews med struk- 

tureret spørgeskema af Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Dette resulterer også i en 

høj grad af reliabilitet, idet det er erfarne interviewer, hvorved påvirkningen af respondenten kan 

mindskes (De Vaus,2001:30-31). 

Undersøgelsen består af både en panel- og en tværsnitsundersøgelse. I dette projekt arbejdes der 

imidlertid udelukkende med tværsnits undersøgelsen for at kunne generaliserer bredere, idet panel- 

undersøgelsen består af respondenter, som i 1990 var 18 år, hvilket gør at en generation vil være 

manglende. De tidsmæssige og pladsmæssige begrænsninger tillader desværre ikke undersøgelser 

på begge områder. I et større og mere omfangsrigt projekt vil det imidlertid være interessant at un- 

dersøge problemformuleringen igennem kohorter. Hertil ville det også være interessant at lave inter- 

nationale komparative analyser. 

Tværsnit undersøgelsen i 2008 er indsamlet over to perioder april-juli 2008 og august-september 

2008, da første runde ikke indbragte nok respondenter. Samlet set er der foretaget interview med 

Side 24 af 54


1507 respondenter ud af et udtræk på 2950 respondenter, hvilket resulterer i en svarprocent på 

51%. De to forskellige runder har imidlertid haft en svarprocent på henholdsvis 52% og 46%. Frafal- 

det skyldes primært nægtere, som består af 968 personer. Det høje frafald er relevant og påvirker 

projektets gyldighed, og det kan vise sig, at tilfredshed og lykke er relevante variabler her i det indivi- 

der, som ikke oplever, at de har en succesfuld livsfortælling, dvs. ikke er tilfredse eller lykkelige er 

dem, som har nægtet at deltage. Hertil kommer, at det er en omfattende besvarelsesproces, som 

mange evt. ikke ønsker at sætte tid af til. Det er imidlertid stadig muligt at arbejde med datasættet, 

så længe denne bias holdes for øje (Bryman 2008:180). 

Besvarelsen er højst for alderen 50-69 årige, og demografisk er den højst i Midtjylland. Herudover er 

fordelingen relativ jævn på alder, køn og demografi (Gundelach 2011:287). 

Undersøgelsen indeholder baggrundsspørgsmål om køn, civilstand, beskæftigelse, uddannelse og 

demografi. 

Dataene er indsamlet via simpel tilfældigt udvælgelse, spørgsmålene er formuleret af kyndige socio- 

loger og er konstrueret, så undersøgelsen kan foretages i forskellige lande. Den interne validiteten i 

forhold til dette projekt vil løbende blive gennemgået i relation til benyttelsen af de forskellige 

spørgsmål (De Vaus 2002:62-65). 

I forhold til reliabiliteten af en empiriske undersøgelse er en forståelse af individerne i moderniteten 

også relevant, idet det er det, individerne besvarer undersøgelserne ud fra. Giddens, Bauman og 

Schwartz er alle enige i, at individet har ansvar for deres eget liv, og Bauman og Giddens beskriver, 

at det er væsentligt for individet, at de føler, at de har en succesfuld livsfortælling. Herved kan indivi- 

dets svar være påvirket af at ønske at kommunikere en succesfuld livsfortælling, hvorfor de angiver 

at være mere lykkelige og tilfredse, end de reelt er. 

Undersøgelser, hvor individet flere gange om dagen, på vilkårlige tidspunkter, skal tage stilling til, 

hvordan de har det, når deres ur eller lign. bipper, viser, at de er sammenstemmende med de svar, 

som fremkommer ved spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaer forekommer altså reliabel 

(Schwartz 2005:110). Individerne er imidlertid socialiseret i moderniteten, hvorved det er umuligt helt 

at undgå bias på dette område. Det er imidlertid relevant at holde sig for øje. Danmark fremstår som 

det lykkeligste land i undersøgelsen ”Society at a Glance 2009” fra OECD målt på tilfredshed. Derfor 

er det sandsynligt, at teorien om individerne i det moderne samfund ønsker at fremstille en succes- 

fuld livsfortælling. Hertil kommer, at danskerne er imidlertid også en af de lande med det højeste for- 

brug af antidepressive, hvilket vises i OCED rapporten ”Health at a Glance 2009”. Det er derfor 

sandsynligt, at et flertal at de individer, som er utilfredse eller deprimerede ikke har valgt at besvare 

undersøgelsen, hvilket den lave svarprocent også understøtter. Dette må derfor holdes for øje, når 

dataene analyseres. 

Side 25 af 54


5.1.1 Pilotundersøgelse 

Idet projektet arbejder med sekundær data, er det ikke muligt at teste reliabiliteten i form af forståel- 

sen af spørgsmålene yderligere, idet datasættes spørgsmål ikke lægger op til dette. En måde at te- 

ste dette på kunne være ved at stille kontrol spørgsmål, som en form for ”Scale building” spørgsmål. 

Således at der stilles flere spørgsmål, for at få besvaret spørgsmålet om lykke og tilfredshed (de 

Vaus 2002:241). Det ville derfor være relevant at foretage sin egen undersøgelse, hvilket grundet 

tidsmæssige barrierer ikke har været muligt i dette projekt. Der foretages imidlertid en pseudo pilot 

undersøgelse, som er beskrevet herefter. 

Den ideelle situation ville være, at der blev tilføjet en del af pilotundersøgelsens spørgsmål til værdi- 

undersøgelsen, hvilket på længere sigt ville gøre det muligt at følge udviklingen af danskernes lykke 

og frihedsgrad. Herved vil den samme fremgangsmåde, som den hidtidige værdiundersøgelse er 

indsamlet igennem være relevant, idet de økonomiske midler er der. Blot ville jeg tilføje et markedsfø- 

ringsbudget, hvor deltagelse i værdiundersøgelserne bliver markedsført som et vigtigt social ansvar, 

hvilket evt. kunne sænke frafaldet. 

Hvis feltet imidlertid skulle undersøges af studerende med de økonomiske begrænsninger, der følger, 

ville undersøgelsen nødvendigvis blive foretaget via et anonymt online spørgeskema. Her ville under- 

søgelsen skulle laves på en gruppe f.eks. på Universitetet, for at opnå en tilgængelig population. Re- 

spondenterne kunne herved nås ved at sende invitation ud til undersøgelsen pr. e-mail indeholdende 

et link til et online survey til alle universitetets studerende. Hvis undersøgelsen skulle have et højere 

niveau af reliabilitet, ville tilfældig udvælgelse være ideelt. En anden mulighed ville være at stratificerer 

samplet efter indsamlingen, så samplet bliver repræsentativt på alder, uddannelse, køn etc. Her 

kunne der også anvendes kvote sampling (de Vaus 2002:90,111). Idet de fleste studerende er unge 

og har adgang til en computer, ville dette sandsynligvis ikke skabe et højt frafald, at besvarelsen sker 

online, da det er væsentligt med et højt responsniveau. Det er imidlertid meget svært at forudsige, 

hvor højt dette vil være, da dette også er bestemt af, hvornår undersøgelsen foretages i relation til, 

hvor travlt de studerende har. Svarniveauet indenfor forskellige grupper vil være definerende, om un- 

dersøgelsen kunne arbejde med universitetet som population eller kun nogle enkelte fakulteter (de 

Vaus 2002:99-103). Ved resultatet må der tages hensyn til eventuelle vejninger af grupper (de Vaus 

2002:104). 

Konceptet vil være baseret på operationaliseringen i projektoperationaliseringsafsnittet (de Vaus 

2002:52-53). En del af spørgsmålene skulle medtages fra værdiundersøgelsen, idet de har vist sig at 

være relevante, mens andre er blevet omformuleret. En væsentlig ændring består i, at en del af 

spørgsmålenes kategorier nu skal prioriteres i forhold til hinanden af respondenten, frem for at re- 

spondenten bare svarer, om det er vigtigt eller ej, da værdiundersøgelsens resultat viser, at der er for 

mange respondenter, som prioriterer alt vigtigt, hvilket ikke giver et nuanceret forståelse. Der er tilfø- 

Side 26 af 54


jet en række skalaspørgsmål for at skabe en dybere forståelse af emnerne glæde og frihed. Til en 

stor del af spørgsmålene anvendes Likert skalaen (de Vaus 2002:63,128-138). I relation til konstruk- 

tionsvaliditeten må det undersøges, om pilotundersøgelsens resultater lever op til tidligere undersø- 

gelser og teoretiske teorier (de Vaus 2002:65). Ved at stille mange forskellige spørgsmål søges det at 

finde frem til om respondenterne opnår samme forståelse af spørgsmålene. Derfor anvendes der og- 

så kvalitative interviews i pilotundersøgelsen, så det undersøges, hvordan spørgsmålene opleves og 

forstås (de Vaus 2002:62,66,119-120). Dette er også gjort i denne undersøgelse, hvor der er afholdt 

to forsøgs interviews, hvor respondenten først besvarer spørgsmålene, hvorefter respondenten inter- 

viewes kvalitativt om dennes forståelse. Herefter er spørgsmålene blevet revurderet, hvorefter det 

sammen er gennemført med to nye respondenter, hvilket resulterede i følgende beskrivelse: respon- 

denterne finder at spørgsmålene forekommer identitetsdefinerende, hertil oplever respondenten, at 

sammensætningen fremstår professionelt og skaber refleksion. Spørgsmålene virkede imidlertid ikke 

intimiderende, hvorved der umiddelbart ikke opstår etiske problematikker (de Vaus 2002:151). 

I relation til kodningen er tallene udvalgt, så der ikke sker sammenfald ved missing og ”ved ikke” (de 

Vaus 2002:199-202). I det ene spørgsmål, hvor svaret er åbent, vil det blive rekodet i forskellige ka- 

tegorier på baggrund af svarene. Hvor svarene prioriteres som i spørgsmål 1, vil de blive opstilles i 

forskellige variabler. 

Et studie i følelsen af selvindflydelse og deraf tilfredshed på universitetet vil være meget interessant 

set i relation til den studerendes selvstudie og eget ansvar for at klare projekterne, gør det dem mere 

eller mindre lykkelige? Spørgeskemaet findes i bilagene sammen med en beskrivelse af relevansen af 

hvert spørgsmål. 

5.2 Forsknings design 

Projektets primære undersøgelse bygger på et cross sectional design, idet undersøgelsen fra 2008 

anvendes udelukkende. Ved mere tid og plads, ville det være relevant også at lave en longitunalt un- 

dersøgelse med de resterende undersøgelser fra henholdsvis 1981, 1990 og 1999. 

Cross sectional design er valgt, idet undersøgelsen bygger på at skabe en forståelse af, hvordan ni- 

veauet af indflydelse over eget liv påvirker niveauet af lykke. Herved kan respondenterne opdeles i en 

eller flere grupper, hvorved forandringerne kan analyseres i sammenhold med mulige påvirkende va- 

riabler, idet det ønskes at lave en forklarende analyse (de Vaus 2002:45-47). 

Cross sectional design oplever problemer i forbindelse med inter validitet idet grupperne skabes ud 

fra en pågældende variabel, mens de ikke er ens på andre variabler. Derfor er det væsentligt at kon- 

trollere for forskellige variabler, som kan være påvirkende (de Vaus 2002:393)(de Vaus 2001:176- 

177). Hertil kommer, at det er væsentligt at gøre sig klart, at cross sectional i modsætning til lon- 

gitunalt design kun siger noget om netop den periode, hvor undersøgelsen er foretaget (de Vaus 

2001:176). 

Side 27 af 54


Grundet udfordringen med at determinerer kausal sammenhæng i cross sectional design, er det 

nødvendigt at udføre en statistik kontrol ved at fjerne en del af de forskelle ved de to grupper, som 

kan være påvirkende variabler. Dette gøres i dette projekt ved at elaborere for kontrolvariablerne va- 

riabler som eks. økonomi, uddannelse etc. (de Vaus 2001:176). 

5.3 Projektets variabler 

Igennem det følgende afsnit behandles projektets empiri. Først behandles de tre primære variabler, 

hvorefter sammenhængen mellem lykke og tilfredshed analysers. Afslutningsvis præsenteres kontrol 

og baggrundsvariablerne. 

5.3.1 Primær variabler 

Som beskrevet i projektoperationaliseringsafsnittet baseres undersøgelsen på en afhængig og to 

uafhængige variabler. Den kausale sammenhæng, som projektet baseres på, er interessant, idet det 

kan diskuteres, hvad der kom først, indflydelse eller tilfredshed/utilfredshed. Projektet arbejder med 

en tese om, at indflydelse påvirker det gode liv, hvorfor indflydelse er den uafhængig- og tilfredshed 

og lykke de afhængige variabel. Det vil dog skifte i de forskellige teser. 

8. Sammenhæng mellem tilfredshed, lykke og Indflydelse 

Tilfredshed 

(X) 

Lykke 

(X) 

Indflydelse 

(Y) 

De primære variabler er alle ordinal skaleret, hvilket resulterer i et mindre nødagtigt måleniveau end 

med eks. intervalskaleret variabel. Dette er imidlertid ikke muligt, da projektet undersøger følel- 

ser/oplevelser. Med ordinalskalerede variabler er det derfor individet, der definere forskellen på f.eks. 

trin 5 og 6, hvorved det er vigtigt at se på sammenhængen i ordinalskalerede variabler (de Vaus 

2002:266-267)(Treiman 2009:13-16). Herudover vil der være forskellige opfattelser af lykke og til- 

fredshed i forhold til demografisk og socioøkonomiske forhold. Dette vil dog altid opstå som en soci- 

ologisk udfordring, som ville kunne minimeres med skala spørgsmålene, som er præsenteret i pilot- 

undersøgelsen. Spørgsmålene er imidlertid gennemgående pålidelige. 

Side 28 af 54


Nedenfor ses variablerne med tilhørende data. 

Uafhængigvariabel: 

9. Tabel over de primære variabler 

Frekvens (Total 1507) Svar procent Missing Mean Std. afvigelse 

Indflydelse 1495 99,2% 12 (0,8%) 7.7 1.7 

Afhængigvariabel: 

Tilfredshed 1503 99,7% 4(0,3%) 8.4 1.8 

Lykke 1501 99,6% 6(0,4%) 3.4 0.6 

Herved ses det, at variablerne alle har et meget lille frafald. Spørgsmålenes udformning kan læses i 

projektoperationaliseringsafsnittet, 

5.3.1.1 Uafhængig variabel 

Indflydelse præsenteres igennem et histogram for at give et nuanceret billede af variablen (de Vaus 

2002: 280-285). Det ses her, at de fleste respondenter oplever, et indflydelsesniveau på trin otte. Va- 

riablen Indflydelse gennemgås yderlig i den første tese. 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

,0 

1,8 

Meget 

utilfreds 

,7 ,8 1,0 

10. Histogram over indflydelse 

Samlede antal respondenter 1495 

5.3.1.2 Afhængigvariabel - Lykke kontra tilfredshed 

For at sikre projektets interne validitet analyseres variablerne lykke og tilfredshed for at se disse vari- 

abler er sammenlignelige. Sammenhængen analyseres deskriptivt, via en krydstabel og via brug af 

gamma test, med et sikkerhedsinterval på 95%. 

3,4 2,9 

8,4 

26,3 

24,8 

29,9 

2.00 3.00 4.00 5.00 6.00 7.00 8.00 9.00 Meget 

tilfreds 

Side 29 af 54


Tilfredshed 

Utilfreds 

Middel 

tilfreds 

Tilfreds 

11. Tilfredshed versus Lykke 

Lykke 

Slet ikke lykkelig Ikke særlig lykkelig Ret lykkelig Meget lykkelig Total 

1 9 19 19 48 

33.3% 18.8% 2.6% 2.7% 3.2% 

1 27 176 29 233 

33.3% 56.3% 23.8% 4.1% 15.6% 

1 12 544 659 1216 

33.3% 25.0% 73.6% 93.2% 81.2% 

Total 3 48 739 707 1497 

100.0% 100.0% 100.0% 100.0% 100.0% 

Sammenhængen mellem tilfredshed og lykke, med tilfredshed rekodet til tre kategorier. 

Tabellen angiver, en meget lav repræsentation i de ”ikke lykkelige” og ”utilfredse” andele af tabellen. 

Hvorimod den ”tilfredse” og ”lykkelige” andel er stærkt repræsenteret. Nogle af respondenterne an- 

giver imidlertid at være både ”lykkelige” og ”utilfredse”, og ”tilfredse” og ”ulykkelige”, hvilket fremstår 

modsætningsfyldt i forhold til projektets antagelse om, at lykke og tilfredshed vurderes relativt ens. 

Dette er imidlertid et fåtal af respondenterne i forhold til det samlede sample. 

Idet undersøgelsens formål er at undersøge indflydelsespåvirkning på følelsen af tilfredshed eller lyk- 

ke, er det væsentligt, at en betragtelig andel af respondenterne fordeler sig mellem henholdsvis lyk- 

kelige/tilfredse og ulykkelige/utilfredse respondenter. Hertil medtages den tidligere teoretisk begrun- 

dede antagelse om, at et stor antal vil kunne ønske at fremstå med en succesfuld livsfortælling, hvor- 

for de beskriver sig selv som lykkelige. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan individerne besva- 

rer spørgsmålene. 

Tilfredshed 

Utilfreds 

12. Tilfredshed versus lykke 

Lykke 

Ikke lykkelig Lykkelig Total 

26 87 113 

51.0% 6.0% 7.5% 

Tilfreds 

25 1359 1384 

49.0% 94.0% 92.5% 

Total 51 1446 1497 

100.0% 100.0% 100.0% 

Tabellen viser at 7,5% angiver at være utilfredse, mens kun 3,4% angiver at være ulykkelige. Denne 

procentvise forskel er relevant i forhold til projektets reliabilitet, idet større tal giver større pålidelighed. 

Når variablerne testes statistisk, kan der skabes et endnu større frafald ved manglende svar i andre 

variabler. Det vælges derfor på trods af en stærk positiv gamma på 0,597, kun at arbejde med til- 

fredshed som variabel, idet denne variabel angiver et mere nuanceret billede af respondenterne. Pro- 

Side 30 af 54


jektet arbejder dog stadig med, at lykke og tilfredshed i forståelsen er ensartet. Derfor vil der i de 

fremtidige analyser blive anvendt tilfredshed som målet for ”det gode liv”. Nedenstående histogram 

viser fordelingen på de 10 kategorier for tilfredshed. 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

,0 

5.3.2 Frafald 

13. Histogram over tilfredshed 

Samlet antal respondenter 1503. 

Frafaldet er væsentligt at undersøge, idet det kan bias hele undersøgelsen, hvis grupper af populati- 

onen er manglende (de Vaus 2002:224). I de anvendte undersøgelser i dette projekt har de fleste 

meget lille frafald på omkring 1%. Der er imidlertid en enkelt variabler, som har et større frafald på 

omkring 25%. 

Derfor opdeles de variabler i to grupper, dem, som besvarede spørgsmålet, og dem, som ikke gjor- 

de, hvorefter de analyseres via de relevante kontrol og baggrundsvariabler. Hvis det viser sig, at væ- 

re en bestemt gruppe, tages der højde for denne bias. 

Det kunne være en mulighed at dele individerne op i typer på baggrund af baggrundsvariablerne og 

derefter inddele dem i de kategorier, som deres type replicerer. Dette har imidlertid vist sig at være 

for stort et arbejde i dette projekt, men vil være en fordel i en yderligere analyse af feltet. I dette pro- 

jekt medtages responder, som ikke har besvaret en af spørgsmålene derfor ikke, de analyseres imid- 

lertid for, om de består af en bestemt gruppe (de Vaus 2002:224-227). Dette påvirker antallet af re- 

spondenter, hvorved resultaterne ikke bliver mindre reliabel, i de tilfælde med høje missing. Det må 

vurderes for hver enkel variabel med høje missing, hvad den eventuelle årsag består i, og hvad dette 

forudsætter. 

1,8 

Meget 

utilfreds 

,7 ,8 1,0 

3,4 2,9 

8,4 

26,3 

24,8 

29,9 

2.00 3.00 4.00 5.00 6.00 7.00 8.00 9.00 Meget 

tilfreds 

Side 31 af 54


5.3.3 Kontrol variabler 

Projektet arbejder i henhold til teserne med fem kontrol variabler og to baggrundsvariabler, udover 

de to primære variabler. 

14. Viser projektets variabler 

Idet projektets empiri består af sekundær data, er det ikke muligt at fremkomme med alle de rele- 

vante spørgsmål. Derfor anvendes de tilgængelige spørgsmål. Disse giver dog et forholdsvist nuan- 

ceret billede af teserne. 

For at give et billede af fordelingen af respondenternes svar på kontrolvariablerne, bliver disse pro- 

centvist afspejlet i tabellen nedenfor samt med antallet af respondenter, som har besvaret spørgs- 

målet ”N”. 

Social 

Indflydelse 

(X) 

Variabel: 

Det er vigtigt 

at bruge 

fritiden på at 

møde flinke 

mennesker 

Uddannelse 

Variabel 

Uddannelsesniveau 

Z 

Tilfredshed 

(Y) 

Økonomi Normer 

Variabel 

Netto indkomst 

Variabel 

Retningslinier 

for ondskab og 

godhead. 

Side 32 af 54


Social 

Vigtigt at være social i fritiden (N=1.501) 

Uddannelse 

15. Tabel over Kontrol variabler 

Slet ikke vigtigt 1,0% 

Ikke vigtigt 

Vigtigt 

8,8% 

49,4% 

Meget vigtigt 40,8% 

Erhvervsuddannelse (N=1.498) 

Økonomi 

Grundskole 

22,0% 

Erhvervsfaglig 29,8% 

Kort videregående 20,8% 

Mellem videregående 17,4% 

Lang videregående 10,1% 

Indkomst (N=1.156, Standardafvigelsen=283.700) 

Normer 

Laveste tredjedel, (50.000 - 220.000 kr. ) 33,5% 

Mellemste tredjedel (220.000 – 380.000 

kr.) 37,9% 

Øverste tredjedel (380.000-5.500.000 kr.) 28,6% 

Kan der opstilles klare retnings linjer for godt og ondt?(N=1.477) 

Baggrundsvariabler 

Køn (N=1.507) 

Alder (N=1.507) 

Klare retningslinjer 4,7% 

Klare retningslinjer som kan brydes 26,6% 

Ingen klare retningslinjer 68,7% 

Mand 

Kvinde 

18-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + 

49,6% 

50,4% 

13,6% 

15,9% 

21,0% 

18,3% 

18,1% 

13,1% 

Side 33 af 54


Variablerne i ovenstående tabel præsenteres herefter enkeltvis, med baggrund i hvorfor variabelen er 

valgt som indikatorer (de Vaus 2002:57). 

5.3.3.1 Social – Social i fritiden 

De personlige kontakter har ifølge Schwartz konsekvenser for individets tilfredshed. Oprindelig inde- 

holdt undersøgelsen indikatorerne ”prioritering af familie og venner”, ”børn”, ”bor sammen med no- 

gen”, disse besad imidlertid et for stort frafald, ingen påvirkning og for få respondenter i den ene 

gruppe. At prioritere at være social i fritiden er således blevet indikator på, at individet i det hele taget 

prioriterer at være social. Variablen er en del af spørgsmålet om, hvad der er vigtigt for respondenten 

at bruge fritiden på. Hvor spørgsmålet i forhold til det sociale lyder: ”At møde nogle flinke menne- 

sker”. Der kan stilles spørgsmål til om spørgsmålet er internt validt, idet spørgsmålet vil kunne forstås 

forskelligt, at møde mennesker - er det nye mennesker eller individer, som respondenten allerede 

kender. I projektet antages det, at det er både mennesker, som respondenten kender og ikke ken- 

der. 

5.3.3.2 Uddannelse - Erhvervsuddannelse 

Uddannelse anvendes som indikator på refleksivitet således, at individer, som har en højere uddan- 

nelse, er mere refleksive. Dette er selvfølgelig en bias indikator, idet individer med et lavere uddan- 

nelsesniveau også kan være refleksive, højere uddannelser kræver imidlertid refleksivitet ifølge Gun- 

delach. Denne variabel må imidlertid anvendes som indikator, idet dette spørgsmål er det tætteste i 

denne undersøgelse, som kommer på at undersøge refleksionsniveau. Uddannelse er kategoriseret 

af Dansk data arkiv i fire kategorier efter, hvilken uddannelse individet har gennemført. Respondenter 

med gymnasial uddannelse, men uden videregående uddannelse er kodet som havende en kort vi- 

deregående uddannelse (DDA 2009: v0433). Det kunne tænkes, at en del respondenter i denne ka- 

tegori søger mod en højere uddannelse. Hvorved denne gruppe er relevant at erindre i relation til høj 

refleksivitet. 

5.3.3.3 Økonomi - Indkomst 

Økonomi undersøges med variablen netto indkomst, for at se om individernes rådighedsbeløb har 

en sammenhæng med indflydelse og tilfredshed. Variablen er opdelt i tre kategorier opdelt i en (til- 

nærmelsesvis) tredeling i højeste, mellemste og laveste indkomstgruppe. Formålet med denne vari- 

abel er at undersøge, om økonomisk råderum er den primære årsag til, at individer føler, at de har 

indflydelse over deres eget liv. Der er imidlertid et højt frafald her med 262 respondenter, som ikke 

ved det og 89, som er uoplyste. Som beskrevet i afsnittet om frafald analyseres frafaldet for, om de 

tilhører en bestemt gruppe. Undersøgelsen viser, at det primært er de unge på 18-29 årige med 

Side 34 af 54


21% og de 60 årige og opefter med 40%, som ikke besvarer indkomst. Uddannelse har også noget 

at sige, hvor det er Grundskole og erhvervsfaglige som udgør 58% af de missing ved indkomst. 

Dette kan imidlertid være sammenhængende med alderen. 60% af de ikke besvarede er kvinder. I 

forhold til normer, at være social i fritiden, tilfredshed og indflydelse fordeler frafaldet sig ved ind- 

komst på ca. samme måde som dem, der har besvaret det. Der er således ikke en gruppe fordelt på 

disse variabler. 

5.3.3.4 Normer – Retningslinjer for handlen 

En væsentlig tvist i forhold til Bauman og Giddens består i, om individerne underlægger sig samfun- 

dets normer, eller selv skaber normerne. For at undersøge dette måtte kreativiteten til hjælp, idet der 

ikke eksisterer et direkte spørgsmål, som besvarer dette. Under emnet religion fandtes imidlertid føl- 

gende spørgsmål, som netop relaterer til hvorvidt individet holder sig til normer eller retningslinjer i 

samfundet. 

”Herefter kommer spørgsmål, der handler om meningen og formålet med livet. Jeg viser Dem her to 

udsagn, som kan forekomme i en diskussion om det gode og det onde. Hvilket udsagn er De mest 

enig i?” 

a) Der findes helt klare retningslinjer for, hvad der er godt, og hvad der er ondt, og disse pas- 

ser for alle uanset omstændighederne. 

b) Der findes helt klare retningslinjer for hvad der er godt og ondt, men af og til kan særlige 

omstændigheder retfærdiggøre at man bryder!med retningslinjerne. 

c) Der vil aldrig kunne opstilles helt klare retningslinjer for, hvad der er godt, og hvad der er 

ondt – det kommer helt an på omstændighederne. 

Kategori a. er indikator på Baumans forståelse, idet individet herved kan undgå uvisheden, c. er 

imidlertid indikator på den flydende verden, han ser. Selvom både b. og c også fungerer som indika- 

torer på Giddens refleksive individ som selv opstiller retningslinjer, i forhold til deres livsstile og rele- 

vante traditioner. Den procentvise fordeling, vil vise hvilket verdenssyn respondenterne besidder. 

5.3.3.5 Baggrundsvariabler 

Samtlige analyser kontrollers for alder og køn, idet disse faktorer kan påvirke variabler som uddan- 

nelse og indkomst. Der er derimod intet teoretisk belæg for, at de påvirker indflydelse, tilfredshed, 

sociale relationer og normer. Det er imidlertid stadig relevant at kontrollere disse variabler for forskelle 

i køn og alder. 

Side 35 af 54


6 Empirisk analyse 

Med følgende afsnit søges det at skabe et net, hvor empirien som masker fanger de empiriske nu- 

ancer, hvorved teoretikernes forståelser bliver grebet, og der bliver skabt nye forståelser. Igennem en 

empirisk analyse af de tre teser søges det at skabe en forståelse af, hvordan et individs selvindflydel- 

se påvirker oplevelsen af at leve et godt liv hos vedkommende. Med udgangspunkt i første tese ana- 

lyseres sammenhængen mellem tilfredshed og indflydelse. I anden tese søges det at undersøge, om 

sociale relationer har den positive påvirkning på tilfredsheden, som Schwartz fremkommer med. Her- 

til undersøges sammenhængen via en regressions analyse med de relevante kontrolvariabler. Den 

tredje tese består af en række antagelser om de opstillede typer på baggrund af Giddens og Bau- 

mans teori, hvilket også undersøges igennem en regressionsanalyse. 

Idet projektet er omfattet af et krav på maksimum 45 sider, beskrives formler og baggrund for stati- 

stikken ikke, det antages derfor, at læseren har et vist kendskab til statistik. For ligeledes at mindske 

det tekstmæssige omfang beskrives analysestrategien og analysen sammen. 

6.1 Tese 1 – Relationen mellem tilfredshed og indflydelse 

Første tese lyder: ”Tilfredsheden vil stige med indflydelses niveauet, men på et tidspunkt vil tilfreds- 

heden være nedadgående, der vil således vise sig en kurvelineær sammenhæng”. Derfor analyseres 

sammenhængen mellem de to variabler. 

16. Sammenhæng 

Idet det ønskes at undersøge, om indflydelsen påvirker tilfredsheden, er indflydelse den uafhængige 

variabel og tilfredshed den afhængige. For at undersøge sammenhængen opstilles først en krydsta- 

bel, hvorved den procentvise fordeling kan analyseres. Herefter fremstilles et scatterplot for at an- 

skueliggøre fordelingen med alle kategorier, via en lineær regression undersøges det, om der er en 

kurvelineær sammenhæng, til sidst illustreres dataene grafisk med et kurvediagram (Treiman 

2009:11). 

Indflydelse 

(X) 

Tilfredshed 

(Y) 

Side 36 af 54


Tilfredshed 

Utilfreds 

Middel tilfreds 

17. Indflydelse versus Tilfredshed 

Lykke 

Ingen indflydelse Middel indflydelse Meget indflydelse Total 

5 16 28 49 

19.2% 3.0% 3.0% 3.3% 

5 130 94 229 

19.2% 24.8% 10.0% 15.3% 

Tilfreds 

16 379 819 1214 

61.5% 72.2% 87.0% 81.4% 

Total 26 525 941 1492 

100.0% 100.0% 100.0% 100.0% 

Tabellen indeholder 1492 respondenter mod det samlede antal på 1507. Der er herved et frafald på 

15 respondenter, 10 af disse har besvaret spørgsmålene med ”ved ikke”. Da tallet ikke er højere un- 

dersøges det ikke hvilke respondenter, der er missing, og deres svar udgår simpelthen af analysen 

(de Vaus 2002: 199,224-225). Tabellen illustrerer en høj fordeling af tilfredshed, som er stigende 

med niveauerne af indflydelse. ”Ingen indflydelse” er imidlertid baseret på meget få respondenter, 

hvorved deres besvarelse får større vægt, hvilket giver et mindre nuanceret billede. 

Korrelations koefficienten viser en signifikant stærk positiv sammenhæng på 0,423. Når alle katego- 

rier medtages i tabellen, ses derimod en signifikant moderat positiv sammenhæng på 0,265. Dette 

skyldes sandsynligvis, at der er mindre variation på de to spørgsmål. Dette betyder hermed at H 0 

som siger, at der ikke er en sammenhæng mellem tilfredshed og indflydelse kan afvises, hvorved der 

er en sammenhæng. 

For at illustrere den fulde sammenhæng med alle kategorier dannes et scatterplot. 

Side 37 af 54


18. Scatterplot over Indflydelse og Tilfredshed 

Scatterplottet forekommer en smule uoverskuelig, men danner et billede af tendensen mellem de to 

variabler. På dette scatterplot ses det således, at der er flest plots i øverste højre hjørne, hvor ten- 

densen således peger mod stor selvindflydelse og tilfredshed. De plots, som ligger for sig selv i 

yderområderne, kaldes outlier. Disse kan være med til at bias sammenhængen og vil derfor i mange 

tilfælde udelades, i dette eksempel medtages de imidlertid, idet de udgør de negative facetter af de 

to variabler. 

For at undersøge om der er en kurvelineær sammenhæng, foretages en lineær regression. Normalt 

vil en ordinalskaleret variabel ikke blive anvendt, da dennes måleniveau ikke angiver nok kategorier, 

som scatterplottet også illustrerer, giver det en noget firkantet resultat (de Vaus 2002:369-380). Den 

lineære regression kan imidlertid indikere, om der er en kurvelineær sammenhæng eller lineær, selv- 

om det bliver et noget karikeret billede. 

Den uafhængige variabel ”indflydelse” sættes i anden; indflydelse 2 . Hvis denne variabl er signifikant 

viser det, at linjen er kurveformet. Testen viser imidlertid, at indflydelse 2 ikke er signifikant med 82,4%, 

mens indflydelse er signifikant med 99% , hvilket påviser, at der ikke er en kurvelineær sammen- 

hæng. Men tværtimod en ”lineær” sammenhæng, hvor selvindflydelse stiger med 0,457, når tilfreds- 

heden stiger med 1 (de Vaus 2002:303). Tesen om, at der er en kurvelineær sammenhæng, kan så- 

ledes falsificeres. 

For at skabe et overblik over, hvordan sammenhængen mellem tilfredshed og indflydelse ser ud, ud- 

regnes gennemsnittet af tilfredshed og indflydelse, og resultatet præsenteres i en graf. 

Side 38 af 54


Gennemsnit tilfredshed 

9,00 

8,50 

8,00 

7,50 

7,00 

6,50 

6,00 

19. Tilfredshed målt på indflydelse 

Grafen illustrerer en lineær og stigende sammenhæng med få udsving. Ved indflydelses niveau 9 vi- 

ser grafen en nedgang i tilfredshed, denne er imidlertid så lille, at et sikkerhedsinterval ville vise, at 

der reelt ikke er nogen nedgang. Den samlede stigning går fra 6,25 til 8,84. Tilfredsheden er således 

også over middel ved ”overhoved ingen indflydelse”. Undersøgen viser herved, at tilfredsheden stiger 

med indflydelsen, men at individerne gennemsnitlig også er tilfredse ved en lav grad af indflydelse. 

Den lineære stigning underbygger herved Giddens teori, hvor individet er velfungerende med et højt 

niveau af indflydelse, idet individet magter at opstille rammer for sig selv. Baumans antagelse om, at 

høj selvindflydelse er det værste, et individ kan udsættes for, underbygges således ikke med dette 

datasæt. I henhold til antagelsen om, at individernes tilfredshed vil være påvirket af, at et højt indfly- 

delsesniveau kun levner dem selv tilbage med skylden for eventuelle fiaskoer i deres liv, underbygger 

datasættet ikke den problematik. Antagelsen om, at individet er mest lykkeligt, hvis der er grænser 

for selvindflydelsen, må altså falsificeres. 

Med baggrund i ovenstående tese, er det derfor relevant at undersøge baggrunden for tilfredsheden 

dybere, hvilket næste tese omhandler. 

6.2 Tese 2 – Sociale relationers indflydelse på tilfredshed 

Projektets anden tese tager udgangspunkt i teorien om, at sociale relationer påvirker tilfredsheden, 

som Schwartz teori beskriver. Tesen lyder: ”Individer med tætte sociale relationer, vil være mere til- 

fredse end individer uden.” Med ”Tilfredshed” som den afhængige variabel og sociale relationer som 

uafhængig variabel. 

Indflydelse 

Side 39 af 54


20. Sociale relationer versus tilfredshed 

For at undersøge sammenhængen mellem sociale relationer og tilfredshed, fremstilles en krydstabel. 

Sociale(relationer( 

21. Sammenhængen mellem social i fritiden og tilfredshed 

Tilfredshed( 

(( Utilfreds( Middel(tilfreds( Tilfreds( Total( 

Slet(ikke(vigtigt( 

Ikke(særlig(vigtigt( 

Vigtigt( 

Meget(vigtigt( 

Total( 

Sociale relationer 

(X) 

0" 2" 13" 15" 

.0%" .8%" 1.1%" 1.0%" 

0" 16" 116" 132" 

.0%" 6.8%" 9.6%" 8.8%" 

22" 117" 600" 739" 

44.9%" 49.6%" 49.5%" 49.4%" 

27" 101" 483" 611" 

55.1%" 42.8%" 39.9%" 40.8%" 

49" 236" 1212" 1497" 

100.0%" 100.0%" 100.0%" 100.0%" 

Ovenstående tabel og graf viser, at der ikke er en reel sammenhæng mellem det at prioritere sociale 

relationer højt og tilfredheds, eftersom utilfredse og middel tilfredse respondenter også prioriterer so- 

ciale relationer højt. Tabellen fremkommer med en p-værdi på 0,02, hvilket angiver at H 0 hypotesen 

kan afvises, og at der er en sammenhæng. Idet resultatet er signifikant, viser det at resultatet kan 

generaliseres til populationen. Korrelationskoefficienten viser imidlertid en svag negativ sammen- 

hæng på -0,129. Hvilket påviser, at des vigtigere sociale relationer bliver, des mere utilfreds bliver in- 

dividet, hvilket også kan ses på krydstabellen, hvor utilfredse individer opnår de højeste procentantal 

i kategorien ”Meget vigtig”. Korrelationskoefficienten for den samlede model med alle kategorier an- 

giver imidlertid ingen sammenhæng på 0,04, hertil er modellen insignifikant med en p-værdi på 0,23. 

Der opstår således en vis varians imellem de to modeller. Antallet af respondenter i den utilfredse del 

er imidlertid få, hvorved sammenlægningen af disse kan påvirke relationen meget. 

Schwartz tese om, at individer bliver mere tilfredse af at have sociale relationer, underbygges således 

ikke. Selvom sociale relationer og tilfredshed ikke har en direkte sammenhæng, udelukker dette 

imidlertid ikke muligheden for, at der eksisterer en sammenhæng. Sammenhængen kunne være in- 

direkte eller spuriøs eller undertrykkende (de Vaus 2002:394-398). 

Tilfredshed 

(Y) 

Side 40 af 54



(X) 

Indirekte sammenhæng 

22. Sammenhænge 

Når z værdien viser at den trivariateanalyse viser en større sammenhæng end den bivariatanalyse, 

udgør z en undertrykkende effekt. 

Bauman skriver, at individerne ikke har plads til tætte sociale relationer, idet de konstant skal være 

frie og fleksible. Herved kan selvindflydelse påvirke graden af sociale relationer. Således at individer, 

der er tilfredse med en lav indflydelsesgrad, prioriterer sociale relationer højere end individer med en 

høj indflydelsesgrad, da sociale relationer tager tid og mindsker friheden, derved kan indflydelse væ- 

re en undertrykkende effekt og give en spuriøs sammenhæng. Det samme kunne gøre sig gældende 

ved økonomi og uddannelse, idet sociale relationer mindsker tiden til at kunne uddanne sig og tjene 

penge. Hvorved ”lavt og mellem uddannede” og individer med ”lav eller mellem indkomst” prioriterer 

sociale relationer og derved har et højt niveau af tilfredshed af denne årsag. Mens de højt uddannede 

bliver tilfredse af indflydelse og økonomi. Det er imidlertid også muligt, at alder undertrykker, idet so- 

ciale relationer måles på at møde mennesker, hvilket vil være mere aktuelt for nogle aldersgrupper 

end andre, da nogle aldersgrupper (30-59årige) primært vil være optaget af familie, som de bor 

sammen med, og dermed ikke betegner som mennesker, de møder. Der elaboeres derfor for kon- 

trolvariablerne via en regressions analyse (de Vaus 2002:396-401). Normer er den eneste variabel, 

som ikke medtages, idet det ikke teoretisk kan begrundes, at denne har nogen effekt. 

6.2.1 Logistisk Regression 

Z 

Tilfredshed 

(Y) 

Direkte effekt og spuriøs sammenhæng 


(X) 

Z 

Tilfredshed 

(Y) 


(X) 


(X) 

Spuriøs sammenhæng 

Idet projektet ikke arbejder med intervalskalerede variabler, anvendes den logistiske regression ana- 

lyse (de Vaus 2002:377,436-438). En logistisk regression beskriver relationen mellem en dikotom va- 

riabel og en eller flere uafhængige variabler. Idet der inddrages flere uafhængige variabler, betegnes 

det som en multipel logistisk regression. I projektet anvendes tre forskellige tests. Den første er 

odds-ratio (exp(B)), som beskriver sandsynligheden for succes i forhold til succesen for fiasko (Agre- 

sti & Finlay 1997:483-490)(Treiman 2009:311-313). Den anden test er Nagelkerke også betegnet 

Z 

Direkte og indirekte effekt 

Z 

Side 41 af 54 

Tilfredshed 

(Y) 

Tilfredshed 

(Y)


som pseudo R 2 , som går fra 0 til 1. 1 beskriver en perfekt sammenhæng, mens 0 viser, at den uaf- 

hængige variabel ikke kan forklare fordelingen på den afhængige. Det er imidlertid svært at opnå et 

stort udfald, når der kun er inddraget får variabler i analysen (Treiman 2009:309). Den tredje test er 

Hosmer og Lemeshow’s Goodness of fit test, som viser, om modellen passer på datasættet, kravet 

er her, at testen skal være insignifikant (Kreiner 1999:289). 

For at teste dataene via en logistisk regression, rekodes tilfredshed til en dummy variabel i forhold til, 

om individerne er utilfredse Kategori 0 med 115 (7,6%) respondenter og 1388 (92,4%) tilfredse respon- 

denter Kategori 1 . Det er selvfølgelig relevant at se på, at der er så få utilfredse respondenter. Men som 

tidligere nævnt, er det sandsynligt, at individer ønsker at fremstille sig selv som tilfredse. Det primære 

i denne tese består i at finde frem til, om der er en sammenhæng mellem sociale relationer og til- 

fredshed, hvorfor den store forskel er acceptabel. For at højne den statistiske sikkerhed, rekodes va- 

riablen sociale relationer, hvor kategorierne ”slet ikke vigtigt” og ”ikke vigtigt” kodes sammen til en 

kategori, således at kategorien indeholder flere variabler. De frafaldne respondenter fra en variabel 

fjernes fra hele testen for at gøre det muligt at sammenligne resultaterne på kryds og tværs, dette 

påvirker selvfølgelig generaliserbarheden, idet der er færre respondenter. 

Der opstilles fem forskellige modeller for at teste sammenhængen. Først opstilles der en for hver en- 

kel uafhængigvariabel - Model 1, herefter opstilles der fire forskellige modeller med hver af de fire re- 

levante kontrolvariabler Model 2, 3, 4, 5. Til sidst opstilles en samlet model med alle variabler. Refe- 

rencegrupperne er valgt efter, hvilken kategori, der var flest respondenter i, eller den rækkefølge, 

som forekom mest logisk. Resultater medtages i de logistiske regressioner helt ned til et signifikans 

niveau på 90%, idet flere resultater vises. Dette giver selvfølgelig en større usikkerhed og derved 

mindre generaliserbarhed. Stjernerne ud fra odds-ratio resultaterne angiver imidlertid sikkerhedsni- 

veauet, hvorved det er muligt, at se hvilke resultater som eventuelt burde fravælges. 

Side 42 af 54


23. Logistisk regression – Afhængigvariabel tilfredshed 

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Samlet model 

Nagelkerke for modellerne: 0,078 0,052 0,069 0,074 0,134 

Hosmer og Lemeshow 

test 

Indflydelse (Nagelkerke: 0,054) 

2.320' 1.900' 3.147' 5.169' 8,800' 

Ingen Indflydelse, ref. . . 

Middel Indflydelse 5,72*** 5,32*** 

5,58*** 

Meget indflydelse ref. 

Uddannelse (Nagelkerke: 0,026) 

12,20** 

* 

11,08** 

* 9,80*** 

Grundskole, ref. . 

Erhvervsfaglig 2,32*** 

Kort videregående 2,28** 

Mellemlang videregående 2,22** 

Lang videregående 3,46** 

Økonomi - Indkomst (Nagelkerke: 0,048) 

Laveste tredjedel, ref. . 

Mellemste tredjedel 2,62*** 

Øverste tredjedel 3,54*** 

Social - Vigtigt at være social i fritiden (Nagelkerke: 0,031) 

. 

2,24** 

. 

* 1,68' 

2,10** 

1,83' 

2,09** 

1,35' 

3,08** 

1,77' 

. 

2,61** 

. 

* 

3,25** 

1,79* 

* 1,93* 

Ikke vigtigt 

Vigtigt 

3,10** 

2,28*** 

2,99** 

2,07*** 

2,86** 2,69* 2,64* 2,46'(0,103) 

2,18** 

* 

2,03** 

* 

2,05*** 

1,84*** 

Meget vigtigt, ref. . . . . . . 


Køn (Nagelkerke: 0,000) 

Mand, ref. 

Kvinde 

Alder (Nagelkerke: 0,052) 

0,99' 

18-29 år, 3,71*** 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + ref. 

3,76*** 

6,60*** 

2,91*** 

2,91*** 

. 

. 

0,98' 

3,56*** 2,69* 

3;37*** 1,89' 

5,55*** 2,82** 

2,45** 1,40' 

2,76*** 2,39** 

. 

. 

Angiver odds-ratio og ***=signifikansniveau


det ”vigtigt”, viser en odds-ratio på 2,28. Modellen viser således, at det at prioritere sociale relationer, 

ikke påvirker tilfredsheden positivt. Nagelkerke angiver imidlertid heller ikke et særligt højt resultatet, 

hvilket viser, at modellen ikke har den store sammenhæng. Derimod viser model 1, at indflydelse har 

en positiv og stor effekt på tilfredshed, herefter kommer alder, økonomi og uddannelse. Individer 

med høj indflydelse har 12 gange så store odds for at være tilfredse end individer, der ikke lav indfly- 

delse. Dette underbygger den lineære stigning i 1. tese. Model 1 viser, at uddannelse niveauet be- 

tyder noget for tilfredshedsniveauet, der er imidlertid ikke den store forskel på erhvervsfaglig, kortere 

videregående og mellemlange videregående uddannelser, som alle ligger omkring 2,3 odds-ratio. 

Det er først ved de lange videregående, at der vises et spring. Grunduddannelse, som er reference- 

værdi, ligger således et stykke under de andre. Tilfredsheden viser således en stigning med uddan- 

nelsesniveauet. Økonomien viser også en stigning, des højere indkomst des højere odds for at være 

tilfreds. Alder viser også en påvirkning, hvor de 40-49 årige fremstår signifikante med 6,6 sandsyn- 

lighed for at være tilfredse sammenlignet med 18-39 årige, som er de næstmest tilfredse med resul- 

tater omkring 3,7. Hvor de 50-69 årige ligger på 2,9. De 70 årige stikker ud, som de mindst sand- 

synlige for at være tilfredse. 

Model 2 viser, at indflydelse har en lille effekt på sociale relationer, idet oddsene på kategorien falder, 

det er imidlertid meget lidt. Nagelkerke angiver ellers, at denne model besidder en af de største 

sammenhænge af modellerne. Det er imidlertid stadig højere odds for at være tilfreds for de individer, 

som finder det ”ikke vigtigt” at være social, hvorved det ikke sker en undertrykkende effekt. 

Model 3 tydeliggør en højere påvirkning på sociale relationer. Nagelkerke angiver imidlertid en mindre 

værdi i denne model end i de andre, hvilket påpeger mindre sammenhæng. Sammenhængen med 

uddannelse resulterer i, at oddsene i begge kategorier falder lidt, oddsene for ”ikke vigtigt” falder dog 

mere end oddsene for ”vigtigt”. Hvorved der vises en mindre direkte og spuriøs effekt. Hvor uddan- 

nelse påvirker, så sammenhængen ændres. Dette kunne skyldes, at der som antaget er en tendens 

til, at respondenter med grundskole prioriterer sociale relationer højere, dog efterfulgt af de mellem- 

lange videregående uddannelser. De lange videregående uddannelser er den kategori, som finder 

sociale relationer mindst vigtig. Antagelsen underbygges således i denne analyse, der er imidlertid 

stadig større tendens til, at individer er tilfredse, når de ikke prioriterer sociale relationer. 

Model 4 angiver heller ikke en positiv sammenhæng, skønt afstanden mellem kategorierne er aftaget 

minimalt. Økonomi ses at have den samme form for spuriøse indirekte effekt. Her viser det sig også, 

at den laveste andel prioriterer sociale relationer højst. 

Alder fremkommer med den tredje højeste Nagelkerke værdi og viser som de to foregående model- 

ler en sammenhæng. De 70+ årige er imidlertid de mest sociale efterfulgt af de 30-39 årige og de 

resterende på omkring 88%, som finder det ”vigtigt” eller ”meget vigtigt” at prioritere sociale relatio- 

ner. Dette er dog interessant, idet de 70+årige fremstår som de mindst tilfredse efterfulgt af de 50- 

69 årige. I relation hertil ses det, at alder påvirker sammenhængen, men at sociale relationer og til- 

Side 44 af 54


fredshed ikke har en sammenhæng i dette datasæt, idet de tre alderskategorier, som prioriterer so- 

ciale relationer højest, er de mindst tilfredse. Der er således en sammenhæng mellem variablerne, 

denne er imidlertid omvendt således, at det, ikke at prioriterer sociale relationer, gør det mere sand- 

synligt at blive tilfreds. De statistiske resultater for model 2, 3 og 4 viser en mindre direkte og spuriøs 

sammenhæng, da de sænker forskellen mellem ”ikke vigtigt” og ”vigtigt”, relationen forbliver imidler- 

tid ens. 

24. Direkte effekt og spuriøs sammenhæng 

Når alle variabler i modellen medtages, falder oddsene yderligere for sociale relationer, således at 

forskellene mellem at finde det ”meget vigtigt” at være social og at finde det ”vigtig” og ”ikke vigtigt” 

sænkes. Sammenhængen er imidlertid stadig den samme, hvor de, som finder det ”ikke vigtigt”, har 

2,46 gang større sandsynlighed for at være tilfreds i forhold til dem, der finder det vigtigt, som har et 

odds på 1,84. Uddannelse bliver i den samlede model insignifikant, hvilket sandsynligvis skyldes, at 

alder korrelerer med denne variabel. 

Med ovenstående modeller underbygges antagelsen om, at indflydelse, uddannelse, økonomi og al- 

der har en påvirkning på sociale relationer, men at påvirkningen er meget lille. 

Dataene underbygger derved ikke Schwartz teori om, at sociale relationer er det, som påvirker til- 

fredsheden højst, dette kan imidlertid skyldes, at ”møde flinke mennesker”, som spørgsmålet er for- 

muleret, for en del individer opfattes som fremmede mennesker, hvorved de i stedet prioriterer at 

være sammen med deres familie. Hertil kommer, at antallet af respondenter, som ikke prioriterer so- 

ciale relationer, er langt mindre end individer, som gør, hvorved dette resultat lettere kan påvirkes og 

derved bias. Der er således flere individer, som prioriterer at være sociale end ikke, fordelingen i pro- 

cent viser imidlertid, at de, som ikke prioriterer sociale relationer, er lige så tilfredse som dem, der 

gør. 


(X) 

Indflydelse 

Uddannelse 

Økonomi 

Alder 

(Z) 

Tilfredshed 

(Y) 

Indflydelse viser i modsætning til sociale relationer en høj påvirkning, hvilket Schwartz’ teori ikke un- 

derbygger med fravalgsomkostningernes negative effekt på tilfredsheden, han skriver imidlertid, at 

disse omkostninger er mindre ved godt humør og høj tilfredshed. Idet danskernes tilfredshed er så 

høj, kan det tænkes, at det eliminerer nogle af de negative sider ved et højt indflydelsesniveau. 

Side 45 af 54


6.3 Tese 3 – Typologier 

Tredje tese er en undersøgelse af Baumans og Giddens aktører, opstillet på baggrund af, hvorvidt 

individet oplever tilfredshed ved at have meget eller lidt indflydelse i livet. 

Formålet med denne analyse er at skabe en forståelse for, om Giddens og Bauman portrætterer to 

forskellige individer, som opfatter moderniteten forskelligt, fordi de besidder forskellige evner. Gid- 

dens fremstiller et individ, som ved at være refleksivt og handlekraftig formår at navigere i modernite- 

tens flydende samfund, hvor Bauman opstiller et individ, som gribes af uvished og tvivl grundet de 

manglende normer. Ved at opstille forståelsen i fire typer, kan det undersøges, om de teoretisk ba- 

serede antagelser, beskrevet i teoriafsnittet, kan underbygges. 

Typerne er opstillet som en variabel med fire kategorier, som nedenstående tabel beskriver: 

25. Typologier 

Kategorier N Procent 

Bauman Ulykkelige aktør - Høj indflydelse - Lav tilfredshed 71 5% 

Bauman Lykkelige aktør - Lav Indflydelse - Høj tilfredshed 166 11% 

Giddens Ulykkelige - Lav indflydelse - Lav tilfredshed 41 3% 

Giddens Lykkelige - Høj indflydelse - Høj tilfredshed 1214 81% 

Total 1492 100% 

Som tabellen fremstiller ligger langt de fleste respondenter i de tilfredse kategorier, hvilket er sam- 

stemmende med, hvad de tidligere teser viser. Idet den afhængige variabel er nominalvariabel med 

fire kategorier, ville en multinominal logistisk regression kunne teste sammenhængen med de uaf- 

hængige variabler. Denne model kræver imidlertid et vist antal respondenter i kategorierne. Derfor vil 

denne testmetode ikke være pålidelig på ovenstående variabel. Det kan imidlertid argumenteres, at 

de lykkelige og ulykkelige kategorier er en spejling af hinanden. Hvor den lykkelige aktør hos Giddens 

er fri, reflekterende, sorterer i traditionerne og opstiller egne normer, oplever den ulykkelige ikke at 

have disse muligheder. Baumans ulykkelige individ oplever anomi og flygtige relationer, hvorimod 

den lykkelige aktør oplever stabile relationer, underlægger sig samfundets normer og undgår derved 

uvished. Når kun de lykkelige typer testes, kan der opstilles en logistisk regression, som er dem, der 

besidder de fleste respondenter. 

Derfor opstilles endnu en logistisk regression med de to lykkelige typer som afhængig variabel med; 

Baumans lykkelige aktør Kategori 0 og Giddens lykkelige aktør Kategori 1 . Herved ses resultaterne ud fra 

Giddens lykkelige aktør. 

Først opstilles en model med hver enkel uafhængigvariabel – Model 1, to modeller hvor SPSS ud- 

Side 46 af 54


vælger de variabler, som skaber de bedste sammenhænge, hvilket resulterer i to modeller – Model 2 

og 3, da uddannelse og indkomst korrelerer, udformes der også en model mellem de to – Model 4 

og til sidst en samlet model med alle variabler. 

26. Tabel – Logistisk regression målt med Giddens lykkelige aktør 

Model 

1 

Model 

2 

Model 

3 

Model 

4 

Samlet 

model 

Nagelkerke for modellerne: 0,047 0,06 0,061 0,081 

Hosmer og Lemeshow test 0' 1,836' 2.004' 3,421' 

Uddannelse (N=1.375 Nagelkerke: 0,023) 

Grundskole, ref. . 

Erhvervsfaglig 1,15' 

Kort videregående 1,45' 

Mellemlang videregående 2,23** 

Lang videregående 3,19** 

Økonomi - Indkomst (N=1.072 Nagelkerke: 0,030) 

Laveste tredjedel, ref. . 

Mellemste tredjedel 1,80*** 

Øverste tredjedel 2,73*** 

Social - Vigtigt at være social i fritiden (N=1.375 Nagelkerke: 0,003) 

Ikke vigtigt 

Vigtigt 

0.73' 

1,09' 

Meget vigtigt, ref. . 

. 

1,51'(0,107) 

2,19** 

Normer - Kan der opstilles klare retningslinjer for godt og ondt? (Nagelkerke: 0,039) 

Klare retningslinjer 0.57' 

Retningslinjer som kan brydes 0.95' 

Ingen klare retningslinjer, ref. . 


Køn (N=1.380 Nagelkerke: 0,000) 

Mand, ref. 

Kvinde 

Alder (Nagelkerke: 0,047) 

. 

1,09' 

. . 

0.96' 0.86' 

1,21' 1,08' 

1,76' 1,52' 

2,35* 2,16' 

1,49' 

Side 47 af 54 

. 

1,99** 

0.56* 

0.87' 

0.46* 

0.86' 

0.99' 

18-29 år, 4,11*** 4,11*** 3,61*** 3,47*** 3,09** 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år +, ref. 

3,00*** 3,00*** 2,07** 2,61*** 1,96* 

5,21*** 5,21*** 3,44*** 4,78*** 3,50*** 

2,34*** 2,34*** 1,57' 2,19** 1,63' 

1,91** 1,91** 1,57' 1,85* 1,62' 

. . . 

Angiver odds-ratio og ***=signifikansniveau


I det følgende gennemgås variablerne en for en, hvorefter modellerne gennemgås enkeltvis. 

Tabellen viser, at uddannelse har en positiv påvirkning på at havne i ”Giddens kategori”. Des højere 

uddannelse et individ besidder, des større odds har individet for at være tilfreds med en høj indfly- 

delse. De lavere uddannelser forekommer imidlertid insignifikant, hvilket virker besynderligt, da en 

krydstabel viser en procentvis stigning i antallet, der er tilfredse fra de laveste uddannede til de højst 

uddannede, som den logistiske regression også underbygger. Nagelkerke påviser imidlertid også en 

lav sammenhæng. 

Idet høj uddannelse sættes lig med højt refleksionsniveau i dette projekt, viser regressionen, at indi- 

vider med et højt refleksionsniveau har en større chance for at være tilfredse med en høj selvindfly- 

delse. I relation til teorien underbygges det derved, at individer, der har et højt refleksionsniveau, har 

lettere ved at kapere den fleksible verden med alle dens valg og fravalg. 

Indkomst viser en stigende tendens, des højere indkomst, des højere sandsynlighed for at tilhøre 

Giddens type. Økonomi har således en påvirkning på, om individet føler, det har stor indflydelse over 

sit eget liv, hvilket også antages i dette projekt. Da økonomiske midler gør, at individet kan yde større 

indflydelse over eget liv. Nagelkerke angiver imidlertid et ret lavt tal, det er imidlertid det tredje største 

for de enkelte variabler. 

Sociale relationer forekommer ikke signifikante, når de opstilles enkeltvis i modellen, disse har såle- 

des ikke en sammenhæng med, hvilken kategori individet tilhører, hvilket Nagelkerke også under- 

bygger. Projektet havde imidlertid en antagelse om, at sociale relationer ville vise en sammenhæng, 

således ”Giddens lykkelige aktør” ikke ville prioritere sociale relationer så højt som ”Baumans lykkeli- 

ge aktør”, idet sociale relationer tager tid og formindsker individets egen indflydelses niveau, som 

Schwartz skriver. Antagelsen lyder imidlertid, at de tilfredse aktører begge vil prioritere sociale relati- 

oner, selvom det modstrider resultatet i 2. Tese. Regressions analysen falsificerer imidlertid tesen og 

påpeger, at der ikke er en sammenhæng. 

Normer fremgår som sociale relationer også insignifikant. Projektet antog imidlertid, at der ville være 

en påvirkning, idet det antages, at individer, der er tilfredse med højt indflydelse ikke finder, at der 

eksisterer klare retningslinjer, mens individer, der tilhører Baumans lykkelige individ, finder, at der fin- 

des retningslinjer. Nagelkerke forekommer imidlertid relativ høj, hvilken fordrer en sammenhæng. 

Variablen Køn forekommer insignifikant igennem hele analysen, det er imidlertid ikke noget teoretisk 

belæg for, at køn skulle have en påvirkning, den kunne imidlertid påvirke indkomst og uddannelses- 

variablerne. 

Alder påviser den højeste Nagelkerke og derved sammenhæng. Denne viser, at de 40-49 årige er 

dem med de største odds for at stor indflydelse og tilfredshed, hvorefter sandsynligheden falder for 

Side 48 af 54


at havne i ”Giddens kategori”, således at den yngste generation har de største odds, hvorefter odd- 

sene falder. Model 2, som er genereret med grundlag i den variabel, som har det største sammen- 

hæng, viser alder som den eneste variabel, hvorved denne viser samme resultater, som den enkelte 

analyse med alder. Alder underbygges således som en variabel, som fremviser en stor sammen- 

hæng med typologierne. 

Den tredje model viser, at den største sammenhæng mellem variablerne findes mellem indkomst og 

alder, hvilket den høje Nagelkerke værdi også underbygger. Oddsene ændrer sig imidlertid, så det 

nu er de 18-29årige, som har den højeste sandsynlighed for at havne i Giddens kategori efterfugt af 

de 40-49årige. De 50-69årige forekommer i denne model insignifikante. Dette er besynderligt, da en 

krydstabel viser, at de 50-59årige tjener en del mere, og er mere tilfredse end de 60-69 årige. For at 

belyse sammenhængen opstilles den procentmæssige ændring mellem modellerne. 

Der må imidlertid være en sammenhæng mellem økonomi og påvirkningen, da den største tredjedel 

også forekommer insignifikant i denne model, hvor de 50-59 årige har en høj procentdel. De to 

grupper sammen med de 70+ årige er imidlertid også dem med mindst sandsynlighed for at tilhø- 

re ”Giddens kategori” sammen med de 70+ årige. Det antages således, at indkomst har en påvirk- 

ning på sammenhængen. For at undersøge relationen udregnes den procentvise forskel mellem de 

forskellige modeller i forhold til alder. 

27. Procentvis forskel på modellerne i relation til alder 

Procentvisforskel( Model(2(;(3( Model(3(;(4( Model(4(;(samlet(model( 

18.29"år,"" .14" .4" .11" 

30.39"år" .45" 21" .25" 

40.49"år" .51" 28" .27" 

50.59"år" .49" 28" .26" 

60.69"år" .22" 15" .12" 

Tabellen viser, at der sker et fald for samtlige aldersgrupper mellem model 2 og 3. Indkomst har så- 

ledes en påvirkning, faldet er imidlertid højst for de aldersgrupper med den højeste indkomst. Den 

laveste indkomstgruppe de 18-29årige oplever således det mindste fald, hvorved det må antages, at 

indkomst har en stor påvirkning på om individet oplever tilfredshed med meget indflydelse. 

Model 4 viser, at kun det højeste uddannelsesniveau forekommer signifikant. Her er det imidlertid 

også kun de 18-29 årige, som har den højeste uddannelse, hvis odds falder. Dette påviser, at ud- 

dannelse i de højeste uddannelsesniveauer har en påvirkning på, om individet tilhører ”Giddens kate- 

gori”, hvilket underbygger tesen om yderligere refleksivitet. 

Det ses således, at både økonomi og uddannelse har en påvirkning på, om individet har det godt 

med den høje indflydelse, for de individer, som ikke har en høj indkomst, bliver det uddannelse, som 

i stedet relaterer i en høj tilfredshed ved høj indflydelse. 

" 

" 

" 

" 

" 

Side 49 af 54


Den samlede model viser, at uddannelse, økonomi og alder for kategorier, som bliver insignifikante, 

hvilket kan betyde, at værdierne korrelerer. Sociale relationer ved ”ikke vigtigt” bliver imidlertid signifi- 

kant og viser, at individer, som ikke finder sociale relationer væsentlige, har mindre sandsynlighed for 

at havne i ”Giddens kategori”, hvilket afviser antagelsen om, at individer, der er tilfredse med en høj 

indflydelse, ikke har så meget tid til at prioritere sociale relationer, men kun indgår i knagefællesska- 

ber. Dette betyder, at der må være en undertrykkende effekt, hvorved der lige pludselig fremkommer 

et resultat. Dette kunne være den samlede påvirkning af uddannelse, økonomi, alder og indflydelse, 

som tese to viste har en sammenhæng med sociale relationer. 

Den samlede model viser også, at individer med ”klare retningslinjer” har mindre sandsynlighed for at 

havne i ”Giddens kategori”, hvilket underbygger den teoretiske antagelse, idet individer, som mener, 

der findes klare retningslinjer, vil have større tendens til at være tilfreds med mindre indflydelse. 

Ovenstående analyser viser, at den største sammenhæng mellem tilfredshed ved højt indflydelsesni- 

veau består af alder. Herefter kommer indkomst og uddannelse, som begge skaber en spuriøs 

sammenhæng mellem alder og typologierne. Alder viser en direkte sammenhæng mellem typologi- 

erne, men uddannelse og indkomst viser sig som den primære sammenhæng. Analysen viser, at 

dem med høj indkomst og uddannelsesniveau har størst tendens til at havne i ”Giddens kategori”, 

mens dem med lavere uddannelse og indkomst niveau har en mindre tendens til at havne i ”Bau- 

mans kategori”. Idet Giddens kategori udgør den største andel, er Oddsene selvfølgelig også højst 

for at havne der i de mellemste grupper 

28. Spuriøs direkte sammenhæng 

Alder 

(X) 

Uddannelse/ 

Indkomst 

Z 

Typologi 

(Y) 

Side 50 af 54


7 Konklusion 

Med grundlag i undersøgelsen af problemformuleringen: ”Hvordan påvirker indflydelsen over eget liv, 

oplevelsen af et godt liv?”, kan det konkluderes, at høj selvindflydelse overordnet påvirker tilfredshe- 

den positivt. 

En del underen har spredt sig, mens teserne er blevet analyseret empirisk, da teoretisk antaget selv- 

følgeligheder, ikke har vist sig at være gældende. Med den første tese antoges det, at den totale fri- 

hed ikke var ønskværdigt. Tilfredsheden viste sig imidlertid at stige lineær med indflydelsesniveauet. 

De sjælefulde kvaler og pinefulde valgsituationer, som Bauman beskriver, ville være resultatet af den 

stigende frihed, ses således ikke at være en problematik, som datasættes respondenter lever med. 

Undersøgelsen er imidlertid bias af et relativt stort frafald, hvorved det er muligt, at det er de individer, 

som oplever de sjælefulde kvaler, og derfor ikke har haft overskud til at besvare undersøgelsen. 

Flertallet af respondenter i undersøgelsen anerkender imidlertid, at der ikke findes klare regler for 

godt og ondt, hvilket underbygger Baumans fremstilling af det flydende samfund. Empirien viser 

imidlertid, at flertallet af undersøgelsens respondenter formår at holde balancen på tømmerflåden i 

den flydende modernitet og det endda med et tilfreds smil om læberne. 

Empirien viser, at uddannelse, økonomi og alder er de primære faktorer, som er bestemmende for, 

om individerne er tilfredse. Antagelsen, at sociale relationer er den primære faktor for tilfredsheden, 

viste sig ikke at være gældende. Tværtimod viste tese to, at sociale relationer sænkede tilfredsheden. 

Det må imidlertid medtages, at indikatoren på sociale relationer ikke er perfekt, idet den ikke med 

sikkerhed medtager samværet med familie og andre relationer. Undersøgelsen viste imidlertid, at in- 

divider med lavere indkomst eller uddannelse havde en højere tendens til at prioritere sociale relatio- 

ner end de højt uddannede og de højere indkomstgrupper. Dette indikerer, at de sidst nævnte grup- 

per er blevet grebet af tilfredsheden ved konsumerisme og sammenligningen med andre grupper. 

Csikszentmihalyi og Schwartz beskriver netop, at individets gener er programmeret til at sammenlig- 

ne sig med andre for at sikre, at de har nok til at overleve. I dag handler dette imidlertid ikke om mad, 

men også hvilken Audi model, der holder i garagen, og hvilke Levis jeans individet bærer. 

Tese tre underbyggede, at det er sandsynligt, at der eksisterer to forskellige grupper af individer. Den 

første gruppe, Giddens, som kan kapere normløsheden og ansvaret ved et højt indflydelsesniveau i 

den flydende modernitet. Den anden gruppe, Baumans, er dem, som ikke oplever normløshedens 

anomi, idet de selv underlægger sig udefrakommende normer, og derfor føler sig tilfredse i den fly- 

dende modernitet. Disse to grupper indeholder også modpolerne, som er de individer, som ikke føler 

friheden, men gerne ville være det og de individer, som føler friheden, men ikke ønsker det. Empiren 

underbygger, at uddannelse, økonomi og alder er grundlæggende for, hvilken kategori individet tilhø- 

rer. De højtuddannede og høje indkomstgrupper har den største tendens til at kunne kaperer den 

høje indflydelse, mens de lavere uddannede og indkomstgruppe underlægger sig normer og har en 

Side 51 af 54


højere tendens til at mene, at der findes klare retningslinjer i livet. Alder har en stærk sammenhæng 

med typerne, idet indkomst og uddannelse er påvirket af alder. Analysen viser, at de yngre grupper 

har den største sandsynlighed for at tilhøre den gruppe, som kan kapere tilfredsheden, hvilket kan 

skyldes, at denne gruppe er socialiseret igennem opdragelsen og kulturen til at kunne kaperer norm- 

løsheden og selv skabe deres normer. De unges ontologiske tryghed er måske højere end de ældre, 

da de ikke er opvokset med krig eller store økonomiske udfordringer, idet økonomi viser sig at have 

en stor indflydelse på, hvordan individerne har det med et høj indflydelses niveau. Den yngre genera- 

tion kunne tænkes at være bedre til at være satisfaktorer, idet de har oplevet overflod, og derved ba- 

re kan købe mere. Dette er imidlertid en potentiel fare ved vores samfund, at vi har den store frihed til 

at låne penge og bare forbruge. Årsagen til, at de ældre generationer er mindre tilfredse med høj ind- 

flydelse, kan være sammenhængende med en bedre integreret jantelov og derved mindre tilfredshed. 

Hertil kommer, at de har været vant til store ledere og traditioner, som har fungeret som vejvisere for 

deres liv. 

Indflydelsen over eget liv påvirker således oplevelsen af det gode liv forskelligt for forskellige grupper 

af individer, generelt ser vi et normløst samfund, hvor individerne via deres egen indflydelse selv skal 

opstilles livstile og leveregler. Ifølge empirien er danskerne gode til dette, og indflydelse viser således 

at være medskabende til det gode liv. Danskerne føler således, at deres biologiske og sociologiske 

programmering bliver imødekommet, som Csikszentmihalyi operationaliserede glæde som. 

Empirien viser, at frihedens bølgende begejstring er i blandt os, og grunden til, at jeg og andre ikke 

ser den, kan skyldes, at vi er en socialiseret del af den. 

Side 52 af 54


8 Kildeliste 

• Agristi, Allan & Barbara Finlay (2009): Statistical Methods for social sciences. 4. Udg. Pear- 

son Education, New Jersey 

• Bauman, Zygmunt (2002) ”Fællesskab – en søgen efter tryghed i en usikker verden”. Kø- 

benhavn: Hans Reitzels Forlag. s. 8-20. 

• Bauman, Zygmunt (2006): ”Flydende modernitet”. København: Hans Reitzels Forlag. 

• Bryman, Alan (2004): Social Research Methodes. Oxford University Press, New York. 

• de Vaus, David (2001): Reserach Design in Social Research. 

• de Vaus, David (2002): Surveys in social research. 5. Udg. Allen & Unwin, Australien 

• Den danske ordbog, b, Moderne dansk sprog, Frihed, 

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frihed udat. Jf. 19/12/2011 

• Den danske ordbog, c, Moderne dansk sprog, Herredømme, 

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=herred%C3%B8mme udat. Jf. 19/12/2011 

• Den danske ordbog, d, Moderne dansk sprog, Lykke, 

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lykke udat. Jf. 19/12/2011 

• Den danske ordbog, e, Moderne dansk sprog, Tilfreds, 

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tilfreds udat. Jf. 19/12/2011 

• Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1996. 

• Gundelach, Peter (2011): Små og store forandringer, Danskernes værdier siden 1981. I Pe- 

ter Gundelach (red.) Hans Reitzels Forlag: København. 

• Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, (udat): Aalborg universitet,. 

http://www.soc.aau.dk/forskning/lykkeforskning/hvad-er-lykke/. Jf. 19/12/2011 

• Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg universitet, udat. 

http://www.soc.aau.dk/forskning/lykkeforskning/hvad-er-lykke/ udat. Jf. 19/12/2011 

• Kreiner, Svend (1999): Statistisk problemløsning. Præmisser, teknik og analyse. Jurist- og 

Økonomiforbundets Forlag, København 

• Lee, Raymond L. M.: Reinventing Modernity : Reflexive Modernization vs Liquid Modernity 

vs Multiple Modernities. I: European Journal of Social Theory nr. 9, 1.9.2006, s. 355-368. In- 

ternetadresse: http://est.sagepub.com/content/9/3/355.refs.html Jf. 30.10.2011 

• London: SAGE Publications Ltd. 

• OECD (2009): Health at a glance. Rapport fra OECD. 

www.oecdilibrary.org/oecd/content/serial/19991312 Jf. 19/12/2011 

• OECD (2009): Society at a glance. Rapport fra OECD. 

www.oecdilibrary.org/oecd/content/serial/19991290 Jf. 19/12/2011 

• Ordbog, Den danske ordbog, a, Moderne dansk sprog, Indflydelse, 

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=indflydelse Jf. 19/12/2011 

Side 53 af 54


• Poulsen, Stine (2009): Etniske_minoriteters_sundhed (2009), Aau’s projekt bibliotek. s. 25 Jf. 

19/12/2011 

• Schwartz, Barry (2005): Valgfrihedens tyrani - Om at overleve i en verden med ubegrænse- 

de muligheder. Boedal: Helsinge 

• Sennett, Richard (1999): Det fleksible menneske eller Arbejdets forvandling og personlighe- 

dens nedsmeltning. Hovedland: Højbjerg 

• Treiman, Donald J. (2009): Quantitative data analysis – doing social research to test ideas. 

San Fransisco, Jossey-Bass 

• Ulrich Beck (1997): Risk Society - Towards a New Modernity. London: Sage Publications 

Part 1 / chapter 1: On the Logic of Wealth Distribution and Risk Distribution s. 19-34. Part 2 

/ chapter 5: Individualization, Institutionalization and Standardization: Life Situations and Bi- 

ographical Patterns s. 127-137. Part 3: Reflexive Modernization s. 153 – 154 

Side 54 af 54


Pilotundersøgelse 

Bilag 

På de følgende sider ses projektets pilotundersøgelse, spørgsmålene er opdelt i emner. Baggrunden for 

spørgsmålene forklares for hver enkelt spørgsmål eller for det samlede emne. 

Kodningen, sker primært med tallene 1 til 10, kategorierne er kodet med 88 for ved ikke og 99 for 

missing, for at tallene ikke konflikter med spørgsmålenes kategorier (de Vaus 2002:199-202). 

Variablerne kodes med deres v+spørgsmålets nr. I det ene spørgsmål, hvor svaret er åbent, vil det blive 

rekodet i forskellige kategorier på baggrund i svarene. 

Side 1 af 10


Selvindflydelsens påvirkning på det gode liv – 2011 

Overordnede spørgsmål: 

Interviewguide 

1. Hvilken af nedenstående områder gør dig mest lykkelig? 

Det anerkendes, at alle områder er vigtige, derfor prioriteres områderne imellem hvad der har størst 

betydning, for at gøre respondenten lykkelig og hvad der er mindst betydning. (Der må således kun 

være et område, som er mest vigtigt osv.) 

Et godt arbejdsliv 

Et godt familieliv 

Gode venskaber 

Et godt fritidsliv 

En god økonomi 

1. Mest vigtigt 2 3 4 5. Mindst vigtig Ved ikke 

1 2 3 4 5 88 

1 2 3 4 5 88 

1 2 3 4 5 88 

1 2 3 4 5 88 

1 2 3 4 5 88 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er et oprindeligt spørgsmål fra værdiundersøgelsen. Dette er 

imidlertid ændret, så områderne nu prioriteres for at individerne, kan tage stilling til hvad der er vigtigst 

for dem. Herved testet bl.a. tesen om vigtigheden af sociale relationer. Økonomi er tilføjet spørgsmålet, 

da undersøgelser viser, at den er væsentlig for respondenternes tilfredshed. Herved kan det 

undersøges, hvad danskernes egentligt finder vigtigst i deres liv. 

2. Alt taget i betragtning – Hvor lykkelig eller ulykkelig synes, du så selv, du er? 

Meget lykkelig .......................................................... 1 

Ret lykkelig .............................................................. 2 

Ikke særlig lykkelig .................................................. 3 

Slet ikke lykkelig ...................................................... 4 

Ved ikke ................................................................... 88 

Uoplyst...................................................................... 99 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Da 

det stadig er relevant, at se hvor lykkelige individerne anser sig selv for at være. Det må imidlertid 

Side 2 af 10


antages, at svaret er en smule bias, og tilfredshed er et mere korrekt mål på, hvem der oplever et godt 

liv. 

3. Nogle mener, at du har det fulde herredømme over den måde din tilværelse udvikler sig på, mens 

andre føler, at deres egne handlinger ingen indflydelse har på, hvordan det går dem. Hvor på skalaen vil 

du placere dig selv, når 1 betyder overhovedet ingen indflydelse og 10 betyder overordentlig megen 

indflydelse? Det drejer sig om handlemuligheder i livet på nuværende tidspunkt og i resten af livet – ikke 

livet indtil nu. 

Overhovedet ingen 

indflydelse 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Ved ikke 88 Uoplyst 99 

Overordentlig megen 

indflydelse 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Idet 

det har vist sig at være et interessant mål på indflydelse, senere opstilles der imidlertid en række 

skalaspørgsmål, som forsøger at undersøge indikatorerne dybere. Herved vil forskellen fra besvarelsen 

af dette spørgsmål og skalaspørgsmålene kunne analyseres. 

4. Alt taget i betragtning - hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med livet? 

1 betyder meget utilfreds og 10 betyder meget tilfreds. 

Meget utilfreds 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


Meget tilfreds 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen i sin originale form. Idet 

det viser sig som et relativt pålidelig mål på det gode liv. Senere i spørgeskemaet er der opstilles en 

række spørgsmål, med formålet at måle dybdegående, hvor tilfredse individerne er. Svaret på disse 

skalaspørgsmål kan så sammenlignes med dette spørgsmål, og det kan ses om besvarelsen er 

sammenfaldende. 

Side 3 af 10


5. Her kommer nogle aspekter ved fritiden, som siges at være vigtige. Hvilke områder syntes du er mest 

vigtig at prioriterer tid til i fritiden? (Fritid er den tid, hvor man ikke arbejder og ikke laver husligt arbejde.) 

Der må kun være et område, som er mest vigtigt, et som er andet mest vigtigt(2), 3) etc.. 

At være sammen 

med mennesker 

At slappe af 

At være uden 

forpligtigelser 

At forbedre dine 

færdigheder. 

(Hobbier, sport. Etc.) 

1. Mest vigtigt 2 3 4. Mindst vigtig Ved ikke 

1 2 3 4 88 

1 2 3 4 88 

1 2 3 4 88 

1 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er et oprindeligt spørgsmål fra værdiundersøgelsen. Dette er 

imidlertid ændret, så områderne nu prioriteres for at individerne, kan tage stilling til hvad der er vigtigst 

for dem. Herved testet bl.a. tesen om vigtigheden af sociale relationer. 

Emne: Det gode liv 1 

Nedenfor kommer opstilles en række skala spørgsmål, med indikatoren det gode liv. Formålet er at 

opnå en dybere forståelse af om respondenterne reel er tilfredse med deres liv, ved at se på hvor ofte 

de oplever glæde, om livet lever op til deres forventninger, ved at se på sammenligningen mellem dem 

selv og andre individer etc. 

Det forventes at ikke alle svarene vil give det samme resultat for respondenten, men at der er nogle af 

spørgsmålene som vi kunne sammenholdes. Det grundlæggende for forståelsen er at hvilke. 

6. Hvor ofte oplever du glæde over dit liv? 

Det meste af tiden 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


2 

3 

4 

88 

Næsten aldrig 

1 Spørgsmålene er udarbejdet i forhold til operationalisering af forståelsen af begreberne indflydelse, herredømme 

og frihed, som er beskrevet i projektoperationaliserings afsnittet. 

Side 4 af 10


7. Er du til freds med din livssituation? 


8. Lever dit liv op til dine forventninger? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


9. Føler du dit liv er godt sammenlignet med de mennesker, du omgiver dig med? 


Emne: Frihed 2 : 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 





Nedenfor kommer opstilles en række skala spørgsmål, med indikatoren frihed. Formålet er at opnå en 

dybere forståelse af om respondenterne reelle forståelse af frihed og indflydelse. Hermed søges det at 

finde ud af om andre mennesker påvirker friheden, eller om det er økonomien og individerne føler de har 

den frihed de ønsker. Svarene skal helst være sammenlignelige med svaret til spørgsmål tre om 

herredømme. Det forventes at ikke alle svarene vil give det samme resultat for respondenten, men at 

der er nogle af spørgsmålene som vi kunne sammenholdes. Det grundlæggende for forståelsen er at 

hvilke. 

10. Føler du at du er afhængig af andre mennesker? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


11. Føler du at du har din frie vilje til at foretage de valg, som du ønsker? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 




2 Spørgsmålene er udarbejdet i forhold til operationalisering af forståelsen af begreberne indflydelse, herredømme 

og frihed, som er beskrevet i projektoperationaliserings afsnittet. 

Side 5 af 10


12. Er økonomi en begrænsning for, at du leve dit liv, som du ønsker? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


13. Når du skal foretage et valg, søger du så råd hos andre? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


14. Føler du, at du har magt over dit eget liv? 


Emne: Sociale relationer 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 





Formålet med dette spørgsmål er, at finde frem til hvilke sociale relationer som påvirker et individ mest 

positivt for at kunne undersøge sociale relationers påvirkning på livsglædende, i sammenhold med 

spørgsmål 1 og 5. 

15. Hvilke Sociale relationer giver dig mest livsglæde? 

Relationer hvor vi kan tale om private ting........................ 1 

Relationer som er underholdende..................................... 2 

Relationer som giver et godt netværk................................ 3 

Relationer som er der for mig i krisesituationer................. 4 

Ved ikke ............................................................................ 88 

Uoplyst.............................................................................. 99 

Side 6 af 10


Emne: Normer 

Nedenstående spørgsmål er indenfor emnet Normer og har til formål at undersøge om normer og 

retningslinjer er noget individerne føler at de oplever som Giddens og Bauman er uenige om. 

16. Føler du, at du har en livsstil? Hvis ja hvilken? 

Ja 1 Nej 2 88 Ved ikke 

17. Er de valg du foretager, basseret på denne livsstil? 


18. Følger du autoriteters anvisninger? Autoriteter forstået som staten, lægen, underviser, chefen 


Emne: Refleksions evne 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



Spørgsmålenes formål består i at undersøge om individerne er refleksive, dette er imidlertid en meget 

svær indikator at måle på, hvorved uddannelse stadig er tilføjet til baggrundsvariablerne. 

19. Reflekterer du over eventuelle konsekvenser, inden du foretager et valg? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


20. Bruger du din erfaring fra tidligere situationer, når du træffer et valg? 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 





Side 7 af 10


Baggrundsvariabler: 

21. Hvilket år er du født? 

Skriv årstal ...................................................................... 


22. Hvor mange børn har du? 

(interviewerinstruktion: kun biologiske- og adoptivbørn. Medregn afdøde børn) 

Skriv antal børn ............................................................ 

(Hvis 0 børn gå til spm. 25) Uoplyst = 99 

23. Hvor mange børn bor du sammen med? Kun biologiske- og adoptivbørn. Medregn afdøde børn. 

Børn som du bor sammen med generelt tre eller flere dage om ugen. 

Skriv antal børn .................................................................. 

(Hvis 0 børn gå til spm. 25) Uoplyst = 99 

24. Hvilket år blev Deres første barn født? 

(Eventuelle afdøde børn kan godt være førstefødte) 

Skriv årstal: ________ 111 

Side 8 af 10


25. Hvem udover dig selv bor I denne husstand? Definition af det at bo i husstand: Hvis man tilbringer i 

gennemsnit 4 eller flere nætter om ugen i det samme hus. Børn inkluderer partners adoptiv- og 

plejebørn. 

A. Partner, mand eller kone 

B. Børn 

C. Forældre 

D. Bedsteforældre 

E. Andre familiemedlemmer 

F. Andre uden for familien 

F. Jeg bor ikke sammen med nogen 

Ja Nej Ved ikke Uoplyst Antal 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

1 2 88 99 

Formålet med spørgsmålet: Spørgsmålet er medtaget fra værdiundersøgelsen, men ændret så det 

nemmere giver et overblik over om individerne bor sammen med nogen og derved har daglig social 

omgang. 

11 

11 

11 

11 

11 

11 

11 

Side 9 af 10


26. Hvilken skoleuddannelse har du gennemført nu? 

Går i skole ............................................................... 1 

7. klasse eller mindre................................................ 2 

8. klasse + mellemskole uden eksamen ................... 3 

9. klasse statskontrolleret prøve og folkeskolens Afgangsprøver ................. 4 

Teknisk forberedelseseksamen ............................... 5 

10. klasses statskontrolleret prøve og folkeskolens udvidede afgangsprøver ................ 06 

Udvidet teknisk forberedelseseksamen ................... 7 

1. real ...................................................................... 8 

2. real ...................................................................... 9 

3. real uden eksamen ............................................... 10 

Realkurser uden eksamen........................................ 11 

Mellemskoleeksamen .............................................. 12 

Real-, pigeskole- og præliminæreksamen ............... 13 

Gymnasium eller HF uden eksamen ....................... 14 

Studenter- eller HF-eksamen ................................... 15 

Andet (herunder udenlandsk skole) ......................... 16 

____________________________________________________________________ 

Uoplyst………………………………………………… 99 

Side 10 af 10

Den lykkelige frihed - Rapport - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?