Klage til Statsadvokaten (pdf) - Støttekredsen for Flygtninge i Fare

Støttekredsen for flygtninge i fare
c/o Mona Ljungberg, Skoleholdervej 41, 1. t.v., 2400 København
Tlf. + 45 2883 1318 Fax + 45 3819 5855
Email: stoettekredsen@stoettekredsen.dk Web: http://www.stoettekredsen.dk
Til Statsadvokaten for København
Fax:
Vedr. klage over politiracisme imod den somaliske statsborger, Amin Maalin ,
udl.nr. 1….
Dato: 15.6.05
Klagen udvides til at omfatte uberettiget fængsling af Amin Maalin i forbindelse med hans
indrejse og anmodning om asyl i Danmark.
Opresumering:
Baggrund for 1. del af klagen:
Amin Maalin henvendte sig i december 2004 til Støttekredsen og anmodede os om vores bistand til
hans asylsag i Danmark. I forlængelse heraf indhentede jeg sagsakterne fra de danske myndigheder.
Efter min gennemgang af akterne, her under en politirapport udfærdiget af politiassistent S. L.,
Kastrup Lufthavn, 12.7.03, indklagede jeg betjenten for racistisk opførsel over for Amin Maalin .
Baggrunden for klagen er betjentens oplysninger i sin rapport om, at han for at bistå Amin Maalin
med asylansøgning, forlangte at han skulle være i stand til at afgive forklaring på engelsk, - såvel
som beskrivelsen af Amin Malin i betjentens rapport er præget af sarkasme relateret til Amin Maalin
hudfarve, hans manglende engelskkundskaber, og grund til at stå der i Kastrup lufthavn.
Den første del af klagen retter sig således specifikt imod politiassistent S. L.
Baggrund for 2. del af klagen – uberettiget fængsling:
Som jeg oplyste i min skrivelse af 1.6.05 til Dem, har det desuden undret mig, hvilken begrundelse
politiet havde angivet til Retten for at retfærdiggøre opretholdelsen af fængsling i 20 dage, i det hele
taget at Amin Maalin ved sin indrejse blev fængslet, idet han jo iflg. politiets rapporter ikke havde
udvist tegn på at ville flygte videre. Tværtimod havde Amin Maalin forsøgt at gøre forståeligt, at han
søgte asyl i Danmark, og forholdt sig roligt og afventende til politiets anvisninger
Imidlertid havde det inden min skrivelse af 1.6.05 endnu ikke været mig muligt at opdrive et
dokument, der begrundede fængslingen, idet alle myndigheder, jeg havde henvendt mig til om
aktindsigt, afviste at have et sådan dokument eller henviste til hinanden. Jeg anmodede derfor den
1.6.05 på ny Retten i Hillerød om domsudskrift, og forklarede Retten baggrunden for min fornyede
henvendelse.
Bank: Merkur Bank, København Foreningens Protektor Foreningens Ambassadører
Reg. nr. 8401 Konto: 103 8399 Medieforsker og Balkanekspert Digter og forfatter Benny Andersen
SE-nr.: 27 25 63 68 Karsten Fledelius Visesanger: Povl Dissing

2
Kriminalretten i Hillerød har efterflg., den 2.6.05, tilsendt mig udskrift af Retsbogen over Retsmødet
den. 14. juli 2003. Jeg går her efter ud fra, at jeg har modtaget alle sagsakter i forbindelse med
fængslingen, idet politi og Udlændingestyrelsen har meddelt mig, at ingen af de to myndigheder er i
besiddelse af andre politirapporter end dem, jeg allerede har modtaget.
Gennemgang af de faktiske oplysninger om omstændighederne i forbindelse med Amin Maalins
indrejse i Danmark og anmodning om asyl:
Det fremgår af udskriftet fra Retsbogen for Kriminalretten i Hillerød 14.7.03,
Retsmødet startede 10.28 og sluttede 10.36 (varighed 8 minutter)
- at, (citat fra Retsbogsudskriftet):
”Politiets repræsentant redegjorde for sagen, herunder at udlændingen har været tilbageholdt
af politiet siden den 12. ds. Kl. 15.10, i det udlændingens tilstedeværelse ikke skønnes at kunne
sikres ved mindre indgribende foranstaltninger end frihedsberøvelse.”
- at, (citat fra Retsbogsudskriftet)
”Politiets repræsentant påstod frihedsberøvelsen kendt lovlig og anmodede om, at
frihedsberøvelsen opretholdes indtil den 7. august 2003 med henblik på fastlæggelse af identitet
og rejserute.”
- endvidere at,
der var beskikket advokat, og at Amin Maalin fik lejlighed til at tale med sin advokat i enrum,
og at den beskikkede advokat med Amin Maalin ikke protesterede mod fortsat frihedsberøvelse.
- at frihedsberøvelsen og fortsat frihedsberøvelse frem til 7. august her efter blev kendt lovlig med
kendelsen:
(citat)
”Idet udlændingens identitet og rejserute ikke kan anses for fastlagt, findes betingelserne for
frihedsberøvelse af udlændingen under behandlingen af sagen om afvisning eller udvisning
opfyldt, jf. udlændingelovens § 37, jf. § 36, hvorfor bestemmes…” - osv vedr. lovligheden af
fængslingen, som anført ovenfor.
Udlændingelovens § 36 omhandler:
politiets mulighed for at sikre en udlændings udvisning, samt politiets mulighed for at sikre
udlændingens medvirken til sagens belysning af identitet, nationalitet eller rejserute, såfremt
foranstaltninger i henhold til Udlændingelovens § 34 ikke er tilstrækkelige. Foranstaltningerne i
§ 34 omhandler: deponering af pas eller anden sikkerhed, mødepligt hos politiet, samt at bo på
et opholdssted anvist af politiet.
Udlændingelovens §37 omhandler:
Retsregler og Procedure forskrifter i forbindelse med frihedsberøvelse.
Politirapporterne:
I politiassistent S. L.s rapport af 12.7.03, politirapport nr. 1, oplyses:
- at Amin Maalin (i rapporten omtalt som ”den sorte mand”) i Lufthavnen selv rettede
henvendelse til ham og bad om politi (der står han formulerede sig på engelsk uden konkrete
oplysninger om, hvordan? Om det var med ordet ”police” eller flere ord?), betjenten udtrykker
at have forstået, at Amin Maalin ønskede kontakt til politiet, og oplyser, at Amin Maalin op til
flere gange sagde ”somali”. Til rapporten oplyser S. L. videre, at han ved visitering af Amin

Maalin og undersøgelse af hans taske, hverken fandt billet eller pas, men i hans pung i
baglommen en dollarseddel og et billede af en kvinde.
S. L. oplyser videre, at han fik gjort Amin Maalin forståeligt, at han skulle følge med ud til det
fly, som S. L. mente, at Amin Maalin var ankommet med, samt at Amin Maalin fulgte med,
men at personalet på flyet ikke genkendte ham, og at Amin Maalin på vej ud af flyet igen med
skuldertræk og hovedrysten forsøgte at gøre S. L. forståelig, at han ikke var ankommet med
dette fly, (S. L.s fortolkning). ( Jeg skal bemærke, at Amin Maalin med sine skuldertræk og
hovedrysten lige så vel kan have udtrykt undren over, hvorfor de skulle ind og ud af flyet. Der
var ingen tolk til stede, der kunne forklare ham, hvad formålet var). Under afventning af
passagerliste, undersøgte betjenten iflg. egne oplysninger ”nidkært” men forgæves toiletterne
mellem gate 14 og 15 for pas eller andet, som kunne tænkes at have tilhørt Amin Maalin , eller
bruges som bevisførelse for en sag.
S. L. oplyser videre, at Amin Maalin via en anden somalisk rejsende fik forklaret, at han
havde betalt 2000 Dollars for at komme til England, men havde afleveret pas, billet og andet (i
rapporten oplyses ikke til hvem).
Det oplyses, at Amin Maalin under forløbet flere gange sagde ”somali, somali”, i beskrivelsen
af forløbet fremgår, at der på intet tidspunkt blev tilkaldt tolk, og at S. L. i et forsøg på at
presse Amin Maalin til at formulere sig på engelsk, lod ham sidde i 3 timer (det oplyses ikke
hvor), at VH (?) Per Christensen forinden hensættelsen var blevet underrettet om Amin Maalin
tilstedeværelse, og ikke modsatte sig S. L.s forslag om at afvente Amin Maalin
kravformulering, og at Amin Maalin ved S. L.s henvendelse til ham efter de tre timer i stedet
for at kræve noget, var blevet helt tavs. Amin Maalin blev her efter overgivet til ordenspolitiet.
Politiassistent L.E., anmeldelsessrapport 12.7.03, politirapport nr. 2
I rapporten oplyses, at Amin Maalin blev afhentet ved gaten, og ikke var i besiddelse af andre
ejendele end en diplomatmappe. Efter indbringelse til stationen blev Amin Maalin på ny
visiteret, og med samme resultat som ved den første visitering foretaget af politibetjent S. L. .
Det oplyses, at Amin Maalin kun er i besiddelse af 20 dollars, at der hverken fandtes pas, ID,
billet eller andet af interesse (hvilket må inkludere sedler med telefonnumre, da disse jo ville
have været af interesse for politiet med henblik på at afdække Amin Maalin yderligere
identitet).
Amin Maalin blev her efter hensat 20 minutter i et venterum, imens der blev rekvireret somalisk
tolk
Politiassistent L. E. afhøringsrapport 12.7.03, politirapport nr. 3
Indledningsvis oplyses, at tolken er kommet til stede, og at Amin Maalin med tolkens
medvirken orienteres om sin meddelelsespligt, og om at han er frihedsberøvet og vil blive
overført til Sandholm fængslet, fordi politiet finder dette nødvendigt for at sikre muligheden for
udvisning, tilbageførsel (til evt. andet første modtagerland) eller udsendelse. Videre oplyses at
Amin Maalin vejledes om det videre sagsforløb.
Det oplyses, at Amin Maalin ikke har ønsket kontakt til Dansk Flygtningehjælp, eller har ønsket
at foretage telefonopkald, eller havde behov for akut lægetilsyn, men at han såfremt han skulle
stilles for en dommer, ønskede beskikket advokat.
I rapporten oplyses videre, at Amin Maalin ansøger om asyl i Danmark og vedr. manglende
pas, identitetspapirer samt billet forklarer, at han aldrig har haft et pas. Hvad angår mangel på
3

andre identitets-papirer har Amin Maalin forklaret, at de er blevet væk under krigen i Somalia
1991 – 92, da hans hus blev smadret. Amin Maalin har forklaret, at agenten, som han havde
betalt for at hjælpe ham ud af Somalia, havde sørget for billetter og pas, et pas som Amin
Maalin ikke selv havde fået i hånden. Agenten havde under hele turen opbevaret pas og
billetter. I rapporten oplyses, at Amin Maalin formodede, at passet var falsk, og videre har
forklaret, at agenten havde sagt at han ville bringe ham til England, - men efter ankomsten til
Københavns lufthavn var forsvundet.
Om rejserute har Amin Maalin forklaret, at han havde forladt Somalia ca. 16 dage tidligere. Om
benyttede transportmidler på turen, rejsetider og perioder med ophold under mellemlandingerne
i andre lande har Amin Maalin forklaret detaljeret. Han har ikke kunnet navngive de lande han
har gjort ophold i undervejs, men har bemærket, at den ene mellemlanding var i et afrikansk
land, og at den næste mellemlanding var i et land med hvide mennesker, samt at personalet på
det fly, han landede med i København, også var hvide.
Der er god overensstemmelse i oplysningen om, hvornår Amin Maalin forlod Somalia, og
forklaringen om rejse- og opholdsperioder under turen.
Politiet Sandholm 13.7.03, formularer vedr. asylansøgning, rapport 3.
Politiet oplyser i egen asylansøgningsformular dateret 13.7.03, at Amin Maalin er ukendt i SIS
(Shengen landenes fælles informationssystem), - at sagen er blevet oplyst for
Udlændingestyrelsen, og at styrelsen har valgt ikke at foretage resolution (vedr. den videre
sagsprocedure), - at Amin Maalin d. 14.7.03 fremstilles for Kriminalretten i Hillerød, og videre
at han er udtaget for yderligere ID-afhøring d. 18.7.03 og efterfølgende er blevet genindsat.
Der er vedlagt diverse formularer dateret 13.7.04 om orientering af Amin Maalin i forbindelse
med optagelse af fingeraftryk og registrering. Endelig har Amin Maalin udfyldt et skema, hvor
han redegør for sine familieforhold.
Politiet Sandholm 18.7.03, afhøringsrapport, rapport 4:
I forbindelse med identitetsafhøringen:
Amin Maalin har til politiet oplyst navnet på den landsby, han kommer fra i Somalia, har
forklaret at det var en lille landsby, hvor han ikke kender indbyggerantallet, og om landsbyens
beliggenhed i forhold til Kismayo. Videre, at der i landsbyen kun fandtes 1 skole. En skole, som
han selv har gået i, og han har oplyst skolens navn. Amin Maalin har videre forklaret om
klanforhold i Somalia, om magtskifte og krig, her under oplyst navnet på den tidligere præsident
og præsidentens klantilhørsforhold, og endelig om sit eget klantilhørsforhold.
I rapporten oplyses, at Amin Maalin videre har forklaret om sin og sin families vilkår før og
efter krigsudbruddet 1991, at familien indtil krigsudbruddet ejede 3 huse, at 2 af husene ved
krigsudbruddet blev dem frarøvet, og at han, hans søskende og forældre efterfølgende boede
sammen i 1 hus. Videre, at hans far og 2 brødre i 1994 blev myrdet, hans mor ved overfaldet
såret. Amin Maalin oplyser at i Somalia have ægtefælle og 2 mindre børn, og at ægteskabet blev
indgået i 1995, samt har han forklaret om omstændighederne ved vielsen, og hvor ægteskabet
blev indgået.
Amin Maalin har været i stand til at oplyse sin fars nøjagtige adresse indtil krigsudbruddet 1991.
Han har ikke været i stand til at oplyse sin ægtefælles nuværende adresse. På
afhøringstidspunktet oplyses, at ægtefælle og børn boede hos naboer, (i asylansøgningsskema,
udfyldt 6.8.03 og i udlændingestyrelsens samtalereferat 26.1.04, hvor Amin Maalin har fået
4

5
lejlighed til at forklare om sit asylmotiv, har han oplyst, at han og hans ægtefælle i Somalia var
internt på flugt, og omstændighederne derved).
Amin Maalin har oplyst, at det eneste identitetspapir han nogen sinde har haft, var en
fødselsattest, og at den gik tabt under krigen i 1991.
Afhøring om rejserute:
Amin Maalin har til politiet oplyst, at han for at skaffe penge til sin flugt ud af Somalia, solgte
det sidste hus, salgsprisen var 4000 US dollars, som køber skulle udbetale til agenten, når Amin
Maalin var ankommet til England. (omstændighederne ved salg af hus til en ven af familien er
forklaret uddybende ved samtalen med Udlændingestyrelsen).
Amin Maalin forklaring til politiet 18.7.03 om rejserute stemmer overens med hans tidligere
afgivne forklaring til ordenspolitiet i lufthavnen d.12.7.03. Endvidere oplyser han 18.7.03
navnet på flyselskabet, der fløj ham ud af Somalia til det første mellemlandingssted.
Amin Maalin har videre oplyst, at han ved ankomsten til Danmark ikke var klar over, at det var
Danmark, han var landet i, men først fandt ud af dette senere.
Løsladelsesrapport 1.8.03, Rapport 5:
I rapporten oplyses, at Amin Maalin blev løsladt, og ved hjælp af tilstedeværende somali tolk
fik forkyndt Udlændingelovens § 34, samt efterfølgende blev indlogeret i Røde Kors lejren,
Sandholm.
Argumentation for uberettiget fængsling i forbindelse med oplysningerne om de
faktiske omstændigheder:
1. Grundlaget for politiets skøn af nødvendighed af frihedsberøvelse for at sikre Amin Maalin
tilstedeværelse:
Af Retsbogen fremgår, at politiets begrundelse for frihedsberøvelse i retten beroede på et skøn
om, at mindre indgribende foranstaltninger ikke kunne sikre Amin Maalins tilstedeværelse
under den videre efterforskning af hans identitet og rejserute.
Jeg skal ikke anfægte, at skønsprincippet i nogle af denne form for sager kan være nødvendigt, men
jeg skal anfægte, at der af hensyn til retssikkerheden ikke kræves, at skønnet beror på faktuelle
omstændigheder. ”Skøn” er en subjektiv størrelse, hvor man kan skønne hvad som helst ud fra
personlige holdninger og forestillinger, antipatier og sympatier, eller noget så simpelt som, hvad man
er i humør til at skønne den pågældende dag. Der bør derfor være krav om, at skønnet tager
udgangspunkt i de faktuelle oplysninger om udlændingens forhold og ageren ved ankomsten.
Faktum:
Både i politiets 1. rapport, og i rapport 2, begge rapporter optaget i lufthavnen, oplyses, at Amin
Maalin hverken var i besiddelse af pas eller billetter eller større pengebeløb (en 20 dollar
seddel). Man må formode, at havde Amin Maalin været i besiddelse af andet, var det blevet
fundet, jf. visitering 2 gange af 2 forskellige betjente.
konklusion:
Alene omstændighederne ved manglende dokumenter, billetter og penge begrænsede altså Amin
Maalins muligheder for yderligere flugt.

Faktum:
Der blev ved visiteringerne af Amin Maalin ikke fundet noget af interesse, dermed heller ikke
sedler med telefonnumre.
konklusion :
Der var altså heller ingen indikationer for, at Amin Maalin havde kontaktpersoner i Danmark,
der skulle hjælpe ham videre, eller som han kunne tage illegalt ophold hos.
Faktum:
Det oplyses i politirapporten, at Amin Maalin i lufthavnen på eget initiativ rettede henvendelse
til politiet, bad om politi.
konklusion:
Amin Maalin forsøgte altså iflg. politiets egne oplysninger i rapporten på ingen måde at
unddrage sig politiets årvågenhed, han bad om den! - og var desuden grundet manglende pas,
billetter og penge hæmmet i eventuelle planer om videre flugt.
2. Muligheden for udsendelse til andet land:
Faktum:
Det oplyses i rapport 3 af 13.7.03, Sandholm politiets formular om asylansøgning, at Amin
Maalin er ukendt i SIS.
Konklusion:
Politiets resultat af forespørgsel til SIS var negativt og pegede på, at Amin Maalin inden sin
ankomst til Danmark hverken havde søgt eller opnået asyl i et andet europæisk land, han kunne
sendes tilbage til.
Samlet konklusion vedr. oplysninger der lå til grund for politiets skøn af nødvendigheden af
frihedsberøvelse for at sikre Amin Maalin tilstedeværelse ved en evt. udsendelse:
Amin Maalin henvendte sig selv til politiet og bad om politi, hvilket vidner om, at han ikke forsøgte at
unddrage sig politiets årvågenhed. Sandsynligheden taler for, at Amin Maalin har ønsket politiets
assistance, idet der jo er en grund til at bede om politi. I dette tilfælde var grunden, at Amin Maalin
ønskede at søge asyl. Amin Maalin var ved henvendelsen til S. L. ikke i besiddelse af pas, billetter
eller telefonnumrenotater. Alt hvad han havde med sig var en diplomatmappe, formodentligt med et
eller andet indhold af personlige ting, og 20 US Dollars (ca. 140 kr.).
Afhøring hos ordenspolitiet 12.7.03 ved hjælp af somali tolks mellemkomst, diverse formularer oplæst
på somali d. 13.7.04 og underskrevet af Amin Maalin, indikerede kraftigt at Amin Maalin, som han
havde oplyst, var og er somali.
Politiets resultat af forespørgsel til SIS var negativt og pegede på, at Amin Maalin inden sin ankomst
til Danmark hverken havde søgt eller opnået asyl i et andet europæisk land, han kunne sendes tilbage
til.
Ovenstående var de faktiske omstændigheder, som politiets skøn beroede på, da fængslingen af
Amin Maalin for Kriminalretten i Hillerød blev begæret kendt lovligt og opretholdt frem til 7.8.03 for at
sikre Amin Maalins tilstedeværelse ved evt. mulighed for udsendelse.
6

3. Om Amin Maalins villighed til medvirken af klarlægning af sin identitet og rejserute
Faktum:
Amin Maalin oplyste flere gange i forbindelse med sin henvendelse til den første betjent, at han
var somali. Ved betjentens tiltale på engelsk, forsøgte Amin Maalin med gentagelsen af ordet
”somali” at gøre forståeligt, at han ikke forstod betjentens sprog, og ikke selv kunne forklare sig
på andet sprog end somali.
Der blev ikke tilkaldt tolk.
Ved betjentens undersøgelse af det fly, som han havde under mistanke for at have bragt Amin
Maalin til Danmark, forsøgte Amin Maalin med skuldertræk og hovedrysten at gøre
opmærksom på, at noget var forkert.
konklusion;
Hvad Amin Maalin mente med sine skuldertræk og hovedrysten, får stå hen i det uvisse, det vil
være et fortolkningsspørgsmål, og ord mod ord. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at
Amin Maalin forinden og forgæves havde forsøgt at gøre opmærksom på, at han ville forklare
noget, men kun kunne gøre sig forståelig på somali, og i det følgende forløb forsøgte at finde en
form for fællessprog, kropssproget, for at gøre betjenten opmærksom på at noget var forkert,
eller at han ikke forstod, hvad betjenten ville.
Faktum:
Betjenten tilkaldte stadig ikke tolk, som han havde pligt til, når det drejede sig om en formodet
asylsøger. -Eller i det mindste at sørge for overdragelse til en anden betjent, der kunne formidle
den nødvendige tolkebistand, så Amin Maalin kunne få mulighed for at forklare sig. I stedet
valgte betjenten efterfølgende igennem en somalisk engelsktalende udrejsende at meddele Amin
Maalin, at han kunne henvende sig igen i paskontrollen, når han kunne fremvise gyldig
rejselegitimation og havde fundet ud af, hvad han egentligt ønskede.
Den udrejsende somalier var Amin Maalins eneste mulighed for at formidle sig til betjenten i et
sprog han kunne forklare sig på, og Amin Maalin brugte muligheden til at forklare betjenten, at
han havde betalt en agent penge for at bringe ham til England, og at han havde afleveret pas,
billet og boarding cart.
Betjenten kvitterede for Amin Maalins oplysninger med igennem den somaliske udrejsende at
meddele ham, at han kunne henvende sig igen, når han fandt ud af, hvorledes betjenten kunne
servicere ham.
Betjenten lod her efter Amin Maalin sidde i 3 timer.
Konklusion;
Amin Maalin forsøgte på alle mulige måder, at gøre den første betjent han mødte i Danmark
forståeligt, at han havde noget han ville forklare, men at han kun kunne forklare sig på sit eget
sprog, og at han var somali. Betjenten tilkaldte ikke tolk, eller sørgede for en videreformidling
til en betjent, der kunne sørge for tolkebistand, og hindrede dermed Amin Maalin i at afgive
forklaring eller på nogen måde at opfylde politiets krav om at medvirke til at oplyse om sin
identitet og rejserute.
Yderligere lod betjenten med sine afvisninger dyrebare timer for opklaringsarbejdet af rejseruten
gå til spilde. Jo tættere på indrejsetidspunktet, desto større mulighed var der for, at Amin Maalin
7

8
kunne huske, hvor han var kommet ind, eller i det mindste havde bevaret en større
tidsfornemmelse af hvor lang tid, der var gået siden han var landet i København og havde siddet
og ventet på agenten.
(En bibemærkning: Det må have været ualmindeligt ubehageligt for den somaliske rejsende at
blive headhuntet af politiet til at skulle fungere som tolk og afvise Amin Maalin. Det var jo det,
som betjenten bad den rejsende om, - ikke om en lille tjeneste, hvor det af praktiske grunde
kunne være hensigtsmæssigt lige at bede en forbipasserende oversætte en vejanvisning e.l.)
Faktum:
Da Amin Maalin efter at være blevet afhentet af ordenspolitiet og igennem somalisk tolk fik
mulighed for at afgive forklaring, forklarede han om tidspunktet for sin udrejse af Somalia, om
mellemlandinger og ophold undervejs. Der var overensstemmelse i hans oplysninger om
tidspunkt for udrejse af Somalia, og perioder med rejse og ophold undervejs. Endvidere oplyste
Amin Maalin, at han havde bemærket sig befolkningernes hudfarver under de forskellige
mellemlandinger, oplysninger, der om ikke andet indikerede, i hvilke verdensdele ruten var gået
igennem, og nogenlunde hvornår Amin Maalin var indrejst i Europa. Amin Maalin oplyste, at
han ikke tidligere havde været rejst længere væk end til Kenya, og derfor ikke kendte navnene
på landene han kom igennem. Han oplyste, at agenten havde efterladt ham i Københavns
lufthavn og havde taget billetterne med sig, samt det pas han var rejst ind på i Europa.
Hvad angår manglende pas og identitet, forklarede Amin Maalin at han aldrig havde haft pas, og
at anden form identifikation var gået tabt, da hans hus blev smadret under krigen.
Faktum:
Amin Maalin redegørelse om rejserute og manglende kendskab til navnene på de lande, der blev
gjort ophold i, var sandsynlig i betragtning af, at han er fra Somalia, og i betragtning af at det
var sandsynligt, at det var første gang han var længere væk fra Somalia, og at han var flygtet fra
krig og forfølgelse.
Amin Maalins redegørelse omkring manglende pas og identitetspapirer var i forbindelse med at
han kommer fra et land, der igennem mange år har været hærget af en uafsluttet borgerkrig og er
uden regering, også sandsynlig.
Forklaringen om, at agenten bad ham vente, og der efter forsvandt med billetter og pas, var også
sandsynlig. I sagens natur forsøger agenter at dække spor, der kan afsløre dem. Forfalskede pas
er desuden værdifulde og genbruges.
Omvendt kunne det uanset det sandsynlige i forklaringen heller ikke udelukkes, at Amin Maalin
var svindler og bedrager eller terrorist, det er jo bl.a. hvad politiet ønsker at udelukke
muligheden for i forbindelse med undersøgelse af identitet. Men stadig skal også tages med i
betragtning: - at Amin Maalin i lufthavnen selv henvendte sig til politiet, og bad om politi og
gjorde sig umage for at gøre forståeligt, at han var asylsøger. Man kan indvende, at Amin
Maalin for at komme ud af lufthavnen var nødt til at henvende sig til politiet og søge asyl. Her
imod kan indvendes, at såfremt Amin Maalin var indrejst i Danmark for at søge dobbelt asyl, så
ville han jo fortsat forsøge at opnå dobbelt asyl efter at være kommet igennem lufthavnen, for
det havde jo så været hele formålet. Såfremt det var Amin Maalins hensigt at rejse videre til et
andet land, så ville det være tåbeligt af ham at oplyse til politiet, at den oprindelige plan var
England. Og stadig han havde ingen pas, ingen billetter. Amin Maalin havde 20 dollars og et
billede af en kvinde i sin pung, samt en diplomatmappe. Det var begrænset for, hvor langt væk
Amin Maalin kunne rejse. Uden nogen form for personlige papirer kunne Amin Maalin ikke nå
ret meget længere end til Sandholm for det beløb.

3. Retsproceduren:
Faktum:
Det fremgår af Retsprotokollen, at der under retsmødet deltog tolk, samt en beskikket advokat,
der ikke gjorde indsigelse til politiets krav om fængsling, eller til de oplysninger, der dannede
grundlag for politiets skøn af nødvendigheden af frihedsberøvelse af Amin Maalin. Dommeren
gav Amin Maalin lejlighed til at tale med Advokaten i enrum. Retsmødet varede 8 minutter.
Indenfor de 8 minutter blev politiets begrundede krav om fængsling læst op, kendelsen skulle
læses op, begge dele skulle oversættes og forklares for Amin Maalin via tolk. Indenfor de
resterende minutter bevægede Amin Maalin og advokaten sig ind i et andet rum for at få
lejlighed til at tale alene sammen, samtalen skulle foregå ved hjælp af tolk, og de skulle også
tilbage til Retslokalet igen.
Konklusion:
Samtalen mellem Amin Maalin og den beskikkede advokat må have været af meget begrænset
varighed, der kan højest have været tid til at udveksle nogle få bemærkninger.
Påstand:
Jeg vil påstå, at beskikkede advokaters tilstedeværelse under retsmøder, der drejer sig om
frihedsberøvelse for at sikre asylsøgerens tilstedeværelse, generelt er en form sag, en rutine,
hvor hovedformålet er at erklære Retsmødet lovligt frem for at sikre asylsøgeren en stemme
eller et forsvar.
Jeg bygger som det ene denne påstand på det manglende forsvar af Amin Maalins rettigheder
under Retsmødet den 14.7.03.
Jeg ville dog aldrig alene på baggrund af oplysningerne om Retsmødet i denne sag fremsætte en
sådan påstand. Jeg skal derfor oplyse, at min påstand yderligere bygger på min overværelse af
en sådan form for tidligere Retsmøde, samt i et par sager, hvor jeg har rettet henvendelse til den
beskikkede advokat, inden Retsmødet skulle finde sted. I alle sager, har jeg måttet konstatere, at
der var beskikket en advokat, men ingen advokat, der talte asylsøgerens sag. Jeg skal for god
ordens skyld oplyse at i ingen af disse sager, var det den advokat, der var beskikket for Amin
Maalin under Retsmødet den 14.7.03. Men det gør tilsyneladende ingen forskel om det er den
ene eller den anden.
Politiassistent S. L.s rapport fra lufthavnen er et vidne om, at fremstilling for dommer med
beskikket advokat, har haft til formål at sikre at selve Retsproceduren kunne erklæres lovlig,
men ikke at sikre intentionerne bag den lovfæstede Retsprocedure: - at sikre den mistænkte
asylsøgers ret til at søge asyl, og ikke af den grund at blive udsat for straffeforanstaltninger.
Ingen anfægtede politiassistent S. L.s oplysninger om sin adfærd overfor Amin Maalin, og
meget tyder på, at S. L. heller ikke forventede den ville blive anfægtet af nogle i de kredse,
hvor politirapporterne normalt ikke cirkulerer ud fra: Ordenspoliti, Rigspolitiets
udlændingeafdeling, Kriminalretten, beskikket advokat, Udlændingestyrelsen,
Flygtningenævnet, evt. Ministeriet for flygtninge. Sagsforløbet vidner også om, at S. L. havde
ret i sine forventninger. Sagen er kun kommet op, fordi Amin Maalin tilfældigvis havde hørt om
Støttekredsen for flygtninge i fare, og bad os om at hjælpe ham med hans sag om at opnå
opholdstilladelse, og vi derfor indhentede sagsakterne.
9

Endelig konklusion
Jeg finder på foranstående gennemgang grundlag for at klage over uberettiget fængsling af Amin
Maalin ved hans indrejse og anmodning om asyl i Danmark. Jeg finder i forbindelse med min klage
ikke grundlag for, at anklage andre betjente end S. L. for racistisk adfærd. Jeg skal dog dermed heller
ikke udelukke, at det kan være tilfældet i forbindelse med fængslingen.
Vi får i Støttekredsen henvendelser fra mange asylsøgere. Der synes i denne sammenhæng at være en
overrepræsentation i fængsling af asylansøgere, der melder deres ankomst i Kastrup lufthavn i forhold
til asylansøgere, der henvender sig på en politistation inde i landet og melder deres ankomst. På den
anden side synes fængslinger af asylsøgere indrejst via Kastrup ikke at være overrepræsenteret i
forhold til asylansøgere, der melder deres ankomst ved andre danske grænsestationer.
Hvad angår fængslingen af Amin Maalin har fængslingsperioden været lang i forhold til andre
fængslede nyindrejste asylsøgere, vi har været i kontakt med, og en lang periode på et tyndt grundlag.
Det kan dog ikke udelukkes, er endog meget sandsynligt, at den lange periode skyldes en såkaldt
sneboldeffekt grundet den første betjent. Den førstes indstilling smitter af på den næstes, de to første
så på den næste igen o.s.v. eller/og man vil undgå beskyldninger om kollegial illoyalitet, og undsiger
som kollegaer derfor ikke hinanden. En problematik de fleste faggrupper oplever i større eller mindre
omfang, også politiet, og som ender med, at jo flere der har bekræftet hinanden undervejs, desto mere
bliver der nok om ”snakken”. – Og selv når det senere afdækkes, at meget af snakken nok var tom
snak, er luften ikke renset. Snakken hænger ved, for politiet må have fundet manden upålidelig, der
må have været en grund til, at man fandt det nødvendigt at fængsle ham så længe.
Jeg kan yderligere oplyse, at jeg har kontakt til en del asylsøgere, der er indrejst i Danmark uden
nogen form for papirer, der kunne bekræfte deres identitet eller rejserute og uden at de af den grund
blev fængslet, eller et par stykker blev, men højest i et par dage.
Der er derfor mange gode grunde til at spørge ”hvorfor lige netop Amin Maalin” skulle fængsles i 20
dage.
Afslutningsvis vil jeg benytte anledningen til at stille spørgsmålstegn ved asylsøgeres mulighed
for kontakt til Dansk flygtningehjælp ved frihedsberøvelse;
Iflg. politirapporten oplyste Amin Maalin under afhøringen med tolk i lufthavnen, at han ikke ønskede
kontakt til Dansk Flygtningehjælp. Normalt er det et spørgsmål, der læses op sammen med en række
andre informationer til asylsøgere, når de frihedsberøves.
Jeg vil benytte anledningen til at bemærke min undren over så tilsyneladende få asylsøgere, der ønsker
kontakt til Dansk Flygtningehjælp, når de frihedsberøves ved indrejsen. Støttekredsen har i anden
anledning end frihedsberøvelsen været kontaktet af 23 asylsøgere (uafhængigt af hinanden), der alle
ved deres indrejse var blevet frihedsberøvet fra nogle timer og op til flere døgn. I 8 af sagerne var det
ikke oplyst, om de pågældende havde ønsket kontakt til Dansk Flygtningehjælp. 13 var blevet spurgt,
11 havde skrevet under på at de ikke ønskede kontakt, 2 havde oplyst at de ønskede kontakt, heraf
havde den ene efterfølgende ændret sit ønske til et ”nej”.
Tolv ud af tretten, finder jeg er mange, når det som her drejer sig om et tilfældigt udpluk. Jeg fik på et
tidspunkt den tanke, at de pågældende asylsøgere måske ikke havde forstået, hvad de var blevet spurgt
om ved frihedsberøvelsen, eller ikke havde fået forklaret, hvad Dansk Flygtningehjælp er. Jeg spurgte
derfor et par af dem, der ved deres indrejse var blevet frihedsberøvet, og havde skrevet under på at de
ikke ønskede kontakt til Flygtningehjælpen. De pågældende var ikke vidende om, at de var blevet
spurgt, men udelukkede ikke muligheden. De har forklaret, at hele informationsproceduren var gået så
10

stærkt, og at kombineret med træthed efter en lang rejse og almindelig forvirring over det nye,
havde de ikke opfattet, hvad de blev informeret om og skrev under på.
Noget tyder derfor på, at praksis i forbindelse med frihedsberøvelse på flere områder ikke stemmer
overens med lovens intentioner om at sikre asylsøgere rettigheder.
Med venlig hilsen
Mona Ljungberg
11