Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

og kroniske sygdomme senere i livet. Der er
stigende evidens for at tobaksrygning og fedme i
relation til svangerskabet kan have konsekvenser
for drengebørns sædkvalitet og nye data tyder på
at industrikemikalier i ekstremt lave
koncentrationer kan medføre nedsat fertilitet.
Det er derfor en vigtig overordnet udfordring at
afdække omfanget og karakteren af de
forplantningsskader, som opstår tidligt i livet hvad
enten der er tale om arbejdsmiljøpåvirkninger af
gravide kvinder, kostforhold, faktorer knyttet til
livsstilen og familieplanlægning og genetiske
faktorer. For nogle kemiske stoffer er det særligt
erhvervsmæssig eksponering, som er af
betydning. Det gælder eksempelvis udsættelse for
pesticider ved arbejde i væksthuse. Andre aktuelle
toksikologiske problemstillinger er knyttet til
befolkningens eksponering for phthalater og
biopersistente, kemiske stoffer i lave
koncentrationer såsom overfladeaktive flourerede
forbindelser ( PFOS og PFOA), bromerede
flammehæmmere og flere andre.
Den reproduktionsepidemiologiske forskning i
Danmark har et højt internationalt niveau, og der
er særdeles gode muligheder for at videreføre
miljø- og arbejdsmedicinsk forskning på feltet i
kraft af et udbygget internationalt forskernetværk,
som er opbygget i relation til koordination af en
serie europæiske studier og i kraft af
arbejdsmiljødata i den nationale mor-barn
kohorte. Også på dette forskningsfelt er
mulighederne for registerbaserede studier af stor
betydning.
7
Forskningsbehov
1. Arbejdsmiljø og graviditet.
Sundhedsskadelige påvirkninger under
fosterudviklingen kan medføre alvorlige
og livslange følgesygdomme og
handicaps. Mellem 500-1000 gravide
kvinder modtager hvert år råd og
vejledning ved de arbejdsmedicinske
klinikker om arbejdsrelaterede
risikofaktorer for svangerskab og foster.
Der knytter sig fortsat stor usikkerhed til
disse risikovurderinger, og det vil derfor
være relevant at foretage en opfølgning af
graviditetsforløb og fosterskader samt
risikoen for udvalgte sygdomme i barne-
/ungdomsårene blandt de mindst 10.000
gravide kvinder, som siden 1982 har
modtaget råd og vejledning ved landets
arbejdsmedicinske klinikker. Man kan her
udnytte de danske udbyggede registre og
det er næppe muligt at foretage lignende
opgørelser andetsteds. Resultaterne vil
både have videnskabelig interesse på
internationalt plan og bidrage til at
kvalitetssikre denne arbejdsmedicinske
service.
2. Industrikemikaliers indvirkning på
mandlig og kvindelig fekunditet kan kosteffektivt
undersøges i eksisterende
europæiske kohorter, hvor der er
indsamlet biologisk materiale. Relevante
eksponeringer omfatter pesticider,
biopersistente organohalogener,
phthalater, bisphenoler, visse metaller