Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

5. ARBEJDSRELATERET
KARDIOVASKULÆR SYGDOM
Centrale problemstillinger
Hjerte- og kredsløbssygdomme optræder hyppigt
både i den erhvervsaktive del af befolkningen og i
befolkningen som helhed. Disse sygdomstilstande
spiller således en stor rolle både for livskvaliteten
i en given population og for samfundsøkonomien.
I den industrialiserede verden er kardiovaskulære
sygdomme ansvarlige for op imod halvdelen af
den totale dødelighed. Det er blevet anslået, at
omkring hver sjette tilfælde af præmatur
dødelighed af kardiovaskulær sygdom blandt
mænd i den erhvervsdygtige alder kan tilskrives
forhold i arbejdsmiljøet, og at andelen er endnu
højere blandt kvinder - mere end 20 procent.
Potentielt arbejdsrelaterede risikofaktorer for
kardiovaskulær sygdom kan til praktiske formål
inddeles i fem kategorier, nemlig fysiske,
kemiske, biologiske, psykosociale, og
ergonomiske/legemlige. Der skelnes tillige
mellem om en eventuel negativ effekt på det
kardiovaskulære helbred er umiddelbar (akut)
eller er resultatet af en langvarig, kumuleret, dvs
kronisk effekt. Da langt de fleste tilfælde af
iskæmisk hjertedød indtræffer efter den generelle
pensionsalder i Danmark, 65 år, mere end 80%
blandt mænd og mere end 90% blandt kvinder, er
denne skelnen vigtig.
Arbejdsrelaterede forhold menes at kunne
forværre kardiovaskulær sygdom eller ligefrem
være en selvstændig ætiologisk risikofaktor for
17
udviklingen af kardiovaskulær sygdom. Der
hersker imidlertid stadig uklarhed om den relative
betydning af en lang række af ovennævnte
faktorer. Samtidig sker der til stadighed ændringer
af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, og der er fra
politisk hold et ønske om at holde mennesker
erhvervsaktive selv efter langvarig sygdom.
Relationen mellem kardiovaskulær sygdom og
arbejde er derfor ligeledes væsentlig, og Theorell
og Karasek har tidligere udtrykt det således: ”bør
mennesker der har haft blodprop i hjertet vende
tilbage til et stressfyldt arbejde?” Man kunne
udvide denne problematisering til: ”… vende
tilbage til et arbejde der rummer risikofaktorer for
blodprop i hjertet – stressrelaterede eller ej?” For
at besvare dette, må vores viden øges betydeligt.
Forskningsbehov
1. Støjeksponering. Litteraturen efterspørger
dosis-respons studier. Vi har tidligere i
Copenhagen Male Study vist en klar
dosisrelateret sammenhæng mellem
varigheden af støjeksponering i arbejdsmiljøet
og prævalensen af nedsat hørelse. Alt andet
lige indikerer dette fund at støjeksponeringen
har haft et relevant højt og længerevarende
niveau. Vi har ikke tidligere undersøgt om
støjeksponering var prædiktivt for senere
hjertedød.
2. Psykosocialt arbejdspres. De tidligere
anvendte modeller har haft tvivlsom succes.
Uanset hvilken model man anvender må den