Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ<br />
Temaet omhandler helbredsmæssige<br />
konsekvenser af psykosociale forhold på<br />
arbejdspladsen, og heri indgår måling af<br />
psykosociale faktorer, samspillet mellem<br />
personlighed og psykosociale faktorer på jobbet<br />
og i privatsfæren, mekanismer for<br />
sygdomsudvikling, sårbare grupper samt<br />
intervention og forebyggelse.<br />
Centrale problemstillinger<br />
Psykosocial eksponering i arbejdslivet. Måling af<br />
psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet har i<br />
hidtidige studier overvejet været baseret på<br />
selvrapporterede oplysninger og i et vist omfang<br />
uregistrerbare begivenheder som fyring,<br />
downsizing, virksomhedsfusion, ulykker og<br />
overarbejde. Selvrapporterede oplysninger, som i<br />
høj grad beror på subjektive vurderinger som for<br />
eksempel jobkrav, indflydelse,<br />
samarbejdsrelationer og konflikter differentierer<br />
ikke klart mellem karakteristika i arbejdsmiljøet<br />
og personlige karakteristika og er derfor et<br />
utilstrækkeligt grundlag for<br />
forebyggelsesstrategier. Eksponeringsoplysninger<br />
baseret på subjektive vurderinger indebærer tillige<br />
risiko for bias i årsagssøgende studier.<br />
Observatørbaserede metoder er<br />
ressourcekrævende og oftest med ringe<br />
generaliseringsværdi, aggregering af<br />
selvrapporterede oplysninger om arbejdsmiljø i<br />
grupper medfører misklassifikation af eksponering<br />
og informationsbias i årsagssøgende studier. Det<br />
er stadig uklart i hvor høj grad den personlige<br />
14<br />
oplevelse af belastning har betydning for<br />
udvikling af stress i forhold til belastningens<br />
styrke og karakter. Alt i alt er der således et stort<br />
behov for at udvikle metoder, som på en<br />
gennemførlig og reproducerbar måde kan<br />
karakterisere væsentlige dimensioner af det<br />
psykosociale arbejdsmiljø.<br />
Stressmekanismer. Det akutte fysiologiske<br />
stressrespons er veldokumenteret, men der er<br />
fortsat ikke fundet validerede mål for denne<br />
vedvarende stresstilstand. Det står mere og mere<br />
klart, at serumkoncentrationer af diverse markører<br />
med relation til HPA-aksen og mere distale ikke<br />
kan anvendes til at idenficere personer i en<br />
langvarig stresstilstand. Det autonome<br />
nervesystems rolle og det imunulogiske systems<br />
reaktioner ved længerevarende stress er også<br />
uafklarede, men der er uændret et stort behov for<br />
om muligt at få etableret biomarkører og andre<br />
fysiologiske mål for den kroniske stresstilstand.<br />
Helbredskonsekvenser af langvarig psykosocial<br />
påvirkning. Det er til trods for en stor<br />
forskningsmæssig indsats fortsat omdiskuteret,<br />
om udsættelse for arbejdsmiljørelaterede<br />
stressorer gennem lang tid medfører øget risiko<br />
for hjertekar-sygdom, psykiatrisk lidelse og andre<br />
sygdomme. Det skyldes først og fremmest<br />
vanskelighederne ved at opnå uafhængige mål for<br />
psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Det spiller<br />
også en rolle, at påvirkninger i privatlivet kun<br />
sjældent inddrages med samme tyngde som
Change language