Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
investering af betydelige ressourcer i eksponeringsvurderingen. 13
4. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ Temaet omhandler helbredsmæssige konsekvenser af psykosociale forhold på arbejdspladsen, og heri indgår måling af psykosociale faktorer, samspillet mellem personlighed og psykosociale faktorer på jobbet og i privatsfæren, mekanismer for sygdomsudvikling, sårbare grupper samt intervention og forebyggelse. Centrale problemstillinger Psykosocial eksponering i arbejdslivet. Måling af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet har i hidtidige studier overvejet været baseret på selvrapporterede oplysninger og i et vist omfang uregistrerbare begivenheder som fyring, downsizing, virksomhedsfusion, ulykker og overarbejde. Selvrapporterede oplysninger, som i høj grad beror på subjektive vurderinger som for eksempel jobkrav, indflydelse, samarbejdsrelationer og konflikter differentierer ikke klart mellem karakteristika i arbejdsmiljøet og personlige karakteristika og er derfor et utilstrækkeligt grundlag for forebyggelsesstrategier. Eksponeringsoplysninger baseret på subjektive vurderinger indebærer tillige risiko for bias i årsagssøgende studier. Observatørbaserede metoder er ressourcekrævende og oftest med ringe generaliseringsværdi, aggregering af selvrapporterede oplysninger om arbejdsmiljø i grupper medfører misklassifikation af eksponering og informationsbias i årsagssøgende studier. Det er stadig uklart i hvor høj grad den personlige 14 oplevelse af belastning har betydning for udvikling af stress i forhold til belastningens styrke og karakter. Alt i alt er der således et stort behov for at udvikle metoder, som på en gennemførlig og reproducerbar måde kan karakterisere væsentlige dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø. Stressmekanismer. Det akutte fysiologiske stressrespons er veldokumenteret, men der er fortsat ikke fundet validerede mål for denne vedvarende stresstilstand. Det står mere og mere klart, at serumkoncentrationer af diverse markører med relation til HPA-aksen og mere distale ikke kan anvendes til at idenficere personer i en langvarig stresstilstand. Det autonome nervesystems rolle og det imunulogiske systems reaktioner ved længerevarende stress er også uafklarede, men der er uændret et stort behov for om muligt at få etableret biomarkører og andre fysiologiske mål for den kroniske stresstilstand. Helbredskonsekvenser af langvarig psykosocial påvirkning. Det er til trods for en stor forskningsmæssig indsats fortsat omdiskuteret, om udsættelse for arbejdsmiljørelaterede stressorer gennem lang tid medfører øget risiko for hjertekar-sygdom, psykiatrisk lidelse og andre sygdomme. Det skyldes først og fremmest vanskelighederne ved at opnå uafhængige mål for psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Det spiller også en rolle, at påvirkninger i privatlivet kun sjældent inddrages med samme tyngde som
- Page 1 and 2: Bispebjerg Hospital Københavns Uni
- Page 3 and 4: INTRODUKTION Sammenlægningen ved d
- Page 5 and 6: stigende krav om og behov for dokum
- Page 7 and 8: 1. Deskriptivt epidemiologisk studi
- Page 9 and 10: 3. Hvilken rolle spiller eksponerin
- Page 11 and 12: kunne nedbringe sygefraværet på a
- Page 13: Vi har meget usikre antagelser om,
- Page 18 and 19: 5. ARBEJDSRELATERET KARDIOVASKULÆR
- Page 20 and 21: 6. SYGEFRAVÆR OG ARBEJDSFASTHOLDEL
- Page 22 and 23: AKTUELLE FORSKNINGSPROJEKTER PRISME
- Page 24 and 25: 800 fuldskiftsstøjmålinger. Denne
- Page 26 and 27: PUBLIKATIONER UDGÅET FRA HOVEDSTAD
- Page 28 and 29: 34. Hannerz H, Mikkelsen KL, Nielse
investering af betydelige ressourcer i<br />
eksponeringsvurderingen.<br />
13
Change language