Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vi har meget usikre antagelser om, hvilken slags<br />
eksponering, der er relevant for udviklingen af<br />
bestemte typer lidelser. For sygdomme, der<br />
udvikler sig langsomt og har kronisk karakter, fx<br />
arthroser, tror vi ikke, at en akut svær påvirkning<br />
er årsag til lidelsen (men kan måske gøre den<br />
symptomgivende). Vi tror snarere, at det er en<br />
daglig mangeårig eksponering af en vis intensitet,<br />
og at latenstid til symptomdebut er mulig. Men<br />
hvad med epicondylitis, carpaltunnel-syndrom og<br />
rotator-cuff lidelser? Er den for disse lidelser<br />
relevante eksponering en kumuleret livslang<br />
eksponering? - og kan der være latenstid? Eller er<br />
det eksponeringen i en bestemt periode forud<br />
debuttidspunktet, og hvor lang en periode er det?<br />
Og hvor intensiv skal eksponeringen være? Er det<br />
kumuleret eksponering inklusive lav-intensiv<br />
eksponering, eller kumuleret eksponering over et<br />
vist niveau etc.? Disse forhold har betydning for<br />
tilrettelæggelse af konkret forebyggelse.<br />
Forskningsbehov<br />
Der er behov for, at forskningsprojekter om MSlidelser<br />
forholder sig til, hvad de forstår ved<br />
relevant eksponering og at man så vidt muligt<br />
afprøver forskellige eksponerings-mål i form af<br />
tid*intensitet for forskellige perioder og<br />
intensiteter forud for sygdomsdebut, og at man<br />
også søger at inddrage latenstider i analyserne,<br />
hvis det kan være en relevant problemstilling.<br />
Disse eksponeringsaspekter indebærer også et<br />
behov for at definere MS-lidelsers debut-tidspunkt<br />
og evt. også i analyserne afprøver forskellige<br />
alternativer (tidspunkt for første symptomer,<br />
12<br />
tidspunkt for hyppige recidiver, tidspunkt for<br />
kronicitet?). Er der i øvrigt brugbare markører for<br />
tidlige forandringer, fx brusknedbrydning, der<br />
predikterer senere udvikling af sygdom, fx<br />
arthrose?<br />
Eksponering tænkes sædvanligvis som en<br />
kombination af varighed og intensitet af en<br />
bestemt påvirkning, fx overarmsvinklen i forhold<br />
til horisontalplanet. Det ultimative mål er en<br />
kontinuert registrering af denne vinkel over tid.<br />
Dette kan i dag lade sig gøre for en del<br />
eksponerings-variable for begrænsede<br />
tidsperioder, men det er ressourcekrævende. Hvis<br />
det gøres for veldefinerede arbejdsopgaver og hvis<br />
man kan få pålidelige oplysninger på<br />
individniveau om varigheden af disse<br />
arbejdsopgaver (dagligt, ugentligt, månedligt,<br />
årligt) kan man få et kombineret eksponeringsmål<br />
baseret på tid*intensitet. Man kan her ændre cutpoints<br />
for potentiel skadelig virkning (fx at<br />
overarmen holdes over henholdsvis 45, 60 eller 90<br />
grader. i forhold til horisontalplanet) eller man<br />
kan undersøge kurvilineære sammenhænge<br />
mellem kontinuerte eksponeringsmål og udfald.<br />
Der findes mange mindre nøjagtige og mindre<br />
ressourcekrævende metoder til<br />
eksponeringsvurdering, fx videooptagelser fra<br />
forskellige vinkler med visuel aflæsning af vinkler<br />
og hastigheder for bestemte arbejdsprocesser, eller<br />
direkte ergonomiske observationer. Der findes<br />
mange etablerede systemer til den type<br />
observationer. Selv om de er mindre<br />
omkostningstunge, forudsætter de stadig
Change language