Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. ARBEJDSRELATEREDE<br />
BEVÆGEAPPARATSLIDELSER.<br />
Temaet omfatter sammenhænge mellem gener,<br />
lidelser og sygdomme i bevægeapparatet (her<br />
sammenfattet under betegnelsen<br />
bevægeapparatslidelser eller muskuloskeletale<br />
(MS) lidelser) og fysiske belastninger i<br />
arbejdsmiljøet. Området omfatter både årsager til<br />
udvikling af bevægeapparatslidelser og prognosen<br />
for disse lidelser i forhold til belastninger i<br />
arbejdsmiljøet.<br />
Centrale problemstillinger<br />
Det primære fokus er forebyggelse gennem en<br />
identificering af ergonomiske, biomekaniske<br />
forhold som årsag til bevægeapparatslidelser.<br />
Forskningen omfatter derfor også betydningen af<br />
personrelaterede risikofaktorer som fx<br />
personlighed, køn, kropsbygning, vægt,<br />
opvækstforhold, livsstil, genetiske markører mv.<br />
(sårbare grupper), af psykosociale forhold, både<br />
arbejdsmæssige og private, og af<br />
arbejdsorganisatoriske og samfundsmæssige<br />
forhold i bredere forstand. Det omfatter endvidere<br />
mekanismer for sygdomsudvikling, samt<br />
intervention og forebyggelse.<br />
Området har været genstand for en betydelig<br />
forskningsindsats over de sidste mange år. På<br />
trods heraf mangler der stadig grundlæggende<br />
viden om basale årsags-virkningssammenhænge<br />
og dosis-responsmønstre. Indenfor enkelte<br />
områder er det lykkedes at påvise sådanne<br />
mønstre, fx for skuldertendinitis, hvor man har<br />
11<br />
fundet en sammenhæng med kumuleret<br />
eksponering i form af arbejde med løftede arme,<br />
samtidig med at det er lykkedes at pege på en<br />
mulig biologisk mekanisme. Indenfor andre<br />
områder har det været påfaldende vanskeligt at<br />
finde tilsvarende mønstre, fx for udvikling af<br />
lænderyglidelser, hvor vi fortsat ikke kan angive<br />
en tærskelværdi for hverken enkeltløfts størrelse,<br />
samlet løftebyrde eller antal år med tunge løft. For<br />
mange bevægeapparatslidelser mangler i det hele<br />
taget studier, fx af årsager til rodledsartrose,<br />
periartrose humeroscapularis, springfinger,<br />
ganglion mm.<br />
Det er for mange bevægeapparatslidelser uafklaret<br />
hvilke eksponerings-karakteristika, der er<br />
relevante i forhold udvikling af en<br />
bevægeapparatslidelse. Ved en ulykke opstår fx et<br />
benbrud i umiddelbar tilslutning til en pludselig<br />
svær belastning. Her er der ingen tvivl om<br />
årsagssammenhængen, hvis belastningen er<br />
tilstrækkelig stærk og bruddet opstår umiddelbart i<br />
tilslutning til belastningen. Men en langvarig<br />
mindre udtalt belastning kunne måske bevirke<br />
forandringer, der først efter ophør med dette<br />
arbejde giver subjektive symptomer, fx<br />
slidgigtlidelser. Vi er altså nødt til at forholde os<br />
til eksponeringens varighed, intensitet og<br />
tidsrelationen mellem eksponering og<br />
sygdomsudvikling, herunder latenstid til lidelsen<br />
kan konstateres.
Change language