Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital 

Københavns Universitet 

Arbejds- og 

Miljømedicinsk Afdeling 

Forskningsstrategi 

2010 – 2015 

April 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE: 

Introduktion ………………………………………………………………………. 2 

Nye problemstillinger og overordnet målsætning ………………………………… 3 

Forskningsstrategien på 6 hovedområder …………………………………………. 5 

1. Toksikologi og reproduktion ………………………………………………... 5 

2. Arbejdsrelaterede lunge- og hudlidelser samt indeklima …….……..……….. 9 

3. Arbejdsrelaterede bevægeapparatlidelser ……………………………………. 11 

4. Psykosocialt arbejdsmiljø ………………………………………………….… 14 

5. Arbejdsrelateret kardiovaskulær sygdom ………………………………….… 17 

6. Sygefravær og arbejdsfastholdelse …………………………………………... 19 

Organisation og stab ………………………………………………………………... 20 

Aktuelle forskningsprojekter ……………………………………………………….. 21 

Publikationsliste 2007-2009 …………………………………………………………25 

1

INTRODUKTION 

Sammenlægningen ved de 3 arbejdsmedicinske afdelinger i Glostrup, Hillerød og Bispebjerg i 

foråret 2010 har aktualiseret behovet for en ny samlet strategi for den arbejds- og miljømedicinske 

forskning i Hovedstadsregionen. I Sundhedsstyrelsens specialeplan for arbejdsmedicin lægges vægt 

på, at større enheder bedre vil være i stand til at indfri de stadigt stigende krav til uddannelse og 

forskning i sundhedsvæsenet. Den foreliggende forskningsstrategi for de følgende år er resultatet af 

arbejdet i en række interne forskningstematiske arbejdsgrupper, hvor man på tværs af de tidligere 

klinikker har samarbejdet om at afdække nye problemstillinger og forskningsbehov på de 

forskellige områder. Det er håbet, at strategien både vil give omverden et klart indblik i afdelingens 

forskningsaktiviteter og tjene som inspiration og pejlemærke for afdelingens medarbejdere. 

Forskningskoordinationsgruppen 

Ledende overlæge Lilli Kirkeskov 

Overlæge dr.med. Sigurd Mikkelsen 

Professor, overlæge, dr.med. Jens Peter Bonde 

2

NYE PROBLEMSTILLINGER OG 

OVERORDNET MÅLSÆTNING 

Der er sket store fremskridt i 

sygdomsbehandlingen de sidste 25 år. 

Alligevel findes der ingen virkelig effektiv 

behandling af de fleste store folkesygdomme. 

Det gamle ord om, at det er bedre at 

forebygge end at helbrede har derfor fortsat 

stor aktualitet i dagens Danmark. Og 

forebyggelse er ikke alene et spørgsmål om 

overvægt, motion, rygning og alkohol. Der 

peges fra flere sider på behovet for strukturel 

eller samfundsmæssig forebyggelse. Her 

kommer arbejdsmiljø og miljøet i det hele 

taget stærkt ind i billedet, hvor 

forebyggelsesmæssige tiltag i vid udstrækning 

beror på tiltag på virksomheds- og 

samfundsniveau. Omkostningerne ved et 

dårligt arbejdsmiljø beløber sig til mange 

milliarder kroner årligt, og ingen betvivler, at 

arbejdsmiljøet har stor betydning for nedsat 

produktivitet, højt sygefravær og tidlig 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er 

således både menneskelige og økonomiske 

incitamenter til en forebyggende indsats på 

dette område. En forebyggelse forudsætter 

viden, som er så tilpas præcis, at man er i 

stand til effektivt at bryde årsagskæderne fra 

sundhedsskadelige påvirkninger eller adfærd 

til dårligt helbred, sygdom og nedsat 

arbejdsevne. Det er den arbejds- og 

3 

miljømedicinske forsknings fornemmeste 

opgave at bidrage med denne viden. 

Forskningen der foregår her i landet, finder 

sted i vekselvirkning med forskningen 

internationalt. Det kræver tålmodighed og en 

langsigtet indsats. En enkelt eller nogle få 

undersøgelser gør det sjældent alene – 

gennembrudene er resultatet af mange 

undersøgelser ofte på forskellige områder, 

som til sammen skaber den nødvendige 

indsigt. 

Ved vurderingen af, hvilke områder 

afdelingen forskningsmæssigt vil prioritere i 

de følgende år, har vi taget afsæt i 

problemstillinger, som vi mener er væsentlige 

i dagens danske arbejdsmiljø, og samtidig 

skelet til afdelingens samlede 

forskningsmæssige ressourcer, kompetencer 

og historiske forudsætninger. Derfor har vi 

lagt ud med en relativ bred vifte af 

forskningsstrategiske felter, som nok med 

tiden vil blive slået sammen til nogle færre og 

skarpere profilerede områder. 

Miljømedicinen forventes forskningsmæssigt 

at komme til at spille en stadig større rolle. 

Selv om afdelingens kliniske indsats helt 

overvejende er relateret til problemstillinger i 

arbejdslivet og på arbejdspladsen, er der et

stigende krav om og behov for dokumentation 

af mulige sundhedsskadelige effekter af 

gamle og nye påvirkninger i det ydre miljø. 

Vigtige aktuelle problemstillinger vedrører 

langsigtede helbredseffekter ved udsættelse 

for biopersistente stoffer i ganske små 

mængder via kosten og på anden måde, om 

partikelforurening, klimaforandringer og 

programmeringshypotesen, som handler om, 

at påvirkninger tidligt i livet kan have 

alvorlige konsekvenser for helbredet langt 

senere i livet. Disse problemstillinger er 

fagligt beslægtet med traditionelle 

arbejdsmedicinske problemstillinger, og en 

del af forskningsplanerne på det 

toksikologiske område vedrører primært 

miljømedicinske problemstillinger. 

4

FORSKNINGSSTRATEGIEN PÅ 6 

HOVEDOMRÅDER 

1. TOKSIKOLOGI OG REPRODUKTION 

TOKSIKOLOGI 

Centrale problemstillinger 

Samfundsmedicinsk er forgiftninger fortsat et 

stort problem. Der sker ca. 500 dødsfald og over 

10.000 indlæggelser om året på grund af akutte 

forgiftninger. Dødsfaldene er i vidt omfang 

selvmord mens indlæggelserne på grund af 

forgiftninger i meget høj grad er forårsaget af 

ulykker. En gennemgang af skadestuedata tyder 

på, at en betydelig del af disse ulykker indtræffer 

på arbejdspladser. Området er imidlertid meget 

dårligt belyst, og den officielle 

arbejdsskadestatistik er formentlig udtryk for en 

meget betydelig under- og fejlrapportering. 

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtager årligt 

ca. 15.000 opkald om akutte forgiftninger, og 

denne database udgør et vigtigt materiale til 

studier i klinisk toksikologi. 

For de mere traditionelle kroniske 

arbejdsmedicinske forgiftningers vedkommende 

er toksiske organskader fortsat relevante. Det 

gælder f.eks. luftvejslidelser, hudsygdomme og 

neurologiske lidelser, hvor hudsygdommene 

topper listen over anerkendte arbejdsbetingede 

lidelser og luftvejslidelser med KOL i spidsen er 

en at de store årsager til tabte gode leveår i 

befolkningen. Rygning er en dominerende 

risikofaktor, men kombinationen med en miljø- 

5 

eller arbejdsmiljøeksponering påkalder sig 

stigende opmærksomhed. 

En række aktuelle forgiftninger eller 

eksponeringer for giftige stoffer håndteres klinisk 

efter gamle traditioner uden at der foreligger reelt 

overblik over epidemiologi eller historie. Det 

gælder f.eks. indlæggelse til observation for 

røgforgiftning, der forekommer ca. 1000 gange 

årligt i Danmark. Hyppigheden af kliniske 

symptomer og den reelle forekomst af 

risikofaktorer er ukendt. Dermed foregår 

håndteringen af eksponeringerne i et vist omfang i 

blinde, og der kan være tale om overbehandling af 

nogle og underbehandling af andre eksponerede. 

Partikler i indåndingsluft har længe været en 

kendt risikofaktor for luftvejslidelser, men specielt 

partikler i nano-størrelse påkalder sig stigende 

interesse som mulig årsag til en række forskellige 

lidelser, både i luftveje og andre organer. 

Partikeltoksikologi har fået ny aktualitet med 

udviklingen af nanoteknologi og forbedret 

følsomhed af analyser af partikelforurening i det 

ultrafine område (< 0,1 m). Der er behov for 

forskning i både akutte og kroniske 

helbredsskader som følge af partikelforurening. 

Forskningsbehov 

Nedenfor oplistes en række projekter, der kan 

udføres fra Arbejds- og miljømedicinsk afdeling 

på Bispebjerg Hospital og Giftlinjen i samarbejde 

med eksterne parter. Rækkefølgen er ikke 

prioriteret.

1. Deskriptivt epidemiologisk studie af 

akutte forgiftninger på arbejdspladser. 

Studiet skal sammenkøre data fra 2 store 

skadestuematerialer, 

Ulykkesanalysegruppen i Odense og 

Ulykkesregistret på Statens Institut for 

folkesundhed. Der skal opstilles 

ulykkesrater for forskellige brancher og 

undergrupper på arbejdsmarkedet (køn, 

alder etc.) med henblik på identifikation 

af risikogrupper. Undersøgelsen 

kombineres med et kvalitativt studie af en 

delpopulation med henblik på 

skadesmekanismer. Studiet kan skaffe 

overblik over arbejdspladsernes akutte 

forgiftninger med henblik på forbedrede 

forebyggelsesmuligheder og data til 

prioritering af Arbejdstilsynets indsats. 

2. Klinisk toksikologiske opfølgningsstudier. 

Flere typer af eksponeringer kan gøres til 

genstand for konsekutive 

opfølgningsstudier i Giftlinjen. Det mest 

nærliggende at starte med er en 

opfølgning over et år af alle henvendelser 

om inhalationseksponering. Der skal 

foretages en grundig 

eksponeringsbeskrivelse, og sagen skal 

følges op med henblik på information om 

det kliniske forløb og eventuelle 

langtidseffekter. Målet er at identificere 

risikoeksponeringer og –situationer for at 

kunne give en bedre rådgivning. 

6 

3. Case-serie af lungesymptomer efter 

inhalation af nano-partikler. Giftlinjen 

råder over en serie cases med patienter 

der har udviklet luftvejssymptomer efter 

inhalation af forskellige 

husholdningsprodukter på sprayform. 

Serien skal gøres klar til publikation i 

engelsksproget toksikologisk tidsskrift. 

4. Svejsekohorten . Indenfor 

arbejdsmedicinsk toksikologi 

planlægges et studie af ikke maligne 

sygdomme i luftvejene, især astma og 

bronkitis med svejsekohorten som 

studiepopulation og opfølgning i 

Landspatientregistret som outcome. 

REPRODUKTION 


Infertilitet er hyppig i moderne samfund. Omkring 

15% af par opnår ikke en ønsket graviditet i løbet 

af et år og i Danmark undfanges nu omkring 9% 

af nyfødte ved kunstig befrugtning. Negative 

graviditetsudfald omfatter blandt andet medfødte 

misdannelser, som kan give livslange handicaps, 

og nedsat fostervækst, som er forbundet med 

markant øget børnesygelighed og -dødelighed. 

Selvom forskningen de seneste 25 år har vist, at 

arbejdsmiljø og levevilkår kan spille en rolle for 

forplantningsskader er årsagerne stadig oftest 

uafklarede eller helt ukendte. Opmærksomheden 

rettes i stigende omfang mod betydningen af 

påvirkninger under fosterudviklingen. Det gælder 

også når der søges årsager til nedsat frugtbarhed

og kroniske sygdomme senere i livet. Der er 

stigende evidens for at tobaksrygning og fedme i 

relation til svangerskabet kan have konsekvenser 

for drengebørns sædkvalitet og nye data tyder på 

at industrikemikalier i ekstremt lave 

koncentrationer kan medføre nedsat fertilitet. 

Det er derfor en vigtig overordnet udfordring at 

afdække omfanget og karakteren af de 

forplantningsskader, som opstår tidligt i livet hvad 

enten der er tale om arbejdsmiljøpåvirkninger af 

gravide kvinder, kostforhold, faktorer knyttet til 

livsstilen og familieplanlægning og genetiske 

faktorer. For nogle kemiske stoffer er det særligt 

erhvervsmæssig eksponering, som er af 

betydning. Det gælder eksempelvis udsættelse for 

pesticider ved arbejde i væksthuse. Andre aktuelle 

toksikologiske problemstillinger er knyttet til 

befolkningens eksponering for phthalater og 

biopersistente, kemiske stoffer i lave 

koncentrationer såsom overfladeaktive flourerede 

forbindelser ( PFOS og PFOA), bromerede 

flammehæmmere og flere andre. 

Den reproduktionsepidemiologiske forskning i 

Danmark har et højt internationalt niveau, og der 

er særdeles gode muligheder for at videreføre 

miljø- og arbejdsmedicinsk forskning på feltet i 

kraft af et udbygget internationalt forskernetværk, 

som er opbygget i relation til koordination af en 

serie europæiske studier og i kraft af 

arbejdsmiljødata i den nationale mor-barn 

kohorte. Også på dette forskningsfelt er 

mulighederne for registerbaserede studier af stor 

betydning. 

7 


1. Arbejdsmiljø og graviditet. 

Sundhedsskadelige påvirkninger under 

fosterudviklingen kan medføre alvorlige 

og livslange følgesygdomme og 

handicaps. Mellem 500-1000 gravide 

kvinder modtager hvert år råd og 

vejledning ved de arbejdsmedicinske 

klinikker om arbejdsrelaterede 

risikofaktorer for svangerskab og foster. 

Der knytter sig fortsat stor usikkerhed til 

disse risikovurderinger, og det vil derfor 

være relevant at foretage en opfølgning af 

graviditetsforløb og fosterskader samt 

risikoen for udvalgte sygdomme i barne- 

/ungdomsårene blandt de mindst 10.000 

gravide kvinder, som siden 1982 har 

modtaget råd og vejledning ved landets 

arbejdsmedicinske klinikker. Man kan her 

udnytte de danske udbyggede registre og 

det er næppe muligt at foretage lignende 

opgørelser andetsteds. Resultaterne vil 

både have videnskabelig interesse på 

internationalt plan og bidrage til at 

kvalitetssikre denne arbejdsmedicinske 

service. 

2. Industrikemikaliers indvirkning på 

mandlig og kvindelig fekunditet kan kosteffektivt 

undersøges i eksisterende 

europæiske kohorter, hvor der er 

indsamlet biologisk materiale. Relevante 

eksponeringer omfatter pesticider, 

biopersistente organohalogener, 

phthalater, bisphenoler, visse metaller

3. Hvilken rolle spiller eksponeringer i 

voksenlivet for mandlig og kvindelig 

fertilitet i den næste generation? Der kan 

være tale om påvirkning af både mandlig 

og kvindelig fertilitet i konsekvens af 

både paternelle og maternelle 

påvirkninger. Der er talrige hypoteser 

baseret på eksperimentelle studier men 

kun få epidemiologiske studier. 

Problemstillingen kan belyses ved 

registerbaserede studier og brug af 

eksisterende arbejdsmedicinske kohorter. 

Der er også muligt at foretage 

opfølgningsstudier af unge mænds og 

kvinders fertilitet på basis af biobanker 

med blodprøver fra gravide og nyfødte 

opsamlet for mere end 20 år siden i 

Danmark, Sverige, Finland og Island. 

4. Har brug af lægemidler 

reproduktionstoksikologiske 

konsekvenser? Der har været betydeligt 

fokus på industrikemikalier som mulige 

årsager til nedsat sædkvalitet hvorimod 

lægemidler som befolkningen udsættes 

for i væsentligt højere doser stort set er 

uudforsket i befolkningsstudier. 

Lægemiddelregisteret åbner nye 

muligheder for årsagssøgende studier på 

dette område 

8 

5. Hvilken rolle spiller livsstilsfaktorer som 

tobaksrygning, kaffe, alkohol, fedme, 

fysisk aktivitet, hereditære forhold, 

adgang til effektiv antikonception og 

infertilitetsbehandling for nedsat 

fertilitet? Der er sket store skift i 

befolkningernes adfærd og vaner de 

seneste årtier, som kan forklare ændringer 

over tid og geografiske forskelle i 

fertilitet. Disse problemstillinger kan i et 

vidst omfang belyses på basis af 

eksisterende data, men vil også i et vidst 

omfang forudsætte nye studier.

2. ARBEJDSRELATEREDE LUNGE- OG 

HUDLIDELSER SAMT 

INDEKLIMA. 


Astma er den hyppigste kroniske lidelse hos 

unge og unge voksne, derfor får astma en 

særlig betydning i denne aldersgruppe. Hos 

voksne i den sidste del af arbejdslivet, vil det 

derimod ofte være Kronisk Obstruktiv 

Lungesygdom, som præger mulighederne for 

et godt arbejdsliv. 

Astma er en sygdom, som man kan have før man 

begynder sit arbejdsliv, og her er det vigtigt at 

man vælger erhverv med skyldig hensyntagen til, 

at man har et langt arbejdsliv foran sig. Det er 

således uklogt, når man allerede har astma, at 

vælge arbejde præget af røg, irritanter, enzymer 

og andre allergener, fordi man har en øget risiko 

at udvikle øget sygelighed i arbejdet. Det gælder 

også for personer med atopisk dermatitis og 

allergisk rhinitis, som vil øge risikoen for 

udvikling af astma ved arbejde i provokerende 

miljø. Det er ukendt om jobvejledning foretages 

systematisk i dag, efter at obligatorisk skolelæge 

funktion er ophørt. Derfor kunne et kommende 

projekt være at undersøge en ungdomsårgang, og 

analysere deres viden og valg om job, og mulige 

risiko faktorer i deres valg. 

Arbejde i miljøer med mange irritanter, så som 

frisørerhvervet, øger risiko for astma udvikling 

hos personer som ikke tidligere har lidt af astma, 

og som ikke i øvrigt har andre faktorer som øger 

9 

deres risiko. Forskning i disse arbejdsforhold er 

væsentlige, således at man kan forebygge 

udvikling af kronisk lungesygdom tidligt i livet. 

Astma på arbejde, som ikke er arbejdsbetinget 

astma, er sygdom som opstår hos i øvrigt sunde og 

raske astmatikere, som med alderen får sværere 

ved at udføre hårdt fysisk arbejde så som postbud, 

murerarbejdsmand eller lignende. Denne form for 

astma er sandsynligvis hyppig, dog er 

forekomsten ukendt. Da det vides at populationen 

med generel astma er præget af delvis 

underbehandling, vil en påvisning af sygdom hos 

de ansatte kunne forebygge sygdoms perioder 

med uarbejdsdygtighed. 

Primær forebyggelse af astma sygdom hos børn 

og unge vil være en endnu mere effektiv form for 

forebyggelse af uarbejdsdygtighed pga. perioder 

med forværret astma. Børn og unge tilbringer den 

største del af tiden i hjemmet, og det er fx 

velkendt at fugt i boliger øger risikoen for 

luftvejssymptomer. Der er andre faktorer i 

boligerne som mistænkes at øge risikoen for 

allergi og astma, fx blødgørere (phtalater) og 

partikler. En stor prospektiv undersøgelse af 

indeklimaet hos børnefamilier vil kunne belyse 

årsager til incidente tilfælde af allergi og astma. 

Hermed kunne man i højere grad efterfølgende 

eliminere de fundne risikofaktorer for dermed at 

forebygge og nedbringe allergi- og 

astmasygdomme i befolkningen på den lange 

bane. Det vil udover øgning i livskvaliteten også

kunne nedbringe sygefraværet på 

arbejdspladserne. 

Håndeksem er en hyppig sygdom med etårsprævalens 

på 10% og en incidensrate på 

ca. 5-10% og er den hyppigst anerkendte 

arbejdsbetingede sygdom i Danmark. 

Omkring halvdelen af alle tilfælde af 

håndeksem rammer unge og halvdelen af alle 

tilfælde får et kronisk forløb med 

sygdomsvarighed over 10 år. Håndeksem 

medfører risiko for usikker tilknytning til 

arbejdsmarkedet og kronisk invaliditet, 

hvorfor håndeksem er en samfundsøkonomisk 

dyr sygdom. 


1. Risikofaktorer og prognose for patienter med 

arbejdsbetinget håndeksem. En follow-up 

undersøgelse af en kohorte af patienter med 

håndeksem som har fået anerkendt 

arbejdsskade. Hovedformålet med projektet 

er, gennem en follow-up undersøgelse af en i 

2001 etableret kohorte af patienter med 

anerkendt arbejdsbetinget håndeksem, at 

identificere risikofaktorer for dårlig prognose, 

defineret som vedvarende svært eksem, 

sygefravær og manglende tilknytning til 

arbejdsmarkedet. 

2. Forebyggelse af arbejdsbetingede 

hudsygdomme. Projektet fokuserer på en 

sekundært forebyggende indsats overfor 

patienter med anmeldt arbejdsbetinget eksem. 

10 

Den forebyggende indsats vil involvere 

erhvervsmæssige ekspositioner, og 

omlægning af arbejdsrutiner for at minimere 

hudbelastning. Desuden et kursus med 

rådgivningsprogram vedrørende 

eksemprofylakse. 

3. Danske boliger og sundhed (DABOS). En 

stor prospektiv undersøgelse af 

indeklimaet bla. hos børnefamilier vil 

kunne belyse årsager til incidente tilfælde 

af allergi og astma. Hermed vil man i 

højere grad efterfølgende kunne eliminere 

de fundne risikofaktorer for dermed at 

forebygge og nedbringe allergi- og 

astmasygdomme i befolkningen på den 

lange bane. Det vil udover øgning i 

livskvaliteten også kunne nedbringe 

sygefraværet på arbejdspladserne

3. ARBEJDSRELATEREDE 

BEVÆGEAPPARATSLIDELSER. 

Temaet omfatter sammenhænge mellem gener, 

lidelser og sygdomme i bevægeapparatet (her 

sammenfattet under betegnelsen 

bevægeapparatslidelser eller muskuloskeletale 

(MS) lidelser) og fysiske belastninger i 

arbejdsmiljøet. Området omfatter både årsager til 

udvikling af bevægeapparatslidelser og prognosen 

for disse lidelser i forhold til belastninger i 

arbejdsmiljøet. 


Det primære fokus er forebyggelse gennem en 

identificering af ergonomiske, biomekaniske 

forhold som årsag til bevægeapparatslidelser. 

Forskningen omfatter derfor også betydningen af 

personrelaterede risikofaktorer som fx 

personlighed, køn, kropsbygning, vægt, 

opvækstforhold, livsstil, genetiske markører mv. 

(sårbare grupper), af psykosociale forhold, både 

arbejdsmæssige og private, og af 

arbejdsorganisatoriske og samfundsmæssige 

forhold i bredere forstand. Det omfatter endvidere 

mekanismer for sygdomsudvikling, samt 

intervention og forebyggelse. 

Området har været genstand for en betydelig 

forskningsindsats over de sidste mange år. På 

trods heraf mangler der stadig grundlæggende 

viden om basale årsags-virkningssammenhænge 

og dosis-responsmønstre. Indenfor enkelte 

områder er det lykkedes at påvise sådanne 

mønstre, fx for skuldertendinitis, hvor man har 

11 

fundet en sammenhæng med kumuleret 

eksponering i form af arbejde med løftede arme, 

samtidig med at det er lykkedes at pege på en 

mulig biologisk mekanisme. Indenfor andre 

områder har det været påfaldende vanskeligt at 

finde tilsvarende mønstre, fx for udvikling af 

lænderyglidelser, hvor vi fortsat ikke kan angive 

en tærskelværdi for hverken enkeltløfts størrelse, 

samlet løftebyrde eller antal år med tunge løft. For 

mange bevægeapparatslidelser mangler i det hele 

taget studier, fx af årsager til rodledsartrose, 

periartrose humeroscapularis, springfinger, 

ganglion mm. 

Det er for mange bevægeapparatslidelser uafklaret 

hvilke eksponerings-karakteristika, der er 

relevante i forhold udvikling af en 

bevægeapparatslidelse. Ved en ulykke opstår fx et 

benbrud i umiddelbar tilslutning til en pludselig 

svær belastning. Her er der ingen tvivl om 

årsagssammenhængen, hvis belastningen er 

tilstrækkelig stærk og bruddet opstår umiddelbart i 

tilslutning til belastningen. Men en langvarig 

mindre udtalt belastning kunne måske bevirke 

forandringer, der først efter ophør med dette 

arbejde giver subjektive symptomer, fx 

slidgigtlidelser. Vi er altså nødt til at forholde os 

til eksponeringens varighed, intensitet og 

tidsrelationen mellem eksponering og 

sygdomsudvikling, herunder latenstid til lidelsen 

kan konstateres.

Vi har meget usikre antagelser om, hvilken slags 

eksponering, der er relevant for udviklingen af 

bestemte typer lidelser. For sygdomme, der 

udvikler sig langsomt og har kronisk karakter, fx 

arthroser, tror vi ikke, at en akut svær påvirkning 

er årsag til lidelsen (men kan måske gøre den 

symptomgivende). Vi tror snarere, at det er en 

daglig mangeårig eksponering af en vis intensitet, 

og at latenstid til symptomdebut er mulig. Men 

hvad med epicondylitis, carpaltunnel-syndrom og 

rotator-cuff lidelser? Er den for disse lidelser 

relevante eksponering en kumuleret livslang 

eksponering? - og kan der være latenstid? Eller er 

det eksponeringen i en bestemt periode forud 

debuttidspunktet, og hvor lang en periode er det? 

Og hvor intensiv skal eksponeringen være? Er det 

kumuleret eksponering inklusive lav-intensiv 

eksponering, eller kumuleret eksponering over et 

vist niveau etc.? Disse forhold har betydning for 

tilrettelæggelse af konkret forebyggelse. 


Der er behov for, at forskningsprojekter om MSlidelser 

forholder sig til, hvad de forstår ved 

relevant eksponering og at man så vidt muligt 

afprøver forskellige eksponerings-mål i form af 

tid*intensitet for forskellige perioder og 

intensiteter forud for sygdomsdebut, og at man 

også søger at inddrage latenstider i analyserne, 

hvis det kan være en relevant problemstilling. 

Disse eksponeringsaspekter indebærer også et 

behov for at definere MS-lidelsers debut-tidspunkt 

og evt. også i analyserne afprøver forskellige 

alternativer (tidspunkt for første symptomer, 

12 

tidspunkt for hyppige recidiver, tidspunkt for 

kronicitet?). Er der i øvrigt brugbare markører for 

tidlige forandringer, fx brusknedbrydning, der 

predikterer senere udvikling af sygdom, fx 

arthrose? 

Eksponering tænkes sædvanligvis som en 

kombination af varighed og intensitet af en 

bestemt påvirkning, fx overarmsvinklen i forhold 

til horisontalplanet. Det ultimative mål er en 

kontinuert registrering af denne vinkel over tid. 

Dette kan i dag lade sig gøre for en del 

eksponerings-variable for begrænsede 

tidsperioder, men det er ressourcekrævende. Hvis 

det gøres for veldefinerede arbejdsopgaver og hvis 

man kan få pålidelige oplysninger på 

individniveau om varigheden af disse 

arbejdsopgaver (dagligt, ugentligt, månedligt, 

årligt) kan man få et kombineret eksponeringsmål 

baseret på tid*intensitet. Man kan her ændre cutpoints 

for potentiel skadelig virkning (fx at 

overarmen holdes over henholdsvis 45, 60 eller 90 

grader. i forhold til horisontalplanet) eller man 

kan undersøge kurvilineære sammenhænge 

mellem kontinuerte eksponeringsmål og udfald. 

Der findes mange mindre nøjagtige og mindre 

ressourcekrævende metoder til 

eksponeringsvurdering, fx videooptagelser fra 

forskellige vinkler med visuel aflæsning af vinkler 

og hastigheder for bestemte arbejdsprocesser, eller 

direkte ergonomiske observationer. Der findes 

mange etablerede systemer til den type 

observationer. Selv om de er mindre 

omkostningstunge, forudsætter de stadig

investering af betydelige ressourcer i 

eksponeringsvurderingen. 

13

4. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ 

Temaet omhandler helbredsmæssige 

konsekvenser af psykosociale forhold på 

arbejdspladsen, og heri indgår måling af 

psykosociale faktorer, samspillet mellem 

personlighed og psykosociale faktorer på jobbet 

og i privatsfæren, mekanismer for 

sygdomsudvikling, sårbare grupper samt 

intervention og forebyggelse. 


Psykosocial eksponering i arbejdslivet. Måling af 

psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet har i 

hidtidige studier overvejet været baseret på 

selvrapporterede oplysninger og i et vist omfang 

uregistrerbare begivenheder som fyring, 

downsizing, virksomhedsfusion, ulykker og 

overarbejde. Selvrapporterede oplysninger, som i 

høj grad beror på subjektive vurderinger som for 

eksempel jobkrav, indflydelse, 

samarbejdsrelationer og konflikter differentierer 

ikke klart mellem karakteristika i arbejdsmiljøet 

og personlige karakteristika og er derfor et 

utilstrækkeligt grundlag for 

forebyggelsesstrategier. Eksponeringsoplysninger 

baseret på subjektive vurderinger indebærer tillige 

risiko for bias i årsagssøgende studier. 

Observatørbaserede metoder er 

ressourcekrævende og oftest med ringe 

generaliseringsværdi, aggregering af 

selvrapporterede oplysninger om arbejdsmiljø i 

grupper medfører misklassifikation af eksponering 

og informationsbias i årsagssøgende studier. Det 

er stadig uklart i hvor høj grad den personlige 

14 

oplevelse af belastning har betydning for 

udvikling af stress i forhold til belastningens 

styrke og karakter. Alt i alt er der således et stort 

behov for at udvikle metoder, som på en 

gennemførlig og reproducerbar måde kan 

karakterisere væsentlige dimensioner af det 

psykosociale arbejdsmiljø. 

Stressmekanismer. Det akutte fysiologiske 

stressrespons er veldokumenteret, men der er 

fortsat ikke fundet validerede mål for denne 

vedvarende stresstilstand. Det står mere og mere 

klart, at serumkoncentrationer af diverse markører 

med relation til HPA-aksen og mere distale ikke 

kan anvendes til at idenficere personer i en 

langvarig stresstilstand. Det autonome 

nervesystems rolle og det imunulogiske systems 

reaktioner ved længerevarende stress er også 

uafklarede, men der er uændret et stort behov for 

om muligt at få etableret biomarkører og andre 

fysiologiske mål for den kroniske stresstilstand. 

Helbredskonsekvenser af langvarig psykosocial 

påvirkning. Det er til trods for en stor 

forskningsmæssig indsats fortsat omdiskuteret, 

om udsættelse for arbejdsmiljørelaterede 

stressorer gennem lang tid medfører øget risiko 

for hjertekar-sygdom, psykiatrisk lidelse og andre 

sygdomme. Det skyldes først og fremmest 

vanskelighederne ved at opnå uafhængige mål for 

psykosociale arbejdsmiljøpåvirkninger. Det spiller 

også en rolle, at påvirkninger i privatlivet kun 

sjældent inddrages med samme tyngde som

psykosociale påvirkninger og vise versa. 

Interventionsstudier vil kunne være yderst 

oplysende, men mangler stort set. Det er en 

væsentlig arbejdsmedicinsk problemstilling at 

bidrage til en nøjere afklaring af, i hvilket omfang 

hyppige psykosociale påvirkninger i arbejdslivet 

indvirker på forekomsten af folkesygdomme som 

kredsløbssygdomme, depression, diabetes og 

adipositas. 

Rådgivning og støtte til patienten med 

arbejdsstress. De arbejdsmedicinske afdelinger 

modtager et stigende antal patienter med en 

psykosocial arbejdspladsproblematik. I disse sager 

afdækkes ofte et behov for rådgivning og støtte, 

som på ikke-kvalificeret måde imødekommes 

andetsteds i sundhedsvæsenet. Der er således 

behov for at udvikle og afprøve 

interventionsprogrammer over for den enkelte, 

grupper af patienter med inddragelse af 

arbejdspladsen, når det er relevant. 


1. Udvikling og afprøvning af mål for 

psykosocial eksponering. Der er behov for 

udvikling og afprøvning af nye 

spørgsmålsbatterier, som i højere grad end 

hidtil opfylder krav om objektivitet – 

eksempelvis spørgeskemaer baseret på ”work 

events” og udvikling af en aktuel dansk 

psykosocial job eksponerings matrice, 

herunder forfining af aggregerede 

selvrapporterede eksponeringsdata. Der er 

endvidere behov for validering af 

selvraporterede belastningsmål, der ikke lader 

15 

sig objektivisere fx kvaliteten af sociale 

relationer. 

2. Identifikation og validering af psykologiske og 

fysiologiske markører for den kroniske 

stresstilstand. Der er behov for studier af 

kognitive tests og HPA-aksen hos personer 

med langvarig udsættelse for et højt 

stressniveau. Sådanne studier kan i et vist 

omfang gennemføres på basis af eksisterende 

datamaterialer (OSH, PRISME, CAMP og 

Østerbroundersøgelsen). Det autonome 

nervesystems rolle kan ligeledes gøres til 

genstand for undersøgelser ved anvendelse af 

målinger af døgnblodtryk og HRV, ligesom 

immunologiske markører gøres til stand for 

nøjere undersøgelse i relation til den kroniske 

stresstilstand. 

3. Studie af sammenhængen mellem langvarig 

udsættelse for psykosociale stressorer og 

kardivaskulær sygdom, affektiv lidelse, 

metaboliske og immunologiske sygdomme. 

Sådanne studier kan dels foregå i eksisterende 

kohorter (ASUSI, PRISME, OSH, ARA, 

SPARK) og vil dels forudsætte etablering af 

nye studiepopulationer. På lidt længere sigt 

kan etablering af en større dansk kohorte 

specielt designet til undersøgelse af 

psykosociale belastninger af arbejdspladsen 

være en mulighed. Inddragelse af effektmål 

som intima media tykkelse, karelasticitet o.a. 

vil kunne være tidsbesparende og kunne 

anvendes i delpopulationer. 

4. Udvikling og afprøvning af individuelle og 

gruppebaserede interventionsmodeller over 

for patienten med belastningsreaktion ved de

5. ARBEJDSRELATERET 

KARDIOVASKULÆR SYGDOM 


Hjerte- og kredsløbssygdomme optræder hyppigt 

både i den erhvervsaktive del af befolkningen og i 

befolkningen som helhed. Disse sygdomstilstande 

spiller således en stor rolle både for livskvaliteten 

i en given population og for samfundsøkonomien. 

I den industrialiserede verden er kardiovaskulære 

sygdomme ansvarlige for op imod halvdelen af 

den totale dødelighed. Det er blevet anslået, at 

omkring hver sjette tilfælde af præmatur 

dødelighed af kardiovaskulær sygdom blandt 

mænd i den erhvervsdygtige alder kan tilskrives 

forhold i arbejdsmiljøet, og at andelen er endnu 

højere blandt kvinder - mere end 20 procent. 

Potentielt arbejdsrelaterede risikofaktorer for 

kardiovaskulær sygdom kan til praktiske formål 

inddeles i fem kategorier, nemlig fysiske, 

kemiske, biologiske, psykosociale, og 

ergonomiske/legemlige. Der skelnes tillige 

mellem om en eventuel negativ effekt på det 

kardiovaskulære helbred er umiddelbar (akut) 

eller er resultatet af en langvarig, kumuleret, dvs 

kronisk effekt. Da langt de fleste tilfælde af 

iskæmisk hjertedød indtræffer efter den generelle 

pensionsalder i Danmark, 65 år, mere end 80% 

blandt mænd og mere end 90% blandt kvinder, er 

denne skelnen vigtig. 

Arbejdsrelaterede forhold menes at kunne 

forværre kardiovaskulær sygdom eller ligefrem 

være en selvstændig ætiologisk risikofaktor for 

17 

udviklingen af kardiovaskulær sygdom. Der 

hersker imidlertid stadig uklarhed om den relative 

betydning af en lang række af ovennævnte 

faktorer. Samtidig sker der til stadighed ændringer 

af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, og der er fra 

politisk hold et ønske om at holde mennesker 

erhvervsaktive selv efter langvarig sygdom. 

Relationen mellem kardiovaskulær sygdom og 

arbejde er derfor ligeledes væsentlig, og Theorell 

og Karasek har tidligere udtrykt det således: ”bør 

mennesker der har haft blodprop i hjertet vende 

tilbage til et stressfyldt arbejde?” Man kunne 

udvide denne problematisering til: ”… vende 

tilbage til et arbejde der rummer risikofaktorer for 

blodprop i hjertet – stressrelaterede eller ej?” For 

at besvare dette, må vores viden øges betydeligt. 


1. Støjeksponering. Litteraturen efterspørger 

dosis-respons studier. Vi har tidligere i 

Copenhagen Male Study vist en klar 

dosisrelateret sammenhæng mellem 

varigheden af støjeksponering i arbejdsmiljøet 

og prævalensen af nedsat hørelse. Alt andet 

lige indikerer dette fund at støjeksponeringen 

har haft et relevant højt og længerevarende 

niveau. Vi har ikke tidligere undersøgt om 

støjeksponering var prædiktivt for senere 

hjertedød. 

2. Psykosocialt arbejdspres. De tidligere 

anvendte modeller har haft tvivlsom succes. 

Uanset hvilken model man anvender må den

3. Fysiske krav i arbejdet. Som beskrevet er 

betydning af fysiske krav i arbejdet som 

kardiovaskulær risikofaktor et uafklaret 

spørgsmål. Kun få epidemiologiske studier 

har haft information om både fysiske krav i 

arbejdet og graden af fysisk aktivitet i fritiden 

og endnu færre har tillige haft information om 

deltagernes fysiske form målt ved konditallet. 

En lang række arbejder til at afdække dette 

væsentlige arbejdsmiljøspørgsmål er i gang 

med udgangspunkt i Copenhagen Male 

Study’s første baseline i samarbejde med 

NFA. Det første arbejde vedrørende 

samspillet mellem arbejdets fysiske krav, 

niveauet af fysisk aktivitet i fritiden og 

risikoen for hjertedød, er i skrivende stund i 

trykken hos SJWEH. Arbejde nummer to, 

som vedrører samspillet mellem fysiske 

arbejdskrav, individets konditionstal og risiko 

for hjertedød, er i den sidste del af 

skrivefasen. Flere arbejder er planlagt. 

18 

4. Lang arbejdstid. At lang arbejdstid er en 

risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og 

død har fået stigende støtte i det seneste årti. 

Med udgangspunkt i samme baseline som 

nævnt ovenfor, er et arbejde der undersøger 

interaktionen mellem arbejdstidens længde, 

deltagerens kondition og risikoen for hjerteog 

totaldød ligeledes under afslutning i 

samarbejde med NFA.

6. SYGEFRAVÆR OG 

ARBEJDSFASTHOLDELSE 

Forskningen retter sig mod undersøgelser af 

betydningen af en arbejdsmedicinsk indsats over 

for sygemeldte, forebyggelse af sygefravær 

betinget af fysiske belastninger på arbejdet samt 

forebyggelse af sygefravær forårsaget af 

psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. 


Meningsfuld beskæftigelse under tidssvarende 

arbejdsforhold anses for at være en vigtig 

forudsætning for at fremme sundheden og bevare 

et godt helbred. Det er derfor et væsentligt 

sundhedsmæssigt problem at omkring 25% af 

befolkningen i arbejdsfør alder vedvarende er sat 

udenfor arbejdsmarkedet. I socialsektoren 

anvendes mange ressourcer på foranstaltninger, 

der tager sigte på at fastholde sygemeldte i 

arbejde men det er en central problemstilling at 

der gennem årtier ikke har været tradition for at 

underkaste forskellige former for intervention en 

kritisk test. De senere år er lavet utallige 

ukontrollerede undersøgelser, der oftest ukritisk 

bekræfter at denne eller hin indsats er effektfuld. 

Billedet er mere broget når man ser på den 

sparsomme videnskabelige litteratur og der er 

derfor et åbenlyst behov for store robuste 

interventionsstudier, som opfylder anerkendte 

kriterier for god videnskabelig praksis. Studier 

som ikke alene fokusere på den sygemeldte og 

socialforvaltningen men også inddrager 

arbejdspladsen er særligt vigtige. 

19 


1. Arbejdsmedicinsk indsats over for sygemeldte. 

Der er behov for kontrollerede undersøgelser 

af forskellige former for indsats og for studier 

som kan sammenligne effekten af en given 

indsats mellem forskellige kategorier af 

sygemeldte 

2. Forebyggelse af sygefravær forårsaget af 

fysiske belastninger i arbejdsmiljøet. Det er 

vist gentagne gange, at arbejde med store 

fysiske eller ensidigt gentagne belastninger er 

associeret med et højt sygefravær. Den 

traditionelle forebyggelsesindsats med 

reduktion af byrder har ikke haft den ønskede 

effekt på nedbringelse af sygefraværet. Der er 

derfor behov for interventionsstudier, der har 

til formål at øge den fysiske kapacitet hos 

ansatte med tungt fysisk eller ensidigt 

gentaget arbejde for derved at nedbringe 

sygefraværet.

ORGANISATION OG STAB 

Forskningen koordineres af professoren i 

samarbejde med en koordinationsgruppe og 

tovholdere for hver af i alt 6 forskningstematiske 

grupper. Hvert projekt har en projektleder. 

Alle fastansatte akademiske medarbejdere ved 

Arbejdsmedicinsk Klinik er forskningsaktive, 

herunder 14 overlæger og 6 afdelingslæger med 

klinisk arbejde som hovedfunktion. Herudover 

indgår to 3 seniorforskere samt et varierende antal 

PhD-studerende, forskningsårsstuderende og 

specialestuderende. En forskningssekretær 

varetager forskningssekretariatsfunktionen. 

20 

Forskningsassistent: 

Christian Stoltenberg 

PhD-studerende: 

Rikke Hinge 

Trine Rønde 

Jo Coolidge 

Martin Nielsen 

Forskningsårs- og specialestuderende: 

Forskningsårstuderende Karin Allard 

Forskningsårstuderende Lærke Smedegaard 

Specialestuderende Anshu Varma 

Specialestuderende Elin Thomassen

AKTUELLE FORSKNINGSPROJEKTER 

PRISME: (Psykiske Risikofaktorer i arbejdsmiljøet og biologisk mekanisme for udvikling af stress, 

udbrændthed og depression) 

Resumé: 

Et prospektivt kohortestudie af årsager til stress, udbrændthed og depression. Deltagerne er offentligt ansatte 

i Århus amt/Region Midtjylland og Århus Kommune. Arbejdsmiljøforhold og psykisk sygdom belyses ved 

spørgeskema og kliniske interviews. Mulige biologiske mekanismer og genetiske forhold belyses ved spyt- 

og blodprøver. 

Projektdeltagere 

Projektet ledes af en styregruppe bestående af Anette Kærgaard, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, Henrik 

Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, Åse Marie Hansen, NFA, Sigurd Mikkelsen, 

Arbejds- og Miljømedinsk Klinik BBH og Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, 

BBH. Øvrige samarbejdspartnere er Ole Mors, Center for Psykiatrisk Grundforskning, Reinar Rugulies, 

NFA, Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, BBH. 

Tidsramme 

1.7.2006-31.12.2009 

Bevilling 

Arbejdsmiljøforskningsfonden 5 mio 

Lundbeckfonden 500.000 

Website: www.prismeprojektet.dk/ 

CLEAR: Climate Change, Environmental Contaminants and Reproductive Health. 

Resumé: 

Et internationalt projekt, hvor fremmedstoffers indvirkning på forplantningsevne samt nyfødtes og børns 

udvikling og helbred undersøges i 3 kohorter i Grønland, Warszawa og Kharkiv i Ukraine. Koncentrationen 

af vidt udbredte forureningsstoffer, som bromet flammehæmmere, fluorerede forbindelser, thalater samt 

tungmetaller måles i 1500 blodprøver fra mødre under svangerskabet. Det indgår også i projektet at vurdere, 

om klimaændringer kan medføre større belastning med fremmedstoffer i udsatte befolkningsgrupper. 

Projektdeltagere: 

Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets Hospital i samarbejde med en internationalt sammensat 

styregruppe, og projektet finder sted i samarbejde med en canadisk og 8 europæiske forskningsinstitutioner. 

Tidsramme: 

1.5.2009-30.4.2013. 

Bevilling: 

European Commission R & D Project, FP7-ENV-2008-1. DKK 2.040 

Website: www.inuendo.dk/clear 

ENRIECO: Environmental Health Risks in European Birth Cohorts. 

Resumé: 

Et internationalt netværksprojekt, som samler og validerer information i omkring 30 europæiske 

fødselskohorter. Vi koordinerer et delprojekt, som har til formål at belyse, om mængden af polyklorerede 

bifenyler i blodet forårsager fostervæksthæmningerne nedsat fødselsvægt. Studiet er baseret på 8 

fødselskohorter med mere end 10.000 børn, hvor der findes måling af PCB og DDE i blodet, og 

dataanalyserne foregår efter ensartede principper. Delprojektet skal også belyse barrierer for internationalt 

forskningsarbejde baseret på nationale forskningsdatabaser. 


Mark Nieuwenhuijsen, CREAL, Barcelona, og delprojektets ledere er Jens Peter Bonde, Arbejds- og 

miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets 

Hospital. 

Tidsramme: 

1.3.2009-28.02.2011. 

21

Bevilling: 

SP7EU-bevilling 226285: DKK 350.000 

Website: www.enrieco.org 

KRYGA - En registerbaseret undersøgelse af risikoen for kryptorkisme blandt drenge, hvis mødre har 

været udsat for pesticider under arbejde i væksthus. 

Resumé: 

Formålet er at undersøge, om arbejdet som væksthusgartner under graviditeten øger risikoen for forekomst af 

kryptorkisme blandt drengebørn. Undersøgelsen omfatter omkring 1.500 kvinder, som i perioden 1982-2007 

har arbejdet i væksthuse under graviditeten. Væksthusgartnerne identificeres i eksisterende kohorter ud fra 

arbejdsmedicinske journaler fra de arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark. Oplysninger om kryptorkisme 

indhentes fra Landspatientregistret. 


Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, 

Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets Hospital. I projektet deltager endvidere Arbejds- og 

miljømedicinsk Klinik, Odense Universitets Hospital og Institut for Miljømedicin, Syddansk Universitet. 

Tidsramme: 

1.11.2008-1.7.2010 

Bevilling: 

Miljøstyrelsen: DKK 750.000 

MINERVA - Arbejdsmiljø- og reproduktion: Forskernetværk, databaser og analytiske 

epidemiologiske studier. 

Resumé: 

Det er projektets formål at samle danske forskere inden for reproduktion i et arbejdsmiljønetværk, at 

fokusere på fosterskader og arbejdsmiljø ved opbygningen og udnyttelsen af nationale databaser, at 

rekruttere nye forskere til området via PhD- og postdoc forløb samt at gennemføre i alt 5 delprojekter om 

aktuelle arbejdsmiljørelevante problemstillinger: 

1. Ergonomiske risikofaktorer for negativ graviditetsudfald 

2. Betydningen af stress under graviditeten for graviditetens forløb og barnets udvikling 

3. Forældres erhvervsrelaterede udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og for 

risikoen for negative graviditetsudfald 

4. Moderens erhverv og risiko for, at barnet udvikler en allergisk sygdom 

5. Arbejdsrelaterede paternelle risikofaktorer for infertilitet blandt sønner og døtre 


Projektet ledes af en styregruppe bestående af Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus 

Universitetshospital, Karin Sørig Hougaard, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Jens Peter 

Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. I projektet deltager endvidere forskere fra 

Syddansk Universitet, Institut for Epidemiologi, Aarhus Universitet, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet 

Tidsramme: 

1.7.2008-30.6.2011 

Bevilling: 

Arbejdsmiljøforskningsfonden 6, 250 og et PhD-stipendium fra Grasph. 

Website: Projekthjemmeside er under udarbejdelse. 

STØJSTRESS. EKSTRA AUDITIVE VIRKNINGER AF STØJ OG STRESS PÅ 

ARBEJDSPLADSEN. 

Resumé: 

Det er projektets formål at undersøge, om udsættelse for støj i arbejdsmiljøet medfører risiko for forhøjet 

blodtryk og hjertekarsygdom, søvnforstyrrelser, sygefravær, samt at afklare om kombination af støj og 

psykosociale påvirkninger afspejles i stresshormonprofilen. Projektet omfatter dels en registerbaseret 

opfølgning af omkring 8.500 personer, som i 2002 var ansat i 91 virksomheder, hvor der foreligger mere end 

22

800 fuldskiftsstøjmålinger. Denne population følges op i Lægemiddelregistret i Danmarks Statistik samt i 

Landspatientregistret. En del af projektet er en genundersøgelse af tidligere undersøgte personer, hvor der 

foretages ambulant blodtryksmåling, måling af stresshormoner samt fornyet undersøgelse af støjudsættelse. 


Projektet ledes af Sara Stockholm og Henrik Kolstad, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Sygehus, og udføres 

i et samarbejde med Audiologisk Afdeling og Medicinsk Patologisk Afdeling på Aarhus Universitets 

Hospital, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, 

Bispebjerg Hospital. 

Tidsramme: 

1.10.2008-31.12.2011. 

Bevilling: 

DKK 2,424 fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

OSH: Organisationsændringer, stress og helbred. 

Resumé: (Rikke Hinge eller Bo Netterstrøm) 

Ved en prospektiv undersøgelse af 1.381 personer, som i forskelligt omfang har været berørt af 

organisationsændringer i forbindelse med den kommunale strukturreform, undersøges disses betydning for 

negative helbredseffekter samt arbejdsglæde. 


Undersøgelsen ledes af Bo Netterstrøm og Rikke Hinge og udføres i samarbejde med forskere ved NFA og 

AKF. 

Tidsramme: 

1.4.2006-31.12.2009 

Bevilling: 

Arbejdsmiljøforskningsfonden DKK 3 mio. 

Hjemmeside: www.oshprojektet.dk 

TTA. Det store tilbage til arbejde projekt. 

Resumé: 

Forskningen retter sig mod undersøgelser af betydningen af en arbejdsmedicinsk indsats over for 

sygemeldte, forebyggelse af sygefravær betinget af fysiske belastninger på arbejdet samt forebyggelse af 

sygefravær forårsaget af psykosociale belastninger i arbejdsmiljøet. 


Projektet ledes af Ole Steen Mortensen, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Og fra 

samme institution deltager endvidere Jo Coolidge, Niels Ebbehøj, Ane-Kathrine Lindemark, Margrethe 

Andersen samt Jens Peter Bonde. 

Tidsramme: 

1.4.2010-31.3.2013. 

Bevilling: 

Forebyggelsesfonden DKK 5 mio. 

ARA: Arbejdsmiljø og arteriosklerose 

Resumé: 

Det er projektets formål at undersøge sammenhængen mellem psykosociale faktorer, fysiologiske mål og 

ændring i halspulsårenes vægtykkelse. Projektet er baseret på 130 frivillige, overvejende hospitalsansatte, 

som inkluderedes i 1998. Deltagerne er fulgt gennem 10 år med genundersøgelser i henholdsvis 2002 og 

2008. Som udtryk for den fysiologiske stresstilstand bruges spyt kortisol og heart rate variability. Ved hver 

undersøgelse er der desuden foretaget måling af halspulsårens vægtykkelse, en proxy for graden af 

åreforkalkning i koronarkarrene. 


Undersøgelsen ledes af Nanna Eller, og projektet udføres i samarbejde med forskere fra NFA. 

Tidsramme: 

1.10.1998-31.12.2009 

23

Bevilling: 

Flere forskellige, bl.a.Den Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond for Region 3. 

EN RANDOMISERET KONTROLLERET UNDERSØGELSE AF INTERVENTION OVER FOR 

STRESSRAMTE. 

Resumé: 

Effekten af et interventionsprogram omfattende stresshåndtering, dialog med arbejdspladsen, 

nærværstræning og motion undersøges blandt 210 sygemeldte med arbejdsstress rekrutteret fra praktiserende 

læger, som ved lodtrækning er fordelt i 2 behandlingsgrupper og en kontrolgruppe. 


Undersøgelsen ledes af Bo Netterstrøm. 

Tidsramme: 

1.1.2010-31.12.2012 

Bevilling: 

Trygfonden DKK 3 mio. 

24

PUBLIKATIONER UDGÅET FRA HOVEDSTADENS ARBEJDSMEDICINSKE KLINIKKER 

MED REFERENCE I PUBMED 2007-09 

1: Warming S, Ebbehøj NE, Wiese N, Larsen LH, Duckert J, Tønnesen H. 

Little effect of transfer technique instruction and physical fitness training in reducing low back pain among nurses: a 

cluster randomised intervention study. 

Ergonomics. 2008 Oct;51(10):1530-48. 

2: Warming S, Precht DH, Suadicani P, Ebbehøj NE. 

Musculoskeletal complaints among nurses related to patient handling tasks and 

psychosocial factors - Based on logbook registrations. Appl Ergon. 2008 Sep 10. 

3: Ebbehøj NE, Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Occupational organic solvent exposure, smoking, and prevalence 

of chronic bronchitis-an epidemiological study of 3387 men. J Occup Environ Med. 2008 Jul;50(7):730-5. 

4: Ebbehøj NE, Bang J.[Respiratory symptoms after the use of a painting primer product spray]Ugeskr Laeger. 2008 

Sep 22;170(39):3070. Danish. 

5: Tønnesen H, Roswall N, Odgaard MD, Pedersen KM, Larsen KL, Mathiassen B, 

Farlie R, Elbirk A, Hüttel M, Danborg L, Vestermark V, Petri AL, Ebbehøj N, 

Frederiksen M, Hejgaard T.[Basic registration of risk factors in medical records. Malnutrition, overweight,physical 

inactivity, smoking and alcohol] 

Ugeskr Laeger. 2008 May 12;170(20):1747-52. Danish. 

6: Bang J, Mortensen OS, Ebbehøj N.[Poisoning by anis oil] 

Ugeskr Laeger. 2008 Feb 4;170(6):461. Danish. 

7: Suadicani P, Hein HO, Eyben FE, Gyntelberg F.Metabolic and Lifestyle Predictors of Ischemic Heart Disease and 

All-Cause Mortality among Normal Weight, Overweight, and Obese Men: A 16-Year Follow-up in the Copenhagen 

Male Study. Metab Syndr Relat Disord. 2008 Nov 25. [Epub ahead of print] 

8: Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Wine intake, ABO phenotype, and risk of ischemic heart disease and all-cause 

mortality: the Copenhagen Male Study--a 16-year follow-up. Alcohol. 2008 Nov;42(7):575-82. Epub 2008 Sep 11. 

9: Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. ABO phenotypes and inflammation-related predictors of lung cancer mortality: 

the Copenhagen Male Study - a 16-year follow-up. Eur Respir J. 2007 Jul;30(1):13-20. Epub 2007 Mar 28. 

10: Tfelt-Hansen J, Christoffersen TE, Heinig JH, Gyntelberg F.[Laboratory animal asthma in research workers] Ugeskr 

Laeger. 2007 Apr 23;169(17):1581-2. Danish. 

11: Kryger AI, Lassen CF, Andersen JH.The role of physical examinations in studies of musculoskeletal disorders of 

the elbow. Occup Environ Med. 2007 Nov;64(11):776-81. Epub 2007 May 23. 

12: Kryger AI, Andersen JL. Resistance training in the oldest old: consequences for muscle strength, fiber types, fiber 

size, and MHC isoforms. Scand J Med Sci Sports. 2007 Aug;17(4):422-30. 

13: Eller NH, Netterstrøm B. Psychosocial factors at home and at work and four-year progression in intima media 

thickness. Int J Behav Med. 2007;14(1):21-9. 

14: Hansen AM, Garde AH, Eller NH. Estimation of individual reference intervals in small sample sizes.Int J Hyg 

Environ Health. 2007 May;210(3-4):471-8. Epub 2007 Jan 31. 

15: Netterstrøm B, Bech P, Eller NH.[Experiences from a stress clinic. A pilot study] Ugeskr Laeger. 2007 Jan 

8;169(2):132-7. Danish. 

16: Eller NH. Total power and high frequency components of heart rate variability and risk factors for atherosclerosis. 

Auton Neurosci. 2007 Jan 30;131(1-2):123-30. Epub 2006 Sep 20. 

25

17: Netterstrøm B, Conrad N, Bech P, Fink P, Olsen O, Rugulies R, Stansfeld S. 

The relation between work-related psychosocial factors and the development of 

depression. Epidemiol Rev. 2008;30:118-32. Epub 2008 Jun 27. 

18: Blond M, Netterstrom B, Laursen P.Cognitive function in a cohort of Danish steel workers. Neurotoxicology. 2007 

Mar;28(2):328-35. Epub 2007 Feb 3. 

19: Blond M, Netterstrom B. Neuromotor function in a cohort of Danish steel workers. Neurotoxicology. 2007 

Mar;28(2):336-44. Epub 2006 Aug 2. 

20: Hansen AM, Meyer HW, Gyntelberg F. Building-related symptoms and stress indicators. Indoor Air. 2008 Sep 22. 

[Epub ahead of print] 

21: van Wüllen L, Echelmeyer T, Meyer HW, Wilmer D. The mechanism of Li-ion transport in the garnet 

Li5La3Nb2O12. Phys Chem Chem Phys. 2007 Jul 7;9(25):3298-303. Epub 2007 May 18. 

22: Mikkelsen S. Psychological stress during pregnancy and stillbirth: no convincing evidence of an association. BJOG. 

2008 Nov;115(12):1584-5. No abstract available. 

23: Johansen K, Andersen JS, Mikkelsen S, Pass O, Raffnsøe S, Lynge E. 

Controlling sickness absence: a study of changes in the Danish sickness absence 

legislation since 1973. Health Policy. 2008 Apr;86(1):109-18. Epub 2007 Nov 26. 

24: Larsen AI, Johnsen CR, Frickmann J, Mikkelsen S. Incidence of respiratory sensitisation and allergy to enzymes 

among employees in an enzyme producing plant and the relation to exposure and host factors. Occup Environ Med. 

2007 Nov;64(11):763-8. 

25: Brauer C, Budtz-Jørgensen E, Mikkelsen S.Structural equation analysis of the causal relationship between health 

and perceived indoor environment. 

Int Arch Occup Environ Health. 2008 May;81(6):769-76. 

26: Andersen JH, Harhoff M, Grimstrup S, Vilstrup I, Lassen CF, Brandt LP, Kryger AI, Overgaard E, Hansen KD, 

Mikkelsen S.Computer mouse use predicts acute pain but not prolonged or chronic pain in the neck and shoulder. 

Occup Environ Med. 2008 Feb;65(2):126-31. Epub 2007 Aug 6. 

27: Thomsen JF, Mikkelsen S, Andersen JH, Fallentin N, Loft IP, Frost P, 

Kaergaard A, Bonde JP, Overgaard E. Risk factors for hand-wrist disorders in repetitive work. Occup Environ Med. 

2007 Aug;64(8):527-33. Epub 2007 Mar 26. 

28: Mikkelsen S, Vilstrup I, Lassen CF, Kryger AI, Thomsen JF, Andersen JH. 

Validity of questionnaire self-reports on computer, mouse and keyboard usage 

during a four-week period. Occup Environ Med. 2007 Aug;64(8):541-7. Epub 2007 Mar 26. 

29: Thomsen JF, Gerr F, Atroshi I. Carpal tunnel syndrome and the use of computer mouse and keyboard: a systematic 

review. BMC Musculoskelet Disord. 2008 Oct 6;9:134. 

30: Atroshi I, Thomsen JF.[Computer work and carpal tunnel syndrome--no evidence of a connection. Energetic 

keyboard work even seems to reduce the risk]. Lakartidningen. 2008 May 21-27;105(21):1562-3. Swedish. No abstract 

available. 

31: Svensson AL, Strøyer J, Ebbehøj NE, Mortensen OS. Factors predicting dropout in student nursing assistants. 

Occup Med (Lond). 2008 58(8):527-33. 

32. Christensen KB, Andersen PK, Smith-Hansen L, Nielsen ML, Kristensen TS. Analyzing sickness absence with 

statistical models for survival data. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2007;33(3):233-9. 

33. Hannerz H, Spangenberg S, Tuchsen F, Nielsen ML, Mikkelsen KL. Prospective analysis of disability retirement as 

a consequence of injuries in a labour force population. Journal of Occupational Rehabilitation 2007;17(1):11-8. 

26

34. Hannerz H, Mikkelsen KL, Nielsen ML, Tuchsen F, Spangenberg S. Social inequalities in injury occurrence and in 

disability retirement attributable to injuries: a 5 year follow-up study of a 2.1 million gainfully employed people. BMC 

Public Health 2007;7. 

35. Olsen O, Albertsen K, Nielsen ML, Poulsen KB, Gron SM, Brunnberg HL. Workplace restructurings in intervention 

studies - a challenge for design, analysis and interpretation. BMC Med Res Methodol. 2008 Jun 13;8:39. 

36. Bertram HC, Eggers N, Eller N. Potential of human saliva for nuclear magnetic resonance-based metabolomics and 

for health-related biomarker identification. Anal Chem. 2009;81(21):9188-93. 

37. Bonde JP, Munch-Hansen T, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N, Agerbo E. Psychosocial work environment and 

antidepressant medication: a prospective cohort study. BMC Public Health. 2009;9:262. 

38. Bonde JP, Munch-Hansen T, Agerbo E, Suadicani P, Wieclaw J, Westergaard-Nielsen N. Job strain and ischemic 

heart disease: a prospective study using a new approach for exposure assessment. J Occup Environ Med. 

2009;51(6):732-8. 

39. Bonde JP. [Occupational medicine--origins and perspectives]. Ugeskr Laeger.2009;171(7):529-31. Danish. 

40. Brauer C, Baandrup U, Jacobsen P, Krasnik M, Olsen JH, Pedersen JH, Rasmussen TR, Schlünssen V, Sherson D, 

Svolgaard B, Sørensen JB, Omland O. [Screening for asbestos related conditions] Ugeskr Laeger. 2009;171(6):433-6. 

Danish. 

41. Eller NH, Netterstrøm B, Gyntelberg F, Kristensen TS, Nielsen F, Steptoe A, Theorell T. Work-related psychosocial 

factors and the development of ischemic heart disease: a systematic review. Cardiol Rev. 2009;17(2):83-97. 

42. Frost P, Kolstad HA, Bonde JP. Shift work and the risk of ischemic heart disease - a systematic review of the 

epidemiologic evidence. Scand J Work Environ Health. 2009;35(3):163-79. 

43. Gyntelberg F, Hein HO, Suadicani P. Sugar in coffee or tea and risk of obesity: A neglected issue. Int J Food Sci 

Nutr. 2009;60 Suppl 3:56-64. 

44. Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Søgaard K, Gyntelberg F, Suadicani P. The interplay between physical 

activity at work and during leisure time--risk of ischemic heart disease and all-cause mortality in middle-aged 

Caucasian men. Scand J Work Environ Health. 2009;35(6):466-74. 

45. Hougaard KS, Hannerz H, Feveile H, Bonde JP. Increased incidence of infertility treatment among women working 

in the plastics industry. Reprod Toxicol. 2009;27(2):186-9. 

46. Hougaard KS, Hannerz H, Feveile H, Bonde JP, Burr H. Infertility among women working in horticulture. A 

follow-up study in the Danish Occupational Hospitalization Register. Fertil Steril. 2009;91(4 Suppl):1385-7. 

47. Jensen LK, Rytter S, Bonde JP. Exposure assessment of kneeling work activities among floor layers. Appl Ergon. 

2010;41(2):319-25. 

48. Kirkeskov L, Witterseh T, Funch LW, Kristiansen E, Mølhave L, Hansen MK, Knudsen BB. Health evaluation of 

volatile organic compound (VOC) emission from exotic wood products. Indoor Air. 2009;19(1):45-57. 

49. Kold Jensen H, Wieclaw J, Munch-Hansen T, Thulstrup AM, Bonde JP. Does dissatisfaction with psychosocial 

work climate predict depressive, anxiety and substance abuse disorders? A prospective study of Danish public service 

employees. J Epidemiol Community Health. 2009. 

50. Lander F, Friche C, Tornemand H, Andersen JH, Kirkeskov L. Can we enhance the ability to return to work among 

workers with stress-related disorders? BMC Public Health. 2009;9:372. 

51. Munch-Hansen T, Wieclaw J, Agerbo E, Westergaard-Nielsen N, Rosenkilde M, Bonde JP. Sickness absence and 

workplace levels of satisfaction with psychosocial work conditions at public service workplaces. Am J Ind Med. 

2009;52(2):153-61. 

27

52. Ramlau-Hansen CH, Hansen M, Jensen CR, Olsen J, Bonde JP, Thulstrup AM. Semen quality and reproductive 

hormones according to birthweight and body mass index in childhood and adult life. Two decades of follow-up. Fertil 

Steril. 2009 

53. Rytter S, Egund N, Jensen LK, Bonde JP. Occupational kneeling and radiographic tibiofemoral and patellofemoral 

osteoarthritis. J Occup Med Toxicol.2009;4:19. 

54. Rytter S, Jensen LK, Bonde JP, Jurik AG, Egund N. Occupational kneeling and meniscal tears: a magnetic 

resonance imaging study in floor layers. J Rheumatol. 2009 Jul;36(7):1512-9. 

55. Scialli AR, Bonde JP, Brüske-Hohlfeld I, Culver BD, Li Y, Sullivan FM. An overview of male reproductive studies 

of boron with an emphasis on studies of highly exposed Chinese workers. Reprod Toxicol. 2009 Oct 20. 

56. Suadicani P, Hein HO, von Eyben FE, Gyntelberg F. Metabolic and lifestyle predictors of ischemic heart disease 

and all-cause mortality among normal weight, overweight, and obese men: a 16-year follow-up in the Copenhagen Male 

Study.Metab Syndr Relat Disord. 2009;7(2):97-104. 

57. Suárez-Varela MM, Kaerlev L, Zhu JL, Bonde JP, Nøhr EA, Llopis-González A, Olsen J. Hospital work and 

pregnancy outcomes: a study in the Danish National Birth Cohort. Int J Occup Environ Health. 2009;15(4):402-9. 

58. Svensson AL, Strøyer J, Ebbehøj NE, Schultz-Larsen K, Marott JL, Mortensen OS, Suadicani P. Multidimensional 

intervention and sickness absence in assistant nursing students. Occup Med (Lond). 2009;59(8):563-9. 

59. Warming S, Precht DH, Suadicani P, Ebbehøj NE. Musculoskeletal complaints among nurses related to patient 

handling tasks and psychosocial factors - based on logbook registrations. Appl Ergon. 2009;40(4):569-76. 

28

Afdelingens Forskningsstrategi - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?