H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk

7. Kostens betydning
Du er hvad du spiser,” siger man, og det er jo ikke helt
ved siden af, måske specielt for folk, der har problemer
med blodglukosen, men alle kan sandsynligvis
lære af den forskning, der har fundet sted i forbindelse med
tilrettelæggelse af kosten for folk med diabetes. Tidligere anbefalede
man disse personer at spise meget få kulhydrater og slet
ikke noget sukker. Eventuelt kunne man så søde med andre
sødemidler end sukker. Der var ligefrem en speciel hylde med
varer i fødevarebutikkerne med diabetesprodukter. I dag er kostrådene
de samme for alle. De kan udtrykkes på fl ere måder. Her
er en måde at skrive dem på:
A Spis tilstrækkeligt (hverken for meget eller for lidt)
A Spis tilstrækkeligt protein (1/2-1 g pr. kg legemsvægt pr. dag)
– eller 10-15% af energien skal komme fra proteiner
A Spar på fedt og sukker eller maks. 30% af energien fra fedt
og gerne lavere. Fedtet skal for en stor dels vedkommende
være umættet fedtstof, dvs. med enkelte undtagelser vegetabilsk
fedt. Raffi nereret sukker må maks. udgøre 10% af
kulhydratindtagelsen
A Resten, dvs. 55-60% af energien, skal komme fra kulhydrat
med hovedvægten på produkter med mange fi bre
A Spis varieret og naturligt, dvs. ikke for meget dåsemad eller
færdiglavede middagsretter f.eks.
Specielt for folk med diabetes er, at de ikke må gå for lang tid
uden at spise. Derfor er mellemmåltider meget vigtige.
Det er kostens indhold af kulhydrater, der direkte får blodglukosen
til at stige. Kulhydrater kan inddeles i forskellige grupper.
Det er mono-, di- og polysakkarider.
Fibre er polysakkarider, som ikke kan fordøjes. De går blot
gennem fordøjelsessystemet. Når vi spiser fordøjelige kulhydra-
26 Diabetes og insulin
”På grund af min far har vi altid spist
fedtfattigt. Men jeg skulle lige huske det
med mellemmåltiderne. Nogen gange
svinger blodsukkeret efter et måltid helt
uforståeligt. Derfor måler jeg blodsukkeret
så tit, men det – og det hele med
insulinen – bliver en vanesag.”
”Hvis jeg skal ud og drikke lidt med
vennerne, tager jeg altid lidt mindre insulin
til aften – efter at jeg er kommet hjem, tjekker
jeg altid blodsukkeret og spiser lidt, hvis
blodsukkeret ligger mellem 10 og 12.”
Pernille, 18 år
ter, nedbrydes alle til monosakkarider i fordøjelsen, og senere
– efter passage af leveren – er alle monosakkarider omdannet
til glukose. Tidligere troede man, at polysakkarider var sundere
end mono- og disakkarider, fordi den enzymatiske nedbrydning
i tarmen forsinkede optagelsen af stivelsesholdige næringsstoffer.
Den betragtning holder ikke. Der er rigeligt med fordøjelsesenzymer
i tarmen, så forsinkelsen skyldes snarere andre
faktorer, som f.eks. mængden og arten af kostfi bre i næringsstofferne.
De er afgørende for, hvor hurtigt og hvor meget et
næringsmiddel bidrager til blodglukosestigningen. Kartofl er
kan få blodsukkeret til at stige lige så hurtigt som glukose, og
det samme er tilfældet, hvis man spiser hvidt brød, dvs. brød
bagt af hvedemel helt uden kerner.
Der fi ndes i princippet to forskellige typer kostfi bre: de vandopløselige
og de ikke-vandopløselige. De vandopløselige fi ndes
især i kornsorter og grove grønsager, herunder bønner. I tarmen
svulmer de op og bliver geleagtige, og derved medvirker de til,
at optagelsen af monosakkariderne gennem tarmvæggen går
langsommere. De binder også stoffer som bl.a. kolesterol til sig,
og det resulterer derfor i, at blodets kolesterolindhold nedsættes,
specielt en god ting for personer med diabetes. Hvordan
de ikke-vandopløselige fi bre virker i tarmen, ved man ikke så
meget om, men de nedsætter også hastigheden, hvormed stoffer
optages gennem tarmvæggen. Fibrene kan blive så længe i
tarmen, at de påvirker det næste måltid også, så hvis morgenmåltidet
er rigt på fi bre, vil det sandsynligvis påvirke den efterfølgende
frokost, så blodglukosen også her stiger langsommere.
I fi gur 7.1 ses blodglukoseændringerne efter indtagelse af
morgenmad med forskelligt fi berindhold.
Blodglukosen er normalt i gennemsnit mellem 3 og 6 mmol/L.