H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk
H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk
H02272 Diabetes.indd - Novo Nordisk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forekomsten af type 1-diabetes varierer meget<br />
Der er store forskelle på, hvor hyppigt type 1-diabetes forekommer<br />
forskellige steder i verden. Nogle befolkningsgrupper<br />
har derfor større risiko for udvikling af type 1-diabetes end<br />
andre. Figur 2.3 viser forskellene. Om de skyldes arv, miljø eller<br />
begge dele, vides ikke.<br />
10 <strong>Diabetes</strong> og insulin<br />
Ingen data<br />
< 4<br />
4-8<br />
8-12<br />
12-16<br />
16-20<br />
> 20<br />
Miljøets betydning<br />
Genetikken har vi altså ikke rigtig styr på, bl.a. fordi mange, der<br />
udvikler type 1-diabetes, har den samme allel-kombination som<br />
personer, der ikke udvikler diabetes. Og det går heller ikke alt<br />
for godt med at forklare miljøets betydning. Her er imidlertid<br />
nogle eksempler på, hvilke hypoteser man har forfulgt uden<br />
med sikkerhed at kunne sige så meget om en egentlig årsagssammenhæng,<br />
og det er heller ikke alle hypoteserne, der er<br />
blevet bekræftet. Når de alligevel er medtaget her, er det, fordi<br />
de giver en fornemmelse af, hvordan man tænker, når man forsøger<br />
at fi nde en årsagssammenhæng. I søgelyset er forskellige<br />
virus, tidlig introduktion af komælk, nitrosaminer, mangel på<br />
D-vitamin og årstiden.<br />
Hypotese 1: Virus<br />
Hypotesen om, at virusangreb måske kan ses som en faktor for<br />
udvikling af type 1-diabetes, diskuteres meget, men der mangler<br />
data, der kan vise en egentlig årsagssammenhæng. To undersøgelser,<br />
en fi nsk og en svensk, viser, at antallet af personer,<br />
der får henholdsvis fåresyge, røde hunde og/eller mæslinger,<br />
er blevet lavere i disse to lande. Spørgsmålet er så, om det er,<br />
fordi der vaccineres mod disse sygdomme. De refererede undersøgelser<br />
anfører, at der muligvis er en sammenhæng mellem<br />
de færre tilfælde af de nævnte børnesygdomme og antallet af<br />
type 1-diabetestilfælde, som vitterligt er faldet i de to lande<br />
Figur 2.3. Kort over nye tilfælde af børn (0–14 år), der hvert år får diagnostiseret diabetes mellitus,<br />
målt i antal tilfælde pr. 100.000 børn pr. år. (Se også fi gur 1.1b). Kilde: <strong>Diabetes</strong> Atlas, 2003.<br />
siden indførelsen af vaccinationen. Betydningen af disse resultater<br />
er meget omdiskuterede<br />
Hypotese 2: Komælk<br />
Komælk har længe været i søgelyset, specielt er mælkeproteinet<br />
casein under mistanke. Tarmen er i de første måneder efter<br />
fødslen meget ’stormasket’, dvs. dele af mælkeproteiner, der<br />
ikke er nedbrudt til aminosyrer, kan også passere tarmvæggen<br />
og overføres til blodet, og fremmede proteiner i blodbanen giver<br />
anledning til en immunologisk reaktion mod disse proteiner.<br />
Se evt.også fi gur 6.1, side 22. Om hypotesen holder, vides ikke.<br />
Hypotese 3 og 4: Nitrosaminer og D-vitamin<br />
To undersøgelser – en svensk og en fi nsk – har kunnet påvise,<br />
at indtagelsen af nitrosaminrig kost forøgede risikoen for at udvikle<br />
type 1-diabetes i barneårene. Dette resultat blev støttet af<br />
en anden undersøgelse, der viste sammenhæng mellem nitrat<br />
i drikkevand og en forøgelse af type 1-diabetestilfældene. En<br />
europæisk undersøgelse godtgjorde sammenhæng mellem for<br />
lille D-vitamin-indtagelse i barneårene og udvikling af type 1diabetes.<br />
Årsagsfølgen kan man kun gisne om. Andre forskere<br />
har imidlertid ikke kunne bekræfte denne sidste hypotese.