Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

449
I min ærbödige Rapport af lOde Februar 1876 tillod jeg mig nærmere
at omhandle Spörgsmaalet om Dannelsen af et Kompagnie med Forniaal at forsyne
fjernere Markeder med Is.
Et saadant Kompagnie maatte selvfölgelig begynde sin Virksomhed paa
Steder, hvor der allerede er stort Felt for Virksomhed, som f. Ex. i Calcutta,
hvor Forbruget af Is aarligen opgaar til omtrent 12 a 15,000 Tons og i
Bombay, hvor Indförselen af Is aarligen opgaar til 5 a 6,000 Tons, foruden
hvad der fabrikeres paa Maskine.
Detailprisen paa Is var den Gäng circa l 1 /, Pence pr S> paa de fleste
Ost-Indiske Markeder. Fra saadanne Pladse kunde Kompagniet derpaa udvide
sin Virksomhed til andre indiske Markeder og til Havnene i Middelhavet f. Ex.
Alexandria og Port-Said, hvor Forbruget endnu er höist ubetydeligt; men hvor
det, gjennem en dygtig Ledning af Forretningen og gjennein billigere Priser,
formodentlig betydeligt kunde udvides.
I ovennævnte Rapport paaviste jeg, at paa Grund af de lave Kulfragter,
som betales pr Dampskib, (Hovedfortjenesten værende beregnet paa Retourfragten),
der om Efteraaret eller i Löbet af Vinteren afgaa via Suezkanalen fra
England til Ost-Indien, ville vi formodentlig være i Stånd til baade at sende
Isen hurtigere og billigere ud fra Norge til Ost-Indien, end hvad Amerikanerne
formaa pr Seilskib fra Boston via Cap.
Amerikanerne have ikke været i Stånd til regelmæssigen at holde de indiske
Markeder forsynet med Is, saa Våren ofte har manglet, og dette skal
være Grunden til, at Maskinisen optraadte som deres Konkurrent.
Ved at forsende Isen pr Dampskib via Suezkanalen maatte det være
megct let regelmæssigen at kunne forsyne nævnte Markeder med Is.
Naar de naturlige Betingelser ere tilstede, for at vi skulle kunne levere
Isen billigere end Amerikanerne, saa kan vel neppe Hensynct til, at det mægtige
amerikanske »Tudor Compagnie» nu der dominerer Ishandelen, være en
afgjörende Grund, til at vi skulde holde os væk. Skulde vi kun tænke at optræde
der, hvor vi ikke vente at flnde Konkurrenter, saa vil vor Handel aldrig
kunne komme til at udvides.
En etableret Ishandel paa Steder, hvor vi nu ingen Handel have, vilde,
som jeg paaviste i min ærbödige Rapport af lOde Februar 1870, sikkerligen
fremkalde andre Forretninger, saa at vor Ishandcl vilde blive et Middel til vor
Handels Udvikling.
Vore Dampskibe vilde videre faa Anledning til at erholde Fragter i Löbet
af Vintermaanederne ud til de Ost-Indiske Markeder.
Öl. Værdien af det til Egypten indförte Öl opgaar til omtrent 29,500 £.
Den störste Import, circa £ 23,000, foregaar fra Österrige. Fra England
indföres for omtrent 5,300 £.
Det fra Österrige indförte Öl kommer paa Fade og skibes över Trieste.
Det engelske Öl kommer for störste Del paa Stenflasker i Kasser ä 4
Dttsin.
Man tror, at der skulde blive et större Marked for norsk Öl, naar Våren,
Kost, Fragt og Assurance iberegnet, kunde leveres i Alexandria for 7 sh.
Sterling pr Dusin.
Det förekommer mig, at Våren maatte kunde sendes hid via Newcastle
til en billig Fragt.
Fyrstikker. Importen opgaar til circa 13,000 £, hvoraf den störste Del
kommer fra Österrige. Våren er meget billig, idet en Kasse österrigske Fyr-