Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

410
Svenske Norske
Ankomne med Antal Tons Antal Tons
Transport 113 22,275 827 147,684
Kornvarer, Hamp, Lin, Oljekager......... 20 3,980 90 29,420
Sukker .'. 15 7,604 34 12,402
Esparto - - — — 27 9,677
Bark 2 249 9 818
Is — — 11 2,099
Fisk 3 884 6 606
Andre Artikler 8 2,068 57 14,549
Summa 161 37,061 1,061 217,255
67 % af Tonnagen og 77 % af Antallet har altsaa i 1879 fört Trælast til
Skotland.
Det var de forenede Stater og russiske Havne ved Östersöen, der beskjæftigede
vore Partöier med Transport af Kornvarer etc., Sukkeret fortes (til
Greenock) hovedsagelig fra Vestindieu samt Espartoen (væsentligst til Östkysten)
fra Spanien og Nordafrika. I Stykgodsfart har næsten intet Partöi været beskjæftiget,
naar delvis undtages de svenske Dampskibe, der anlöbe Granton.
Ligesom omtrent Halvparten af den i 1879 ankomne lastede Tonnage kom
fra de forenede Kiger, saaledes gik i afvigte Aar ogsaa omtrent Halvparten af
vor fra Skotland afgaaende lastede Tonnage tilbage til Hjemlandene. Efterstaaende
Tabel ndviser nærmere dette Forhold.
Som ovenfor paavist var den store Flerhed (77 %) af de til Skotland
ankomne svenske og norske Fartöier lastede med Trælast. Den Ensartethed i
Lasternes Beskaffenhed, der gjorde sig gjældende for Indgaaende, fremtræder
imidlertid end skarpere for Udgaaende. Næsten intet med Last fra Skotland
afgaaende svensk eller norsk Fartöi medförte neuilig andet end Kul, og dette
livad enten de afgik til de forenede Kiger eller til andre Lande. Naar de fra
Granton delvis med Stykgods afgaaede svenske Dampskibe lades ud af Betragtning,
var nemlig, ifölge Vieekonsulernes Opgaver, af vore 1,200 afgaaede lastede
Fartöier blöt fölgende fuldt lastede med andre Varer:
Bestemte til Norge Norske: 5 Skibe paa 344 Tons, lastede med Tjære,
Parafinolie eller Turnips.
» i> Sverige Svenske: 1 paa 182 Tons med Jernrör.
» » andre Lande... Svenske og norske: 9 Skibe lastede med Stykgods,
8 med Jern, 3 med Tjære og 15 med Sild.
Alle andre afgik med Kul, nogle faa medtagende endel Jern eller Parann.
Blandt Forhold, der havde Indflydelse paa vor Skibsfart i Löbet af 1879,
er saaledes fornemmelig at behandle dem, der beröre Trælast og Kulfarten.
Disse Forhold vare gjennem en större Del af Aaret höist uheldige. Det
Tryk, der raadede i alle Næringsgrene, gjorde sig maaske mere end i andre
Retninger gjældende i Fragtmarkedet, og ikke mindst i vore Skibsfartsforbin-