Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

13
Import som nogensinde har fundet Stcd dertil. og upaatvivlelig den allerstörste
til hvilketsomhelst andet Land baade i og udenfor Europa. Af denne storartede
Indförsel falder fire Femtedele alene paa Norge. Da Klipfisken spiller
Hovedrollen blandt dets Fiskeproducter, vil jeg tillade mig iaar at udtale mig
mere end almindelig derom og for tillige derved at henlede der Opmærksomheden
paa hvad, som efter mine Auskuelser, har givet Anledning til de store
Tab, som man i de sidste to Aar har lidt derpaa. Min 33-aarige praktiske
Erfaring i Klipfiskehandelen her i Landet og min Iver for hvad, som kan være
til Bedste og Fremme for de forenede Rigers Handel og Skibsfart, läder mig
nære Haab om at man vil lytte til mine velmente Bemærkninger. Ikke alene
Pligt som de forenede Rigers Consul byder mig at koinme frem dermed under
enhver Omstændighed; men nu, efter Oprettelsen i Bergen af »Selskabet til
Fremme for Fiskerierne og disses Froducter» med Afdelinger i flere Byer paa
Vestkysten i Norge, saameget mere, idet jeg er fast overbevist om, at de ikke
alene ville bifalde, hvad jeg vil tillade mig at tilkjendegive, men ogsaa mere
direete rette paa, hvad som efter min Formening som sagt i de sidste to
Aar har været til stor Skade for den norske Klipfiskehandel.
Det er en Kjendsgjerning at Klipfiskens Qvalitet Aar for Aar bliver
værre, som naturligvis har sin Grund i en mindre end omhyggelig Behandlingsmaade
under dens Tilvirkning. Fölgen deraf er, at Våren ikke alene kommer
slettere frem, end da den indskibedes, til de Markeder hvor den skal realiseres;
men ogsaa efter at henligge der magasineret i en meget kort Tiå bliver middet
og sort — ofte efter kun 8 k 14 Dages Forlöb —, som noder Indehaverne
til at sælge den å tout prix og hvoraf resulterer fölelige Tab. Det er især
ved Saltningen og Törringen, det gjælder om at være omsorgsfuld og af alle
Kræfter söge at forhindre, at Fisken henligger dagevis uden at komme i Salt.
Opflækning og Udvaskning maa det være en let Sag at varetage bliver gjort
med Omhyggelighed, og hvad Saltningen angaaer, da er jeg tilböielig til troe,
efter saa ofte at see saltbrændt Fisk, at man i Norge benytter al Slags Salt,
og salter Fisken med S:t Ybes og Middelhavs Salt alene, som ere Sorter altfor
stærke og grove, naar de ikke blandes med Lissabon, Figueira, Cadiz eller
fransk Salt; — det mest anbefalelsværdige vilde være at bruge disse Sidste alene.
Dernæst perses (presses) ikke Fisken nok, som har tilfölge at den ikke bliver
saa tor, som den bör være, hvilket Producenten i Almindelighed ikke bryder sig
om; tvertimod gaaer han ud fra, at det er ham om at gjöre at faae saa stor
Yægt i Klipfisk ud af sin tilvirkede Fisk som mueligt uden at bryde sig om
den Skade, som derved opstaaer for Kjöberen eller Afskiberen. For at forhindre
dette gives ingen anden Udvei. end at man i Norge ikke mere, som i
de sidste Aar, kun betaler 10 k 20 Öre for mindre god og slet end for virkelig
god og vel tilvirket Vare pr Vog, istedetfor at Forskjellen bör være fra
1 til 2 Kröner eller derover, thi paa disse Markeder, naar god Klipfisk f. Ex.
gjælder gjennemsnitlig 150 Realer Vellon, er man nödt til at sælge slet tilvirket
Vare fra 120 ned til 90 Realer Vellon pr Qvintal og altsaa med en
större Forskjel end 2 Kröner pr Vog. Heller ikke vil jeg undlade her at
beröre, at da Klipfiskeforretningen ogsaa som Fölge af Vårens slette Qvalitet
er gaaet över i de sidste to Aar for en stor Del fra Ordres til Norge for
spansk Regning, til Consignationer for norsk Regning, er det ikke til saa liden
Skade for vedkommende Afskibere der, at de fordele dem paa disse Markeder
paa alt for mange Hænder, som ved Salget naturligvis foröger Coneurrencen.
Desuden maa jeg tilraade, at man i Norge söger at forhindre at den ene Dampskibsladning
efter den anden bliver afskibet til de nordspanske Markeder i alt
for kort Mellemtid og kan jeg heller ikke undlade at bemærke, at Markedet