Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

195
Deputationer, saaledes at en eller flere have Forsædet i enhver af disse Afdelninger,
hvilke foruden dem bestaa dels af gagercde EmbedMiiænd og dels af
valgte Borgere. Blandt Senatets Rettigheder befinder sig ogsaa Bemiadningsruyndigheden.
Det leder derhos Statens udenlandske Auliggender og kan slutte
Overenskomster med andre Stater: dog tor disse ikke ratifieeres uden Samtykke
af Biirgersehaft. Forfatningens § 1 erklærer Hamburg for en selvstændig
Stat inden det tyske Rige.
Senatets Medlemmer vælges af Biirgersehaft, dog efter en saadan Modus,
at ogsaa Senatet selv över betydelig Indflydelse paa Valget.
Den nye Forfatning er. udenfor Reglerne om Legislaturens Sammensætning,
hvilke secs at give de almindelige Valg större Indflydelse end forhen havdes,
kun lidet forskjellig fra den ældre. Dog have enkelle Bestemnielser et mere
liberalt Præg. Saaledes vare de tidligere for Valg af Forvaltniugsdeputationernes
borgerlige Medlemmer gjældende Bestemmelser temmelig ufuldkomne, idet
Deputationen i Vakaneetilfælde selv opgjorde en Liste paa tre Personer, hvoraf
Biirgersehaft havde at udsöge en. Der klagedes över at Förvaltningen lierved
kom til faktisk at supplere sig selv. og at dette ofte skede fra en temmelig
indskrænket Kreds tildels efter Familiehensyn og deslige. I den nye Forfatning
blev efter megen Debat forordnet, at der paa den Biirgersehaft foreheggendes
Liste kan af en fast Btirgersehaftskomite (det saakaldte Biirgeraussehusz)
opföres et fjerde Navn.
Blandt Gjenstande, som i det forlöbne Aar lier have været undergivne
megen Diskussion inden Sömandskredse, var Spörgsmaalet. om Kommandoordene
for Skibes Styring bör forandres saaledes, at »Styrbord» og »Bagbord» komme
til at angive den Side, til hvilken Fartöiets Boug skal dreies, istedetfor som
hidtil den modsatte. Allerede i mange Aar har Sägen været ventileret i Tyskland;
og paa de nautiske Foreningers Kongres (Vereiustag) i Berlin i 1875
besluttedes et Andragende til Kigskantslerembedet om at der maatte træffes
Overenskomst med fremmede Magter i den angivne Retning. Der skal ogsaa
i denne Anledning være gjort Forespörgsler navnlig hos den britiske Regjering,
som dog fandtes uvillig til at indgaa paa saadan Förändring, blandt andet
fordi en Mængde engelske og skotske mindre Fartoier endnu ere forsynede
med Rorpinde og derfor egne sig bedst til at beholde den gamle Kommando.
Paa Foreningernes Mode i Berlin ifjor blev Spörgsmaalet igjen undergivet en
temmelig omfattende Behandling, og til Fordel for Förändringen paaberaabtes
blandt andet Sveriges Kxempel. idet man ncmlig gik ud fra at man der havde
antaget den nye Kommando ikke alene for Krigsmarinen (som anordnet ved
Kongelig Ordre af 18de Marts 1872) men ogsaa i Handelsmannen. Rigtignok
erkjendtes, at efter flere svenske Skibsföreres Förklaring benyttede de endnu
den gamle Methode: men dette opfattedes i Almindelighed kun som Bevis for
hvor vanskeligt det var i Praxis at gjennemföre den nye Regel. Man kom
til det Resultat, at Förändringen burde antages og i Förbindelse dermed Bestemmelse
træffes om saadan Indretning af Rattet, at ogsaa det dreies til den
Side, hvorhen Skibet skal gaa.j Man fandt derhos vistnok endnu, at Forholdet
burde söges ordnet ved international Overenskomst: men man mente dog tillige,
at der ikke burde ventes, indtil en saadan kom istand. Da denne sidste Del
af Beslutningen, som vandt en betydelig Majoritet, dog kun antages af Vedkommende
i deres personlige Egenskab og ikke paa de af dem repræsenterede
Foreningers Vegne, bleve disse derpaa opfordrede til at sanktionere samme, men
ved den saaledes senere stedfundne nye Förhandling inden Lokaltbreningerne
viste sig stor Meningsforskjel, og tolv af disse r^oreninger, blandt dem Hamburgs,
stemmede imod, medens kun sex bifaldt Beslutningen. Paa Foreningernes