Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

194
deraf 80 ifölge almindelige Valg af Hamburgs Borgere, 40 vælges af Grundeierne
og 40 af dem, der ere eller have været Dommere eller Medlemmer af
forskjellige Dævute höiere Embedsværk eller Handels- eller Gewerbekammeret.
De nærmere Bestemmelser forbeholdtes Valgloven, som senere kom istand og
ifölge hvilken blandt Andet ere udelukkede de, som ikke have naaet 25 Åars
Ålder og tillige, som ovenfor bemærket, de der ikke have betalt forfalden Indkomstskat.
Por de almindelige Valg er Staten dolt i 40 Valgdistrikter, medens
Byen med Forstad og Vororte har 20saadanne for Grundeiervalgene. Af hine
40 have 28 hver fra 9,000—12,000 Indvaanere samt otte og fire respektive
noget över eller under bemeldte Tal. I Grundeiervalgdistrikterne vakler Antallet
mellem 400 og 700.
Den lovgivende Magt — hvortil ogsaa hörer Beskatnings- og Bevilgningsmyndighed,
Ret til Optagelse af Laan, Salg af Statsgods m. m. — udöves i
Fælleskab af Burgerschaft og det af 18 Medlemmer bestaaende Senat. Hvis
Senat og Burgerschaft ere uenige om en under den lovgivende Magt hörende
Gjenstand, kan enhver af dem begjære Udnævn^elsen af en Deputation, bestaaende
for en Trediedel af Senatsmedlemmer og for Resten af Burgerschaftsmedlemmer,
til at raadslaa om Mæglingsforslag og derpaa afgive Indberetning.
Hvis man endda ikke bliver enig, skal efter Omstændighederne Sägen enten
forelægges Rigsretten eller henstaa indtil videre, eller endelig den kan, hvis
man paa begge Sider flnder, at den ikke uden Skade for det Offentlige tor saaledes
henstaa, og der ikke handles om Förändring i Statsforfatningen selv eller
af Lovbestemmelser , hvorved Senats og Bilrgerschafts Rettigheder fastsættes,
henvises til en anden Deputation, bestaaende af et lige Antal, i Regelen 8,
Medlemmer fra hver Part, og denne har da inden en vis kort Tid i hemmelig
Session endelig at afgjöre Tvisten. Hvis det ikke lykkes at tilveiebringe en
Majoritet, udvælges ved Lodtrækning en Subkoinmission af 5 Medlemmer, hvis
Majoritet derpaa afgjör de Punkter, hvorom Deputationen ikke kunde enes.
De ber nævnte Regler fandtes ogsaa i det Væsentlige i den ældre Forfatning,
og Stridigheder mellem Senat og Burgerschaft have hidtil været hyppige,
saa at man ikke sjelden har tyet ialfald til den her först omtalte mæglende
Kommisson. Saaledes kom det nylig dertil i Anledning af en Strid om Pensioner
for en Del til Politiet hörende udtjente Embedsmænd og Betjente. Man
har nemlig i Hamburg, ligesom i Norge, ikke trods mangeaarige Bestræbelser
været saa heldig at faa istand en Pensionslov, og man er saaledes ligesom der
udsat for at komme ind i smaalige og personlige Diskussioner. Dog ere Tendenserne
ofte forskjellige; saaledes vil Burgerschaft i det berörte Tilfælde have
Pensionerne stillede höiere end Senatet vil gaa ind paa.
Det vil ällerede af det her Anförto sees, at man i den lille hamburgske
Republik ingenlunde har parlamentarisk Regjering. Iugen Senator viger sin
Pläds for en Majoritet inden Legislaturen, han er ikke alene udnævnt for Livstid
— hvilket Valg han ikke engang uden Straf kan afslaa — men han er
derhos i Regelen uberettiget til at begjære Afsked, förend han har fungoret
i det Mindste i sex Aar. Han kan ikke heller indvælges i Legislaturen. Dog
har man ikke anseet fornödent at forbyde Senatorerne at mode frem personlig
i denne. Senatet kan nemlig sende Kommissærer — Senatorer eller Andre —
til Deltagelse i Biirgerschafts Forhandlinger, og denne Ret benyttes hyppigen.
Ogsaa er ifölge den nye Konstitution Senatet, hvis Onske derom udtales af
Burgerschaft, pligtigt at sende Kommissærer til samme, naar der skal forhandles
om Senatsforslag.
Senatet er i Besiddelse af den udövende Magt, og de enkelte Senatorer
ere stillede i Spidsen for de forskjellige Förvaltningen de administrative saakaldte