Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

193
Revisionstribunal Rigsretten i Leipzig, hvis Medlemmer udnævnes af Keisercn
efter Forslag af Bundesrath. De Domstole, som i Henbold til denne Lovgivning
oprettedes i Hamburg, vare 1) Overlandsrettcn, fælles for de tre Hansestæder
og bestaaende af tre Senater; 2) en Landsret med tre Civilkanmiere,
tre Kammere for Handelssager (senere foröget til fire), to Undersögelsesdomuiere
og to Strafkammere; 3) en Amtsret med fem Afdelninger (nylig bestemt forfleret
til 6) for civile og to for Strafsager. samt en Afdeling for Konkurser
og Rekvisitioner i Civilsager m. ni. og en for Rekvisitioner i Strafsager. Hedens
enhver af de overordnede Domstoles Senater og Kammere havc flere Medlemmer,
fungerer kun en Knkeltdommer i bvert af Amtsrettens Kamre, dog
saaledes at han i Strafsager har to Laugrettesmænd (»Schöffen») til Meddonimere.
Jury haves ved Landsrettens Strafkammere for Behandlingen af de betydeligere
Kriminalsager, Domstolen præsideredes da af en Overlandsretsdominer,
medens dens övrige Medlemmer ere Landsretsdommere. Landsrettens Handelskammere
oprettedes i Kraft af Retsforfatningslovens g 100, som gav enhver Forbundsstats
Justitsforvaltning Adgang dertil, naar den finder at det behöves. ved
hvilken Bestenimelse. som i sin Tid med nogen Vanskelighed blev sat igjenneui
under Lovens Behandling i Rigsdagen, Hamburg sparedes for den 1'leinpe at
se sin lioitagtede og populære Ilandelsgerieht ophævet uden at erstattcs af
nogenlunde ligeartede Institutioner. Hvert Kaminer for Handelssager bestaar
af en præsiderende Landsretsdommer og to liandels- eller sufartskyndige Mænd.
Foruden disse er der ogsaa i Förbindelse med Landsretten et Burean for Optagclse
af Söforklaringcr.
Spörgsmaalet om, hvorledes der skulde forlioldes med Seeamtets Forretninger
efter Ophævelsen af Handelsretten. under hvis Præsidents Ledelse det
först stilledes efter Tdstedelsen af Rigsloven af 1877 om Söulykker, har hcr
været Gjenstand for megen Diskussion, idet man lægger Vægt paa. at der bringes
störst mulig Sökyndighed tilstede i samme, og mange önske at det bringes
i Förbindelse ined Deputationen for Handel og Söfart. Sägen er ikke endnu
afsluttet. Overcnsstemniende med Rigsloven præsideredes Seeamtet af en Lovkyndig.
for Nærværende et Medlem af Amtsretten.
Da alle de ældre Domstole ophörte. maatte man, for at ikke de for samme
verserende og altsaa ifölge den tidligere 1'roeesorden indledede Säger, — deri-
Uandt Fallitter og Konkurser — skulde gaa istaa, paalægge særskilte Afdelninger
saavel af Lands- som af Amtsretten at ovcrtage disse og bringe dem
til Afgjörelse.
Forresten maa det erkjendes, at de nye Justitslove, trods deres mange
Fortrin, ikke ere blevne niodtagne som et ublandet Gode, fornemmelig klages
över de höie Retsgcbyrer under den nye Civilproces, medens dcrhos alligevel
Udgifterne for den Hamburgske Statskasse stege betydeligt.
Ved Retsforfatningsloven traadte en betydelig Del af Hamburgs i Aaret
1860 vedtagne Statsforfatning ud af Virksomhed, saaledes bortfaldt dens 7de
Afsnit, hvis Överskrift var »die Rechtspflege». Og dertil kom, at ogsaa Grundlaget
for den lovgivende Forsamling, det saakaldte Biirgerschafts, Sammensætning
blev afficeret, fordi den for en Del bestod af Mænd, som repræsenterede
de gamle Domstole. Af Burgerschafts 192 Medlemmer vare nemlig 60 valgte
af Domstolene og en Del höiore administrative Embedsværk og Autoriteter, medens
84 vare udgaaede af saakaldte almindelige Valg og 48 af Grundeiervalg. Det
fandtes under disse Omstændigheder bedst at underkaste Forfatningen i det Hele
en Revision, en saadan kom ogsaa istand og publiceredes den 13 Oktober 1879.
Ifölge denne, som bestcmtes at skulle træde i Kvaft senest i den förste Uge
af Marts d. A., bestaar den lovgivende Forsamling nu kun af 160 Medlemmer,
Ber. om Handel o. Sjöfart.
13