Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

191
dre, Industridrivende, hvis Interesser ömfindtlig beröres ved Afspærringen, bar
en Agitation været sat iværk i den antydede Retning, den ofientlige Mening
kom ogsaa forsaavidt i Bovægelse, at Spörgsmaalet om Tilslutning eller Ikke-
Tilslutning blev opstillet som det Væsentligste under de nye stedfundne Diskussioner
vedkommende Valget til den nye legislative Forsamling her. Det viste
sig dog, at Ikke-Tilslutning endnu har en stærk Majoritet for sig, idet man,
skjönt utilfreds med det Bestaaende, ingenlunde er kommet paa det Rene med
at Forholdene vilde stille sig bedre efter en Förändring som den ombandlede.
Mange tro tvertiniod, at man just, efteråt Toldforeningens Baand ere blevne
saa stærkt strammede, vil være saameget bedre tjent med at holde sig udenfor.
For de Flestes Tanke synes det at staa som noget Sikkert, at Indlemmelse i
Toldgebetet vilde skade Hamburgs Verdenshandel og svække dets Evno til i
denne at konkurrere med udenlandske Havne som London, Antverpen og Amsterdam,
samt at saaledes endog det, der gik tilspilde for Hamburg, ikke engang
vilde komme andre tyske Stæder tilgode men ogsaa tabes for Tyskland.
Karakteristisk er den herskende Frygt for de med Toldbehandling forbundne
Ulemper og »Plagerier»; man forsikrer, at Varernes frie Bevægelse vilde hindres
og de nödvendige Manipulationer for at gjöre dem skikkede for Markedet
besværliggjöres, naar intet kunde besörges uden Toldbetjentes Tilladelse og Tilsyn.
Vistnok vilde frie Entrepots kunne oprettes og i det Hele Indretninger
træffes. ligesom paa nævnte Steder, for Lettelse af MellemhandeleD, men man
frygter for de overordeutlige Tab, som vilde opstaa ved do nu över Byen spredto
Pakhuses Synken i Værdi, og for de ligeledes umaadelige Udgifter, som Oprettelsen
af de nye Huse og Etablissementer vilde foranledigc. Paa den anden
Side er det vistnok uuægteligt, at den her hyppigt udtalte Anskuelse, at Hamburgs
Förbliven udenfor Toldgebetet er nyttig ikke alene for Hamburgerne
men ogsaa for Riget, kun i meget ringe Grad deles af de andre Tyskere, samt
at disse Sidste have Magten i sin Haand. Rigsgrundloven forbyder Iudlemmelsen
af Hansestæderne saalænge disse ikke selv begjsere den, men foruden det
indirekte Middel, som haves i Evnen til at skrue det ovennævnte Aversum
yderligere op, er der den Omstamdighed, at Rigsforfatningen kan blive forandret,
ligesom ogsaa den at samme Grundlov ialfald ikke bestemmer noget om
det med Hamburg sammenbyggede Altona.
Det tor forövrigt erkjendes, at den blandt de mindre Industridrivende og
Arbeiderne her allcrede i længere Tid herskende Träng endnu kun i riuge
Grad er formindsket, men det Samme maa ogsaa, og vel endog i höiero Grad,
siges om de hinsides Toldlinieu liggende Naboprovindser. De sörgeligste Tegn
paa Nöd saavelsom Forvildelse ere i den nu tilendegaaende Vinter komne ideligen
i Dagen; Sværme af yderst tramgende Haandværksgeseller, Betlere og Vagabonder
droge omkring; og man har i flere Byer — hvoriblandt Nabostaden
Wandsbeck — sogt at lindro Ondet ved Foreninger, hvis Öiemed er at beskytte
de Enkelte mod Betleriet, medens der ydes de Gjennemdragende til Xödtörft
af dertil ansatte Personer. Den i min sidste Aarsberctning omtalte Overfyldelse
af herværende Fængsler er ikke længer nu tilstede. ialfald ikke i samme
forskrækkelige Grad, men dette er kun — eller ialfald væsentligen — en Fölge
af, at de da under Bygning værende Fængselsetablissementcr, og navnligen det
storartede Centralfængsel i Fublsbuttel, bleve færdigo og tagne i Brug.
Ligesom Fængselsvæsenets Ordning har bragt betydelige nye Udgifter paa
Budgettet, ere ogsaa Hamburgs Fattigudgifter stærkt stegne i de senere Aar.
I Budgettet for iaar blev en Merfordring af omtrent 92.000 Mark mod ifjor
paa en enkelt Post (den ene Fattiganstalt, hvis Udgifter i 1874 ansloges til