Berättelser om handel och sjöfart år 1879 från de förenade rikenas ...

189
faldent, da Yalget udskreves. Denne Skat indbragte i 1873 og 1874 aarlig
mer end 4 Millioner Mark, sank senere noget og gik endog i 1876 ned til
3,747,000 Mark, men er siden igjen steget noget, saa at den i hvert af de
to sidste Aar indbragte över 3 8 /,0 Millioner, dog maa den i det Hele siden
1877 betragtes som omtrent stationær. Regner man pro persona, kommer man
endog til det Resultat, at den i 1879 bar indbragt mindre end i mange Aar
har været Tilfældet, nemlig kun omtrent 9 Mark pr Hoved, efter i Aaret
1873 at have givet ll s /n i 1874 11, i 1875 10 75, senere altid noget under
10, saaledes i 1878 omtrent 9 l /t; og det bar i Henhold hertil været paastaaet.
at Indvaanernes Gjennenisnitsindtægt i de sidste sex Aar er gaaet ned över
20 p. Ct. Som bekjendt ranimer Indkomstskatten ikke ber andre end dem. som
have en Aarsindtægt af mer end 600 Mark og den begynder ved denne Grændse
lempelig. nemlig med s /5 P- C t, for derefter at stige efterhaanden indtil 3 p. Ct.
naar Indtægten er 10,000 eller höiere. Ingen Forskjel gjöres med Hensyn til
Maaden, hvorpaa Indkomsten erhvervea, saa at de, der kun leve af Renter,
ikke medtages stærkere end de, som kun have personligt Arbeide at stole paa:
Formuerne selv beskattes ikke heller. Om Vedkommende har Faruilie at forsörge
er noget hvortil Hensyn tages, men dog kun i ringe Grad. Videre er
her den Særegenhed, at kun Personer, ikke Firmaer eller Aktieselskaber som
saadanne, betale Indkomstskat, bvormed altsaa alle Dividender af Aktier tilhörende
Folk, som have mindre end 600 Mark aarlig Indtægt eller som ikke bo
her. gaa frie. Det Krontrolmiddel, som ligger i Bankinstituter og andre större
Aktieselskaber» Offentlighed, maa saaledes ogsaa undværes, til samme Tid som
det dog almindelig antages, at den her gjældende Methode, ifölge hvilken Yedkommendes
egen Angivelse danner Hovedgrundlaget for Ansættelsen til Skat,
ikke har fört til större, men snarere mindre Besvigelser, end det andetsteds befulgte
Liguingssystem. Det sees imidlertid. at her saaledes ikke mangler Anledning
til uden uretfærdigt Tryk at gjöre Indkomstskatten mer
for Staten end den nu er.
indbringende
Medens Indkomstskatten ifölge det öven Anförte i den sidste Tid har tabt
sin Spænstighed saavidt at den ikke viser Tilböielighed til at yde mer end Indtil.
medmindre Lovgivningen forandres, kan det Samme konstateres om Grundskatten
forsaavidt angaar de sidste Par Aar; idet Leieværdien, sona danner
Grundlaget for samme, ikke i dem har bævet sig, ialfald ikke for de bedre
Boliger. Den overordentlige og for den hvert Aar med 10 ä 12,000 Mennesker
voxende Befolknings Krav mer end tilstrækkelige Bygningsvirksombed er
nemlig nu, som ovenfor anfört, i betydelig Grad aftaget. Ved Udgangen af
1879 henstod i Byen Hamburg med Forstad af de i det Hele forhaandenværende
75,500 Husleiligheder næsten 4,000 ledige, og af 27,400 i de saakaldte Vororte
næsten 2,800, saa at i Byen med Forstad og Vororte omtrent 6 V, P- Ct
stode tomme. Leien var da ogsaa gaaet ned; og en Mængde Tvangsalg have
fundet Sted. Det maa dog bemferkes, at istedetfor at ber tidligere især var
Överflöd paa de mere luxurieuse og kostbare Boliger er i de seneste Aar indtraadt
saadan Förändring, at lier nu især findes mer end der behöves af de
ringe og tarvelige; i 1878 være saaledes ledige ikke mindre end 2,250 i Byen,
F'orstaden og Vororte til en Leie af ikke över 300 M.
Grundskatten fremhæver sig dog forsaavidt fra den förnævnte Skat, at
den, naar man ser tilbage över et Tidsrum af endel Aar, finder at have taget
et ret mærkeligt Opsving. I 1870 indbragte den 3 3 /4 Millioner men i 1879
6,340,000, i hint Aar omtrent 11 1/2 pro persona, i dette næsten 15. Konsumtionsafgiften,
som i 1878 indbragte M. 1,909,000, ydede i 1879 M. 1,940,400.
Deklarationsafgiften, den Kontrolafgift, som nu hæves af indförte Varers Værd