Spejdernyt nr 4 2006 - Danske Baptisters Spejderkorps

Når spejderarbejdet er et bi-job…
Fakta om Morten Kofoed
Kreds: Herlev
Alder: 35 år
Profession: Er de næste 2½ år udsendt
af Baptistkirken i Danmark som konsulent
i den tredje verden med udgangspunkt i
Burundi i det centrale Afrika.
Der vil igennem de næste par år løbende
komme beretninger fra Mortens arbejde i
Spejdernyt.
For dig er spejderarbejde sandsynligvis noget med
natur, bål og primitivt lejrliv. Det er det for så vidt
også i Burundi. Men her byder dagligdagen på
båltænding, primitiv overnatning på tynde underlag
og et liv ude i naturen. Det kan være godt nok, men
til tider også meget hårdt, når man som andre børn
og unge gerne vil gå i skole, uddanne sig og have et
liv med sjov og ballade…
Spejderarbejde som vi kender det – og så alligevel
ikke..
Spejderarbejdet i Burundi har en del ligheder med
det spejderarbejde du kender fra de ugentlig møder.
Der synges (og danses) også, der høres om Jesus, der
laves orienteringsløb og andre af de aktiviteter du
kender. Men på nogle områder adskiller spejderarbejdet
sig også en del.
Mange steder har man fx landbrugsaktiviteter, hvor
spejderne er fælles om at dyrke et stykke jord.
Spejderne har måske nogle dyr – typisk geder.
Spejderne mødes en gang eller to om ugen for
enten at så nye afgrøder, luge markerne, høste eller
på anden måde passe jorden. De afgrøder spejderne
dyrker, er fx majs, bønner, kål, kartofler eller korn.
Dem kender du nok fra Danmark. Derudover dyrker de
noget der hedder søde kartofler og maniok. Spørger
du mig, så smager de ikke særligt godt, men heldigvis
kan børn i Burundi godt li begge dele. Maniokken
skal først lægges i vand for at trække et meget bittert
smagsstof ud, derefter skal det tørres og så skal det
males til mel og blandes med noget vand, inden det
kan spises.
Bi-job
På nogle spejdercentre er der også andre aktiviteter.
Nogle steder har man symaskiner og kan dermed sy
tøj, der kan sælges på markedet eller man kan mod
betaling sy for andre. På et spejdercenter der hedder
Rubura møder jeg Vianney, der udover at være præst i
den lokale baptistkirke også er meget aktiv spejder.
- Om spejderarbejdet i Burundi
Vianney har sammen med de øvrige spejdere i mange
år haft bier. De har lavet nogle ganske primitive
bistader ud af bananblade og andet godt. De tilser så
jævnligt de primitive bistader og tømmer dem for honning
og bivoks. Honningen tilvirker de og sælger på
det lokale marked og voksen laver de lys af de også
sælger. Spejderne på spejdercentret er beskæftiget
med dette. Bi-avl er en rigtig god spejderaktivitet,
da piger og drenge kan være fælles om denne
aktivitet og det ikke kræver en hel masse oplæring i
at lave honning. - Dog skal man lige lære ikke at blive
stukket af bierne, der godt kan være utilfredse med at
nogen kommer og tager deres honning – lidt ligesom i
kender det fra Peter Plys…
fremtiden
Vianney er rigtig glad for biavlen, men ønsker sig dog
nogle rigtigt moderne bistader, som vi kender dem i
Danmark og så ønsker han sig en maskine, der kan
slynge honningen, således at de kan sælge den for
en højere pris og hjælpe flere spejderes familier med
mad, medicin og andre fornødenheder.
Jeg fortæller Vianney, at jeg ikke kan love at hjælpe
ham lige umiddelbart med hans ønsker, men foreslår
ham, at spejderne selv begynder at spare op til de
nye bistader og maskinen til forarbejdning af honningen
og så vil jeg se om jeg også kan finde ud af
nogle penge til projektet og så skal han nok høre fra
mig igen.
Med en velsmagende krukke honning under armen
tager jeg hjem fra Rubura efter et rigtigt dejligt besøg.
På vejen hjem glæder jeg mig over at være del af
en verdensomspændende spejderbevægelse, der har
meget til fælles og hvor man med få midler kan være
med til at hjælpe hinanden.. Jeg håber således, at
Vianney får sparet op til nye bistader og jeg får fundet
nogle penge til en ny maskine.
Morten Kofoed, Burundi
1
Foto: Morten Kofoed