Spejdernyt nr 4 2006 - Danske Baptisters Spejderkorps

SPEJDER
Nyt
Nr. 4 · september/oktober 2006
Spejder for fuld skrue
Blad for spejdere, forældre og førere i Danske Baptisters Spejderkorps

Side 8-11:
Her finder du beretninger
fra årets sommerlejre og
ture fra nogle af kredsene
rundt om i landet.
Side 12 – 13:
På disse sider har korpsets
nye Rolandspejdere skrevet
om, hvordan det var at være
på Rolandlejr i 2006.
Side 16 – 17:
Det er blevet tid til årets
Spejderhjælp og her finder
du historien om en af de
drenge, som du kan være
med til at hjælpe, når du
tjener penge til Spejderhjælpen.
Spejdernyt
Udgives af
Danske Baptisters Spejderkorps
Korpskontor: Kontortid:
Gl. Gugvej 21 Mandag: 15-18
9000 Aalborg Tirsdag og onsdag: 11-15
Tlf: 9816 6250 Torsdag: Lukket
Fax: 9811 6850 Fredag: 11-15
Email: dbs@dbs.dk
Web-site: www.dbs.dk
Ansvarshavende redaktører:
Mikkel Nilsson og Annette Juel Jensen,
Louis Pios Gade 21 st. th., 2450 Kbh. SV.
Tlf. 3331 1514,
Email: spejdernyt@dbs.dk
Redaktionens medlemmer:
Maria Christensen, Sæby (mc@dbs.dk)
Jeanette Andersen, Aalborg 1. (jeanette@dbs.dk)
Anne Bundgaard Nielsen, Tølløse
(annebundgaard@dbs.dk)
Foto: Maria Christensen
Spot på Spejdernyt
Sommerferien er slut
og det daglige spejderarbejde er i gang igen. Du har
måske været på den bedste sommerlejr nogensinde og
tænker, hvordan skal jeg klare et helt spejderår før jeg
igen skal på sommerlejr. I dette nummer af Spejdernyt
kan du bl.a. læse om, hvordan du laver spejderarbejde
for fuld skrue hele året.
Du kan også læse om, hvordan spejderne i Burundi
laver spejderarbejde for fuld skrue. Det er på mange
måder noget helt andet end spejderarbejdet i Danmark.
Når du læser bladet vil du formentlig også opdage, at
der er flere jobs ledige i Spejdernyts redaktion, så har
du mod på at være med til at forme Spejdernyt, så
send os en mail.
God fornøjelse med dit Spejdernyt!
Annette Juel Jensen og Mikkel Nilsson
redaktører
Deadline: 8. oktober for SN0506 og 26. november
for SN0107. Artikler fra Spejdernyt må
gerne citeres, når blot kildeangivelse er påført.
Illustrationer og fotos må kun benyttes efter
forudgående aftale med redaktørerne. Redaktionen
forbeholder sig ret til at redigere i indsendt
materiale. Indlæg og artikler i Spejdernyt
afspejler ikke nødvendigvis korpsets holdninger.
Forsidefoto: Lyngby sommerlejr, Lyngby kreds
ISSN-nummer: 1601-944X
Layout, repro og tryk: TrykBureauet A/S, Herlev
INDhoLD:
Det sker .............................................................3
Sjov med Dobo..................................................4
Trop amok..........................................................6
Silkeborgtur .......................................................8
Hvidovrelejr........................................................9
Lyngbylejr......................................................... 10
Aalborg 2. og Østhimmerlandlejr .....................11
Roland 06 ........................................................ 12
Spejderhjælp.................................................... 14
Spejderandagt ................................................. 16
Hilsen fra Burundi............................................ 17
Gilwell .............................................................. 18
Tro&Spejder ..................................................... 19
Tema: Spejder for fuld skrue...........................20
Chefklummen...................................................22
Opslagstavlen ..................................................23
Rygsækken ......................................................24

DetSker
-for dig og din patrulje
Så fejder vi igen
Kære trop- og gruppespejdere. Så er det blevet tid til at finpudse
spejderfærdighederne. Næste år skal vi nemlig have fejde, hvor landets
absolut bedste patruljer kåres. Da det næste år er spejderbevægelsen
100 års jubilæum skal vi naturligvis have en jubilæumsfejde, hvor vi ser
tilbage på spejderbevægelsens første 100 år.
Reservér allerede nu følgende datoer:
Lørdag d.10. marts, hvor der afholdes en opstartsdag to steder i landet.
Søndag d.10. juni holder alle kredse spejdergudstjeneste.
Onsdag d. 1. august er der Sunrise, hvor alle spejdere i hele verden
skal se solen stå op. Læs mere om dette på www.spejderne.dk.
Fredag d.5. - søndag d.7.oktober er der fejdeafslutning på Øksedal.
Følg med i næste nummer af Spejdernyt for at se,
hvordan din patrulje kan blive tilmeldt.
Hilsen Fejdeudvalget
SpejderjournaliSter SøgeS
Er du god til at fortælle historier? Kan du li’ at snakke med
andre om alt muligt?
Synes du, at fristil er det bedste i skolen? Så kan det være, at du er
en af Spejdernyts nye spejderjournalister.
Vi vil meget gerne have nogle spejderjournalister i alderen 8 til 15 år. Det er ikke meningen, at
du skal skrive noget til alle numrene af Spejdernyt, men det er planen, at du kan sende lidt til
os, når du finder en rigtig god historie, der bare må skrives. Det eneste du skal gøre, er at skrive
til Spejdernyts e-mail (spejdernyt@dbs.dk), og sige, at du har lyst til at skrive til os en gang i
mellem. Så er du blevet en af vores nye spejderjournalister. Det kan godt være, at vi så også en
gang i mellem skriver til dig for at høre, om du har lyst til at skrive noget til et bestemt nummer,
men det er helt op til dig selv, hvor meget du vil skrive til os – og du kan altid melde fra igen,
hvis du ikke længere har lyst.
Skriv til os, vi glæder os til at høre fra dig!
Spejderhilsen
Spejdernyts redaktion
patruljen i lejr
Så har du og din patrulje muligheden for
at komme til Øksedal på patruljeweekend.
Det sker d. 22. – 24. september, hvor der
vil være åbent på Øksedal. Der er mulighed
for at deltage i morgensamlinger og lejrbål,
mens I selv står for resten af programmet.
I skal også selv sørge for mad og transport.
Yderligere info i træningsfolderen eller
ved henvendelse til Søren Jacobsen
98163437/51903091 el. sj@dbs.dk.
Foto: Mikkel Nilsson

Illustrationer: Jakob Kramer og Rikke Bredahl

Illustrationer: Rikke Bredahl og Søren Jacobsen
Trop Amok
En lille sjov opgave,
hvor mange 9-taller er der i
talrækken 1-100?
Se resultatet nederst på næste siden
Nedenfor ses 12 tændstikker
som danner 4 firkanter. Flyt nu
to at tændstikkerne så du får syv
kvadrater. Du kan jo selv prøve at
lave andre opgaver ligesom denne,
og udfordre andre.
Resultatet ses på næste side
Så er sommeren ovre, og vi skal alle tilbage til skolen,
arbejdet eller bare hverdagen. Men mon ikke lidt sjov
og gådefuldhed kan få enhver hverdag til at blive lidt
sjovere. Du kan jo udfordre dine venner.

hajernes forunderlige verden, vidste du….
At den meget farlige store hvide haj, som kan blive op til 6 meter, kun
har en hjerne på størrelse med din ene finger.
At hajer ikke kan svømme baglæns.
At hajer er farveblinde, men derimod har de en meget god lugtesans,
de kan lugte noget som er flere kilometer væk.
hvilket tal
mangler i rækken:
4-2-7-5-4-6-6-6-5-7-8-4-?
hvilket bogstav mangler:
C-D-J-E-F-J-G-h-J-?
Resultater nedenfor
svar:
Resultat af antal 9-taller fra 1-100: der er 20 stk.
(9-19-29-39-49-59-69-79-89-90-91-92-93-94-95-96-97-98-99)
Resultatet af tændstik-opgaven fra forrige side:
Resultater til tal og bogstav legene ovenfor:
Det tal som mangler er 8, da der er 3 talserier, men den som man skal kigge på
er den første som stiger med 1 og springer 2 over - 4-5-6-7-8.
Bogstavet er I, da det er i alfabetisk orden og bare med et J i mellem hver anden.
(mc@dbs.dk)

Foto: Silkeborg
Klatretur i Ry
Lørdag d. 3. juni
til søndag d. 4.
juni var Silkeborg
kreds på tur i Ry.
Vi mødtes om
formiddagen nogle
kilometer udenfor
Ry. Vi fik vores
fællesgrej spændt
fast på taskerne, og så begyndte vi ellers at gå. Vi
fik gået en kilometers vej før nogen af os begyndte
at blive trætte. Men vi holdt ud! Da vi så havde gået
endnu en kilometer kunne man høre vores maver
rumle på kilometers afstand, så vi satte os ned og
fik noget i skrutten, men det gik ikke helt nemt for
der var en af drengene, der spildte yoghurt ud over
Rebeccas liggeunderlag og sovepose. Avdr.
Da hvilet var
overstået og der
ikke var flere
yoghurtrester
drog vi atter af
sted. Vi gik og
gik, men tog ikke
flere pauser før vi
kom til klatremasten.
Vores førere
gik først forbi den
som om vi skulle
et andet sted hen,
men os kloge spejdere
kunne godt
lugte lunten. Da vi
var kommet ind til
masten stod der en
instruktør klar til at
give os klatreudstyr
på. Da den første
var kommet op i masten begyndte vi at snakke med
guiden, som hed Ralf. Vi snakkede med Ralf om alt fra
kajakroning til tøjstil og førstehåndsindtryk. Han var
meget flink! Da halvdelen havde været oppe begyndte
nogen af os at blive tissetrængende, så vi listede ind i
skoven omkring masten og gjorde hvad vi skulle gøre.
PS. Spejdernyt er det fedeste blad i verden
Oppe på toppen af
den lige godt 45
meter høje mast var
der en metalkasse,
og inde i den
metalkasse var der
til at starte med to
blokke, som man kunne skrive en hilsen i. Men det
var kun indtil den første person på toppen havde tabt
den ud i skoven! Da alle var kommet ned fra de høje
luftlag, var vi trætte efter den begivenhedsrige dag,
så vi begav os ned mod lejrpladsen, men på vejen
derned stødte vi ind i en slikbutik, og alle havde
tilfældigvis ti kroner på sig. Så vi brugte dem der!
På lejrpladsen
var det båltid,
men der var
intet brænde,
så vi gik over
og lånte noget
af roklubben.
Da vi havde
spist vores
fornemme
måltid
bestående
af kalkunbryst bagt på bålet i trylledej og bålbagte
kartofler, begyndte vi at spise vores slik og synge
nogle bålsange. Da klokken var omkring ti børstede
vi tænder, tog nattøj på og begyndte at lave vores
bivuak af to træstammer, en skraldespand, en presenning
og alle vores rygsække. Alt var klar og alle havde
lagt sig tilrette ved midnatstide.
Søndag morgen stod vi friske op, og efter et lækkert
morgenmåltid blev vi hentet af vores forældre. Inden
vi sagde farvel og god sommerferie fik vi en årsstjerne
til uniformen. Både vores førere og os spejdere synes
det var en fantastisk tur med mange gode oplevelser
og udfordringer.
Spejderhilsner fra Johanne, Rebecca og Esther
fra Silkeborg kreds.

Årets kreds
Over temaet Robin Hood tog 22 spejdere og førere til
Skjoldhytten i Allerød, hvor de 2 troppatruljer slog telt
op, mens flokken fik redt op i køjerne indenfor. Efter
etablering hyggede vi os med kage og saftevand – og
så skulle vi prøve på at sove. Det var lidt svært, for
det var så spændende med alt det der skulle ske…
men lidt søvn blev det da til og måske nogle var lidt
kede af den korte søvn, for det var…..
… op torsdag morgen kl. 7, morgenmad, flaghejsning,
morgenandagt og inspektion…. Uh, ha .. det blev godkendt
og begge troppatruljer fik vimpler, og flokken
top-point!
Troppen samlede træ til både brænde og til at få lavet
huggeplads og bålsted. Hvor var det dejligt at få lov
at lave mad over bål, men lidt kedeligt at vaske op og
gøre gryder rene… men flotte blev de!
Flokken gik i gang med at lave dragter til Robin Hood,
det var altså lidt svært at flette snore, når man kun
er 6 år, men med lidt hjælp gik det helt godt, og så
kunne der fås et x i mærkebogen.
Vores kredsfører stod for alle lejrbålene og vi fik
prøvet en masse sjove råb og sange og vi fik selv
lavet sketchs og konkurrencer… den første bålaften
tændte han bål med kun 1 tændstik… wauw…!!!
Fredag skulle vi lave bue og pil… og vi fik besøg af
vores ”spejderbedste”, som kom med hjemmebagte
kager og blev og lavede pandekager til os, som vi
spiste inden hele kredsen så Robin Hood film.
Troppen så vi ikke ret meget til fredag, for de skulle
på løb efter kort og kompas for første gang, svært,
men også sjovt. ”Jesus Team” (drengene) fandt ikke
– Hvidovre – sommerlejrtur
helt alle posterne, men gik med ud efter posterne
dagen efter. ”Flammerne” (pigerne) gik hele ruten,
så begge trop patruljer kan nu se frem til 10 km
vandreskjold – sejt!
Vejret: ja, vi oplevede lidt af hvert – sol, regn og
hagl! Det stod ned i stride strømme da vi skulle hjem
søndag eftermiddag. Forældrene kom for at hente
deres snavsede spejderbørn – og gav udtryk for, at
det havde været dejligt med sms-service hver aften,
hvor vi som førere gav en kort besked om hvordan
dagen havde været (bare en idé til andre kredse
– det er en form for forældrepleje).
Og sammenholdet i kredsen: helt i top! Vi oplevede,
at spejderne var gode til at hjælpe hinanden og tage
sig af hinanden. Så endnu en god lejr for Årets Kreds
2006 er nu omme.
På kredsens vegne
Kirsten Bøgsted
flokfører
Foto: Hvidovre

Foto: Lyngby 60
60 år er ingen alder
I mere end 60 år har der været baptistspejdere i
Lyngby, og det synes kredsen skulle fejres med manér.
Så hele sidste år og foråret i år arbejdede hele to
jubilæumsudvalg med at forberede fejringen, der dels
bestod i en fest søndag i marts, dels en meget anderledes
spejderlejr i juli, som denne artikel vil fortælle
lidt mere om.
Rejsen til Tjekkiet foregik med bus med start fredag
aften og kørsel hele natten. Lørdag morgen krydsede
vi den tjekkiske grænse og det første programpunkt
var et besøg på Theresienstadt museet. Det var en
barsk oplevelse at se en arbejdslejr fra 2. verdenskrig,
men vi fik en god snak bagefter om hvad mennesker
har gjort og gør mod hinanden, og hvordan vi kan
være med til at gøre verden til et bedre sted.
Vores “lejrplads” var et sportshotel nær byen Jicin
med patruljevis indkvartering på hotelværelser. Og
vi skulle hverken lave mad eller vaske op. Af almindelige
sommerlejraktiviteter kan nævnes lejrbål, hike og
andagter. Af de mere usædvanlige aktiviteter kan jeg
nævne hulevandring/-klat-ring, high rope
(svævebane over
10
45m dyb slugt og tovbro tilbage igen), rigtig bjergklatring
og rappelling, river rafting, sightseeing i Prag
med Jan Huus og Tycho Brahes gravsted, samt besøg
i drypstenshuler. Det var en utrolig spændende og
meget anderledes sommerlejr, men 60 år er jo også
noget at fejre :-)
PS. Ingen Lyngby lejr uden volleyball - denne gang
beach volley!
Niels Dam og
Jesper Marcher, Lyngby

Østhimmerland og Aalborg 2
på sommerlejr
Ca. 46 spejdere og
22 ledere på en lejrplads
i Thorsager på
Djursland. Lejren stod
i tempelriddernes ånd.
Derfor var det også
nødvendigt at have
en tempelridderdyst,
som kunne gøre alle, både store og små spejdere,
til veltrænede tempelriddere. De kommende riddere
gennemgik forskellige prøvelser, som blandt andet at
spise kattemad (troede de), grave huller, tage chancer
og en masse andre svære prøvelser. De bedste riddere
blev belønnet med guldbarrer, overleveret af selve
Dronning Margrethe den 2. og Prinsgemalen. De havde
desværre den dag lidt et stort tab, da de havde mistet
deres hund Baltasar - men de var ellers glade for at
være til stede!
formålet var at indsamle billeder
af de lokale seværdigheder.
For Aalborg 2.s
drengetrop blev det en
ekstra lang fotosafari.
De valgte at køre ca.
10 km længere end alle
andre, men var dog stadig
ved godt mod.
”Jernhesten”
skulle også
luftes, det
blev den på
en vel tilrettelagt
hike,
som gik rundt
i Djurslands
smukke
bakkede landskaber,
hvor
En talentkonkurrence på
højt plan blev afholdt hvor
både spejdere og ledere
fik lov til at udfolde deres
evner i underholdningsbranchen.
Alle talenterne blev fundet frem og foldet
ud i et forrygende show med sæbebobler, kravlen
igennem et kosteskaft, historie, ildshow, og en præst
der troede han kunne tage 100 driblinger med en
fodbold - men vinderen blev
Eske fra Østhimmerland og
Rasmus fra Aalborg med en
hyldest sang til deres afdøde
roulade.
Afslapning på lejrpladsen var
en god mulighed for de to
lejrpræster til at komme rundt
og snakke med spejderne.
Ikke kun om kristendom, men
også om hvordan den
enkelte spejder havde
det. Der blev blandt
andet blev svaret på
spørgsmål om hvorfor
man siger amen efter
at have bedt. De to
lejrpræster var dejlige
at have med, og gjorde
det godt.
Spejderne nød at kunne
slappe af på pladsen,
og sidde og snakke,
pjatte og hygge sig med de andre spejdere. Ikke kun
fra deres egen kreds, sidst på lejren var kredsene
blevet blandet godt sammen. Derudaf kom der masser
af stof til lejravisens kærlighedsbrevkasse (der skal
ikke nævnes nogen navne), men
det var ikke det eneste oprivende
indhold, der var i lejravisen.
Der var også dagens bommert,
hvor Eske fra Østhimmerland
præsterede at score hattrick.
Dagen efter havde hele lejren
kurs direkte mod Djurs Sommerland,
hvor der for nogen blev
brug for de medbragte badebukser,
imens andre tog imod
muligheden for at slappe af. Da
vi kom tilbage til lejren var der
en ekstra afslappet stemning, som heldigvis
forsvandt, da lejren skulle pakkes ned og alle vendte
hjem en oplevelse rigere.
Niels Corneliussen
Østhimmerland Hellum
11
Foto: Østhimmerland og Aalborg 2.

1
Roland 2006
Vi ankom til Øksedal lørdag d. 22. juli. Jeg havde virkelig glædet mig til denne lejr i
lang tid. Jeg synes virkelig, at det har været kanon godt at være af sted på Roland,
fordi der er nogle spændende udfordringer og man får en masse nye venskaber.
Den bedste oplevelse for mig på denne Rolandlejr var vores hike, selvom tingene ikke
gik som de skulle, så stod vi bare sammen fordi vi ikke ville give op. Og vi havde en
hike med masser af sjove oplevelser, så det er en af grundene til at tage af sted på
Rolandlejr næste år.
Og den anden grund er at man får nogle gode venskaber. Så tag bare af sted på
Rolandlejr næste år, hvis du fylder 15 i 2007. Du vil ikke fortryde det.
Louise, Mosbjerg
I vores patrulje Uglerne har vi et godt fællesskab.
Vi har ikke altid lige tid til opvasken, men vi når
det dog inden næste spisetid. I vores patrulje
kan vi godt lide at pjatte sammen.
Det fedeste var hiken. På
Øksedal er det fedt at være
pga., der er intet civiliseret
liv, intet tv, ingen mobiltelefon
eller radio.
Christina, Esbjerg 1.
Roland ”skal” opleves!
Wauw! Roland ha
det snart slut. De
men det har være
fået en masse ny
dem alle, når vi s
vi en masse mind
Helene, Østhimm
I dag har vi været til brandinst
Først var vi indenfor og hørte o
ild og behandler brandsår. De f
man kommer ud af et brænden
ud og så, hvor hurtigt et telt ka
at det brænder hurtigt. Vi fik o
nogle tønder med forskellige b
Sofie, Roskilde
Hvis man godt vil være en uge væk fra familien, og man vil prø
at tage et større ansvar end derhjemme, så tag på Roland.
Man kommer til at opleve noget, man aldrig vil glemme, meeee
pas nu på, der har været: Flækkede knæskaller, forstuvede fødd
næsten afsavede fingre, forstuvede næser, solstik, kvalme osv.
Men det er en oplevelse for livet. Jeg siger ikke mere.
Valdemar, Lyngby

are været så godt, men nu er
t har været hårdt og er rigtig træt,
t sjovt! Vi har lært en masse og
e venner. Kommer til at savne
kal hjem på lørdag, men så har
er.
erland Vaarst
ruktion, det var godt.
m, hvordan man slukker
ortalte også om, hvordan
de hus. Bagefter gik vi
n brænde. Vi fandt ud af,
gså lov til at slukke ild i
randslukningsmaterialer.
ve
n
er,
Torsdag eftermiddag var vi på O-løb, hvor Dennis og Valdemar vandt den gyldne
sko. Torsdag var også den dag, hvor Christine fra K1 havde fødselsdag, derfor fik
vi lagkager. Torsdag aften var der først fællesspisning, vi holdt ”gadefest”, hvor
vi skulle være far, mor, børn og bedsteforældre. Det var 3-retters menu og så
var der festaften i H.C. Andersen ”hytten”. Her var der karaoke, drinks, dans og
konkurrencer. Det var helt vildt hyggeligt. Klokken 23.30 skulle man være i sin
sovepose, det blev dog ikke helt overholdt.
Det har været en utrolig, sjov, lærerig og spændende lejr. Jeg tror, at vi alle har
haft det godt, og at vi alle har lært en masse. Det bedste har nok været fællesskabet!
Til alle fra lejren, tak for en kanon lejr. Håber at vi alle snart ses igen!
Ida, Rønne
Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvorfor jeg valgte at deltage i Roland 2006,
og hvorfor du også burde gøre det. Jeg valgte at deltage, fordi jeg manglede
udfordringer i mit spejderarbejde og fordi jeg gerne ville prøve det er med
selv at få lov til at være en del af en gruppe, hvor man selv fik lov til at
tage sine egne beslutninger, uden en fører skulle blande sig.
Jeg må nok indrømme, at vores gruppe et par gange valgte forkert, men
så blev vi bare klogere af det, og lod være med at lave den samme fejl
to gange. Vi har det rigtig godt i vores patrulje med et godt sammenhold,
hvilket jeg synes er vigtigt i en patrulje.
Når men hvis DU synes, at det lyder som noget for dig, og mangler du
udfordringer i dit daglige spejderarbejde, eller bare gerne vil møde en hel
masse søde og sjove mennesker på din egen alder, så synes jeg da helt
sikkert, at du skulle overveje at tage på Roland. Det er virkelig en oplevelse
for livet.
Ditte, K1
1
Foto: Roland

1
Spejderhjælpen
Spejderhjælpen
Vidste du, at dit korps har indgået en aftale med
Spejderhjælpen for årene 2006-08? Denne aftale
lægger op til, at hver spejder og leder i de kommende
år skal indtjene mindst kr. 40,00 til Spejderhjælpen
- prøv at regne ud, hvad det kan blive til? Det kan
blive til mange penge - og helt klart til flere penge
end der er blevet indtjent i de senere år.
Spejderhjælpen har forpligtiget sig til følgende:
• at give forslag til aktivitetsmateriale, som kan
anvendes i kampagner for at få grupperne til at
deltage i Spejderhjælpsugen.
• til at identificere et projekt for en 3-årig periode,
som hovedparten af de indsamlede midler skal
gå til.
• samt at give mulighed for korpsene til at søge
om midler til egne u-landsprojekter
og jeres korps har bl.a. forpligtiget sig til:
• At udarbejde en strategi for større indtjening
• At skabe forståelse blandt spejderne for
nødvendigheden af Spejderhjælpen
• At indrykke informationsmateriale i korpsenes blade
• At distribuere Spejderhjælpens materiale til alle
grupper
Og hvad er så fokusprojektet for de kommende
år? Spejderhjælpen vil sætte fokus på sudanesiske
flygtningebørn og –unge, der skal hjem til Sudan fra
bl.a. flygtningelejre i Kenya. Efter 25 års borgerkrig er
der indgået en fredsaftale – og Sudan har brug for,
at flygtninge vender hjem – men der er ikke meget
at vende hjem til, så derfor skal en hjælpende hånd
fra os sikre, at dagligdagen bliver lidt lettere samt
at processen med at vende hjem kan forberedes på
bedste vis.
Vi vil med de indtjente midler sikre, at der kan laves
aktiviteter for at forbedre integrationen – og for at
sikre en dialog med de børn og unge, som allerede
befinder sig i Sudan. Børnene og de unge vender
hjem til et Sudan, hvor der mangler rent vand,
mangler medicin på hospitalerne, veje, der er
ødelagte – og hvor der kun er få skoler – og de
kommer fra velfungerende flygtningelejre, så den
nye hverdag bliver meget anderledes og hård.
Vi kan med få midler gøre meget………og det har vi
besluttet, at vi vil med den nye aftale
I Spejderhjælpen håber vi, at den nye forstærkede
indsats og de nye tanker vil være med til at sætte
Spejderhjælpen i fokus – ikke kun i Spejderhjælpsugen;
men i det hele taget i de danske spejderkorps
og i opfattelsen hos vore børn og unge.
Vi ses i Spejderhjælpsugen den 16. – 24. september!
Annette Kaalund-Jørgensen
Formand for Spejderhjælpen

- det nytter noget
De ”løse” drenge
Gi’ den en ‘skalde’!
I 2005 gav hver spejder i DBS i gennemsnit 29,47 kr. Det
højeste blandt alle spejderkorpsene, men stadig et stykke
fra de 40 kr. pr. spejder, som er målet. Udover at lave nogle
fede indsamlingsaktiviteter vil jeggerne opfordre til at alle
førere giver 100 kr. hver. Måske også Spejderhjælpen kunne
kombineres med en kollekt i jeres kirke, hvor I fortæller om
Spejderhjælpen. Lad os give den en ‘skalde’ i år, så vi kan
hjælpe endnu flere flygtninge i Kenya!
Spejderhilsner Simon Skårhøj
Bestyrelsesmedlem i Spejderhjælpen
Joseph og Aleu står i rækken af de mange flygtninge, der venter på at få uddelt mad i Kakuma-lejren.
De har været på farten i mange år. ”Først tog vi fra Sudan til Etiopien på grund af krigen. Vi havde ikke
lyst til at være soldater. Så udbrød der krig i Etiopien, så vi måtte tage tilbage til Sudan. Derfra tog vi
så her til Kakuma i Kenya.”, forklarer Joseph.
Vi har ikke noget hjemland
Aleu fortsætter: ”Det kan godt være, at der er fred i Sudan. Men, hvad har vi at vende tilbage til? Vi ved
ikke, hvor vores familier er og om de overhovedet er i live. Vi har ingen uddannelse og vi har ikke lært,
hvordan man dyrker jord. Vi er arbejdsløse, forældreløse og hjemløse.”
”Ja”, afbryder Joseph: ”Vi har rejst så meget nu, at vi ikke har et bestemt sted, der er hjemme.
Kenya er ligeså meget mit hjemland, som Sudan er det!”
Midlertidigt hjem i Kakuma
Joseph og Aleu står i rækken af de mange flygtninge, der venter på at få mad. Men de står også i
rækken af de mange unge, der hverken har job, forældre, uddannelse eller hjem.
Lige nu kan de få et midlertidigt hjem i Kakuma, men på et eller andet tidspunkt, skal de vende
tilbage til Sudan, som trods alt er det land, hvor de er født. De er kun gæster i Kenya, lige meget
hvad de ellers føler.
1
Foto: Spejderhjælpen

Foto: Mikkel Nilsson og illustrationer: Therese Søegaard
1
Når vi går til kirke søndag formiddag ved vi som regel,
hvad der venter os. Alle gudstjenester er bygget op
om et program, hvori der indgår: Salmer, tekstlæsning,
bekendtgørelser, prædiken, nadver, lovsang og flere
’programpunkter’. Det varierer lidt, hvordan programmet
ser ud, alt efter hvilken slags gudstjeneste det er.
I baptistkirken er gudstjenesterne tit bygget op efter,
HVEM gudstjenesten er for? Børn, voksne eller ældre.
Til en familiegudstjeneste udelader man ofte nadveren
for at synge ekstra mange børnesange. Til Stille-Gudstjenester,
kan prædiken og salmer udelades til fordel
for fælles bøn, forbøn samt tid til fordybelse.
Hvad handler de forskellige programpunkter i gudstjenesten
om? Hvorfor gør vi, som vi gør, i baptistkirken?
Det vil vi prøve at kigge lidt nærmere på.
Denne gang ommusikken.
Salmer og musik i kirken før Jesus tid
Helt tilbage før Jesu tid, da man
fejrede de første gudstjenester,
var menigheden ikke
deltagende i gudstjenesten
på samme måde, som
man er det i dag.
Gudstjenesten var en
forestilling, man mødte op
til og overværede, ligesom et
teaterstykke. Menigheden er i dag
med til at synge salmerne som fællessange, men
dengang blev de læst op eller sunget af en præst.
Salmerne handlede ikke om alt det gode Gud gør for
os mennesker, men om hvordan man undgår at havne
i helvede og om, hvordan Gud straffer de, der ikke
følger hans ord. Ikke særlig hyggelige eller rare ting at
synge om! Du kan prøve at læse nogle af disse salmer
i Salmernes Bog i det gamle testamente. Fordi der er
en del svære ord at forstå, og det var langt fra alle,
Gudstjenester
– salmer og lovsang
der havde en bibel og kunne følge med deri, skulle
man høre nøje efter, hvad præsten læste op.
Den kristne kirke
Senere, efter Jesu liv, opstod der en anden form for
salmer, som du for eksempel kan læse i det nye testamente,
Filipperbrevet 2, 6-11. De handlede om Jesu
kærlighed, glæde og tilgivelse.
I 1500-tallet, altså for lidt over 600 år siden, begyndte
salmerne at fungere som fællessange. Komponister
skrev melodier der var lette at synge med på, og
forfattere skrev det gamle sprog om til nye vers og
forståelige ord. På denne måde blev salmerne til
noget alle kunne synge med på, og flere forstod
salmernes mening.
Nutidens kirke
I dag indeholder salmerne mange budskaber. De kan
være skrevet som Guds ord til os, eller som vores ord
til Gud. En salme kan være en bøn, en tak eller en
bekymring.
I kirkerne bliver salmerne sunget til orgelspil. Orglet
starter ligeledes gudstjenesten med et præludium (forspil)
og slutter gudstjenesten af med et postludium
(efterspil). Orglet blev bragt ind i kirken for mange
år siden, ca. 700 e.kr., da det dengang var et meget
folkeligt instrument. Ligesom for eksempel guitaren er
det i dag.
I baptistkirker synges der også salmer, men en anden
type fællessang, nemlig lovsange, har også plads.
Lovsange er moderne salmer, der består af få vers,
man gentager. Det er ofte let at forstå ordene og meningen
med sangen, til forskel for salmerne. Lovsangene
bliver som oftest sunget til klaver og/eller band,
og nogle af dem ER salmer, skrevet på nye vers og ny
melodi. Hvem ved, hvordan den næste generations
fællessange bliver?!
(therese@dbs.dk)

Når spejderarbejdet er et bi-job…
Fakta om Morten Kofoed
Kreds: Herlev
Alder: 35 år
Profession: Er de næste 2½ år udsendt
af Baptistkirken i Danmark som konsulent
i den tredje verden med udgangspunkt i
Burundi i det centrale Afrika.
Der vil igennem de næste par år løbende
komme beretninger fra Mortens arbejde i
Spejdernyt.
For dig er spejderarbejde sandsynligvis noget med
natur, bål og primitivt lejrliv. Det er det for så vidt
også i Burundi. Men her byder dagligdagen på
båltænding, primitiv overnatning på tynde underlag
og et liv ude i naturen. Det kan være godt nok, men
til tider også meget hårdt, når man som andre børn
og unge gerne vil gå i skole, uddanne sig og have et
liv med sjov og ballade…
Spejderarbejde som vi kender det – og så alligevel
ikke..
Spejderarbejdet i Burundi har en del ligheder med
det spejderarbejde du kender fra de ugentlig møder.
Der synges (og danses) også, der høres om Jesus, der
laves orienteringsløb og andre af de aktiviteter du
kender. Men på nogle områder adskiller spejderarbejdet
sig også en del.
Mange steder har man fx landbrugsaktiviteter, hvor
spejderne er fælles om at dyrke et stykke jord.
Spejderne har måske nogle dyr – typisk geder.
Spejderne mødes en gang eller to om ugen for
enten at så nye afgrøder, luge markerne, høste eller
på anden måde passe jorden. De afgrøder spejderne
dyrker, er fx majs, bønner, kål, kartofler eller korn.
Dem kender du nok fra Danmark. Derudover dyrker de
noget der hedder søde kartofler og maniok. Spørger
du mig, så smager de ikke særligt godt, men heldigvis
kan børn i Burundi godt li begge dele. Maniokken
skal først lægges i vand for at trække et meget bittert
smagsstof ud, derefter skal det tørres og så skal det
males til mel og blandes med noget vand, inden det
kan spises.
Bi-job
På nogle spejdercentre er der også andre aktiviteter.
Nogle steder har man symaskiner og kan dermed sy
tøj, der kan sælges på markedet eller man kan mod
betaling sy for andre. På et spejdercenter der hedder
Rubura møder jeg Vianney, der udover at være præst i
den lokale baptistkirke også er meget aktiv spejder.
- Om spejderarbejdet i Burundi
Vianney har sammen med de øvrige spejdere i mange
år haft bier. De har lavet nogle ganske primitive
bistader ud af bananblade og andet godt. De tilser så
jævnligt de primitive bistader og tømmer dem for honning
og bivoks. Honningen tilvirker de og sælger på
det lokale marked og voksen laver de lys af de også
sælger. Spejderne på spejdercentret er beskæftiget
med dette. Bi-avl er en rigtig god spejderaktivitet,
da piger og drenge kan være fælles om denne
aktivitet og det ikke kræver en hel masse oplæring i
at lave honning. - Dog skal man lige lære ikke at blive
stukket af bierne, der godt kan være utilfredse med at
nogen kommer og tager deres honning – lidt ligesom i
kender det fra Peter Plys…
fremtiden
Vianney er rigtig glad for biavlen, men ønsker sig dog
nogle rigtigt moderne bistader, som vi kender dem i
Danmark og så ønsker han sig en maskine, der kan
slynge honningen, således at de kan sælge den for
en højere pris og hjælpe flere spejderes familier med
mad, medicin og andre fornødenheder.
Jeg fortæller Vianney, at jeg ikke kan love at hjælpe
ham lige umiddelbart med hans ønsker, men foreslår
ham, at spejderne selv begynder at spare op til de
nye bistader og maskinen til forarbejdning af honningen
og så vil jeg se om jeg også kan finde ud af
nogle penge til projektet og så skal han nok høre fra
mig igen.
Med en velsmagende krukke honning under armen
tager jeg hjem fra Rubura efter et rigtigt dejligt besøg.
På vejen hjem glæder jeg mig over at være del af
en verdensomspændende spejderbevægelse, der har
meget til fælles og hvor man med få midler kan være
med til at hjælpe hinanden.. Jeg håber således, at
Vianney får sparet op til nye bistader og jeg får fundet
nogle penge til en ny maskine.
Morten Kofoed, Burundi
1
Foto: Morten Kofoed

Foto: Gilwell 04
1
hvor få er for få? Var der for lidt reklame? hvis man aldrig skal aflyse
– kan man så gennemføre uden deltagere? hvorfor tilmelder folk sig
ikke til tiden? Alle de spørgsmål var vi igennem inden vi valgte at
aflyse årets Gilwelllejr. Eller… udskyde den til næste år ;-)
Aflyst eller udskudt?
Erfaringer fra en Gilwelllejr, der ikke blev til noget
vil gerne
Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil lave førertræning.
Og at vi alle sammen har godt af at komme
til Øksedal, enten som deltager, i et team eller i
køkkenstaben. Hvis man skal være en god og skarp
spejderfører, så skal man slibes indimellem. Derfor vil
de fleste også gerne af sted på træning. Uanset om
man skal på sin første Brownsea, på Rolandlejr,
fællesførertræning eller Gilwell.
Kan ikke
Men man kan jo ikke det hele. Det hører man ofte
folk sige, og sådan har vi det vel alle (ellers kan man
bare læne sig tilbage og nyde, at man er almægtig…).
Mange gode idéer og flotte arrangementer er gennem
tiden ikke blevet til noget, fordi folk ikke kan det hele.
Alle prioriterer og vælger dét, der giver mest mening
og udbytte. Somme tider er det en tur for flokspejderne,
andre gange en træningsweekend, nogle
gange familiehygge i haven og en gang imellem lidt af
hvert. Sådan skal det være. Også selvom det betyder,
at der så ikke er nok deltagere til fx en Gilwelllejr.
tilmelding
Til gengæld kan det være skidt, hvis folk gerne vil
med, men er for sløve til at tilmelde sig. Det kan jo
betyde, at arrangementet bliver aflyst – og så er det
for sent at starte op igen, når de sløve begynder at
røre på sig. I år var vi ikke så bekymrede for dét. Vi
havde planlagt sådan, at vi først behøvede at kigge
på deltagerantallet et par uger efter sidste tilmeldingsfrist
(vi = stabsteamet). Op til fristen og lidt
efter denne sendte vi mails til kredsførerne, skrev på
Sladderspalten og i de forskellige nyhedsbreve. Men
vi ringede ikke personligt til de mulige deltagere - for
hvis man vil være Gilwellspejder, så skal man ville det
nok til at man kan finde oplysningerne om træningen!
aa – aflys aldrig
Jeg har altid ment, at man aldrig skal aflyse. Fordi det
spilder arbejdet med planlægningen, fordi det bliver
en skuffelse for både arrangører og de tilmeldte, og
fordi det sender et dårligt signal. Et godt arrangement
med få deltagere kan næste år gentages med endnu
større succes. Et aflyst arrangement bliver aldrig andet
end aflyst.
Hvor få er for få?
Nogle ting kræver dog en vis volumen. Det er nemt
- og bedst - at gennemføre en patruljetur, selvom det
kun bliver med én spejder (altså foruden føreren…).
Men en Gilwelllejr byder på mange øvelser i gruppedynamik,
samarbejde og personlig udvikling inden for
rammerne i en patrulje. Og det bliver ikke det samme,
når man kun er to i hver. Selvom arbejdsfordelingen
naturligvis bliver nemmere (for det meste). Der er
også elementer af konkurrence udadtil og styrkelse af
patruljen indadtil, som kun kan lade sig gøre, hvis der
er mere end én patrulje. Det var ikke tilfældet i år.
Konklusion
Vores konklusion var, at der ganske enkelt ikke var
nok, der ville begynde deres Gilwelltræning i år. Det er
ærgerligt, for vi ville godt have lavet en lejr. Omvendt
skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at alle
os i staben fint kunne bruge den uges sommersol
på noget andet. Den største ulempe er, at både stab
og deltagere havde sat en uge af netop i år. Det er
jo ikke sikkert, at alle kan på samme tid til næste
sommer.
Der er dog ikke spildt så meget energi, for programmet
var godt nok lagt, men de enkelte punkter var
ikke forberedt. Det kan nemt tages op næste gang,
og opgaverne kan deles ud på andre hænder. Så det
gælder bare om at komme i gang. Den generelle konklusion
omkring arrangementer og træninger er: Bliv
ved at lave træninger og bliv ved at tilmelde jer.
Dan Brun Petersen
Mulig lejrchef

Tro & Spejder
Fri til at le
Fri til at græde
Fri til at danse,
på din egen måde
Fri til at skabe
Fri til at elske
Fri til at være,
et lille menneske
Frihed for fuld skrue!
Dette digt fandt jeg i en gammel rodebunke, da jeg
var ved at rydde op i nogle gamle bunker med papirer.
Det var bagpå et sommerlejrhæfte fra Nordisk lejr i
Eidskog. Jeg synes digtet er super godt, og det fik mig
til at tænke over det der med friheden og at være fri.
Som der står i digtet er vi fri til, at: le, græde, danse,
skabe, elske og at være menneske. Jeg synes derfor,
det er super godt til at vise, at vi af Gud er skabt med
vores egen fri vilje.
Vi vælger selv, hvordan vi vil leve vores liv. Vi bestemmer
selv om vi vil fylde det med gode ting såsom,
at gøre noget for andre mennesker, at være et godt
forbillede, lave frivilligt arbejde, behandle andre som
du selv vil behandles, om du vil være til at stole på
og om du vil lytte til Guds ord. Dette synes jeg er
essensen af gode livsværdier og de er dermed vigtige
for et godt liv. Vi bestemmer også selv om vi vil fylde
vores liv med dårlige ting såsom, de forkerte venner,
had, løgn, ligegyldighed osv.
Det er helt op til dig, hvordan du vil leve, valget er
DIT, fordi du er skabt med din egen fri vilje. Så alt
dette afhænger af dig, der er ingen anden, der kan
vælge for dig end dig selv… om du vil være et godt
menneske, som fylder sit liv med gode værdier som
f. eks at komme i kirken, være spejderleder, lytte til
andres meninger, at have venner du kan stole på,
tænke på andre osv.
Du bestemmer selv!
(jeanette@dbs.dk)
1
Illustrationer: Søren Jacobsen
T
e
m
a
S
p
e
j
d
e
r
f
o
r
f
u
l
d
S
k
r
u
e

T
e
m
a
S
p
e
j
d
e
r
f
o
r
f
u
l
d
S
k
r
u
e
Spejder
0
for fuld
Nu er sommerferien snart forbi. Vi går ikke længere så
konsekvent rundt i sommerkjoler, bar mave og flipflop
sandaler. Hverdagen begynder så småt at ånde os
i nakken.
Der er sket meget de seneste måneder. Vi har alle
været på sommerlejr og give den som spejder for fuld
skrue i en uge med drøn på. Bentøjet er blevet luftet
på hiken. Sangtalentet og konkurrencemennesket til
lejrbålene. Samarbejdsevnen er blevet sat på prøve i
patruljen og besnøringsfærdighederne under opbygning
af lejrpladsen. Vejret har samtidigt givet os de
bedste odds for at få en god spejderoplevelse med de
klassiske udendørs spejderier i højsædet, som det jo
hører sig til.
Vi har kort sagt lige overstået årets største spejderbegivenhed
– sommerlejren! Den oplevelse som skal
være med til at bære os igennem resten af året. Særligt
den mørke vinter med sjap og slud og de kolde
vintermåneder. Det kræver drive, fantasi og gejst at
være spejder i disse måneder. Men efter en så intens
spejderoplevelse en uge i sommerferien bekræftes de
fleste af os forhåbentlig i, hvorfor vi netop bliver ved
med at være spejdere. Det handler om fællesskab,
fællessang, fælles fodslag, fælles glæde og begejstring.
Mennesker der mødes og deler spejderlivets
udfordringer og glæder med hinanden. Venners gensynsglæde
og nye bånd der knyttes. Lejrkærester der
mødes under opvasken. Beskidte og klædt i sidste års
mode fra top til tå - det er ligegyldigt. For spejder er
ikke noget man går til, det er noget man er indeni. Vi

skrue
er baptistspejdere, beskidte eller måske lidt for brede
om hofterne. Vi er fremme med de brede smilebånd
for vi er alle spejdere for fuld skrue og det er det der
batter!
Spejderlejren er altså en uge der meget præcist og
komprimeret beskriver hvad det går ud på - netop det
at være spejder.
Men hvad så resten af årets cirka 350 dage…?! Er det
så ikke et eller andet sted blot en mere eller mindre
tom og kedelig periode, hvor vi forsøger at slå tiden
ihjel med for længst umoderne morsemeldinger og
skøre aktiviteter, der bærer præg af useriøs planlægning
uden et egentligt formål…?!
Det kan det være, men sådan behøver det langt fra at
være tilfældet. Med den rette spejderånd og lidt god
planlægning er det stadig muligt, at gøre de ugentlige
spejdermøder både meningsfulde og inspirerende. Det
er vigtigt at tro på og nødvendigt at gøre sig klart.
Baden Powell gav os grundidéen, de store lejre giver
os gejsten og det glade budskab – at være spejder
kræver lyst, tid og evnen til at give noget af sig selv.
Det under vi os selv og vores spejdere at gøre os
umage med at leve op til. Vi skal vise, at det at være
spejder er fedt. At det giver mening og gør os rigere
på os selv, hinanden, samfundet og udelivet. Fra nu af
og indtil næste sommer, hvor både vejret og omgivelserne
stadig indiskutabelt gør det lettere og genialt
at være spejder for fuld skrue☺
(annebundgaard@dbs.dk)
1
Foto: Roland 06 og May-Britt V. Knudsen
T
e
m
a
S
p
e
j
d
e
r
f
o
r
f
u
l
d
S
k
r
u
e

T
e
m
a
S
p
e
j
d
e
r
f
o
r
f
u
l
d
S
k
r
u
e
Foto: Roland 06 og Peter Krogh Jacobsen
Spejder
- det er ikke for sjov
I uge 30 var jeg så heldig igen at være med til at lave
Rolandlejr. Og her blev en slags motto vist ”Det er jo
ikke for sjov vi er spejdere” – det skal siges med glimt
i øjet og et stort grin.
Spejder for
fuld skrue,
det er når
en hel
Rolandlejr knokler på for
at få alle de point de skal
på færdighedstræningen,
eller bygger meget høje
spiseborde – eller løber
alt hvad de kan for at nå til overnatningspladsen på
hiken til tiden – og selvom det er hårdt alligevel kan
skrige af grin og lige huske på, at det jo ikke er for
sjov det her. Og nej det er det jo ik´, det er for alvor.
For ellers var der jo ikke noget ved det hele.
Spejder for
fuld skrue,
det er også
som da jeg
en lørdag
i maj gik
20 km
med mine
flokspejdere.
De har små
ben, men alligevel nærmest løb de Furesøen rundt
på ingen tid for de skulle bare ha´ det 20 km mærke
til deres uniform. Undervejs blev det både koldt og
regnvejr, men det var lige meget for der var så meget
fuld skrue på de unger, at vi var færdige mere end to
timer før vi havde planlagt. Og der var ingen tvivl om,
at spejderne ikke var til at skyde igennem, for det var
vildt sejt at kunne fortælle både hjemme og i skolen,
at man lige havde gået en lille tur i weekenden.
Tit kan det nok føles som om alt det spejderi vi laver
mellem sommerlejrene og weekenderne og turene
kører for nedsat kraft og det ikke er helt for fuld
skrue. Men så har man ved starten af et nyt spejderår
alle muligheder for at planlægge et nyt og friskt år,
hvor man kan prøve at gøre tingene anderledes, så
der er fuld skrue på hele året.
I spejderkorpset har vi nogle målsætninger,
der skal være med til at gøre vores i forvejen
helt vildt fede spejderarbejde endnu bedre.
For der er stadig børn og unge mennesker,
der ikke har opdaget spejderiets glæder.
Vi har også målsætningerne for at huske
hinanden på, at det ikke er for sjov vi gør
det, vi gør – det er faktisk, fordi vi alvorligt
talt mener, at der er nogen der har glæde og
gavn at være spejdere, fordi der følger helt
unikke oplevelser og udfordringer med.
Jeg håber at vi alle, spejdere og førere, er klar på at
gi’ den en skalle hele næste år også, og både lave og
ikke mindst være spejder for fuld skrue.
Og husk så: ”det er ikke for sjov det her”. Det er
faktisk helt alvorligt ment.
Med fast venstre
Pia Duebjerg Andersen, vicespejderchef

Løsning på doboopgave
i sidste nummer
Skriv til opslagstavlen:
Du kan skive til opslagstavlen på adressen:
Spejdernyt - opslagstavlen
Annette Juel Jensen og Mikkel Nilsson
Louis Pios Gade 21 st. th.
2450 København SV.
Email: spejdernyt@dbs.dk
Hvis du gerne vil have dit materiale tilbage, så
husk at skrive din adresse bag på billeder mv.
Opslagstavlen
f r i l u f t s p r o d u k t e r
20%
Rabat til alle baptistspejdere på alle
Wolf Campers friluftsprodukter.
Se hele sortimentet på www.wolfcamper.dk
og bestil gennem din kredsfører.
A
Redaktionsmedlemmer til Spejdernyt
Nu har DU muligheden for at komme med ind i
Spejdernyts redaktionsgruppe. Vi står i øjeblikket
og mangler spejderjournalister i alderen 16 – 25 år,
så har du lyst til at være med til at udvikle Spejdernyt,
så send en mail, hvor du skriver lidt om dig selv
og hvad du gerne vil skrive om. Adressen er
spejdernyt@dbs.dk - vi glæder os til at høre fra dig.
Ups, vi har lavet en fejl!
Vi har nemlig glemt at skrive i bogen
”Historien om Dobo & Emil”, hvem der har
været med til at lave den… Det er vi meget
kede af, og derfor kan du her læse, hvem de
kreative folk er:
Tekst: Mie Grube Pedersen
Illustrationer: Jakob Kramer
Sjov med Dobo: Mie Klausen
Layout: PR-udvalget
Vi håber, at I må få glæde
af bogen ude i kredsene!
PR-udvalget
D

Foto: Roland 06
Rygsækken
Årets rolandspejdere kender konceptet. Idéen viste sig
at blive en så stor succes på sommerens Rolandlejr,
at bagsideredaktionen har lyst til at dele den med jer
alle sammen rundt om i kredsene og patruljerne.
Vi kaldte det ”Dagens spejderven”
En spejder der enten ved en god gerning, et skulderklap
på det helt rette tidspunkt til en spejderven
der trængte, en hjælpende hånd med noget der slog
knuder for den ene, men som blev lært fordi der var
en anden der gav sig tid til at lære det fra sig. Altså
noget en anden spejder har gjort eller sagt der gør
personen til en rigtig spejderven.
Skriv til os, hvis du kender én der fortjener at blive
kåret som ”sommerens spejderven” og han/hun vil
blive belønnet med hæder og ære og et fint bevis i
næste nummer af Spejdernyt. Derudover vil personen
kunne bryste sig af at være en rigtig spejderven med
hjertet og spejderånden på rette sted. Det er stærkt!
Skriv personens navn, kreds, eventuel patrulje, alder
og hvilken begivenhed du synes der gør netop denne
person fortjent til at blive ”sommerens spejderven” og
send en mail til: annebundgaard@dbs.dk
Så trækker vi lod og bringer det bedste bud i bladet☺
(annebundgaard@dbs.dk)