Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Da begyndte problemerne.
For nu vågnede tudserne op til dåd, de begyndte at kvække, og
det var desværre meget højlydt.
Jeg prøvede først at slå lidt på tasken, det hjalp lidt.
Men da jeg så stod lige ved siden af de tunesiske tolderne og
skulle gå det sidste stykke før ombordstigningen, begyndte
kvækkeriet igen. Tolderne begyndte at kigge meget undrende
på mig, så var der jo ikke andet for mig at gøre, end at tage mig
til maven og så fremstamme ”bad stomach”, altså dårlig mave.
De så godt nok lidt vel mistænkelige ud, men jeg tror på den
anden side, at de tænkte lad os bare slippe af med ham så hurtig
som mulig, før end at her måske begynder at lugte.
Så de vinkede mig videre, og jeg skyndte mig ombord på flyveren.
Nu var det bare af sted hjem ad mod Danmark.
Endelig hjemme i Danmark igen.
Da det så endelig blev annonceret, at vi igen skulle spænde
sikkerhedsbælterne, begyndte jeg at få sommerfugle i maven.
For nu skulle jeg så igennem den danske told, og det var meget
værre, for jeg bliver altid stoppet.
Jeg havde nu ellers taget højde for det fleste af de problemer
der kunne opstå, for selv om min store kuffert så tung ud, vejede
den jo ikke så meget. Så jeg havde aftalt med en af mine
medpassager, der havde købt en hel del kunstgenstande af metal,
så han havde en brav overvægt, som han da så også havde
måttet betale ekstra for. Så da han havde haft sine problemer
bare med at få kufferten ind i Monastir lufthavn, han havde
dårligt kunne løfte den da han ikke var så stærk, havde jeg lovet
ham, at jeg nok skulle tage mig af hans kuffert, og jeg hav-
59