Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Heri blev tudserne så anbragt med nogle lag af avispapir, imellem
hvert lag af tudserne, jeg havde så at sige givet dem ble på
så nu skulle de nok kunne klare turen hjem til Danmark.
Mit farvel til Ali.
Så pludselig var alt i fineste orden, og jeg havde en halv time
til mig selv.
Den brugte jeg til at finde Ali min ”Boy”, for han havde virkelig
været mig en stor hjælp, både med hensyn til turen ned til
hans familie, men også når vi havde været nede i bazarene for
at få tingene, og især fuglene til den helt rigtige pris.
Så det var med megen vemod, at vi nu skulle til at tage afsked
med hinanden.
Selv om jeg nu vidste, at han ikke manglede penge og selv
havde råd til at købe, lige meget hvad han havde lyst til, havde
jeg alligevel en dag taget mig sammen og var kørt ind til en
butik inde i Monastir, hvor jeg tidligere havde set, at de også
solgte musikinstrumenter, og her havde jeg så købt en guitar til
ham.
Det var så den, som jeg så nu var på vej ned for at forærede
ham, som tak for al den hjælp han havde ofret mig, og det var
virkelig noget der trak tårerne frem i hans øjne, da han bare
stod der og så helt hjælpeløs ud, da jeg overrakte den til ham.
For han havde enkelte gange, når vi havde siddet inde på mit
værelse og holdt hyggeaftener sammen med nogle af de andre
gæster, der tit var inde for at se mit menageri eller bare for at
hyggetale, ja så havde han ofte fortalt, at han godt kunne tænke
sig at lære at spille på guitar.
For så ville han underholde hotellets gæster med nogle af sine
fædrelandssange, samt nogle af alle de sange, han havde lært
dengang, da han havde gået på kostskolen oppe i England.
57