Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

meget gerne ville købe og samtidig fortalt dem, at jeg også
gerne ville have hunner til de forskellige hanner, som de havde
siddende.
Dette havde jeg lidt vanskelig ved at få dem til at forstå. For,
hvem gad da give penge for en fugl, der ikke ville synge.
Så til sidst endte det med, at jeg måtte sige til dem, at jeg kun
ville have de andre, altså hannerne, hvis de også skaffede mig
hunnerne, og sådan blev det så.
Da jeg sidst på aftenen før afrejsedagen var færdig med at pakke
det hele ned, havde jeg 78 par af forskellige fugle, som jeg
havde lagt ind i et mørkt skab. For på denne måde ville fuglene
ligesom gå i dvale, og deres stofskifte bliver meget nedsat tillige
med deres åndedræt.
Nu skulle jeg bare lige ud og få hentet mit ”1. gangs opdræt”.
Så jeg drog af sted med to store net, som jeg havde lånt på hotellet,
disse kunne lige godt og vel nå omkring reden og så en
papkasse, der skulle bruges til at transportere fuglene ind på
værelset i.
Jeg listede over til træet og fik samlet nettene omkring reden
og holdt disse med den ene hånd, fik fat i min lommelygte for
at blænde fuglene og derefter så tage dem en efter en.
Der var alt for stille, ingen forskrækkede fugle.
Snydt, snydt, reden var tom, jeg var kommet en sølle dag for
sent. For jeg havde været der ovre for at se til dem aftenen i
forvejen, og der var de der alle, med den ene af forældrene på
reden og den anden siddende på grenen lige ved siden af reden.
Så intet 1. gangs opdræt til mig denne gang og det var nok også
godt nok, for ærlighed varer som bekendt længst.
55