Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Mavedans og slangetæmmer.
Efter en lille halvtimes dans, blev krukkedanserne så afløst af
en meget farvestrålende mavedanserinde.
Hun var utrolig dygtig og egentlig også meget køn, men hvor
hun dog lugtede af et eller andet ubestemmeligt.
Da hun så var færdig med sine danse, vågnede jeg så helt op,
for nu var det tid til slangetæmmerens numre, det havde jeg
faktisk glædet mig meget til, for jeg havde jo selv lidt kvælerslanger
hjemme i Danmark, bare sådan en 13 stykker, som jeg
gik og fodrede på derhjemme.
Men snydt, det var en slem skuffelse for mig.
Men for de andre var det en stor oplevelse, men de kunne jo
nok heller ikke se det samme, som hvad jeg kunne.
For, for det første, så var brilleslangerne blevet blændet med
gloende jern og for det andet, havde de fået deres gifttænder
trukket ud. Så en ting var i alt fald helt sikkert, disse slanger
havde kun en opgave tilbage, og det var at dø en meget langsom
sultedød. For når de ikke havde deres gifttænder, kunne de
jo ikke længere sprøjte de enzymer ind i byttedyret, der er nødvendige
for den senere nedbrydelse af byttedyret, der er nødvendig
for fordøjelsen, når slangen havde slugt sit bytte.
Den flotte Irma æske, som gave.
Nå, men jeg sad faktisk og blev mere og mere harm over, hvor
lidt dette menneske respekterede sine dyr, som gav ham så
mange penge, for der blev smidt rigtig mange penge op til ham.
49