Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

når man kommer ind i de byområder, hvor man normalt ikke
ville turde, og de lokale bus brugere er som reglen meget nysgerrige
og vil hellere end gerne i kontakt med en turist, der
sådan tør rejse rundt alene.
Men det kan ind imellem også være anderledes spændende, for
netop her nede i Tunesien, fik jeg en for mig lidt for spændende
oplevelse. Jeg var taget med en rutebil nede fra Monastir
bus central, for at komme lidt længere væk og til en billig penge.
For jeg ville ud til de Blå bjerge, der skulle være et meget
betagende syn.
Da bussen så endelig var nået over til en lidt mindre landsby
der hed Makter. Da fik jeg chokket, som jeg siden hen lærte en
masse af.
For da jeg skulle til at stå ud af bussen på rutebil stationen,
ville jeg jo lige spørge chaufføren, på hvilket tidspunkt bussen
returnerede til Monastir igen.
For jeg var jo godt klar over, at det der med at prøve at læse på
en arabisk bus køreplan, ja det kunne jeg lige så godt opgive
fra starten, for de arabiske bogstaver er ganske vist meget
smukke, men for mig var det komplet umuligt at få en mening
ud af dem.
Så jeg spurgte som sagt chaufføren, der var meget venlig, og
på sit bedste turist engelsk fik han endelig forklaret mig, at den
første bus til Monastir ville afgå i morgen tidlig klokken 7,30.
Nå, så står man der og hvad gør man så, ja som tiden den gik
blev jeg jo til sidst klar over, at i denne her lille landsby var der
i hvert fald ikke noget sted, hvor man kunne leje sig ind til et
sted at overnatte.
Så til sidst var der ikke andet for mig at gøre, end at jeg fandt
mig en bænk i en lille krog i en baggård og her lagde jeg mig
til at sove for natten.
41