Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Klippehulelandsbyen.
Men vi skulle jo fortsætte vores turist tur, vi skulle ud til en
lille ørkenby, hvor beboerne her boede i klippehuler. De havde
i generationer boet her, hvor deres forfædre før dem havde
hugget store rum ud i de kalksandstens bjerge, som de af nogle
fjendtlige stammefolk for længe siden var blevet fordrevet ud
til, og her havde de så nødtvungen besluttet, at her kunne de så
prøve at skabe sig et hjem.
Efterhånden som familierne voksede, lavede man jo bare nye
rum, så på denne måde opstod der jo aldrig boligmangel.
Af alle de kalksandstens stykker, som de så efterhånden havde
fået hugget ud af bjerget, for at skabe de nye rum, havde de så
brugt til at bygge en beskyttende stenmur hele vejen rundt om
området, og den blev jo højere og højere.
Her blev dyrene så drevet indenfor ved solnedgang og nu kunne
de holde deres dyr godt beskyttet for natten.
Vi fik også forevist, hvordan de klarede at bage brød her. For
ude midt på gårdspladsen var der nogle store flade sorte sten på
ca. en meter i diameter, og midt på dagen når solen stod højest
og ”bagte”, lagde kvinderne bare en klump dej på stenene, som
de så med en lang tyk pind som kagerulle, fladede ud til en stor
flad pandekage. Når det var gjort lod de ellers bare solen om at
bage disse store pandekager, der lignende bløde fladbrød.
Det var nok den største bageovn, jeg til dato har set.
Udflugt på egen hånd.
Normalt, når jeg er ude på mine forskellige rejser, har jeg gjort
mig det til en fast regel, at rejse så meget som muligt med deres
offentlige transportmidler, og især de forskellige landes busser
er en helt speciel oplevelse. Det er utroligt meget man kan se
39