Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Fremmedlegionær fortet.
Nå, de to timer der var sat af her på basaren gik hurtigt og vi
skulle så videre og denne gang gik ture ud ad nogle støvede
ørkenveje, for vi skulle nu ud til et nedlagt ørkenfort fra de
franske fremmedlegionærers tid for at overnatte.
Sikken et syn vi blev modtaget af, da vi ankom, det var som at
opleve et fatamorgana, for efter flere timers kørsel i en varm
bus, hvor det fine sand fandt ind alle vegne, var der gudhjælpemig
en swimmingpool ude midt i ørkenen.
Det nød jeg i fulde drag helt alene, for guiden var kommet til at
fortælle, at det undertiden hændte, at der kom skorpioner ned
til vandet for at drikke, men de faldt bare ned i poolen uden at
kunne komme op igen.
Det virkede på tyskerne, de skulle ikke ud for at afsvale sig,
men det skulle jeg, det var bare dejligt.
Men der var nu god grund til advarslen.
Den næste morgen, da jeg ville tage mig et brusebad, var der
kun koldt vand, så man vågnede. Men da vandet havde løbet
lidt, kom der en fire cm. lang gul skorpion op ad afløbes hullet,
og det var en af de arter, man ikke skulle spøge med.
Så den fik lov til at smage støvlen, og det var også meget vigtigt
altid at huske at tømme sko og støvler, før end at man satte
sine små fødder ned i dem.
For især hvis støvlerne er væltet, er disse jo et dejlig mørkt og
fugtigt sted, hvor skorpionerne godt kunne finde på at gemme
sig.
Nå, men da vi havde fået os et simpelt morgenmåltid, skulle vi
lige en tur rundt i legionærområdet.
Sandsynligvis på grund af, at der holdt denne her store turistbus
her ude i no-where land, var der kommet en flok børn fra
37