Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Der var en fra bussen, en kraftig tysk kvinde, der havde forelsket
sig i et meget smukt, men noget større tæppe, som en anden
sælger, ville have 50 dinar for, og konen åbnede pungen og
fandt 50 dinar frem og rakte dem over imod manden, hvorpå
han tog tæppet ud af hånden på kvinden og lagde det tilbage i
stakken og vendte hende ryggen, hun havde virkelig fornærmet
ham dybt.
Jo disse fattige sælgere havde til hver en tid deres stolthed, som
et rigtigt ærligt handelsfolk.
En anden ting der var i meget høj kurs, var sangfugle, der sad i
små flettede træburer, sådanne fugle som kanarier og især stillitserne,
hvor de var anbragt med et stykke pap imellem hvert
bur.
Således, at de kunne høre, men ikke se hinanden. Det var på
denne måde, de lærte at synge, ved at efterligne hinandens
sang.
Jeg kunne heller ikke lade være med at få mig et billigt grin, på
grund af en avisdreng, der blev ved med at følge efter en af
turisterne for at sælge ham en engelsk avis, men turisten ville
ikke købe avisen.
Som en sidste chance, vendte han sig mod avisdrengen og fortalte
ham, at han altså ikke kunne læse.
Det var jo egentlig en meget god undskyldning, for hernede i
Nordafrika er der jo mange analfabeter.
Men nej, avisdrengen var ikke sådan at slå ud, for han sagde
bare til turisten, køb nu den her avis af mig og sæt den i din
jakkelomme, for så tror folk her da ikke at du er så dum.
Behøver jeg fortælle, at drengen fik solgt sin engelske avis.
36