Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

første stop på turen, nemlig en meget stor basar, hvor der var
store muligheder for, at man kunne fare vild. Så jeg var godt
forberedt, da vi landede, og guiden havde også fået lært mig
hvordan man skal handle på sådan et sted.
For man måtte aldrig betale den fulde pris, der blev forlangt for
en vare, for så fornærmede man sælgeren. Næe, man skulle
rakke varen ned og tilbyde sælgeren en tredjedel af prisen for
denne ynkelige vare, og så ellers vende sig om for at gå, for så
ville sælgeren komme farende efter én med et bedre tilbud og
så fremdeles.
Det var lige en handelsmåde, der tiltalte en jyde som mig, det
var utrolig skægt, og man kunne virkelig gøre nogle gode
handler dernede, også selvom ingen af os forstod hinanden.
Det foregik ved, at sælgeren først skrev prisen på varen f.eks.
30 dinar ned med kridt på en lille skifferplade, man kiggede
lidt på prisen og så lidt på f.eks. det tæppe, man nu havde udset
sig, vendte og drejede det, lod som om man undersøgte det
meget nøje. Efter hvad, fandt jeg aldrig rigtig ud af.
Herefter rystede man på hovedet og satte en streg over de 30
dinar og skrev 10 dinar i stedet for.
Hvorefter sælgeren vendte det hvide ud af øjnene, og sagde en
hel masse og stampede i sandet og rev tæppet ud af ens hånd
og lagde det tilbage i stakken.
Når man så ligesom begyndte at gå over i retningen af nabo
boden, kan det ellers nok være at han igen fik fat i tæppet og
trak én over til hans egen bod igen.
Og sådan kunne der godt gå en halvtimes tid, der så for mit
vedkommende endte med, at jeg fik tæppet for 13 dinar.
Sådan, man er vel jyde.
34