Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Det der nu nok kunne ødelægge mine illusioner en lille smule
på dette storslåede sted, var det, at der var ved at blive bygget
beboelsesejendomme meget tæt op ad de gamle ruiner.
De burde efter min mening have fået lov til at stå her helt for
sig selv, som et flot monument fra fortiden.
Det pudsige var, at der næsten ingen turister var her, men det
kan godt være, at den tunesiske regering ikke var så interesseret
i, at få dette unikke sted overrendt så det blev for hurtigt
nedslidt, eller også er de bange for, at turisterne skal begynde
at tage nogle af de smukke mosaikstykker med sig hjem.
Min guide fortalte mig, at det havde der været nogle tyske turister
der fornyelig havde gjort, men de var heldigvis blevet taget
i tolden og havde, måtte aflevere det hele igen.
Jeg kan i alt fald godt se, at det ville være synd, hvis dette hærværk
mod Kartago gamle udsmykkede ruiner havde fået lov til
at fortsætte.
På hjemturen ville chaufføren lige vise mig selve Tunesiens
hovedstaden Tunis, men den kørte vi bare langsomt igennem,
og det var nu nok en god ide, for her ville der også have været
mange ting at se på, men det var der ikke tid til i dag.
For Tunis er en meget stor by med et utal af historier og nogle
fantastiske flotte bygninger, så jeg fornemmede straks, at her
kunne der også bruges mange timer, men måske senere, for
hvem ved hvad fremtiden bringer.
Så er der igen sket det, at endnu en dag var ved at være gået så
utrolig hurtig, og nu gik turen igen sydpå og som så ofte før,
blev det hele afsluttet med, at jeg igen nåede at opleve denne
fantastiske solnedgang, som jeg nok aldrig bliver træt af at opleve,
den udspillede sig over bjergene ud imod vest, nu da vi
igen nærmede os Monastir.
30