Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Denne gang var jeg så heldig, at få fat i en chauffør der kunne
lidt engelsk, og da jeg endelig fik forklaret ham, hvor det var
jeg ville hen, rystede han fortvivlet på hovedet, slog ud med
hænderne og sagde bedrøvet, at turisterne aldrig ville se noget
af det mest bedårende, der var skabt i Tunesien.
Og hvad skulle det da så være, ville jeg da meget gerne vide.
Jamen, om jeg da slet ikke havde lyst til at se den berømte og
sagnomspundne ruinby af Kartago, der lå lige deroppe ved siden
af deres store stolte hovedstad Tunis.
Jeg spurgte ham så, hvor langt der så var op til denne meget
roste ruinby og fik så at vide, at der var ca. 3 timers kørsel.
Nå sådan, der kom sandheden frem, det var bare for at tjene
mange flere penge på turen, og dette sagde jeg så til ham.
Han blev godt nok fornærmet og fortalte, at hvis vi nu aftalte
en pris for turen derop og hjem igen, her og nu. Ja så ville han
samtidig også stå til rådighed for mig som guide i al den tid det
tog for ham at vise mig rundt i den gamle by, som han var så
stolt over at skulle vise frem.
For dette hverv havde hans familie nu snart haft i en menneskealder.
Ja, han talte nu godt for sig, så det endte jo med, at
jeg sagde ja tak til tilbudet.
På turen derop underholdt han mig med mange gode historier
om, hvilken stormagt Kartago havde været, samt at Kartago
havde været jævnet med jorden flere gange, og at det Kartago
vi nu skulle op og se, var for det meste opført af Romerne og
Byzantekerne, og at de kunne spores tilbage til omkring 150 år
før vores tidsregning.
Men i de rigtige gode gamle dage havde Kartago regeret over
et kæmpe område, der strakte sig fra det nuværende Spanien
over de fleste af øerne op imod Italien, så som Corsika, Sardinien
og Sicilien for blot at nævne nogle af de største og så el-
26