Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Det er vel næsten unødvendigt, at jeg fortæller, at der intet
ubehageligt hændte mig på turen fra oasen og hjem til hotellet.
Her kunne jeg så også få betalt chaufføren, de sidste penge jeg
skyldte ham, og jeg gav ham også en pæn drikkeskilling, og I
skulle se ham gå bukkende baglæns tilbage til sin taxa.
Så en meget spændende dag var nu til ende, og jeg smed mig
glad på min seng på værelset og faldt næsten omgående i søvn,
dog først efter lige at tænke lidt på, hvad dog den næste dag
kunne bringe af spændende ting imod denne dag, der nu var
slut og så ellers godnat i 30 graders varme.
Kartago, byen der ikke vil dø.
Endnu et par dage var gået, og en ny varm dag truer, men der
skulle nu alligevel ske noget.
Så efter et stort solidt morgenmåltid var jeg lige en tur ovre for
at se til mit, ” 1. gangs opdræt ”.
De små ligner altså en slags pindsvineunger med deres fjer, der
er ved at bryde igennem de hvide fjerhylstre, men de er nu meget
nuttede at se på.
Jeg glædede mig allerede til at få dem med mig hjem.
Jeg havde besluttet mig for at ville slappe lidt af, så jeg ville
lege turist i dag. Jeg ville tage en tur ned til noget de her kaldte
El Djem, her skulle være en gammel ruinby, som skulle være
meget smuk, ifølge dem her på hotellet og så skulle den ligge
bare en times kørsel herfra.
Så efter turen i starten af ferien er det jo bare barnemad, så nu
var det af sted, ud for at få fat i en taxa.
25