Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Klokken var nu blevet hen ad 17.00, og Ali og jeg blev enige
om, at det nu var tid for mig til at komme tilbage til Monastir.
Og nej, der var ikke tid til at sige pænt farvel til Ali’s familie,
det skulle Ali skam da nok gøre for mig.
Så vi gik direkte over imod taxaen, hvor chaufføren igen var
nede og bide i sandet, han havde virkelig fået respekt for Ali.
Ali bad ham med en gestus med hånden om at rejse sig op,
hvilket han til trods for sin krops store størrelse lynhurtigt fik
gjort.
Ali sagde en hel masse til ham og chaufføren stod bare der og
så ned i sandet og nikkede og nikkede.
Da Ali var færdig og chaufføren havde sat sig ind i bilen, kom
Ali over til mig og sagde, at han havde givet chaufføren strenge
instrukser om, at hvis der bare var krøllet så meget som ét hår
på mit hoved, inden han havde nået at få afleveret mig i god
behold ved hotellet, ja så viste Ali’s familie udemærket godt
hvor chaufføren og hans familie boede.
Og som Ali sagde til mig, ja så mente han det altså bogstavelig
talt, så Ali mente nu nok, at jeg roligt kunne lægge mig til at
sove på hele turen hjem, hvis jeg havde lyst til det, for nu blev
det jo snart helt mørkt, og så var der jo alligevel ikke noget at
se på turen hjem, så han ønskede mig en rigtig god tur og på
gensyn om fire dage.
Det mest begivenhedsrige, der skete på turen hjem var de mange
flokke af geder, der blev drevet ad grusvejene. Samt, at vi
mange gange mødte nogle lange karavaner af dromedarer, der
gjorde det lidt vanskelig for chaufføren at komme frem.
Så jeg var først hjemme igen ved halvtotiden om natten, og
denne gang kan I lige stole på at chaufføren for ud af bilen for
en for mig, da han havde kørt mig helt op til hotellets hovedindgang.
24