Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Ja, så havde vindene nu nemt kunne føre det lette jord, grus og
sand meget langt væk, for så til sidst at danne de kæmpe store
sanddriver, der så igen med vindens magt kunne blive ført
rundt som vandreklitter, og så havde man til sidst fået et stort
naturproblem. - Nemlig, - at en kæmpeørken var blevet født.
En anden årsag der den dag i dag også er med til at udvide ørkenen
er, at de mange nomadestammer, der stadig færdedes her
med deres store græssende dyre flokke er med til, at gøre deres
til at de få sparsomme plantearter udryddet. Desuden sker der
også det, at de få træarter der måtte være tilbage hist og her,
bliver brugt til brændsel og jo flere mennesker der færdes i
området, ja jo længere rundt i cirkler må man jo gå for at fælde
de få træer, der så bliver brugt til brænde til madlavningen.
For i landene omkring Sahara er det jo stadigvæk et statussymbol
at have så store gede-, og kvæghjorte som muligt, så alle
var enige om at det var en spiral uden fremtid.
Efter et par times tid i hyggelig samtale, bad Ali sin fader om at
få lov til, at vise mig rundt i deres oase, hvilket blev bevilget.
For mændene skulle nu alligevel til at slappe rigtig af, for nu
skulle de nemlig til at ryge på deres meget smukke vandpiber.
Vi gik ned til vandbrønden, der jo altid er en oases samlingssted,
og nu hvor høvdinge sønnen var kommet hjem, og han så
desuden havde denne her meget høje, og især meget blege gæst
med, var der noget at tale om.
Der var også en masse børn, og det var dem Ali nu henvendte
sig til.
Som han forklarede mig, så havde han bedt (læs beordret) dem
om, at hjælpe mig med at fange nogle store tudser, der normalt
21