Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

Min Boy Ali fortalte mig nu hvordan jeg skulle opføre mig, når
vi nu om lidt kom hen og skulle ind i høvdingeteltet.
Jeg skulle huske, at sætte mine støvler uden for teltet, og at jeg
endelig ikke måtte se de tilstedeværende mænd i øjnene, først
når de hver især havde nikket til mig, og så til sidst ville beduinhøvdingen,
altså Ali’s fader byde mig at tage plads og derefter
var det i orden at se på den man talte med eller til.
Så jeg skulle bare tage det roligt, for Ali skulle nok præsentere
mig for hele sin familie.
Jeg garanterer for, at alle palmerne langs stien ind i oasen og
hen til teltene fik en frisk saltvandsindsprøjtning fra mig, for så
meget svedte jeg på den korte tur det var, at gå de ca.100 meter
hen til høvdingeteltet.
Men der var ingen grund til panik, for da vi først var kommet
ind i teltet og de liggende mænd, der lå der på store farvestrålende
puder, lige havde set mig lidt an under Ali’s præsentation,
først til sine onkler og dernæst for sin fader, der rejste sig
op og bukkede over imod mig, hvorefter han med et stort smil
bød mig velkommen i sin ydmyge bolig, som han kaldte det
her kæmpe store telt og på et helt fejlfrit engelsk.
Da han så min overraskelse, spurgte han, om jeg virkelig ikke
troede, at de kunne tale engelsk her ude i ørkenen, dette fik de
deltagende mænd til at le højlydt.
Jeg måtte jo indrømme, at jeg godt nok var blevet lidt overrasket,
men hvis jeg havde tænkt mig lidt om, så burde jeg jo
have anet uråd allerede ved det, at hans søn Ali talte så flot et
engelsk.
Dette gjorde faderen meget stolt, og jeg havde reddet ansigt.
Herefter fik jeg anvist en plads på et par store silkepuder.
19