Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

kunne lade sig gøre. Standsede motoren, og vendte sig langsomt
om og så på min Boy, hvorpå han som død og helvede
sprang ud af bilen, og det var ellers noget af en kraftpræstation
på grund af hans korpus, hvorpå han lod sig falde på knæ i sandet
og gjorde Allahs tegn for ham.
Jeg steg også ud og gloede helt åndssvagt på dette optrin, da
jeg så spurgte min Boy, hvad der nu var galt, hvad alt dette
betød, fik jeg bare det svar, at jeg lige skulle vente et lille stykke
tid her, for så ville han komme tilbage om lidt efter mig.
Hvorefter han bare gik ned af stien og ind i oasen over i mod
teltene, herfra kom der straks en hel masse mennesker farende
hen imod ham, og de faldt også alle på knæ i sandet for ham og
gjorde Allahs hilsen imod ham. Han gik smilende og nikkende
forbi dem, direkte over i retning imod det største af teltene og
gik ind.
Efter en halv times tid kom han tilbage, og nu var han klædt
om i noget meget flot beduin tøj og med en flot krumsabel i sit
skærf.
I samme øjeblik chaufføren så ham, røg han igen ned på knæ
med næsen nede i sandet og skævede op, og hans øjne blev om
mulig endnu større, og han så helt forskræmt ud.
Jeg fattede ikke en bønne, men der var nu ved at gå en prås op
for mig.
Så da min Boy var helt ovre ved mig, spurgte jeg ham, hvem
han egentlig var.
Med et stort fejende buk, præsenterede han sig nu, som beduin
høvdinge sønnen Ali, og at hans familie nu meget gerne ville
have lov til at hilse på mig.
Jeg har fortalt, at det var varmt hernede ikk?!
Hvis ikke, så tro mig når jeg nu siger, at sveden bare rendte ned
ad ryggen på mig, på grund af nervøsitet? Tja, - Måske!
18