Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

havde fået læskende frisk frugt og væske med til det næste
stykke vej, det var bare noget enhver rejsende kunne gøre.
Smart ide, der jo nok aldrig kunne finde indpas på vores
grønsagsmarker i Danmark.
Det var nu allerede ved at være frygteligt varmt i denne lille
blikspand, klokken var lidt over 10.00, og solen var ved at have
fået god magt, og vi havde passeret nogle af de store saltsøer,
der strakte sig til højre for os, hvor man kunne se store flokke
af flamingoer. Jeg fik chaufføren til at køre så tæt på som han
nu turde og her stoppede vi så, for jeg ville lige nyde dette fantastiske
syn, men det var noget nedslående at se på, da jeg gik
ud til selve saltsøens bred.
For der var i år sket det, at på grund at den megen tørke var der
fordampet meget mere end normalt af vandet i søen. Det medførte
så, at salt koncentrationen så var blevet meget høj.
Som så igen medførte, at salten dannede store klumper på benene
af de små unger når de bevægede sig, så de til sidst væltede.
Nu fik de så også saltvand på dun dragten, når de så igen
prøvede på at rejse sig op igen, tørrede saltvandet hurtigt til
tunge saltkager og til sidst var de så tunge af salt, at de ikke
længere kunne rejse sig op, og det endte med at ungen døde af
sult. Så det var et ulykkeligt syn at se disse 1000’vis af døde
ildelugtende flamingo unger ligge der og rådne op.
Det var forfærdelig at gå der og bare føle sig totalt hjælpeløs.
Vi måtte køre meget langt før det endelig lykkedes at se nogle
unger der nok ville overleve, for her havde forældrefuglene
bygget deres mudder tuer på lidt dybere vand. Så salten havde
svære ved at størkne.
15