Fra frodig skov til gloende/kold ørken. - Jan Lyngdorf

ne og spurgte, nu med en helt anden meget mere fast stemme,
om ikke der var en lille mulighed for, at han måtte få lov til
tage med på et stykke af vejen, for så ville han nemlig lige tage
hjem for at aflægge sin familie et besøg, der tilfældigvis netop
boede dernede sydpå. Og specielt lige netop i det område hvor
hans familie boede, ville der være rigtig mange af lige præcis
de dyr, som jeg havde fortalt ham, at jeg meget gerne ville fange
med hjem til Danmark.
Joe, - han talte godt for sin syge moster gjorde han, for da jeg
så spurgte ham ud med hensyn til at få fri fra hans arbejde her
på hotellet, fortalte han kækt, at han da allerede havde fået fri
af hotelledelsen, de næste fire dage.
Ja ja, han var nu en snedig lille udspekuleret fyr ham min Boy,
han havde allerede planlagt og tilrettelagt alt.
Så over sådan en utrolig iver kunne jeg jo blot grinende sige, at
selvfølgelig, måtte han da godt køre med så langt, som han nu
skulle.
For mit eget vedkommende var det jo altid rart med lidt selskab
på den lange rejse, for jeg var jo næsten sikker på, at chaufføren
ikke kunne ret mange ord på engelsk.
Og ganske rigtigt, hvor fik jeg dog ret.
Turen til oasen.
Den næste morgen i buldrende mørke, mødtes vi med en direkte
efterkommer fra den glade sørøver tid, sådan så han i alt fald
ud i mine øjne, da vi mødtes med vores chauffør.
Forstil Jer en halvfed sortsnusket mandsperson med halvlange
skægstubbe, og i en beskidt undertrøje, der i sine yngre dage
havde været hvid, lasede bukser og godt udtrådte sandaler.
11