Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

4
Skæbner - fortsat
Under retshandlingen gik det op for Drengebarnet, at Hanna var analfabet.
Hun lod sig afsløre som forbryder af angst for at blive afsløret
som analfabet. Hun kæmpede i livet - ikke for at vise, hvad hun kunne,
men for at skjule, hvad hun ikke kunne. Drengebarnet fik under retshandlingen
anfægtelser i forhold til, om han burde afsløre, at han var
blevet klar over, at Hanna var analfabet og således ikke kunne dømmes
for at have skrevet den afgørende rapport.
Smertefuld længsel
Han kontaktede sin far, der var professor i filosofi. Drengebarnet havde
som barn haft en længsel efter, at familien skulle have haft større
betydning for faderen. Som filosof endte han med ikke at kunne hjælpe
sin søn med spørgsmålet, men udtrykte det uudholdelige i heller
ikke at kunne gøre det som far.
Drengebarnet fik svært ved at finde en livsbane. Da Hanna havde
været fængslet i otte år, genoptog han sin rolle som højtlæser og sendte
hende en båndoptager. Han indtalte regelmæssigt kassettebånd, som
han sendte til hende i fængslet. Sådan fortsatte det de næste 10 år.
Efter fire års forbindelse på denne måde modtog Drengebarnet et kort
brev med kommentarer og tak fra Hanna. Han modtog senere flere små
breve og iagttog, at håndskriften med tiden blev mere flydende. Han
sendte aldrig breve tilbage til hende.
Bogen slutter med, at Drengebarnet af fængselsinspektøren blev bedt
om at hjælpe Hanna i livet efter en forestående benådning. Han var
hendes eneste kontakt uden for fængslet. Et besøg i fængslet bragte
ikke noget godt med sig. Der var en afstand mellem dem og et misforhold
mellem hans beundring af, at hun havde lært sig at læse og det
forhold, at han aldrig havde svaret på hendes breve og givet hende en
plads i sit liv. Hanna havde kæmpet sin kamp i læseprocessen ved at
låne de bøger, hun fik på lyd fra ham.
Da Drengebarnet på løsladelsesdagen skulle hente Hanna, havde hun
hængt sig. Hun efterlod et brev og bad ham overbringe 7.000 opsparede
Mark til den datter, der havde overlevet fangetransporten og været
vidne i retssagen.
Skæbner i vore hænder
I foreningens arbejde møder vi skæbner, der kommer til at berøre os dybt,
og nogle fylder meget. Det er måske de situationer, hvor det bliver svært
at hjælpe tilstrækkeligt, til at noget kan forandres til det bedre, der
berører os mest. Konflikterne i os selv kender vi. Hvordan hjælper vi
bedst i en given situation med respekt for det andet menneske, og er vi
altid parate til at yde det, der er brug for? Bogens Hanna fandt aldrig
den tryghed til et andet menneske, der gjorde, at hun blev i stand til at
tale om den skam, hun bar på i forhold til at være analfabet, og det blev
hendes skæbne.
Mod til forandring
I Jysk børneforsorg/Fredehjem bærer vi skæbner i vore hænder, og det
ansvar vil vi løfte i overensstemmelse med de bærende værdier i foreningens
arbejde.
Disse værdier er formuleret i den pjece, som er udgivet om foreningens
formål og værdier. Heri slås det fast, at vi gennem de fire kerneværdier:
”Menneskets værdighed” – ”Liv i vore hænder” – ”Livsudfoldelse” og
”Åbne og tillidsfulde relationer” vil møde den enkelte respektfuldt, værdigt
og tillidsfuldt.
Mange kæmper - som
bogens Hanna - med at
skjule svagheder. Vi har
modet til at tro på, at
forandringer kan ske,
og at ethvert liv har
potentiale til at folde sig
ud. Vi vil bestræbe os på
at gøre det bedste.