Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

24 Havredal - nu med ph.d. En undervisningsforsker kigger på Havredal Praktiske Landbrugsskole For et par år siden blev der indledt et samarbejde mellem Psykologisk Institut ved Århus Universitet, <strong>Jysk</strong> børneforsorg/Fredehjem og Havredal Praktiske Landbrugsskole. Idéen var at sætte et forskningsarbejde i gang til at belyse, hvorfor eleverne på Havredal Praktiske Landbrugsskole er så motiverede for at blive undervist på trods af de nederlag, de tidligere har lidt undervisningsmæssigt. Det projekt er nu etableret som et ph.d. projekt, og det er cand. psyk. Thomas Szulevicz, der nu i snart et par år er kommet regelmæssigt på Havredal Praktiske Landbrugsskole, hvor han har interviewet elever og været med i deres hverdag. Næste år munder projektet ud i en afhandling. Thomas fortæller her om nogle af sine observationer. Af Thomas Szulevicz ”Hvor mange liter insektmiddel skal der anvendes per hektar ved bekæmpelse af stankelbenslarver på en 8,6 ha mark med frøgræs?” Rolf spørger, om jeg vil hjælpe med at læse, hvad der står på etiketten til insektmidlet. Han taster nogle tal ind på lommeregneren, inden han beder mig om at skrive svaret. Spørgsmålet ovenfor stammer fra Rolfs eksamen i sprøjtecertifikat, hvor jeg er bisidder. Rolf har svært ved at læse og skrive, så jeg læser eksamensspørgsmålene højt, og han dikterer, hvilke svar jeg skal notere. På trods af sine boglige vanskeligheder sidder Rolf til en krævende teoretisk prøve. Rolf sidder i denne situation, fordi han er elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole (Havredal). Havredal blev i 2004 formelt godkendt som en kompetencegivende uddannelse under erhvervsuddannelsessystemet, “Udgangspunktet for den pædagogiske praksis er ikke den enkelte elevs vanskeligheder, men de ressourcer eleven har” hvor eleverne får den første del af den almindelige landbrugsuddannelse og dermed bliver landbrugsassistenter. Uddannelsen varer tre år og består af to skoleophold på Havredal: et grundforløb og et hovedforløb. Herudover skal eleverne i to praktikophold på to forskellige bedrifter. Havredal fungerer som et moderne landbrug med både kvæg- og svinebesætning, hestelinje samt 140 ha jord. Skolen har plads til 38 elever, som er i alderen 16-25 år. Eleverne på skolen driver landbruget i fællesskab med lærerne og er inddelt på forskellige hold i enten stald, mark eller køkken. Ud over at være en landbrugsuddannelse er Havredal også et bosted, hvor eleverne lærer at blive mest muligt selvhjulpne i forhold til blandt andet rengøring, tøjvask, madlavning, økonomi og fritidsaktiviteter. Efter endt uddannelse bliver de fleste af eleverne sluset ud til jobs inden for landbruget. Hovedparten bliver ansat i fleksjobs, mens enkelte får ansættelse under ordinære vilkår. Forskning på Havredal Siden Havredal blev kompetencegivende, har eksterne censorer ført fagligt tilsyn med uddannelsen. Det bemærkelsesværdige er, at eleverne på Havredal på trods af deres betydelige boglige vanskeligheder opnår ligeså gode resultater som eleverne på almindelige landbrugsuddannelser. For at undersøge hvorfor man på Havredal har succes med at uddanne en målgruppe af elever, som traditionelt ikke har en chance for at tage en kompetencegivende uddannelse i det etablerede uddannelsessystem, er der i et samarbejde mellem <strong>Jysk</strong> børneforsorg/Fredehjem, Havredal Praktiske Landbrugsskole og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet iværksat et Ph.d-forskningsprojekt. Forskningsprojektet har nu stået på i lidt over to år, og jeg vil i det følgende præsentere en række bud på, hvorfor Havredal lykkes med at uddanne deres elever.
Autentiske landbrugsopgaver For det første er uddannelsen på Havredal bygget op omkring elevernes praktiske deltagelse i den daglige drift af landbruget. Det betyder, at de starter med at få opbygget succesoplevelser, fordi de får en oplevelse af at mestre de aktiviteter, de deltager i. Under trygge rammer tildeles eleverne et stort ansvar for at få stedet til at fungere. Herudover oplever eleverne en anerkendelse alene ved at blive tildelt en række autentiske landbrugsopgaver, som de er ansvarlige for at løse. Eleverne føler herved et medejerskab i forhold til at drive Havredal, hvilket er en vigtig drivkraft og motivation for deres læring. Udgangspunktet for den pædagogiske praksis er med andre ord ikke den enkelte elevs vanskeligheder, men derimod de ressourcer og interesser vedkommende har. For det andet indgår eleverne i et fagligt og socialt fællesskab, der danner udgangspunkt for udviklingen af en (landbrugs-)faglig identitet. Denne nye identitetsfølelse udgør for de fleste elevers vedkommende et alternativ til, eller overtrumfer måske ligefrem deres hidtidige identitet som dem, der var sent udviklede, indlæringsvanskelige, bogligt svage, eller hvad de nu før er blevet kaldt. For det tredje prøver man på Havredal i så vid udstrækning som muligt at tage højde for den enkelte elevs individuelle behov og ønsker. Det gælder eksempelvis både i forhold til, hvilken faglig retning eleven ønsker at bevæge sig i, eller hvilket praktiksted eleven skal til, ligesom der gøres en stor indsats i forhold til at finde en arbejdsplads, som eleven passer ind i. Et trygt læringsmiljø Hvis vi vender tilbage til Rolf, vil mange formentlig indvende, at teoretisk undervisning og efterfølgende prøver er den værst tænkelige cocktail for elever med boglige vanskeligheder. Havredal er dog et bevis på, at det ikke behøver at forholde sig sådan. Hvis eleverne indgår i et trygt læringsmiljø, hvor de har opbygget selvtillid, og hvis den teoretiske undervisning er doseret korrekt og bygger på den praksis, som eleverne har været ude i, viser resultaterne fra Havredal, at eleverne både er motiverede for og også godt kan klare mere teoretisk orienteret undervisning. Så ud over at være en praktisk orienteret uddannelse, hvor eleverne lærer landbrugsfaglige færdigheder, mener jeg også, at Havredal er med til at rokke ved nogle af de gængse forestillinger om, hvad elever med boglige vanskeligheder er i stand til at klare. Endelig vil jeg tilføje, at forskningsprojekter som dette på flere punkter er berigende, da de kan være med til at beskrive og analysere kreative og nytænkende pædagogiske miljøer på de mange ”alternative institutioner”, som findes rundt omkring. Herudover kan sådanne projekter bidrage med ny viden og teoriudvikling om pædagogisk praksis – til forhåbentlig inspiration for både forskere og praktikere. 25
Page 1 and 2: Jysk børneforsorg Fredehjem Årssk
Page 3 and 4: Skæbner Hovedbestyrelsens formand,
Page 5 and 6: Diakoni 2010 Stiftsudvalget for Dia
Page 7 and 8: Dynamisk og lærerigt Ude-Bo i Hors
Page 10 and 11: 10 Ridser, revner og buler Peter A.
Page 12: 12 Sommertid er ferietid - for alle
Page 16 and 17: 16 Sommerlejr i Kolobrzeg, Polen -
Page 18 and 19: 18 Verden forandrer sig På Nørreb
Page 20 and 21: 20 Jobkollegie med blik for ressour
Page 22 and 23: 22 Når kaos flytter ind En familie
Page 26 and 27: 26 Jysk børneforsorg/Fredehjem Sek
Page 28: Hvad kan du købe bolig for? Er du

Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?