Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

22 Når kaos flytter ind En familie med et handicappet barn er udfordret på sine ressourcer. Det stiller store krav til både forældre og søskende, og kaos og mistrivsel kan blive konsekvensen. Familierne savner fagligt velfunderet rådgivning fra erfarne pædagoger, som ved noget om børn med handicap. Birkebakken i Århus har i mange år tilbudt specialrådgivning i hjemmet til familier i den situation. Af Bent Ulrikkeholm Socialpædagoger møder som regel ind på deres arbejdsplads sammen med kollegerne i henhold til en vagtplan. Men på Birkebakken er de en gruppe på fem erfarne pædagoger og en afdelingsleder, som ud over det daglige arbejde også tager på arbejde alene hjemme hos familier med børn eller unge, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er som oftest tale om et forløb med 5-6 samtaler af halvanden times varighed. Det aftales som regel, at der er nogle uger mellem hver samtale, så familien får en ”øveperiode” inden næste møde. Tårnhøje forventninger Tina Thesbjerg er én af rådgiverne i teamet, og hun fortæller, at familierne ofte har meget store forventninger til forløbet. Det er derfor vigtigt, at man i starten får skabt et fælles billede af, hvad der er muligt og en faglig afgrænsning i forhold til, hvad rådgiveren ikke kan hjælpe med. – Nogle forældre glæder sig så meget til at få hjælp, og de tænker: nu kommer eksperten, og alt bliver godt, fortæller Tina. Hun tilføjer, at det tager lang tid at implementere en pædagogisk metode i arbejdet med et udviklingshæmmet barn, så der sker ingen forandringer på en uge, og det må man tale godt igennem i starten. ”Vi kommer i familiens hjem og oplever forældre og børn sammen” – Jeg har også oplevet, at det er nødvendigt at slå fast, at jeg ikke er psykolog eller parterapeut, min ekspertise er i forhold til barnet eller den unge med handicappet, siger Tina Thesbjerg. Respekt for familien Merete Korterman er afdelingsleder for én af Birkebakkens afdelinger og teamleder for pædagogerne i Pædagogisk Rådgivning. Hun har tid-
ligere arbejdet som rådgiver selv. Merete påpeger, at der i familierne nogle gange er så komplekse problemer, at noget andet må bearbejdes, inden selve opgaven med rådgivning i forhold til barnet med handicap kan starte. – Jeg har oplevet en mor så knuget af sorg over sit barns handicap, at vi ikke kunne arbejde med det, før hun havde gennemført et samtaleforløb hos en psykolog, siger Merete. De to socialpædagoger lægger vægt på, at samarbejdet med familien altid er baseret på forældrenes ønske om hjælp. De oplever, at det kan være svært for forældrene at skulle gå i en dialog om de sværeste og mest følelsesmæssige ting, så rådgiverne er derfor meget opmærksomme på at gå til opgaven i familiens eget hjem med ydmyghed og respekt, og i den sidste ende har familien jo ønsket hjælpen. – Vi vil også gerne ind i billedet så tidligt som muligt, for så kan vi nå at bremse nogle ting, der kan blive rigtig svære senere, siger Merete Korterman. Samarbejdet med kommunen Birkebakken har for nylig afholdt nogle orienteringsmøder for kommunale sagsbehandlere om Pædagogisk Rådgivning. Der kom så mange, at der måtte arrangeres flere møder. Merete Korterman glæder sig over, at det kan lykkes at få travle socialrådgivere til at møde op og tolker det som et tegn på, at de ofte møder behovet. Når et rådgivningsforløb skal sættes i værk, er udgangspunktet ofte en familie, som har svært ved at overskue det at have et handicappet barn hjemme, som måske er blevet 10-12 år, og nye udfordringer indfinder sig i takt med barnets udvikling. Birkebakkens medarbejdere indhenter forældrenes tilladelse til at orientere sig i de udredninger og PPR-udtalelser, som sagsbehandleren råder over, og på et indledende møde med familien og sagsbehandleren lægges der en plan for samarbejdet. Der skrives en kontrakt, og familien bevilges rådgivningen efter bestemmelser i Serviceloven. Når forløbet afsluttes, afholdes der igen et fællesmøde, og man udarbejder i fællesskab en evaluering, der sendes til kommunen. Det sker, at en familie på et senere tidspunkt bevilges et nyt forløb, eller man aftaler, at der skal forlænges med et halvt forløb oven i det første. Den specielle viden Tina Thesbjerg fortæller, at mange af familierne tidligere har fået støtte fra familierådgivningscentre eller familieværksteder. Alle familierne får som regel hjælp og støtte i form af aflastningsplads eller barnepige, men de mangler hjælp fra fagpersoner, som har tilstrækkelig handicapforståelse, og dér kommer Birkebakkens rådgivere ind i billedet. - Den afgørende forskel er nok, at de andre tilbud får forældrene ved at komme til møde med nogen et andet sted, mens vi kommer i deres hjem og oplever dem sammen med barnet og dets søskende, siger Merete Korterman. Især enlige forældre er hårdt belastede og mangler en voksen med indsigt i problemstillingerne at tale med, tilføjer hun. Kaos, krav og grænser Alle samarbejdsforløb er forskellige, men generelt mener Tina og Merete, at der skal arbejdes med strukturerne i familien, med at stille krav og sætte grænser og at turde sætte ord på de svære ting. Det kan også være nødvendigt at hjælpe forældrene med at forstå handicappets betydning for barnets væremåde. Det er hårdt arbejde for de voksne, så de kommer til at knokle undervejs, og deres motivation er afgørende. Forskellige konkrete metoder kan introduceres for familien, for eksempel at arbejde med piktogrammer, men det lykkes kun, hvis forældrene selv kan se fordelen. Det handicappede barns søskende er ofte i klemme. Forældrene rådgives derfor også om, hvordan de kan støtte familiens andre børn i at håndtere den særlige situation, de er i. For eksempel hvorfor barnet med handicap har den særlige adfærd, eller hvad man skal kalde handicappet. Arbejdsvilkårene Både Tina Thesbjerg og Merete Korterman er helt sikre på, at den måde at arbejde på som pædagog hjemme hos familier er effektiv, men også at metoden kræver en forankring på en institution, der kan give pædagogerne faglig udvikling, supervision og uddannelse. – Det er da fedt at opleve, at man efterhånden har fået så megen erfaring, at man kan gå ud og rådgive familier. At være med i en god udredningsproces for eksempel, siger Tina. – Ja, det er udfordrende, og det holder dig i gang, men det er også krævende at være i fokus på en helt anden måde i arbejdet, tilføjer Merete. 23
Page 1 and 2: Jysk børneforsorg Fredehjem Årssk
Page 3 and 4: Skæbner Hovedbestyrelsens formand,
Page 5 and 6: Diakoni 2010 Stiftsudvalget for Dia
Page 7 and 8: Dynamisk og lærerigt Ude-Bo i Hors
Page 10 and 11: 10 Ridser, revner og buler Peter A.
Page 12: 12 Sommertid er ferietid - for alle
Page 16 and 17: 16 Sommerlejr i Kolobrzeg, Polen -
Page 18 and 19: 18 Verden forandrer sig På Nørreb
Page 20 and 21: 20 Jobkollegie med blik for ressour
Page 24 and 25: 24 Havredal - nu med ph.d. En under
Page 26 and 27: 26 Jysk børneforsorg/Fredehjem Sek
Page 28: Hvad kan du købe bolig for? Er du

Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?