Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

10
Ridser, revner og buler
Peter A. G. Nielsen er musiker og digter. En
mand der tænker over livet, og hvordan vi lever
det. Han fik det sidste ord på årets JbF-Træf og
gav med humor og indlevelse brudstykker til en
mosaik om sin opvækst, livet i Østjylland og
København med børn, manden på bænken og de
hurtige motionister, der forstyrrer eftertanken
ved søerne. Bent Ulrikkeholm talte med ham om
nogle af hans tekster - over kaffe og kringle på
Rødding Højskole.
Af Bent Ulrikkeholm
Vi er de vilde kaniner
I ”Selvopfyldte profetier” fra 2002 skriver du, at
du stadig får mails fra de ”Vilde kaniner”
(1982). Er der stadig brug for de vilde kaniner?
- Ja, det tror jeg. Altså, dengang ville jeg gerne
lave en sang om at sige sandheden, fordi verden
er så fuld af løgn. Hvis du så skriver: ”man skal
altid sige sandheden,” så har det ingen effekt.
Du må give din idé en krop. Det er jo nærmest
en sangleg, siger Peter A.G., der glæder sig
over, at sangen stadig lever og har det fint.
Peter A.G. mener, at kunsten har en vigtig rolle
at spille i samfundsdebatten. - Kunsten skal
hele tiden give et bud på, hvad det vil sige at
være menneske. Sige, at vi værdsætter det
mangfoldige. Og noget af det smukkeste er
måske, at når du optræder med dine sange live,
så er der folk, som ikke er enige, der er med alligevel,
fortæller Peter A.G.
”Skrøbeligheden vil lære
os noget om det at være
menneske”
Ridser, revner og buler
Sangen ”Ridser, revner og buler, vi er, hvad vi
skjuler” kom i 2000. Mange af dine tekster
handler om skrøbeligheden, de skæve og de
skrå. Hvad betyder det for dig at tage afsæt i
det skrøbelige?
- Man siger jo, at man bliver digter ved den
kærlighed, der ikke bliver forløst, eller den
pige man aldrig fik. Det er, når smerten
kommer ind i verden, at vi forandrer os og
lærer noget nyt. Nogle siger: hvor er det forfærdeligt!
Men for mig har det været en stor
befrielse at få indblik i den verden, fordi
man så også bliver et følsomt menneske,
som kan genkende skrøbeligheden, fortæller
Peter A. G.
- Jeg har tit oplevet at møde mennesker, som
det er rart at være sammen med, fordi de
har en mildhed i deres væremåde. Så viser
det sig, at de har et barn med et handicap
eller har været udsat for noget slemt, fortæller
Peter. Han tilføjer, at det er skrøbeligheden
og smerten, der vil lære os noget om det
at være menneske, og det er fattigt, hvis vi
ikke vil vedkende os det. Det perfekte er
bare kedsommeligt.
De farlige ufejlbarlige
Der er også en pointe mere i sangen, påpeger
Peter A. G. For teksten fortsætter: ”Det
er de ufejlbarligste, der er de farligste.”
- Når vi var ude at spille til bal et sted, så
var det ikke altid Guds bedste børn, vi havde
med at gøre, men vi fandt da ud af, at de
ikke var de værste. Det var dem, der lod som
om, de var gode, siger Peter.