Lege i livstræets krone - Foreningen Jysk Børneforsorg

Jysk børneforsorg
Fredehjem
Årsskrift 2009
Lege i livstræets krone

Årsskrift 2009
Foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
Redaktion
Bent Ulrikkeholm (ansv. redaktør)
Susanne B. Nielsen
Forsidefotos
Bent Ulrikkeholm - Gamle lege ved JbF-Træf
Øvrige fotos
Bent Ulrikkeholm og privat udlån
Produktion
Dimenzions
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Jysk børneforsorg/Fredehjem er en sammenslutning
af Jysk børneforsorg, der under navnet
»Kvindehjælpen« blev påbegyndt i Århus i
1906 af Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der
blev påbegyndt samme år af pastor Jørgen
Chr. Berthelsen i Harboøre.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som formål
som en del af folkekirkens diakoni at udøve
pædagogisk og støttende arbejde for svagt
stillede børn, unge og familier.
Formålet søges realiseret gennem driften af
en række tilknyttede institutioner, der samarbejder
med offentlige myndigheder, og gennem
oprettelse og drift af socialpædagogiske
alternativer.
Sekretariat
Ellengården · Bethesdavej 81 · 8200 Århus N.
Tlf. 8616 7699 · fax 8616 7655
mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Indhold
Skæbner 3-4
Diakoni 2010 5
Skabe håb i ensomheden 6
Dynamisk og lærerigt 7
Lege i livstræets krone 8-9
Ridser, revner og buler 10-11
Sommertid er ferietid - for alle? 12-13
Sommerlejr i Kolobrzeg, Polen 14-16
Velkommen til de nye 17
Verden forandrer sig 18
Mange nye veje 19
Jobkollegie med blik for ressourcer 20-21
Når kaos flytter ind 22-23
Havredal - nu med ph.d. 24-25
Jysk børneforsorg/Fredehjem
- sekretariat og hovedbestyrelse 26
Institutionsfortegnelse 27

Skæbner
Hovedbestyrelsens formand, socialrådgiver Jette
Hansen indleder her årsskriftet med betragtninger om
det store ansvar, det er at bære skæbner i sine hænder.
Inspiration fra bogen ”Højtlæseren” knyttes sammen
med foreningens arbejde med formål og værdigrundlag.
Af Jette Hansen
Drengen og kvinden
Jeg læste i foråret bogen ”Højtlæseren” af
Bernhard Schlink. Bogen gjorde dybt indtryk på
mig med sin beretning om to menneskeskæbner.
Hovedpersonerne er ”Drengebarnet” med navnet
Michael og kvinden Hanna.
Ved bogens begyndelse er Drengebarnet 15 år og
Hanna 36, de er bosiddende i en tysk by i efterkrigstiden.
De mødtes tilfældigt. Drengebarnet
kom en dag under et sygdomsudbrud til at kaste
op på gaden ud for Hannas bolig. Hun hjalp ham
beredvilligt i situationen, og da han et halvt år
senere var i bedring for sin gulsot, sendte hans
mor ham af sted til kvinden med en buket blomster
som tak for hjælpsomheden.
Der udviklede sig et kærlighedsforhold de to imellem. Drengebarnet,
som Hanna kaldte ham, fortalte blandt andet, at han var mere optaget
at hende end af skolen. Det reagerede hun kraftigt på og opfordrede ham
til at være flittig med skole og lektier. Hanna arbejdede som sporvognskonduktør.
Hun viste interesse for hans bøger og opfordrede ham til at
læse højt for sig under påskud af, at hans stemme var så smuk. Herefter
blev deres fælles ritual: højtlæsning, styrtebad, elskov og samvær.
For at få mere tid sammen med Hanna foreslog Drengebarnet, at de i
påskeferien skulle planlægge en fælles cykeltur. Hanna interesserede
sig ikke for hans orientering om ruten på
kortet eller om at finde den rigtige vej
under turen. Der opstod en konflikt, da
Drengebarnet en morgen var stået tidligt
op og gået ud for at købe blomster til
Hanna. Han forstod ikke hendes voldsomme
reaktion, da han kom tilbage. Han
havde jo lagt en seddel med ”godmorgen”
og besked om, at han snart var der igen.
Pludselig en dag var Hanna væk.
Drengebarnet kontaktede i sin uforklarlighed
sporvejsselskabet, der kunne oplyse,
at hun havde meddelt, at hun ikke kom
mere. Helt uforståeligt, havde funktionæren
sagt, fordi Hanna netop var tilbudt
uddannelse til vognstyrer.
Skjulte svagheder
Der gik mange år, inden de genså hinanden.
Drengebarnet havde valgt at læse
jura og var som studerende med til at overvære
den første koncentrationslejrproces,
et retsopgør med nazitiden. Hanna var
som 17-årig kommet til Berlin, havde fået
arbejde ved Siemens, afstod fra en forfremmelse
og meldte sig i 1943 til SS som vogterske.
Indtil foråret 1944 gjorde hun tjeneste
i Auschwitz og efterfølgende i en lille annekslejr tæt ved Krakow.
Hanna blev anklaget sammen med fem andre vogtersker.
Anklagepunkterne handlede om speciel udvælgelse af kvinder i lejren,
men også om et bombardement under en fangetransport mod vest, hvor
alle fanger på nær en mor og datter omkom, fordi de var låst inde i en
kirke, og ingen bekendte sig til at have nøglen. Den overlevende datter
var under retssagen et betydningsfuldt vidne. Hun havde skrevet en
bog om lejren og transporten. Bogen var tilgængelig for alle og blev derfor
ikke læst op. Hanna indrømmede til slut at have skrevet en betydningsfuld
rapport for at undgå konfrontation med en skriftekspert, og
hun blev anklaget for at have ført pennen og ordet og dømt til livsva-
“Vi møder skæbner, der
kommer til at berøre os
dybt”
rigt fængsel.
Fortsættes næste side
3

4
Skæbner - fortsat
Under retshandlingen gik det op for Drengebarnet, at Hanna var analfabet.
Hun lod sig afsløre som forbryder af angst for at blive afsløret
som analfabet. Hun kæmpede i livet - ikke for at vise, hvad hun kunne,
men for at skjule, hvad hun ikke kunne. Drengebarnet fik under retshandlingen
anfægtelser i forhold til, om han burde afsløre, at han var
blevet klar over, at Hanna var analfabet og således ikke kunne dømmes
for at have skrevet den afgørende rapport.
Smertefuld længsel
Han kontaktede sin far, der var professor i filosofi. Drengebarnet havde
som barn haft en længsel efter, at familien skulle have haft større
betydning for faderen. Som filosof endte han med ikke at kunne hjælpe
sin søn med spørgsmålet, men udtrykte det uudholdelige i heller
ikke at kunne gøre det som far.
Drengebarnet fik svært ved at finde en livsbane. Da Hanna havde
været fængslet i otte år, genoptog han sin rolle som højtlæser og sendte
hende en båndoptager. Han indtalte regelmæssigt kassettebånd, som
han sendte til hende i fængslet. Sådan fortsatte det de næste 10 år.
Efter fire års forbindelse på denne måde modtog Drengebarnet et kort
brev med kommentarer og tak fra Hanna. Han modtog senere flere små
breve og iagttog, at håndskriften med tiden blev mere flydende. Han
sendte aldrig breve tilbage til hende.
Bogen slutter med, at Drengebarnet af fængselsinspektøren blev bedt
om at hjælpe Hanna i livet efter en forestående benådning. Han var
hendes eneste kontakt uden for fængslet. Et besøg i fængslet bragte
ikke noget godt med sig. Der var en afstand mellem dem og et misforhold
mellem hans beundring af, at hun havde lært sig at læse og det
forhold, at han aldrig havde svaret på hendes breve og givet hende en
plads i sit liv. Hanna havde kæmpet sin kamp i læseprocessen ved at
låne de bøger, hun fik på lyd fra ham.
Da Drengebarnet på løsladelsesdagen skulle hente Hanna, havde hun
hængt sig. Hun efterlod et brev og bad ham overbringe 7.000 opsparede
Mark til den datter, der havde overlevet fangetransporten og været
vidne i retssagen.
Skæbner i vore hænder
I foreningens arbejde møder vi skæbner, der kommer til at berøre os dybt,
og nogle fylder meget. Det er måske de situationer, hvor det bliver svært
at hjælpe tilstrækkeligt, til at noget kan forandres til det bedre, der
berører os mest. Konflikterne i os selv kender vi. Hvordan hjælper vi
bedst i en given situation med respekt for det andet menneske, og er vi
altid parate til at yde det, der er brug for? Bogens Hanna fandt aldrig
den tryghed til et andet menneske, der gjorde, at hun blev i stand til at
tale om den skam, hun bar på i forhold til at være analfabet, og det blev
hendes skæbne.
Mod til forandring
I Jysk børneforsorg/Fredehjem bærer vi skæbner i vore hænder, og det
ansvar vil vi løfte i overensstemmelse med de bærende værdier i foreningens
arbejde.
Disse værdier er formuleret i den pjece, som er udgivet om foreningens
formål og værdier. Heri slås det fast, at vi gennem de fire kerneværdier:
”Menneskets værdighed” – ”Liv i vore hænder” – ”Livsudfoldelse” og
”Åbne og tillidsfulde relationer” vil møde den enkelte respektfuldt, værdigt
og tillidsfuldt.
Mange kæmper - som
bogens Hanna - med at
skjule svagheder. Vi har
modet til at tro på, at
forandringer kan ske,
og at ethvert liv har
potentiale til at folde sig
ud. Vi vil bestræbe os på
at gøre det bedste.

Diakoni 2010
Stiftsudvalget for Diakoni og Sjælesorg har
besluttet at synliggøre diakonien i Århus Stift
med et tredages arrangement i marts 2010. Til
at koordinere arrangementet har Stiftsudvalget i
samarbejde med Jysk børneforsorg/Fredehjem
og Diakonhøjskolen ansat religionshistoriker
Maria Aamand i en midlertidig projektstilling,
og hun fortæller her om, hvad der skal ske.
Af Maria Aamand
Diakoniudvalget under Århus Stift holder 9.-
11. marts 2010 diakonidage i Vor Frue Kirke.
Formålet er at sætte diakoni og sjælesorg på
dagsordenen hos konfirmander, menighedsråd,
ansatte og frivillige i sognene. Ildsjæle og frivillige
fra diakonale frivillige organisationer er
også indbudt og vil deltage med inspirerende
debatoplæg. En bred vifte af fagfolk, kunstnere
og frivillige vil desuden udfordre de deltagende
konfirmander, menighedsråd og andre interesserede
til fordybelse i diakoniens værdier og
menneskesyn og ikke mindst til et fornyet indblik
i den praktiske side af diakonien.
Diakonien vokser nedefra
Diakonien er nemlig praktisk af natur og vokser
som regel op ”nedefra” - lige dér, hvor behovet
er. Der findes i folkekirken ikke en overordnet
diakoniplan over, hvordan man gør, og det
diakonale arbejdes vilkår er, at det socialpolitiske
felt altid forandrer sig. Diakonien må derfor
ofte finde nye former og udtryk. Projektet
“Diakoni 2010 - Kirkens åndedrag” skal være
væksthus og forum, hvor nye diakonale
idéer kan spire og diskuteres, og hvor nyt
diakonalt (sam-) arbejde kan se dagens lys.
Arrangementet vil vise noget af bredden i
det diakonale arbejde og den diakonale forståelse
i kirken. Det vil inspirere menighedsråd
og ansatte i kirken til at gå i gang
med konkrete tiltag og støtte præsterne i
undervisningen af konfirmander med henblik
på en styrkelse af den diakonale side af
undervisningen.
Geocaching i byen
Hver diakonidag vil begynde med en andagt
i kirken, og derefter vil de deltagende konfirmander
tage på geocaching (byløb ved hjælp
af GPS) til forskellige diakonale institutioner
i midtbyen og andre udvalgte steder.
Diakonelever fra Diakonhøjskolen står for
geocachingen og vil være på posterne.
Hver eftermiddag vil der være debatoplæg
inden for temaer som: ”Kirken, politikerne
og loven”, ”Kirken - den sociale endestation”
og ”Best practice - diakonale tiltag” med forbehold
for ændringer.
Om aftenen vil en kunstner dele ud af sine
diakonale og socialpolitiske overvejelser i
forbindelse med sit arbejde, hvorefter der vil
være koncert, filmfremvisning og teater med
diakonalt indhold. Hver aften rundes af med
natkirke.
Programmet opdateres løbende og kan ses
på hjemmesiden www.diakoni2010.dk.
5

6
Skabe håb i
ensomheden
Mathias Lasgaard er forsker og netop ansat i
nyt job på Syddansk Universitet. Med en baggrund
som psykolog har han i år afsluttet sin
ph.d. om unges ensomhed og mistrivsel ved
Psykologisk Institut i Århus. Mellem 4 - 8% af
de unge oplever væsentlige problemer med
ensomhed og den sårbarhed, det medfører i
relationer og selvværd. Mathias Lasgaard er
aktiv som bestyrelsesmedlem i Café Husrum i
Århus. Et projekt, der retter sig mod disse unge.
Af Bent Ulrikkeholm
Kendskabet til Jysk børneforsorg/Fredehjem var
kun sporadisk, da han for et års tid siden blev
spurgt, om han ville gå ind i bestyrelsesarbejdet.
Men da der var et godt match mellem hans professionelle
arbejde og opgaven i det daværende
Café Lytten, som nu hedder Café Husrum, sagde
han ja. - Den ånd og det fokus, arbejdet i Café
Husrum har, fik mig til at sige ja til at indtræde
i bestyrelsen, siger Mathias Lasgaard.
Et nødvendigt tilbud
- De unge, jeg gerne vil forstå bedre, vide noget om og undersøge vilkårene
for, er de unge, som har problemer med ensomhed og mistrivsel af forskellig
slags, fortæller Mathias og tilføjer: - Der er brug for mere helhedsorienterede
tilbud til de unge, tilbud hvor også gruppesamtaler kan tilbydes.
Mathias Lasgaard oplever Café Husrums tilbud som en nødvendig niche
på den palet af tilbud, som i øvrigt findes til de unge. Han mener, at der i
nogle offentlige tilbud kan være en påtvunget optagethed af at få et
bestemt antal unge igennem tilbuddet, mens man i Café Husrum i højere
grad kan arbejde individuelt og behovsbestemt.
“Der er brug for mere
helhedsorienterede tilbud
til de unge”
Skabe sammenhæng
Bestyrelsesarbejdet bliver for Mathias
Lasgaard også en måde at bygge bro mellem
hans forskningsmæssige hverdag og et fritidsengagement,
der harmonerer med det faglige.
- Jeg føler da en vis forpligtelse til at bidrage til
at forsøge at skabe sammenhæng mellem de to
verdener, jeg bevæger mig i. Den forskningsmæssige
og den praktiske i forhold til de unge,
hvis situation jeg forsker i, siger han.
Bestyrelsens rolle
For Café Husrum er situationen for øjeblikket
præget af forandringer. Der er skiftet leder,
navn og hjemsted, og hele projektet er til ”revision”
i forhold til de nye vilkår. I en sådan fase
får en bestyrelse ifølge Mathias Lasgaard en
særlig rolle. Som dem, der - lidt bag den daglige
drift - kan holde sammen på tingene og bære
det videre til en ny leder. Traditioner og historie
skal bæres videre ind i en ny tid. - Det er klart,
at man som frivillig bestyrelse er meget afhængig
af, at der står en professionel organisation
ved siden af, og dér er foreningens kontor jo af
stor betydning for os. Man kan måske sige, at
de to parter - foreningen og bestyrelsen - kan
berige hinanden og er hinandens forudsætning,
siger Mathias Lasgaard.
At nå de unge
Det kan være vanskeligt at nå de unge, som har brug for hjælpen.
Mathias Lasgaard fortæller, at det ligger i selve problemstillingen med at
have oplevet tab og svigt, at de tidligere oplevelser med dårlige relationer
kan gøre det særligt svært for en ung at række ud efter et hjælpetilbud.
Det bliver en ond cirkel, hvor den unges isolation og smerte tiltager. – Vi
vil med Café Husrum også gerne være et øverum for den unge, der har
brug for langsomt og forsigtigt at få en bedre oplevelse med relationer til
andre, siger Mathias Lasgaard.

Dynamisk og lærerigt
Ude-Bo i Horsens er et socialpædagogisk ungdomsprojekt
med egen styregruppe under foreningen
Jysk børneforsorg/Fredehjem. Der ydes
professionel støtte og vejledning til unge i alderen
18 - 29 år med psykosociale problemstillinger.
Styregruppen har seks medlemmer. I lidt mere
end et år har Sofie Løvbjerg, der er psykologistuderende,
været med i styregruppen.
Af Bent Ulrikkeholm
Det var en studiekammerat, der opfordrede Sofie
Løvbjerg til at tage en periode som vikar i Ude-
Bo’s styregruppe i Horsens. Hun sprang til og er
nu fast medlem af styregruppen. En beslutning
hun er glad for, og som har ført til et frivilligt
engagement i Jysk børneforsorg/Fredehjem gennem
godt og vel et år. Sofie Løvbjerg er psykologistuderende
på 7. semester, så der er et par år
endnu af studiet. Efter gymnasietiden satte
Sofie ikke kursen direkte mod Psykologisk
Institut, men ud af studiemiljøet for at arbejde
med mennesker.
Et levende engagement
Den engagerede og undersøgende tilgang til tilværelsen bragte Sofie
Løvbjerg til Egmont Højskolen i Odder i et år som personlig hjælper. Så
tog hun ud i verden. Først til Thailand på et hjem for handicappede børn
og videre til Kina som engelsklærer. Så kom hun hjem igen til et arbejde
i socialpsykiatrien i Horsens, derefter på Stensagerskolen i Århus. Det
blev til i alt tre års møder med mennesker og personlige udfordringer,
inden Sofie for tre og et halvt år siden tog fat på studiet til psykolog. Et
studium, der godt kan forekomme hende temmelig teoretisk. – Studiet er
alt for teoretisk, og der er ikke mange cases, men så har jeg kunnet bruge
mine egne eksempler i stedet, siger Sofie.
“Det giver mig så meget personligt,
og det er et perfekt supplement
til mit psykologistudie”
Bestyrelsesarbejdet er lærerigt
- Jeg synes, det er spændende og lærerigt at få
indblik i, hvordan det organisatoriske arbejde
fungerer med forhandlinger med kommunen
for eksempel. Men man kan godt nogle gange
blive skuffet over ”systemet” og over at høre
om de problemer, vores unge møder dér, siger
Sofie. Hun tilføjer med et smil, at det nok ikke
er diskussionerne om projektets økonomi, der
får hendes engagement helt op i det røde felt,
det er mere, når de unges vilkår drøftes.
En blandet og dynamisk flok
I styregruppen sidder der personer med vidt
forskellig baggrund og alder. Det mener Sofie
er en fordel, og det giver efter hendes mening
en super god dynamik i arbejdet.
– Vi kan netop bidrage med mere til drøftelserne,
fordi vi er så forskellige, siger hun.
Det folkelige engagement, som frivillige
bestyrelsesmedlemmer kan bidrage med, er
efter Sofies opfattelse vigtigt, og det er en
mekanisme, som gør at projekter og selvejende
institutioner er et godt supplement til
offentlige tilbud.
Giver opfordringen videre
Sofie giver gerne en opfordring videre til
andre, som kunne overveje et engagement som bestyrelsesmedlem. – Det
giver mig så meget personligt, og det er et perfekt supplement til mit psykologistudie.
I bestyrelsesarbejdet oplever jeg, at jeg måske kan bruge
noget af mit overskud til at give andre et lille skub på vejen, fortæller
Sofie, der glæder sig over den dynamik, som udfoldes i Ude-Bo.
– Medarbejderne brænder virkelig for det, og arbejdet er præget af, at ”det
her, det skal vi bare.” Det er sjovt at være en del af, slutter Sofie.
7

8
Lege i livstræets krone
Årets JbF-Træf på Rødding Højskole satte både tankerne og bevægeapparatet
i gang. Ninna Nørgaard Gevitz er afdelingsleder i Bofællesskabet
Birkedalen, og hun fortæller her om sin oplevelse af træffet, hvor der blev
lyttet, reflekteret, leget, sunget, snakket, kæmpet, grinet, spist, festet, danset……
kun søvnen kom nok lidt i underskud.
Af Ninna Nørgaard Gevitz
Uhelbredelig optimisme
Kendetegnende for JbF-Træf i Rødding er, at når vi begynder turen
hjemad, er vi fyldt op - så godt og vel - på den gode måde. Fyldt med
indtryk. Både af den lidt tungere slags, som måske kan relateres til ens
eget arbejde, såsom oplægget af Søren Hertz, der fortalte om udviklingen
og ”de to nyheder” inden for børne- og ungdomspsykiatrien eller det
lidt lettere, Peter A. G. leverede om det sanselige menneske, men som
giver stof til eftertanke. For eksempel vigtigheden af ”at elske verden
frem for at beherske den” eller ”mental sundhed betyder, at man godt
kan rumme forskelligheden”.
Lad os lege
Friluftsaktiviteterne var et scoop. Om natten havde vi festet, så en
snert af træthed sad i kroppen. Derfor var det fedt at komme ud at
tumle, kæmpe og bruge lidt energi og få iltet kredsløbet. Flere af legene
vil fint kunne bruges i forhold til beboere, også de ældre, som ikke
altid er så lette at motivere. Men så sandt som det blev sagt, hvis personalet
selv griner og har det sjovt, så kan vi trække de fleste op af
sofaen og få deres deltagelse med røde kinder og glade smil til følge.
Højskole med atmosfære
Det, at træffet foregår på Rødding Højskole, er en dejlig fornemmelse.
At være et sted, hvor bygningerne er smukke, opslagstavlerne fyldt med
spændende tanker og idéer og atmosfæren i det hele taget, er befordrende
for fordybelse og til at tænke lidt længere ud ad et spor, end tiden
måske tillader i det daglige. Samtidig er det historisk og folkeligt - og vi
samler tallerkener efter middagen på højskolemanér.
At fortælle børn og venner derhjemme, at vi skal på højskole med mit
arbejde, giver anerkendende kommentarer med på vejen. I det daglige
arbejde er tiden ofte knap, så der er sjældent tid til at tale med ansatte
på andre afdelinger på institutionen. Dette råder JbF-Træffet bod på - et
døgn, hvor mangt og meget kan blive vendt. Samtidig er det ok at tage
sin gemal med. Set med mine øjne et fint tilbud, da vi får en fælles oplevelse
og knap så adskilte verdener. Det er dejligt med indsigt i hinandens
arbejdsliv.
Fællesskabet
I det hele taget synes jeg, at det at være en lille brik i det store hele,
som Jysk børneforsorg/Fredehjem er, giver fællesskabet en ekstra
dimension. I Rødding er vi til JbF-Træf, ikke kun medarbejderstævne,
da der jo også er bestyrelsesmedlemmer, seniorklub osv. Siden min første
ansættelse på en af foreningens institutioner og dermed første træf
i Rødding har jeg altid haft oplevelsen af, at der er en højere grad af
noget fælles tredje, end der er som ansat på en kommunal eller (i gamle
dage) amtslig institution. Udvikling af muligheder og gøren brug af
stødpuder er to sider af samme sag - at være under Jysk
børneforsorg/Fredehjem.
Tusind tak for det - det er guld værd.
”Når vi begynder turen hjemad,
er vi fyldt med indtryk”

10
Ridser, revner og buler
Peter A. G. Nielsen er musiker og digter. En
mand der tænker over livet, og hvordan vi lever
det. Han fik det sidste ord på årets JbF-Træf og
gav med humor og indlevelse brudstykker til en
mosaik om sin opvækst, livet i Østjylland og
København med børn, manden på bænken og de
hurtige motionister, der forstyrrer eftertanken
ved søerne. Bent Ulrikkeholm talte med ham om
nogle af hans tekster - over kaffe og kringle på
Rødding Højskole.
Af Bent Ulrikkeholm
Vi er de vilde kaniner
I ”Selvopfyldte profetier” fra 2002 skriver du, at
du stadig får mails fra de ”Vilde kaniner”
(1982). Er der stadig brug for de vilde kaniner?
- Ja, det tror jeg. Altså, dengang ville jeg gerne
lave en sang om at sige sandheden, fordi verden
er så fuld af løgn. Hvis du så skriver: ”man skal
altid sige sandheden,” så har det ingen effekt.
Du må give din idé en krop. Det er jo nærmest
en sangleg, siger Peter A.G., der glæder sig
over, at sangen stadig lever og har det fint.
Peter A.G. mener, at kunsten har en vigtig rolle
at spille i samfundsdebatten. - Kunsten skal
hele tiden give et bud på, hvad det vil sige at
være menneske. Sige, at vi værdsætter det
mangfoldige. Og noget af det smukkeste er
måske, at når du optræder med dine sange live,
så er der folk, som ikke er enige, der er med alligevel,
fortæller Peter A.G.
”Skrøbeligheden vil lære
os noget om det at være
menneske”
Ridser, revner og buler
Sangen ”Ridser, revner og buler, vi er, hvad vi
skjuler” kom i 2000. Mange af dine tekster
handler om skrøbeligheden, de skæve og de
skrå. Hvad betyder det for dig at tage afsæt i
det skrøbelige?
- Man siger jo, at man bliver digter ved den
kærlighed, der ikke bliver forløst, eller den
pige man aldrig fik. Det er, når smerten
kommer ind i verden, at vi forandrer os og
lærer noget nyt. Nogle siger: hvor er det forfærdeligt!
Men for mig har det været en stor
befrielse at få indblik i den verden, fordi
man så også bliver et følsomt menneske,
som kan genkende skrøbeligheden, fortæller
Peter A. G.
- Jeg har tit oplevet at møde mennesker, som
det er rart at være sammen med, fordi de
har en mildhed i deres væremåde. Så viser
det sig, at de har et barn med et handicap
eller har været udsat for noget slemt, fortæller
Peter. Han tilføjer, at det er skrøbeligheden
og smerten, der vil lære os noget om det
at være menneske, og det er fattigt, hvis vi
ikke vil vedkende os det. Det perfekte er
bare kedsommeligt.
De farlige ufejlbarlige
Der er også en pointe mere i sangen, påpeger
Peter A. G. For teksten fortsætter: ”Det
er de ufejlbarligste, der er de farligste.”
- Når vi var ude at spille til bal et sted, så
var det ikke altid Guds bedste børn, vi havde
med at gøre, men vi fandt da ud af, at de
ikke var de værste. Det var dem, der lod som
om, de var gode, siger Peter.

I sit Københavnerliv omgås Peter A.G. meget
folk på bænkene, spritterne og de mange med
psykiske problemer, som ikke kan holde ud at
være inde. - De har det nederlag, at mange
ikke vil kendes ved dem. Når de står og sælger
Hus Forbi, så er der mange, der bare kigger
væk. Jeg synes, man har pligt til som
menneske at udvise et minimum af interesse.
Da specielt over for dem, der ikke har så
meget. Men du har ret, jeg kan godt lide det
skrøbelige, faktisk. Det er meget interessant,
siger Peter.
”Når jeg bliver gammel..
..vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår
ind over molen.” (1989). Mange mener, at vi
forherliger ungdom i vores tid. Hvad tænker
du om det at blive ældre?
- Fordelen ved at blive ældre er, at man kan
gå efter det, man selv synes er vigtigt. Du
behøver ikke tækkes alt og alle, ligesom når
du er 18, siger Peter A.G. Han mener, det er i
orden, at det kan ses på mennesker, at de har
levet. Det er et mål at stræbe efter at lære at
være taknemlig over, hvad livet bringer én,
næsten uanset, hvad det er og ikke forsøge at
lade som om, rynker og grå hår ikke er der.
- Det er ikke nemt at blive gammel. Min onkel
siger, at det er havnen for alle dårlige ting,
siger Peter og fortsætter: - Men de mennesker
jeg beundrer allermest, det er dem, der formår
at tage imod sygdom med oprejst pande
uden bitterhed. Jeg håber, jeg kan tackle det
sådan, når jeg bliver gammel. At se på det, jeg stadigvæk kan, og glæde
mig over at få en kop kaffe og et stykke kringle henne på plejehjemmet,
siger Peter A.G. med et smil og tager den sidste bid af den kringle, højskolen
har serveret for os.
Godnat nu
Du skrev i 1984 en godnatsang. ”Godnat nu.
Drøm noget godt. Drøm om fremtiden, drøm
den smuk og flot.” Tror du på, at man kan
skabe noget med drømme?
- Ja, det tror jeg helt sikkert på. Alle forældre
kender det jo. Uanset hvad dagen har bragt,
så prøver vi at lade barnet falde i søvn med en
smuk drøm, siger Peter og taler sig varm:
- Tænk på Danmark. Vi er et lille land sammenlignet
med de store i verden. De store
frygter man, fordi de er mange. Hvis alle
tyskerne marcherer, så er det farligt. Vi er for
få danskere til at skabe frygt, hvis vi marcherer,
men vi kan skabe store drømme, og det
vidste vores forfædre.
Vi har været langt fremme med forsorg, skole
for alle, at man kan låne bøger gratis på et
bibliotek. Det format er en stor, smuk drøm,
og det har de kigget efter ude i verden. De
store, der kan marchere, de har kigget på lille
Danmark og tænkt, hvordan gør de det dér?
Peter A.G. sætter kaffekoppen fra sig og fortæller,
at mange af hans sange handler om at
tæmme en drøm. ”Når jeg bliver gammel” for
eksempel. - Jeg tror, den sang blev så populær,
fordi det er en drøm. Der skal være fisk i
havet, de gamle kan gå og fange engang. Og
tilbage til godnatsangen. Den slutter jo med
at sige: ”Trang tid for soldater, postulater og
absolutter.”
- Der er ikke nogen endegyldig sandhed, vi
må være åbne, kritiske og i dialog, slutter
Peter A.G.
Læs en udvidet udgave af interviewet på www.jyskborneforsorg.dk
11

12
Sommertid er ferietid
- for alle?
Jysk børneforsorg/Fredehjem arrangerer hvert
år sommerlejre for børn, unge og familier. I
dette årsskrift omtales i ord og billeder blandt
andet årets tur til Polen. Lars Bundgaard fortæller
her om tankerne bag sommerlejrkonceptet,
og hvordan det hele begyndte.
Af Lars Bundgaard
De fleste kan sikkert blive enige om, at alle
bør have en god sommerferieoplevelse, ikke
mindst børn og unge. Alligevel er det sådan,
at der er børn, unge og børnefamilier, som har
svært ved at få en god sommerferieoplevelse.
Det kan der være mange grunde til. Det kan
være en kombination af økonomi, psykiske
problemer, brudte familier eller manglende
struktur i hverdagen.
Sommerlejre i 25 år
Alt dette var baggrunden for, at Jysk børneforsorg/Fredehjem i 1984
tog initiativ til at arrangere sommerferie for børn. Vi oplevede for ofte
at møde børn, der i den lange skoleferie ikke havde haft en god sommerferieoplevelse.
Og det blev ikke bedre af, at disse børn efter skoleferiens
afslutning kom tilbage til skolekammeraterne og her hørte de
mere heldigt stillede børn fortælle om spændende og begivenhedsrige
ferieoplevelser. Vi koblede dette behov med, at vi rundt på foreningens
bosteder for børn og unge havde medarbejdere med årelang erfaring i
at give børn og unge en god ferieoplevelse. De første ferielejre blev
udbudt i Sønderjylland, og det viste sig hurtigt, at kommunerne og
pårørende henvendte sig i stort tal.
Forventningsfulde børn
Hver sommer lige siden har vi haft den glæde
at møde hundredvis af forventningsfulde
børn, unge og børnefamilier, og perioden op til
sommerferien er på foreningens kontor i høj
grad præget af forberedelser til disse feriearrangementer.
Vi har prøvet at følge med
tiden, så vores tilbud har gradvist udviklet
sig. Vi har differentieret i alder, så vi i dag har
tilbud til de mindre børn, til juniorerne og til
de unge. Vi har sommerhusdaseferie, vi har
ridelejre, vi har aktivitetsferier, og så har vi
rejser for unge. For en del år siden startede vi
også med at tilbyde børnefamilier en sommerferieoplevelse
- noget, som i de senere år har
fyldt meget i feriearbejdet.
Netværk af landmandsfamilier
I nogle år havde vi det problem, at vi fik en
del tilmeldinger i sidste øjeblik, og hvor der
ikke var plads på de eksisterende arrangementer.
Dette var medvirkende til, at vi udviklede et netværk af landmandsfamilier,
der står til rådighed for med kort varsel at være værter
ved et sommerferieophold eller et aflastningsophold. Ligeledes er
de til rådighed, hvis et barn eller et søskendepar ikke skal have ferie
sammen med en anden gruppe, men primært skal være sammen med
voksne i ferien. Landmandsfamilienetværket er således også i dag et
vigtigt element i vores mulighed for at give et så kvalificeret og målrettet
tilbud som muligt. Som nævnt ovenfor arrangerer vi i dag rejser
til udlandet for de unge mellem 14 og 18 år. I år gik turen til
Polen, og lederen af denne tur, Jan Gosvig, fortæller i årsskriftet om
oplevelserne på turen.

14
Sommerlejr
i Kolobrzeg, Polen
Jan Gosvig var sammen med andre frivillige
ledere med en gruppe unge på sommerlejr i
Polen i sommeren 2009. Det var første gang -
men ikke sidste. Hele ledergruppen er klar til
en ny tur næste år. Her fortæller Jan Gosvig
om turen, der bød på mange forskellige oplevelser.
Af Jan Gosvig
Det var med sommerfugle i maven, at jeg og
de øvrige ledere tog imod sommerlejrens deltagere
uden for Musikhuset i Århus - mandag
aften kl. 21.30. Foran os ventede 14 timers
bustur med stop i Berlin, inden vi næste
eftermiddag ville ankomme til vores mål - et
lækkert hotel i en smuk polsk by ud til
Østersøen.
Der var en del ubekendte faktorer i den tur,
der lå foran os. Dels den lange bustur til
Polen. Hvordan ville hotellet se ud? Ville vi kunne lide den polske mad?
Ville de planlagte aktiviteter være for hårde eller måske for vilde - og
hvad med vores guide, ”Stoffer” (Krzysztof), som ville følge os under
hele turen?
Mødet med de unge
Det, der gav os sommerfugle i maven, var imidlertid noget helt andet.
Nemlig mødet med de unge deltagere. Vi kendte kun den enkelte deltager
ud fra en kort telefonsamtale, og hvordan ville deltagerne komme
ud af det indbyrdes, når de ikke kendte hinanden på forhånd?
De unge deltagere havde tydeligvis de samme overvejelser, da de stod
på bussen i Århus. Det var en flok meget stille
og nervøse unge, som rullede af sted med
kurs mod Berlin. De få ord, der blev udvekslet
de unge imellem, kom fra to piger, som kendte
hinanden fra sidste års sommerlejr med Jysk
børneforsorg/Fredehjem.
Vi voksne brugte tiden frem til den
dansk/tyske grænse på at snakke lidt med de
enkelte unge, og da vi stoppede for at spise
natmad, var der begyndende snak de unge
imellem. Efter natmaden så nogle film, mens
andre sov indtil næste morgen, hvor vi ankom
til Berlin.
I Berlin gav Stoffer os en meget inspirerende
byrundtur afsluttende med frokost, hvorefter
vi satte os i bussen med retning mod hotellet,
hvortil vi ankom sidst på eftermiddagen.
De følgende tre dage gennemførte gruppen
følgende sjove og udfordrende, men til tider
også grænseoverskridende aktiviteter.
Onsdag
18 km cykeltur gennem skov og langs strand
til turens mål, en gammel tysk/sovjetisk luftbase. Stoffer fortalte meget
livligt om det, vi cyklede forbi, og ikke mindst om livet på denne luftbase.
På basen lavede vi en meget interimistisk street-fodboldbane af
gamle bildæk, hvorefter de unge gav os ledere en lektion i fodbold. På
cykelturen hjem - i 25 graders varme - kølede vi os ned ved at springe
i Østersøens kolde bølger.
Efter frokost på hotellet cyklede vi til dagens næste store mål. Et militærterræn,
hvor vi blandt andet skulle prøvekøre en ægte sovjetisk
kampvogn T-55 samt et terrængående bæltekøretøj. Om aftenen gik
hele flokken til en fodboldbane, hvor vi ledere fik revanche for nederlaget
tidligere på dagen.
Fortsættes side 16

16
Sommerlejr i Kolobrzeg, Polen - fortsat
Torsdag
Dagen startede med sejltur i ottemands
gummibåde ned af Parseta floden. Nogle sejlede
med høj fart, mens andre blot flød med
strømmen og nød de smukke omgivelser.
Da vi efter to timers sejlads var tilbage på
land, havde Stoffer sørget for pizza og cola,
som vi spiste i skoven. Herefter startede den
vilde paintball krig med fuldt udstyr i 26
graders varme. De elever og ledere, som
endnu ikke havde brugt al deres energi, sluttede
af med en tur ind og ud mellem skovens
træer på en firehjulet ATV-crosser.
Efter aftenbuffeten var det tid til dagens
fodboldkamp. Alle var med, og de, som ikke
deltog i spillet, gik med for at supporte vi
voksne. På trods af forstærkninger tabte
lederne kampen og måtte derfor gå til stranden
og give is til alle spillere og tilskuere.
Fredag
Efter den lækre morgenbuffet gik vi til den
nærliggende linepark, hvor vores mod for
alvor blev sat på prøve. Lineparken bestod
af tre forskellige forhindringsbaner i henholdsvis
3,5 og 8 meters højde.
Efter en grundig introduktion gik det så løs
med armgang, balancekunst samt svævebaneture
i forskellige højder, mens enkelte
valgte at blive i sikkerhed på jorden. For de
fleste var det en stor overvindelse og dermed
også en personlig sejr at gennemføre
disse baner.
Efter frokost var der frit program resten af
eftermiddagen. Flertallet valgte at gå med de
voksne til stranden. Andre gik på shopping i
byen, mens tre af drengene valgte at bruge
tiden på afslapning i hotellets spabad.
Lørdag
Hjemad i bussen var der en livlig snak og
summen på trods af, at det var nogle trætte
unge og trætte ledere. Flere af de unge kom
med deres bud på næste års lejr, og ved
afskeden i Århus blev der sagt tak for en god
tur og på gensyn!
Få dage efter hjemkomsten fik vi den første
skriftlige tilbagemelding med følgende flotte
ordlyd: ”Mange tak for en rigtig fed tur til
Polen. Det har været en af de bedste oplevelser
i mit liv. Aktiviteterne var spændende.
Lederne var rigtig gode og søde, og de
instruktører, vi havde til de forskellige aktiviteter,
var virkelig professionelle.”
Da vi ledere evaluerede turen, kom vi frem
til stort set samme konklusion: Rammerne
for turen var perfekte, en super guide
(Stoffer), et lækkert hotel i flotte omgivelser,
god mad, spændende aktiviteter og professionelle
instruktører. De unges indstilling og
opførsel var dog det, der gjorde turen helt
perfekt.
SÅ: Tak til de unge deltagere for en helt forrygende
tur til Polen. Det var fantastisk at
se forvandlingen, fra den enkelte unge
genert steg på bussen, til den samme unge
fem dage senere ankom til Århus som del af
en samlet gruppe og med rygsækken fuld af
gode oplevelser.

Velkommen til de nye
Hvert år inviterer foreningen til introduktionsdag.
Nye medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer
orienteres om arbejdet, og der bydes på en
kulturel oplevelse og fællesspisning. I 2009 var
der 51 deltagere og fuldt hus på Bethesdavej i
Århus Nord.
Af Bent Ulrikkeholm
Fortællingens magt
I Jysk børneforsorg/Fredehjem er der ikke så
mange power point præsentationer, men til gengæld
en stærk fortælletradition. Den foldede sig
smukt ud ved introduktionsdagen 7. oktober,
hvor deltagerne lyttede til fortællinger om de
første. De der under vanskelige vilkår startede
foreningens arbejde båret af social indignation
og et kirkeligt engagement.
Man så for sig den sociale udfordring op gennem
tiden i et samfund, som ikke gav de unge mødre
den bedste sendetid i fjernsynet, men opførte
store institutioner til diskret ophold, når det nu
var gået galt.
”En mørk og stormfuld nat”
Sognepræst Annelise Søndengaard, Elsted Sogn, er tidligere medlem af
Hovedbestyrelsen, og hun fortalte om foreningens begyndelse, så der
knap var nogen, der turde trække vejret imens.
”En mørk og stormfuld nat på Århus Havn, den 6. februar 1906, gik
Ellen Schepelern sammen med en diakonisse på opsøgende arbejde
blandt de prostituerede kvinder.” Sådan greb Annelise Søndengaard
forsamlingen og fortalte om, hvordan det hele blev skabt. For den der
vil læse hele historien, og se om Ellen virkelig investerede sine egne
husholdningspenge, er den at finde på hjemmesiden:
www.jyskborneforsorg.dk.
Hovedbestyrelse og administration
Formand Jette Hansen gennemgik foreningens
opbygning og forskelligartede arbejde,
og hun gjorde særligt opmærksom på det
arbejde med værdigrundlaget, der både på
institutionerne og i hovedbestyrelsen har
spillet en stor rolle.
Jette Hansen fokuserede også på foreningens
samarbejde med ”græsrødderne”, det
kan for eksempel være en forældrekreds,
der gerne vil skabe et nyt tilbud til børn og
unge. Lars Bundgaard og Pia Thomasen
supplerede med at give et indblik i, hvad
Jysk børneforsorg/Fredehjem er og har
udviklet sig til dags dato. En udvikling der
stadig er i fuld gang. Lars Bundgaard
understregede, at uden en stadig udvikling
og tilpasning til nye vilkår gennem årene
ville foreningen i dag have haft meget få
institutionstilbud og ikke de 28 institutioner
og en række boligselskaber, som nu er
en realitet.
En god oplevelse
Kristian Berg Kildeholm er botræner på
Havredal Praktiske Landbrugsskole. Han
var med som ny medarbejder og tager her
på fotografens opfordring sin første gyngetur
den dag. Den anden kom om aftenen på Restaurant Gyngen i
Mejlgade. - Det var spændende at høre fortællingerne om, hvordan
arbejdet startede og i det hele taget at få et indblik i, hvor stor en organisation
Jysk børneforsorg egentlig er, siger han.
Præsentationsrunden, som Lars Bundgaard stod for, var positivt
anderledes end de sædvanlige runder, men lidt plancher til at overskue
de mange informationer og et navneskilt til deltagerne var måske en
god idé, tilføjer Kristian. At dagens program afsluttes med en rundvisning
på kunstmuseet Aros og fælles spisning på en restaurant, mener
Kristian er hyggeligt og en god ramme om, at de nye medarbejdere kan
få snakket med hinanden på en uformel måde.
17

18
Verden forandrer sig
På Nørrebrogade i Horsens er morgentrafikken
godt i gang, da jeg banker på i nr. 7 og finder
Mona Gaarsdal, der har kaffen klar. Hun er
siden 1. januar 2009 ny leder af Bo og Job
Uddannelsen, der er et nyt helhedstilbud om
erhvervs- og botræning for unge mellem 18 og
25 år, primært med generelle indlæringsvanskeligheder
og behov for styrkelse af de sociale
kompetencer.
Af Bent Ulrikkeholm
”Stagnation er tilbagegang - verden derude forandrer
sig jo.” Det sagde hun virkelig, og klokken
var kun ni om morgenen. Det er et åbent spørgsmål,
hvad Mona Gaarsdal kender til stagnation,
for hun har haft en karrierevej frem mod Bo og
Job Uddannelsen, der har forudsat et stort engagement.
Mona har været køkkenleder på
erhvervsskoler, været selvstændig erhvervsdrivende
og har læst til voksenunderviser. Efter en
halvtids ansættelse som botræner ved
Bo/Skole/Job i Silkeborg og koordinator i et selvhjælpsprojekt
blev hun fuldtids ansat som
erhvervsvejleder og afdelingsleder i Bo/Skole/Job.
På den måde åbnede den pædagogiske verden
sig, og opgaven i Horsens er nu rammen om
Monas ønske om at skabe forandring.
Ny forstander
Mona Gaarsdal
Det enkelte menneske
Mona Gaarsdal er engageret i mange andre ting, blandt andet er hun som
formand for Landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark
ministerudpeget medlem af Frivilligrådet. Det frivillige arbejde er hun
altså meget optaget af, og det betyder blandt andet, at Mona ser det at
arbejde i tilknytning til Jysk børneforsorg/Fredehjem som en stor fordel.
– Et lille sted som her hos os kan vi handle i dag, hvis vi har lyst.
“Virksomhederne tager de
unge til sig, fordi de er stabile
og pålidelige medarbejdere”
Der er ikke et stort apparat, som skal involveres,
siger Mona Gaarsdal og tilføjer, at det tiltaler
hende rigtig meget på den måde at
kunne tage fat i det enkelte menneskes behov
i overensstemmelse med værdigrundlaget.
Gennem barrieren
Det nye tiltag startede som en afdeling af
Bo/Skole/Job i Silkeborg. Men nu er det en
selvstændig enhed, der modtager unge fra alle
landets kommuner til de 10 pladser. Mona
Gaarsdal så udfordringen i at starte noget nyt
for den målgruppe, som hun holder meget af
at skabe muligheder for. - Mange af vores
unge kommer og siger: ”aldrig mere skole!”,
for de har haft så mange dårlige oplevelser,
fortæller hun. I Bo og Job Uddannelsen får de
unge en erhvervsafklaring i en praktik i en
virksomhed og støtte i botræning i egen bolig.
Det er vigtigt at skabe sammenhængende tilbud.
- Det nytter jo ikke, at en ung kan arbejde
20 timer om ugen på en arbejdsplads, men
så er nødt til at sove resten af døgnet for at
klare det.
Vi ser også på opgaverne hjemme med mad,
vask og fritid, siger Mona Gaarsdal. Hun ser
de unges største barriere deri, at de ikke er
fleksible og omstillingsparate. Men det viser
sig, at virksomhederne tager de unge til sig,
fordi de er stabile og pålidelige medarbejdere.
Værdibåren organisation
Gennem sit organisationsarbejde er Mona Gaarsdal tæt på andre frivillige
organisationer, og set i det lys ville hun hilse velkommen, at Jysk børneforsorg/Fredehjem
blev en mere synlig forening.
– Vi skal fortælle vores historie, for den er god. Men måske skal den fortælles
i nogle nye sammenhænge, siger Mona. Men det er en glæde at
arbejde på et værdigrundlag som Jysk børneforsorgs, mener hun, og det
bedste ved arbejdet er muligheden for at handle hurtigt i forhold til at
finde løsninger for de unge.

Mange nye veje
”Café Lytten” har fået nyt navn, ny adresse, ny
leder og nye tilbud. Den nye leder har skiftet
job og skal nu i gang med at gå nye veje i sit
arbejdsliv. Conni Hagensen tiltrådte 1. november
2009 den stilling på halv tid, som lederen
har til rådighed. Den udfordring tager hun fat
på med respekt for det, der var i det gamle tilbud
og med forventninger til alt det, der nu er
nyt.
Af Bent Ulrikkeholm
Conni Hagensen er uddannet socialpædagog og
har i de sidste 14 år arbejdet på en anden institution
tilknyttet Jysk børneforsorg/Fredehjem,
nemlig Nørresø Børnepension i Viborg. Her
arbejdes med anbragte og omsorgssvigtede
børn og unge i alderen 6-23 år, og baggrunden i
det pædagogiske arbejde er solid.
Men Conni har flere kompetencer at byde på.
Hun er uddannet zoneterapeut og massør, og
til foråret afslutter hun sin uddannelse til
psykoterapeut ved Institut for Krop- og
Gestalt-terapi i Bjødstrup.
Ny forstander
Conni Hagensen
Mere end et værested
Conni vil gerne, at Café Husrum, som nu er navnet på det tidligere
”Cafe Lytten”, fortsat skal være mere end et værested. Derfor er samtaletilbuddet
- både individuelt og i grupper - meget centralt. Conni
Hagensen fortæller, at de centrale problemstillinger hos de unge meget
ofte er ensomhed, lavt selvværd og en stærk følelse af at være alene om
at gå og tumle med alt for store problemer. – Det er vigtigt for mig, at
vi kan få skabt nogle gode relationer til de unge. De skal kunne mærke,
at vi vil dem, og de skal kunne have tillid til, at vi kan hjælpe dem i en
svær livssituation, siger Conni.
“De unge skal kunne mærke,
at vi vil dem, og at vi kan
hjælpe dem i en svær livssituation”
Forskellighed og rummelighed
Det er svært at føle sig anderledes og se på
alle de andres tilsyneladende succes. Derfor
er det vigtigt at have øje for ressourcerne, fortæller
Conni. - Jeg tror, de unge i vores tilbud
har rigtig meget brug for, at vi kan rumme
dem med alle de besværligheder, de nu har.
At vi accepterer dem og respekterer dem,
også selv om vi ikke er enige om alting, fortæller
hun.
Leder på halv tid
Conni Hagensen vil bruge sine forskellige
behandlerkompetencer i egen praksis til at
supplere arbejdet som leder af Café Husrum.
At få det hele til at hænge sammen bliver en
særlig udfordring, men hun glæder sig til det
nye arbejdsliv. - Det er bare så spændende, så
jeg slet ikke kan lade være, siger hun med et
smil. At det nye job også er i Jysk børneforsorg/Fredehjem,
betyder noget for Conni. Det
giver en bredde og dybde i arbejdet, som er en
ekstra dimension. At blive leder er også nyt,
og det er i Café Husrum, gruppen af frivillige
medarbejdere skal ledes. En stor del af de frivillige
er under uddannelse, blandt andet
som psykologistuderende. Den ledelsesmæssige
udfordring ser Conni Hagensen hen til
med positiv forventning.
Hjemme i Langå
Men det skal naturligvis ikke være arbejde alt sammen. Ude i naturen
lader Conni bedst op til arbejdet enten med løbesko eller ski på fødderne.
De sidste fem år har terapeutuddannelsen lagt beslag på en del af
fritiden og læsestoffet, men hun forsøger at snige en god roman ind
mellem fagbøgerne. Familien med mand og to store drenge, den ene stadig
hjemmeboende, er den base, Conni Hagensen går ud fra ad de
mange nye veje, der nu åbner sig.
19

20
Jobkollegie
med blik for ressourcer
Som beskrevet i årsskriftet 2008 har foreningen sat sig for at udvikle et
helhedsorienteret job- og uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede.
Udgangspunktet er villaen på Skovbakkevej i Brabrand, som de
unge nu er flyttet ind i. Her beskriver Maria Aamand, der netop er tiltrådt
en midlertidig projektstilling i projekt ”Diakoni 2010” (omtales på
side 5) sit besøg på Jobkollegiet i Brabrand.
Af Maria Aamand
Som ny medarbejder i Jysk børneforsorg/Fredehjem er jeg blevet præsenteret
for en ny verden af diakonalt og socialt arbejde inden for næsten alle
sociale områder. En smuk efterårsdag gik min vej derfor til Jobkollegiet i
Brabrand, hvor Henni Richter er daglig leder for seks interne og to eksterne
udviklingshæmmede unge med Downs syndrom. Jobkollegiet er en
satellit under Randers Bo- og Erhvervstræning og tilbyder bedre fungerende
udviklingshæmmede mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet
som en alternativ løsning til et arbejdsliv på de beskyttede værksteder.
Arbejdsmarkedsparate unge
Jobkollegiet tilbyder en tilværelse i samvær med andre unge i samme
situation, og der er ingen tvivl om, at kollektivet udgør en vigtig ramme
om de unges liv. Henni Richter og to medarbejdere har hver morgen et
socialpædagogisk ansvar for, at de unge kommer rettidigt ud af sengen og
godt af sted med bus til deres arbejdsplads. Stedets opgaver er mangesidige,
men hovedopgaven er at skabe den ramme og afklaring, som gør
eleverne parate til arbejdsmarkedet.
Ambitioner og hygge
De seks interne elever bor på små hyggelige værelser og deles om køkken
og bad, og de er fælles om de daglige, huslige gøremål. Huset dufter sta-
dig af frisk maling denne solbeskinnede oktoberdag, hvor jeg besøger
Jobkollegiet, og hvor det nu for alvor er kommet ”op at køre”. Eleverne
flyttede ind midt i september 2009, men Henni Richter har været i gang
i et langstrakt etableringsforløb, hvor hun siden januar 2009 har samarbejdet
med forskellige partnere og Århus Kommune. Ud over fornemmelsen
af positive, nyindrettede og moderne rammer emmer stedet af en
interessant blanding af ambitioner og hygge. Det ambitiøse ligger i den
umiddelbare kendsgerning, at her bor unge, som vil noget, og som selv har
valgt at gennemgå en personlig og arbejdsmæssig omvæltning. Fordi de,
udfordrede som de er, hver eneste dag tør og har sagt ja til det liv, som gør,
at de får udnyttet deres potentiale.
En stolt medarbejder
Jeg vises rundt i huset af Henni, og jeg møder Maja på sit værelse. Hun
slapper af efter endt arbejdsdag og er i gang med at finde sidste nyt om
sin passion ”Vild med Dans” på internettet. Maja har arbejdet tre timer
denne dag i Midtvask på Skejby Sygehus, hvor hun med sine stærke hænder
piller hægter af hospitalsgardiner før vask og sætter nye i efter vask.
Hun sorterer med udtalt øje for facon, størrelse og kulør hospitalsperso-

nalets vaskede tøj i sirlige bunker. Maja arbejder her hver dag og har
været i gang, med engageret opbakning fra sine forældre, allerede inden
hun flyttede ind på Jobkollegiet. Den engagerede opbakning om og opfølgning
på Majas arbejde på det konventionelle arbejdsmarked varetages nu
af Henni, som bidrager med konsulentbistand og jævnlig kontakt til
Midtvask. Maja er glad for at fortælle om sit arbejde. – Jeg får lov til at
lave mange forskellige ting, og kollegerne savner mig, når jeg er på ferie,
siger hun. Og efter sigende er det ganske rigtigt, at arbejdspladsen savner
Maja, når hun er på ferie, for hun løser sine opgaver med en koncentration
og stolthed uden fortilfælde, og rent kollegialt har hendes ansættelse
over de sidste halvandet år styrket arbejdsklimaet i vaskeriet under sygehuset.
Aftensmaden simrer
Selvom Jobkollegiet er i opstartsfasen, er en del af de øvrige beboere også
allerede godt i gang med deres arbejde. For eksempel er Anders flaskedreng
i Føtex i Skejby via et godt samarbejde med Dansk Supermarked.
En beboer er godt i gang som pedelmedhjælper, og en anden står i butik.
En ekstern elev er i indkøringsfasen til et job i Føtex fire dage om ugen,
og to eksterne elever har gennem længere tid arbejdet i Føtex. Jeg møder
på min rundtur i Jobkollegiet et par af de andre beboere i køkkenet, hvor
de sammen med en medarbejder er i gang med at lave aftensmad.
Aftensmaden simrer med velduft på komfuret. Beboerne står selv for dag-
lige indkøb og kan i det hele taget komme og gå, som de vil. Det går virkelig
opad på Skovbakkevej, og det at bestige bakken med to indkøbsposer
kræver en seriøs fysisk indsats eller en medarbejders bil. Heldigvis
har Jobkollegiet ved hjælp af et tildelt Fijoloca legat nu mulighed for at
anskaffe egen bil til formålet.
Social inklusion
Selvom det altid vil være en medarbejder, der vil køre bilen, er den et led
i den kæde af tiltag, som sikrer beboerne en almindelig arbejdsdag og dermed
en form for normalitet, som i højere grad vil inkludere dem i det
omgivende samfund. Medarbejderne støtter op om den almindelige dagligdag,
og gennem tålmodige gentagelser skaber de sammen med beboerne
en daglig rytme. Dagligdagens rytme virker som et værn for det gode
bofælleskab og arbejdsliv, forklarer Henni. Det er tydeligt, at de unge gennem
deres arbejde får en indholdsrig hverdag og en mulighed for at spejle
sig i det liv, som familien og resten af omgangskredsen lever.
Der er plads til flere beboere i Jobkollegiet, og flere eksterne kan knyttes
til, for der er pt. jobmuligheder nok. De samarbejdende virksomheder og
de involverede nøglepersoner er positivt indstillede over for ansættelse af
flere medarbejdere fra Jobkollegiet, og det er ikke svært at få etableret
kontakt til interesserede virksomheder eller få lavet gode jobaftaler med
nye virksomheder. - I Jobkollegiet bliver ressourcer set - ikke begrænsede,
siger Henni.
21

22
Når kaos flytter ind
En familie med et handicappet barn er udfordret
på sine ressourcer. Det stiller store krav til
både forældre og søskende, og kaos og mistrivsel
kan blive konsekvensen. Familierne savner
fagligt velfunderet rådgivning fra erfarne
pædagoger, som ved noget om børn med handicap.
Birkebakken i Århus har i mange år tilbudt
specialrådgivning i hjemmet til familier i
den situation.
Af Bent Ulrikkeholm
Socialpædagoger møder som regel ind på deres
arbejdsplads sammen med kollegerne i henhold
til en vagtplan. Men på Birkebakken er de
en gruppe på fem erfarne pædagoger og en
afdelingsleder, som ud over det daglige arbejde
også tager på arbejde alene hjemme hos familier
med børn eller unge, der har nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Der er som oftest
tale om et forløb med 5-6 samtaler af halvanden
times varighed. Det aftales som regel, at
der er nogle uger mellem hver samtale, så
familien får en ”øveperiode” inden næste møde.
Tårnhøje forventninger
Tina Thesbjerg er én af rådgiverne i teamet, og
hun fortæller, at familierne ofte har meget store forventninger til forløbet.
Det er derfor vigtigt, at man i starten får skabt et fælles billede af,
hvad der er muligt og en faglig afgrænsning i forhold til, hvad rådgiveren
ikke kan hjælpe med. – Nogle forældre glæder sig så meget til at få
hjælp, og de tænker: nu kommer eksperten, og alt bliver godt, fortæller
Tina. Hun tilføjer, at det tager lang tid at implementere en pædagogisk
metode i arbejdet med et udviklingshæmmet barn, så der sker ingen
forandringer på en uge, og det må man tale godt igennem i starten.
”Vi kommer i familiens hjem og oplever
forældre og børn sammen”
– Jeg har også oplevet, at det er nødvendigt at slå fast, at jeg ikke er
psykolog eller parterapeut, min ekspertise er i forhold til barnet eller
den unge med handicappet, siger Tina Thesbjerg.
Respekt for familien
Merete Korterman er afdelingsleder for én af Birkebakkens afdelinger
og teamleder for pædagogerne i Pædagogisk Rådgivning. Hun har tid-

ligere arbejdet som rådgiver selv. Merete påpeger, at der i familierne
nogle gange er så komplekse problemer, at noget andet må bearbejdes,
inden selve opgaven med rådgivning i forhold til barnet med handicap
kan starte. – Jeg har oplevet en mor så knuget af sorg over sit barns
handicap, at vi ikke kunne arbejde med det, før hun havde gennemført
et samtaleforløb hos en psykolog, siger Merete.
De to socialpædagoger lægger vægt på, at samarbejdet med familien
altid er baseret på forældrenes ønske om hjælp. De oplever, at det kan
være svært for forældrene at skulle gå i en dialog om de sværeste og
mest følelsesmæssige ting, så rådgiverne er derfor meget opmærksomme
på at gå til opgaven i familiens eget hjem med ydmyghed og
respekt, og i den sidste ende har familien jo ønsket hjælpen. – Vi vil
også gerne ind i billedet så tidligt som muligt, for så kan vi nå at bremse
nogle ting, der kan blive rigtig svære senere, siger Merete
Korterman.
Samarbejdet med kommunen
Birkebakken har for nylig afholdt nogle orienteringsmøder for kommunale
sagsbehandlere om Pædagogisk Rådgivning. Der kom så mange,
at der måtte arrangeres flere møder. Merete Korterman glæder sig
over, at det kan lykkes at få travle socialrådgivere til at møde op og tolker
det som et tegn på, at de ofte møder behovet.
Når et rådgivningsforløb skal sættes i værk, er udgangspunktet ofte en
familie, som har svært ved at overskue det at have et handicappet barn
hjemme, som måske er blevet 10-12 år, og nye udfordringer indfinder
sig i takt med barnets udvikling.
Birkebakkens medarbejdere indhenter forældrenes tilladelse til at orientere
sig i de udredninger og PPR-udtalelser, som sagsbehandleren
råder over, og på et indledende møde med familien og sagsbehandleren
lægges der en plan for samarbejdet. Der skrives en kontrakt, og familien
bevilges rådgivningen efter bestemmelser i Serviceloven.
Når forløbet afsluttes, afholdes der igen et fællesmøde, og man udarbejder
i fællesskab en evaluering, der sendes til kommunen. Det sker, at
en familie på et senere tidspunkt bevilges et nyt forløb, eller man aftaler,
at der skal forlænges med et halvt forløb oven i det første.
Den specielle viden
Tina Thesbjerg fortæller, at mange af familierne tidligere har fået støtte
fra familierådgivningscentre eller familieværksteder. Alle familierne
får som regel hjælp og støtte i form af aflastningsplads eller barnepige,
men de mangler hjælp fra fagpersoner, som har tilstrækkelig handicapforståelse,
og dér kommer Birkebakkens rådgivere ind i billedet.
- Den afgørende forskel er nok, at de andre tilbud får forældrene ved at
komme til møde med nogen et andet sted, mens vi kommer i deres hjem
og oplever dem sammen med barnet og dets søskende, siger Merete
Korterman. Især enlige forældre er hårdt belastede og mangler en voksen
med indsigt i problemstillingerne at tale med, tilføjer hun.
Kaos, krav og grænser
Alle samarbejdsforløb er forskellige, men generelt mener Tina og
Merete, at der skal arbejdes med strukturerne i familien, med at stille
krav og sætte grænser og at turde sætte ord på de svære ting. Det kan
også være nødvendigt at hjælpe forældrene med at forstå handicappets
betydning for barnets væremåde. Det er hårdt arbejde for de voksne, så
de kommer til at knokle undervejs, og deres motivation er afgørende.
Forskellige konkrete metoder kan introduceres for familien, for eksempel
at arbejde med piktogrammer, men det lykkes kun, hvis forældrene
selv kan se fordelen. Det handicappede barns søskende er ofte i klemme.
Forældrene rådgives derfor også om, hvordan de kan støtte familiens
andre børn i at håndtere den særlige situation, de er i. For eksempel
hvorfor barnet med handicap har den særlige adfærd, eller hvad
man skal kalde handicappet.
Arbejdsvilkårene
Både Tina Thesbjerg og Merete Korterman er helt sikre på, at den
måde at arbejde på som pædagog hjemme hos familier er effektiv, men
også at metoden kræver en forankring på en institution, der kan give
pædagogerne faglig udvikling, supervision og uddannelse. – Det er da
fedt at opleve, at man efterhånden har fået så megen erfaring, at man
kan gå ud og rådgive familier. At være med i en god udredningsproces
for eksempel, siger Tina. – Ja, det er udfordrende, og det holder dig i
gang, men det er også krævende at være i fokus på en helt anden måde
i arbejdet, tilføjer Merete.
23

24
Havredal
- nu med ph.d.
En undervisningsforsker kigger på
Havredal Praktiske Landbrugsskole
For et par år siden blev der indledt et samarbejde
mellem Psykologisk Institut ved Århus
Universitet, Jysk børneforsorg/Fredehjem og
Havredal Praktiske Landbrugsskole. Idéen var
at sætte et forskningsarbejde i gang til at belyse,
hvorfor eleverne på Havredal Praktiske
Landbrugsskole er så motiverede for at blive
undervist på trods af de nederlag, de tidligere har
lidt undervisningsmæssigt. Det projekt er nu
etableret som et ph.d. projekt, og det er cand.
psyk. Thomas Szulevicz, der nu i snart et par år
er kommet regelmæssigt på Havredal Praktiske
Landbrugsskole, hvor han har interviewet elever
og været med i deres hverdag. Næste år munder
projektet ud i en afhandling. Thomas fortæller
her om nogle af sine observationer.
Af Thomas Szulevicz
”Hvor mange liter insektmiddel skal der anvendes
per hektar ved bekæmpelse af stankelbenslarver
på en 8,6 ha mark med frøgræs?”
Rolf spørger, om jeg vil hjælpe med at læse, hvad der står på etiketten til
insektmidlet. Han taster nogle tal ind på lommeregneren, inden han
beder mig om at skrive svaret.
Spørgsmålet ovenfor stammer fra Rolfs eksamen i sprøjtecertifikat, hvor jeg
er bisidder. Rolf har svært ved at læse og skrive, så jeg læser eksamensspørgsmålene
højt, og han dikterer, hvilke svar jeg skal notere. På trods af
sine boglige vanskeligheder sidder Rolf til en krævende teoretisk prøve.
Rolf sidder i denne situation, fordi han er elev på Havredal Praktiske
Landbrugsskole (Havredal). Havredal blev i 2004 formelt godkendt som
en kompetencegivende uddannelse under erhvervsuddannelsessystemet,
“Udgangspunktet for den
pædagogiske praksis er ikke den
enkelte elevs vanskeligheder,
men de ressourcer eleven har”
hvor eleverne får den første del af den almindelige
landbrugsuddannelse og dermed bliver
landbrugsassistenter. Uddannelsen varer tre
år og består af to skoleophold på Havredal: et
grundforløb og et hovedforløb. Herudover skal
eleverne i to praktikophold på to forskellige
bedrifter.
Havredal fungerer som et moderne landbrug
med både kvæg- og svinebesætning, hestelinje
samt 140 ha jord. Skolen har plads til 38
elever, som er i alderen 16-25 år. Eleverne på
skolen driver landbruget i fællesskab med
lærerne og er inddelt på forskellige hold i
enten stald, mark eller køkken. Ud over at
være en landbrugsuddannelse er Havredal
også et bosted, hvor eleverne lærer at blive
mest muligt selvhjulpne i forhold til blandt
andet rengøring, tøjvask, madlavning, økonomi
og fritidsaktiviteter.
Efter endt uddannelse bliver de fleste af eleverne
sluset ud til jobs inden for landbruget.
Hovedparten bliver ansat i fleksjobs, mens
enkelte får ansættelse under ordinære vilkår.
Forskning på Havredal
Siden Havredal blev kompetencegivende, har
eksterne censorer ført fagligt tilsyn med
uddannelsen. Det bemærkelsesværdige er, at
eleverne på Havredal på trods af deres betydelige
boglige vanskeligheder opnår ligeså gode resultater som eleverne
på almindelige landbrugsuddannelser. For at undersøge hvorfor man på
Havredal har succes med at uddanne en målgruppe af elever, som traditionelt
ikke har en chance for at tage en kompetencegivende uddannelse i det
etablerede uddannelsessystem, er der i et samarbejde mellem Jysk børneforsorg/Fredehjem,
Havredal Praktiske Landbrugsskole og Psykologisk
Institut, Aarhus Universitet iværksat et Ph.d-forskningsprojekt.
Forskningsprojektet har nu stået på i lidt over to år, og jeg vil i det følgende
præsentere en række bud på, hvorfor Havredal lykkes med at uddanne
deres elever.

Autentiske landbrugsopgaver
For det første er uddannelsen på Havredal bygget op omkring elevernes
praktiske deltagelse i den daglige drift af landbruget. Det betyder, at de
starter med at få opbygget succesoplevelser, fordi de får en oplevelse af at
mestre de aktiviteter, de deltager i. Under trygge rammer tildeles eleverne
et stort ansvar for at få stedet til at fungere. Herudover oplever eleverne
en anerkendelse alene ved at blive tildelt en række autentiske landbrugsopgaver,
som de er ansvarlige for at løse. Eleverne føler herved et
medejerskab i forhold til at drive Havredal, hvilket er en vigtig drivkraft
og motivation for deres læring. Udgangspunktet for den pædagogiske
praksis er med andre ord ikke den enkelte elevs vanskeligheder, men derimod
de ressourcer og interesser vedkommende har.
For det andet indgår eleverne i et fagligt og socialt fællesskab, der danner
udgangspunkt for udviklingen af en (landbrugs-)faglig identitet. Denne
nye identitetsfølelse udgør for de fleste elevers vedkommende et alternativ
til, eller overtrumfer måske ligefrem deres hidtidige identitet som
dem, der var sent udviklede, indlæringsvanskelige, bogligt svage, eller
hvad de nu før er blevet kaldt.
For det tredje prøver man på Havredal i så vid udstrækning som muligt
at tage højde for den enkelte elevs individuelle behov og ønsker. Det gælder
eksempelvis både i forhold til, hvilken faglig retning eleven ønsker at
bevæge sig i, eller hvilket praktiksted eleven skal til, ligesom der gøres en
stor indsats i forhold til at finde en arbejdsplads, som eleven passer ind i.
Et trygt læringsmiljø
Hvis vi vender tilbage til Rolf, vil mange formentlig indvende, at teoretisk
undervisning og efterfølgende prøver er den værst tænkelige cocktail for
elever med boglige vanskeligheder. Havredal er dog et bevis på, at det
ikke behøver at forholde sig sådan. Hvis eleverne indgår i et trygt læringsmiljø,
hvor de har opbygget selvtillid, og hvis den teoretiske undervisning
er doseret korrekt og bygger på den praksis, som eleverne har været ude
i, viser resultaterne fra Havredal, at eleverne både er motiverede for og
også godt kan klare mere teoretisk orienteret undervisning.
Så ud over at være en praktisk orienteret uddannelse, hvor eleverne lærer
landbrugsfaglige færdigheder, mener jeg også, at Havredal er med til at
rokke ved nogle af de gængse forestillinger om, hvad elever med boglige
vanskeligheder er i stand til at klare.
Endelig vil jeg tilføje, at forskningsprojekter som dette på flere punkter er
berigende, da de kan være med til at beskrive og analysere kreative og
nytænkende pædagogiske miljøer på de mange ”alternative institutioner”,
som findes rundt omkring. Herudover kan sådanne projekter bidrage
med ny viden og teoriudvikling om pædagogisk praksis – til forhåbentlig
inspiration for både forskere og praktikere.
25

26
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Generalsekretær:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Louise Alrø Brath Jensen
Diana Petersen
Sekretærer:
Grethe Jessen
Susanne Borup Nielsen
Projektmedarbejdere:
Jørn Esberg Christensen
Anne Risom
Maria Aagesen Aamand
Rikke Elisabeth Frederiksen
Ekstern konsulent:
Bent Ulrikkeholm, mobil: 2028 1381
Hovedbestyrelse:
Formand:
Socialrådgiver Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
Tlf. 6539 1838
Næstformand:
Provst Knud-Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0325
Konsulent Esben Kullberg
Tyrrestrupvej 2, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 0333
Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
Tlf. 7441 5614
Tidl. lektor Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
Tlf. 7565 7623
Advokat Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 7811
Sognepræst Lars Mandrup
Skolevangsallé 72, 8240 Risskov
Tlf. 8617 9531
Tidl. revisor Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst
Tlf. 8624 0648
Forstander Jens Maibom Pedersen
Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg
Tlf. 8627 3023
Tidl. lærer Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk,
8600 Silkeborg
Tlf. 8684 6906/mobil 2684 6906
Socialrådgiver Trine Hounsgaard Pfeiffer
Langelinie 152, 5230 Odense M
Tlf. 6591 5658
Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
Tlf. 8696 1764
Advokat Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Århus C
Tlf. 8613 8833
Forstander Alice Andersen,
forstanderrepræsentant
Elmelund
Nørreallé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423
Socialpædagog Else Abel,
medarbejderrepræsentant
Ude-Bo
Kalbrænderivej 2, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1402
Jobkonsulent Bent Lunø,
medarbejderrepræsentant
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
Tlf. 8640 5544

Institutionsfortegnelse
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3310, fax 8713 3332
Mail: moen@aarhus.dk
www.birkebakken.eu
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3327
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Tlf. 8713 3323
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Tlf. 8680 4522, fax 8680 4150
Mail: je@boskolejob.dk
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Bo og Job Uddannelsen Horsens
Nørrebrogade 9, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1020
Mail: mg@boogjobuddannelsen.dk
www.boogjobuddannelsen.dk
Leder: Mona Gaarsdal
Formand: Henning Lyngsbo
Café Husrum
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
Tlf. 4054 2278
Mail: conni@cafehusrum.dk
Leder: Conni Stenstrup Hagensen
Formand: Mogens Gregersen
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
Tlf. 8610 0180
Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Alex Townlye Porsborg
Bostedet Ellengården
- bosted for familier og enlige
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
Tlf. 8940 1050
Mail: sabo@aarhus.dk
Forstander: Saeedeh Bork
Formand: Esben Kullberg
Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Tlf. 9791 2423, fax 9791 2323
Mail: elmelund@mail.tele.dk
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
Tlf. 7582 1646
Mail: familiebo@email.dk
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
Tlf. 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: fjorden@c.dk
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Poul Erik Knudsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0811, fax 8681 2520
Mail: ja@goed.dk
www.goed.dk
Forstander: Morten Budde
Formand: Knud-Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
Tlf. 9899 0136, fax 9899 0236
Mail: oph@havmaagen-loekken.dk
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
Tlf. 8666 2230, fax 8666 2531
Mail: landbrugsskolen@havredal.dk
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Maibom Pedersen
Opholdsstedet Smedeløkke
Høvej 35, 8520 Lystrup
Tlf. 8622 9008, fax 8678 7373
Mail: post@smedeloekke.dk
www.smedeloekke.dk
Forstander: Claus Simonsen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Tlf. 8624 0411, fax 8742 7321
Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
Tlf. 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: Norresobornepension@viborg.dk
Forstander: Finn Bonnichsen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
Tlf. 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: mail@boogerhvervstraening.dk
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Vibeke Skifter
Dag- og døgntilbuddet Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
Tlf. 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: fll@aarhus.dk
www.arhuskommune.dk/Solbakken
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Knud-Erik Bager Jensen
Solbakkens Rådgivningscenter for
Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
Tlf. 8739 6400
Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk
www.solbakkens-raadgivning.dk
Afdelings- og udviklingsleder: Ole Dixen
Formand: Poul Jørgensen
Tilknyttet Solbakken
Basen i Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
Tlf. 9618 3300
Mail: mail@basen-thisted.dk
www.basen-thisted.dk
Leder: Helle Odder
Formand Wagner Fonseca
Ungeprojektet Ude-Bo
Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens
Tlf. 7560 1402
Mail: adm@udebo.dk
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: Anders Graven
Jysk børneforsorg/
Fredehjems øvrige
projekter
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Aflastningsophold for børn
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Nydanskere hjælper Nydanskere
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
Tlf. 8616 7699, fax 7616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Birkedalen
Hejredalsvej 142, 8220 Brabrand
Formand: Henning Møller
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Vibeke Skifter
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N
27

Hvad kan
du købe bolig for?
Er du på jagt efter drømmeboligen, men lidt i
tvivl om, hvilke boliger
du har råd til?
Kom forbi og få lavet
et Boligkøbsbevis.
Så ved du, hvad du
kan købe for – og er
forhåndsgodkendt til
at låne pengene.
Boligkøbskort
Forhåndsgodkendelse