Leder - Gladsaxe Lærerforening

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Nr. 4 I December 2012
• Leder – På vej mod OK 13
• Kære dagbog af Thomas Agerskov
• Sprogvurderinger af tosprogede småbørn
• Gunnar Svendsens byrådstale om frikommuneforsøg
• Trine Græses svar til Gunnar Svendsens indlæg
1

Henrik Poulsen
Formand for Gladsaxe
Lærerforening og Hovedbestyrelsesmedlem
hp@dlf.org
Thomas Agerskov
Næstformand i GLF,
thag@dlf.org
Mette Fredensborg
Ansvarlig for det pædagogiske
arbejde
Kontaktperson, pædagogiske
forhold
mejo@dlf.org
Ole Kobberup Larsen
Webmaster, medlem af
koloniudvalg okla@dlf.org
Nikolaj Dahlkild
Arbejdsmiljøansvarlig,
kasserer
nida@dlf.org
Jeanette H. Christiansen
Formand for kolonierne
og redaktør af Tyverne
jeac@dlf.org
Lone Degn
Medlem af koloniudvalget
Poul Hansen
Forretnngsføer for
kolonierne
Gert Hermansen
Kasserer for kolonierne
Rita Hagmann
Sekretær
riha@dlf.org
Kontoret
Stengårds Allé 197
Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648
E-mail: 020@dlf.org
www.glf.dk
Åbent:
Ma. - to. 9.00 - 15.00
Fre. 9.00 - 13.00
Sekretær Rita Hagmann
Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen
Koloni- Gert Hermansen.
kasserer Gironr. 805-8814.
Kredsen er repræsenteret ved følgende
bestyrelsesmedlemmer
Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen
Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen
- Bkf-med: Thomas Agerskov
Børneinst.: Thomas Agerskov
Udviklingsrådet: Mette Fredensborg
Tyverne udgives af
Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20
Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen
Bladet udkommer 5 gange årligt.
Lejrskole via foreningen
Salgjerhøj ved Mors
Halleklippen på Bornholm
Indhold nr. 4 – December 2012
Isøre ved Rørvig
Drejø i Det Sydfynske Øhav
Leder. På vej mod OK 13 ........................................................... 3
Kære dagbog af Thomas Agerskov .................................................... 4
Stor tilslutning til møder i de faglige klubber ............................................. 6
Inklusion – en stor udfordring ....................................................... 6
Sprogvurderinger af tosprogede småbørn ................................................ 7
Gunnar Svendsens byrådstale om frikommuneforsøg ....................................... 10
Trine Græses svar til Gunnar Svendsens indlæg ........................................... 12
Åbent Kursus 2013. ............................................................. 14
TR – kursus på Isøre feriekoloni den 31.10. - 01.11.11. .................................... 15
Opslagstavlen .................................................................. 16
Forside: Pigerne i 1.klasse leger armgangstafat, Gladsaxe Skole november 2012.
Stof til næste nummer af Tyverne
Deadline er 28. januar 2013. Evt. senere aflevering kan
aftales med redaktøren.
Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til
indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.
Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend
gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at
forkorte indsendte indlæg.
Kære kollega
Når du vælger at gå på pension, skal du meddele Rita på
vores kontor, om du ønsker at få Tyverne tilsendt.
Venlig hilsen Gladsaxe Lærerforening
Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org
Har du brug for en personlig samtale med råd og
vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid
i lærerforeningen.
Sats og tryk
Grafia Design
Vandtårnsvej 100
2860 Søborg
Oplag: 800
ISSN: 1396-7266
Loddenhøj i Sønderjylland
Booking til lejrskoleophold sker
elektronisk på foreningens
hjemmeside www.glkolonierne.dk
Du kan også henvende dig til
Rita på kontoret.

LEDER
Af Henrik Poulsen
Traditionelt er OK-forhandlinger
altid svære forhandlinger.
Denne gang tegner det nærmest
umuligt. Kommunernes Landsforening
sender først deres OK-krav
den 6. december, men læser man KLs
debatoplæg til overenskomst 2013,
bliver man helt forstemt. Oplægget
hedder ”Plads til ledelse og forandring”.
For medarbejderne i kommunerne
er der snarere tale om ”plads til
lede forandringer”. KL vil nemlig rulle
udviklingen tilbage på en lang række
områder.
Vi er ikke i tvivl om, at de økonomiske
rammer er begrænsede, men KL
vil benytte krisen til at gennemføre
markante forringelser over for sine
medarbejdere. De ideer, KL fremlægger,
peger ikke meget på fremsynet
ledelse, men snarere på mere public
management:
TR-beskyttelsen skal reduceres, og
MED-aftalens bestemmelser skal
udtyndes. Er det Kommunernes
Landsforenings opfattelse, at medarbejderrepræsentanterne
er modspillere,
og derfor skal deres rettigheder, herunder
TR-beskyttelsen forringes?
Når medarbejderne med tilbagetrækningsreformen
skal blive længere på
arbejdsmarkedet, er seniordagene i den
grad berettigede. Men ikke for KL.
Kommunerne ser meget gerne, at medarbejderne
holder deres kvalifikationer
ved lige. Og her er KLs bud, som man
kan se på Youtube: Efteruddan dig i
fritiden!
På vej mod OK 13
Lærerne får et helt kapitel for sig. Det
skinner klart igennem, at KL ikke
ønsker, at der er aftale om lærernes
arbejdstid. Det pakkes ind i en pædagogisk
fernis. ”Reglerne hæmmer, at
folkeskolen kan udvikle de læringsmiljøer,
som bedst højner elevernes
resultater.”
Eller som KLs formand Erik Nielsen
og formand for KLs lønudvalg
borgmester Michael Ziegler skriver
i Jyllandsposten den 26. september
i anledning af offentliggørelsen af
debatoplægget:
”Og vi skal have fjernet knaster og
forhindringer, som gør, at vi ikke kan
udvikle skolen, så eleverne får størst
muligt udbytte. Én af knasterne er
lærernes arbejdstidsaftaler”.…”det er
dybt indgribende i den lokale ledelsesret,
at anvendelsen af lærernes arbejdstid
tilrettelægges i aftaler.”
Så har vi hørt det med!
KL har været med til at indgå arbejdstidsaftalen
ved OK 2008. Dengang fik
den mange rosende ord med på vejen
også fra KLs daværende formand: Nu
taler KL som om, den er noget, fanden
har skabt. A08 aftalen er evalueret
løbende i et samarbejde mellem
Danmarks Lærerforening og Kommunernes
Landsforening. Der er udtrykt
stor tilfredshed fra lærere, skoleledere
og forvaltninger. Fra min stol ved jeg,
at en ny evaluering er på trapperne.
Måske skulle KLs top se den, inden
man udtager sine OK-krav.
I vintermånederne frem mod 1. april skal
der forhandles overenskomster på det
offentlige arbejdsmarked, både på det
kommunale område, i staten og i
regionerne.
3
I disse tider er KL og regeringen bag
lukkede døre i gang med at planlægge
en ny folkeskolelov. De mange løfter
om mere kvalitet og flere timer til eleverne,
er der ikke råd til, med mindre
man lader lærerne betale hele gildet, og
det er tilsyneladende hensigten. Det er
ganske uhørt. Nyt hospitalsbyggeri betales
da ikke af sygeplejersker og læger!
Eller udbygningen af jernbanenettet af
DSBs ansatte! Men på skoleområdet
skal voldsomme forringelser af lærernes
arbejdsvilkår finansiere et løft af
folkeskolen i miliardklassen.
Hvad betyder det for kvalitet i undervisningen
og lærernes engagement, når
der ikke er aftalte vilkår for lærernes
tid til samarbejde og forberedelse
af undervisningen, og når lærernes
undervisningstimer skrues urealistisk i
vejret. I de seneste 3 år er knap 10 %
af lærerstillingerne forsvundet i kommunerne.
Det er på tide, at nogle af de
mange milliarder, der er forsvundet,
kommer tilbage til skolen.
KL og regeringens top må komme
ud af ”det lukkede rum”, de har låst
sig inde i. Regeringen annoncerede i
regeringsgrundlaget tillid til lærerne.
De nuværende takter tyder på det stik
modsatte.

4 Tyverne 4 | 2012
Af Thomas Agerskov
Lørdag den 28. juni 2014
Kære dagbog
I
morges vågnede jeg op efter sommerferiefest på
skolen. Min hals var noget tør og mit hoved sad vist
ikke helt, hvor det plejede. Efter to colaer og tre doser
frisk luft er det nu tid til at tænke tilbage på året, der gik.
Skoleåret 2013-2014!
Det har jo som bekendt været et helt fantastisk år, hvis
man ser på, hvor vi var på vej hen for bare halvandet år
siden. Tænk at arbejde og leve i en kommune, der turde
gå imod strømmen. En kommune, der sagde fra over for
tidens disharmoniske skoletoner og i stedet skabte sin
egen vej. En vej der fører til en bedre skole for alle.
Jeg husker, at det hele begyndte med et møde på Rådhuset.
Vi regnede med, at vi som sædvanlig skulle præsenteres
for alle de ting, som ikke var godt nok. Fulgt op af, at
lærerne ikke helt laver det de skal og at andre faggrupper
kan klare det meste meget bedre end os.
Sådan blev det bare ikke den dag. I stedet blev mødet
indledt med forvaltningens og skoleledernes bud på,
hvad der rent faktisk gik godt på skolerne. Der blev talt
om værdier, som kommunen ville gå langt for at bevare
og udvikle. Der var bl.a. ros til lærerne for deres fleksible
tilgang til arbejdet. Mange skoleledere havde bl.a. givet
udtryk for det unikke i, at lærerne ikke blot gjorde som
de skulle, men derimod gjorde, hvad der skulle til. Det,
at opgaverne blev løst når de var der, blev betegnet som
meget værdifuldt for alle skolens parter.
Med dette helt ekstraordinære udgangspunkt begyndte
en proces, hvor vi i fællesskab ”tegnede” fremtidens skole.
Der var ikke så mange nye penge i kassen, men den øvelse
var vi heldigvis alle så øvede i, at det ikke hindrede kreativiteten
og hittepåsomheden.
En hverdag, hvor hovedparten af de ansatte ikke ytrede
sig af frygt for, hvilke tjenstlige konsekvenser det kunne
få, er nu afløst af en dagligdag, hvor kritik er et gode, som
skolen ikke kan leve uden, da netop kritikken danner
grobund for udvikling og desuden sikrer, at fejl og uregelmæssigheder
bliver opdaget, så der kan handles herpå.
En udvikling i retning af, at folkeskolen blev skolen for
de forældre, der ikke ”gad”, er afløst af, at vi sammen med
forældrene har opstillet nye ”spilleregler” for skole/hjem
samarbejdet. Medarbejderne forpligter sig på forbedret
langtidsplanlægning og løbende information. Til gengæld
er der opstillet tydelige forventninger til forældrene om at
involvere sig i skolen. Fx er der mødepligt til forældremøder.
Vi har afskaffet maratondage, hvor forældresamtalerne
blev klaret på samlebånd. I stedet er muligheden for
løbende dialog mellem lærere og forældre samt lærere og
elever blevet en værdsat mulighed. De mange nye kommunikationsformer
har lettet denne proces.
Jævnlige ”slagsmål” om lærernes arbejdstid er afløst af,
at arbejdets tilrettelæggelse i langt højere grad tager
udgangspunkt i ”den gode skoledag”. Lærerne har fået
anerkendt, at individuel forberedelse af undervisningen
samt faglige kurser er en nødvendighed.
Fra politisk side har det været vigtigt at gå i retning af
at skabe et samfund, som vi alle kan holde til at være
borgere i. Sygefraværet er faldet markant efter, at vi har

italesat værdien af at holde fri. Velrestituerede
medarbejdere leverer ganske
enkelt bedre. Denne og andre investeringer
i den sociale kapital har givet
den vildeste bonus og faktisk frigjort
økonomiske midler, som vi har geninvesteret
i skolen.
Koncepter ud fra opskriften ”one size
fits all” er nu afløst af løsninger, der så
vidt muligt tilpasses modtagerens behov.
Fx er elevplanerne nu afløst af en
løbende kvalitativ dialog mellem skole
og hjem om barnets status og udvikling.
Vi sikrer os at kommunikationsformen
er styret af, hvem modtageren
er. Ikke alle har jo gavn af et stykke
halvakademisk skrift, vel?
Inklusionen er nu endelig ved at være
på rette spor. Den massive efteruddannelse
på området kombineret med eksperter,
der arbejder i barnets kontekst,
har gjort underværker. Det er på dette
område, at vi har geninvesteret de frigjorte
midler fra det faldne sygefravær.
Ekstra hænder har gjort underværker.
Det var en stor gestus fra kommunen,
at det blev anerkendt, at skruen
nok var blevet strammet en anelse for
meget. Elever der før var pseudoinkluderede
har nu fået et tilbud, som
de i langt højere grad profiterer af. Til
gengæld er det glædeligt at opleve, at
udfordrede elever ikke længere mødes
med, at der er plads til forskellighed,
men snarere, at forskellighed er en
styrke, som alle på skolen har gavn af
at være en del af.
Vi undgik heldigvis den bevidstløse
heldagsskolemodel, hvor en endnu
større del af elevernes liv skulle båndlægges.
I stedet har vi forædlet modellen,
hvor et godt undervisningstilbud
glider over i SFO/klub. Den løbende
dialog mellem lærere og pædagoger
er garant for den nødvendige helhed i
elevernes hverdag. Navnlig ”mellembåndet”,
som er timen mellem skole og
SFO/klub har vist sig at være en god
nyskabelse. I ”mellembåndet” udbyder
lærere og pædagoger i samarbejde
diverse aktiviteter. Det kan være lektiehjælp,
småkurser inden for diverse
emner, værksteder m.v. Her er der også
rig lejlighed til ”den lille snak”, som
ofte har så stor værdi.
Målemodeller, der stammer fra produktionsvirksomheder,
er afløst af
egentlig opfølgning på, om eleverne
får et godt holistisk udbytte af undervisningen.
Fokusgruppeinterview med
lærere, forældre og elever har vist sig at
være et værdifuldt instrument hertil.
Og ja, vi klarer os også bedre i diverse
test. PISA kan bare komme an!
Vi dokumenterer bl.a. ved, at skolens
interessenter involveres i dagligdagen.
5
Intet giver bedre indblik i skolen end
at være en del af den.
Kommunen har påtaget sig den
overordnede styring af folkeskolen.
Der prioriteres og rammesættes, så
vi undgår ressourcespild. Tidligere
tiders dansen om guldkalven med
navnet ”det frie valg” er afløst af en
garanti for, at hver en krone bruges så
strategisk rigtigt som muligt. Skolerne
kan langtidsplanlægge, da elevatorøkonomi
er afløst af stabilitet.
I vores kommune er alle borgere. Vi
har ikke kunder, der skal lokkes med
frit valg på alle hylder. Det forpligter
at have sit barn i folkeskolen. Til
gengæld lover vi den tryghed, som de
fleste forældre til alle tider har sat over
”det frie valg”.
Det er helt overvældende, hvor langt
vi er nået. Jeg glæder mig til min
velfortjente ferie, men ser også frem til
næste skoleår, hvor vi skal samarbejde
med en lang række skoler fra ind- og
udland, der gerne vil lade sig inspirere
af os.
Vi efterligner ikke længere andre. – Vi
er blevet et forbillede for dem!
Vi skrives ved
Thomas Agerskov

6 Tyverne 4 | 2012
Stor tilslutning til møder
i de faglige klubber
Torsdag den 15. november kl.
15.00 blev der afholdt faglige
klubmøder på skolerne landet
over. I Gladsaxe var der stor tilslutning
til møderne, hvor lærerne og
børnehaveklasseledere blev orienteret
om DLFs mediekampagne om ny
folkeskolelov:
Inklusion – en stor udfordring
Af Henrik Poulsen
Foreningen gennemførte
i september-oktober en
elektronisk spørgeskemaundersøgelse
blandt lærere og
børnehaveklasseledere.
På baggrund af undersøgelsens
resultater har foreningen bedt
om et møde med forvaltningen.
Mødet afholdes i januar måned.
Lærernes vurderinger peger på, at den
igangsatte inklusion i Gladsaxe er meget
problemfyldt. Gladsaxe Kommune
har ellers igangsat flere initiativer: Uddannelse
af 2 inklusionsvejledere på
hver skole. Der er oprettet kompetencecentre
på skolerne, og nyligt er der
dannet et kommunalt resurseteam,
der skal give råd og vejledning på
skoler og i daginstitutioner.
Undersøgelsen tyder på klart på, at
lærerne i dagligdagen står med meget
store udfordringer med denne opgave.
I ¾ af besvarelserne peger lærerne
på, at der er elever i klassen, der ikke
1. Alle elever i alle kommuner har ret
til det vejledende timetal
2. Max 24 elever i klassen
3. Der skal være en plan for inklusion
af elever med særlige behov
4. Alle børn har ret til en lærer, der er
uddannet i faget
Med et samlet fald i antal lærerstillinger
på 9,7 % på 3 år i hele landet,
får den støtte, de har behov for, og at
antallet af elever med særlige behov
har været stigende i de senere år.
Undersøgelsen viser, at over 2/3 af
lærerne ikke føler sig uddannelsesmæssig
rustet til inklusionsopgaven.
Gladsaxe Lærerforening støtter intentionen
om, at skolen skal være inkluderende.
Men forudsætningen for, at
skolerne kan være inkluderende, er at
lærere og pædagoger er efteruddannet
til at inkludere børn og unge, der tidligere
ville være udskilt til specialforanstaltninger,
og at der er de nødvendige
støtteforanstaltninger.
Antallet af elever i udskilte tilbud er
ikke faldet drastisk, selv om antallet af
elever er svagt faldende. Kommunens
egne institutioner har 328 skoleelever i
udskilte tilbud (gruppeordninger, specialskoler,
Ungdomsskolens heltidsundervisning)
mod 340 skoleåret før.
Regionale møder om inklusion
Ministeriet for Børn og Undervisning,
Danmarks Lærerforening og KL afholder
i samarbejde fire regionale møder
er der brug for en saltvandsindsprøjtning!
Samtidig er 2,5 milliard kroner
forsvundet ud af skolebudgetterne.
På møderne gav tillidsrepræsentanterne
en orientering om det forventede
udspil til folkeskolereform. Man kan
konstatere, at der ingen penge er sat
af på finansloven, på trods af at man i
regeringsgrundlaget ønsker at gennemføre
et løft af folkeskolen. Siden statsministeren
holdt sin åbningstale den 2.
oktober, hvor folkeskolen fyldte meget,
er der intet sluppet ud. Forberedelserne
foregår bag hermetisk lukkede døre.
På trods af ønsket om partnerskab
med lærerne, er det tilsyneladende kun
Kommunernes Landsforening, der er
inviteret inden for!
om inklusion. Af oplægget til møderne
fremgår det, at hvis inklusionsopgaven
skal lykkes, er det afgørende, at alle
aktører bringes i spil og får mulighed
for at byde ind med, hvordan de kan
understøtte omstillingen, så alle børn
får et undervisningstilbud, som tilgodeser
deres behov.
De regionale møders temaer er:
• Hvordan skaber vi fælles værdigrundlag
for inkluderende læringsmiljøer,
fx dialog, værdisæt, mål,
handleplan og evaluering?
• Hvordan kan vi arbejde med mål
for det inkluderende læringsmiljø -
den lærende skole?
• Hvordan bringer vi viden i spil, fx
adgang til viden og vidensspredning?
Gladsaxe Kommune deltager i mødet i
Roskilde. Der er tilmeldt repræsentanter
fra alle skoler, ligesom forvaltningen
vil være repræsenteret. GLF har
tilmeldt sig med tre repræsentanter.
Det er foreningens ønske, at mødet
kan give afsæt til et langt tættere samarbejde
med forvaltningen om inklusionsopgaverne.

Sprogvurderinger
af tosprogede småbørn . . .
Inden et tosproget barn
starter i skole i Gladsaxe,
er der allerede arbejdet
målrettet for at sikre
barnets sproglige udvikling
bl.a. gennem sprogvurderinger
og samarbejde med
forældre, pædagoger og
sprogvejledere
Når et tosproget barn starter
i skole er det netop blevet
sprogvurderet af en af de 8
tale-hørelærere, der arbejder med området
i kommunen. Sprogvurderingen
kigger på ordforråd, lytteforståelse,
flertalsbøjninger, overbegreber, kend-
Øverst fra venstre: Eva Yttrup, Tanja Thomsen Sara Rasmussen, Lene Grann og Ulla Harbo
Forrest fra venstre: Jeanne Lentz og Lillian Jørgensen
er en af mange opgaver, tale- hørelærerne løser i Gladsaxe Kommune
Af Lene Sally Grann, tale-hørelærer, PPR Gladsaxe
skab til størrelser, former, skriftsprog
og samtalekompetence.
Resultaterne af vurderingen sendes til
den skole, barnet skal gå på. Talehørelæreren
kan eksempelvis vurdere,
at barnet skal have dansk som andet
sprog (DSA) i fx en eller to lektioner
pr. uge i den kommende 0 klasse.
Når barnet er begyndt i skole gennemgår
tale-hørelæreren sprogvurderingerne
med klasselæreren, og taler også
med DSA-vejlederen og den der skal
læse DSA-timerne, og giver gerne gode
råd om DSA-timernes indhold.
Starter allerede ved 3 år
Men allerede ved 3 års-alderen starter
vores arbejde med barnet.
Indsatsen har fokus på, at det danske
7
sprog er udviklet på bedst mulige
måde af forældrene, pædagogerne,
sprogvejlederen og tale-hørelæreren.
Meningen med alt dette er, at vi
tidligt er inde omkring de tosprogede
småbørn og kan følge deres sproglige
udvikling og dermed overgive dem
bedst muligt til skolen.
I dag sprogvurderer vi alle tosprogede
småbørn i kommunen tre gange:
Når de er 3 år, 4 år og endelig inden
skolestart.
Sprogvurderingerne foregår på forskellige
niveauer, når barnet er 3 år, 4 år
og 5 år.
Vi ser på, hvor meget dansk barnet
forstår, hvor godt ordforrådet er, hvor
lange sætninger barnet taler i, hvordan
grammatikken i sproget er på vej,

8 Tyverne 4 | 2012
Bamsen og de andre
spændende ting fra
kurven bruges i samtalen
med det lille barn.
hvordan udtalen er, hvordan barnet medvirker
til opgaver og ikke mindst hvordan
barnets samtalekompetencer er.
Vurderingen foregår i det børnehus barnet
går i. Er der brug for tolk, så er det kommunens
tosprogslærere der tolker, hvis det
er et sprog tosprogslærerne mestrer. Tale
– hørelærernes erfaring er i øvrigt, at færre
og færre tosprogede forældre har brug for
tolkebistand ved sprogvurderingerne af
deres barn.
Forældre og pædagoger spiller en
vigtig rolle
Sprogvurderingerne tager udgangspunkt
i det dynamiske sprogsyn, at sproget hele
tiden er opbyggeligt og inkluderer både
det verbale sprog og kropssproget. Børnene
skal lære sproget af de voksne, og de skal
bruge sproget sammen med andre børn.
Derfor kan sprogvurderingerne ikke stå
alene – det er vigtigt at inddrage forældrene
og barnets pædagog i barnets sprogudvikling.
Det sker ved, at de er til stede ved sprogvurderingen.
Ved vurderingen taler vi bl.a. med forældrene
om barnets modersmål: Hvilket
sprog tales der mest i hjemmet? Hvordan er
barnets trivsel og hørelse? Hvad ser barnet
i TV?
Herefter taler tale-hørelæreren, forældrene
og den deltagende pædagog sammen. Der
gives også en lille vurdering af, hvordan
barnet er i gang med sin danske sprogudvikling,
og hvordan man kan støtte barnet
fremtidigt.
Som opfølgning på sprogvurderingen besøger
tale-hørelæreren igen barnets børnehus
og taler med barnets pædagog om, hvad
der kan gøres for at støtte barnets sprogudvikling.
Det skal foregå som en del af alt
det, der gøres dagligt i børnehuset.
Pædagogerne lærer at økonomisere med
sproget og bruge præcis sprogbrug, fx ved
at benævne alt med ord og pege ting ud,
huske at fremhæve ”en” eller ”et”, lægge
vægt på at børnene ved, hvad forholdsordene
betyder eller lægge vægt på ordbøjninger.
Det er også vigtigt at kende de forskellige
ting, barnet kun kender på sit modersmål:
Hvordan skal barnet eksempelvis vide
hvad håndklæde hedder på dansk, hvis
børnehaven kun har papirhåndklæder? Og
hvad hedder en neglerenser eller et piskeris
på dansk, hvis barnet kun præsenteres for
disse ting hjemme? Børnehuset må altså
medtænke dette i dagligdagen, og lære
børnene benævnelserne.
Ud over tale-hørelærerne har Gladsaxe
kommune også Tosprogscentret på Søborg
Torv. Her er ansat 5 sprogvejledere, hvis
opgave det er, at lave sprogstimulering i

Lenes kontor kendes på de
små giraffer.
De første 100 ord i bogform og billedlotteriet er udviklet i Gladsaxe Kommune.
de daginstitutioner, hvor der er mange
tosprogede børn – p.t. drejer det sig om 12
daginstitutioner. Herudover har Tosprogscentret
en gruppe på 7 børn, der kommer
4 dage om ugen på Torvet (idet tosprogede
børn jf. dagtilbudsloven skal have sprogstimulering,
hvis de ikke er indskrevet i en
daginstitution).
Materialer til brug i hjemmet
Børnenes familie får i løbet af deres forløb
hos tale-hørelæreren udleveret en række
materialer, som forældrene selv kan arbejde
videre med derhjemme.
Ved 3 års-vurderingen af barnet får forældrene
”De første 100 ord”, som er en billedbog
der indeholder et vigtigt ordforråd
for barnet. Der følger også et skrift med,
der angiver hvordan bogen kan bruges,
bl.a. hvordan man kan samtale om billederne.
Bogen kan bruges både på modersmål
og dansk.
Herudover får forældrene et billedlotteri
og et vendespil, der bl.a. tager sigte på at
udvikle barnets ordforråd, entals- og flertalsbøjninger,
antalsforståelse, sætningsopbygning
og at få kendskab til skriftsproget.
Baggrunden for at udlevere disse materialer
til forældrene er, at det er dansk kultur at
spille spil og læse bøger sammen. Det vil vi
gerne give videre, så vi har samme fællesnævner
at arbejde ud fra.
Fakta om sprogvurderinger
Antallet af tosprogede børn der sprogvurderes
i Gladsaxe er stigende. I 2011 var
der 432 børn i 3-5 årsalderen , i 2012 er
antallet 507 børn i 3-5 årsalderen.
I 2012 var 25 landområder repræsenteret.
De største grupper er fra Pakistan,
det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og
Somalia.
Hvis forældrene har mere end et barn,
bliver det næste barn hurtigere dygtigt
end det første barn. Det tilskriver vi bl.a.,
at forældrene aktivt deltager i sprogvurderingerne,
og derfor ved og lærer hvad
deres barn skal kunne.
Behovet for DSA i skolerne er lidt faldende.
55 % af børnene havde brug for
DSA i 2011. I 2012 er det 54 % der har
brug for DSA.
Tale-hørelærerne i Gladsaxe kommune begyndte
at sprogvurdere tosprogede småbørns
danske sprog i 1999. Vi udviklede
selv vurderingsmaterialet, der senere
blev til materialet ”Vis hvad du kan”, som
er udgivet af Undervisningsministeriet.
9

10 Tyverne 4 | 2012
Gunnar Svendsens
Byrådstale
om frikommuneforsøg
Byrådet har indsendt en række ansøgninger om forsøg på
skoleområdet, bl.a. en ansøgning om at ophæve bestemmelser
om klassedannelse og regler for holddeling. Klassen
skal ikke længere være den bærende enhed i undervisningen.
Derfor ophæves klasselærerbegrebet! Det vil i stedet være et
årgangs-team, som har ansvaret for årgangens undervisning.
Byrådsmedlem Gunnar Svendsen, SF, tidligere lærer og
viceskoleinspektør i Gladsaxe stemte imod indstillingen
sammen med Trine Henriksen fra Enhedslisten.
Her er Gunnars tale:
Jeg synes, der er en rigtig god ide
at forsøge sig med nye måder at
organisere undervisning på og med
nye metoder at undervise på, og jeg
stemmer da også med glæde for de
andre forsøgsansøgninger i forbindelse
med frikommuneforsøget.
Men med netop denne ansøgning nr.
2 ansøger man om et forsøg, der totalt
vender op og ned på alt, hvad den danske
folkeskole står for, og den ansøgning er jeg
imod.
I første omgang blev jeg trøstet af, at der
i forsøgsansøgningen står, at ordningen
kun gennemføres på de skoler, ”der aktivt
tilvælger ordningen med inddragelse af
skolebestyrelse, forældre og medarbejdere”
Man har jo lov at håbe på den sunde
fornuft.
I BUUs indstilling blev der endvidere tilføjet,
at ”BUU understreger, at det ikke er et
brud med enhedsskolen.” Det fik mig så til
at undlade at stemme i BUU.
Men ved nærmere læsning af ansøgningen
og gennemtænkning af hvilken skole, der
kunne komme ud af det, hvis ministeren
godkender ansøgningen, må jeg sige, at den
sidste understregning i BUU ikke er meget
værd, hvis vi opnår tilladelse til forsøget –
hvad jeg inderligt ønsker at vi ikke får.
Derfor stemte jeg imod i ØU og derfor
stemmer jeg også imod her i byrådet.
Forsøget giver mulighed for den
mest vidtgående ændring af folkeskolen,
som man nogensinde har
set.
Efter forsøgsansøgningen er det muligt
fra første dag i skolen at dele eleverne op i
grupper på tværs af klassetrin og årgange.
Dette uden nogen som helst begrænsning.
Man taler i ansøgningen om at dette skal
give større mulighed for undervisningsdifferentiering.
Denne holddeling af eleverne er det
stik modsatte af undervisningsdifferentiering.
Her er der tale om at differentiere eleverne
og ikke undervisningen.

Det man gør her i forsøget er at differentiere
eleverne på hold, så de bliver mere
ensartede på de enkelte hold i stedet for at
undervisningsdifferentiere. Man holddeler
dem, som der står i ansøgningen, efter personlige
interesser, faglige kompetencer og
sociale relationer. Og det gør man (eller det
kan man gøre) fra den første dag i børnehaveklassen.
Det har man dog aldrig gjort i
folkeskolen før. Selv i min egen skolegang i
50 erne ventede man med at dele os elever i
mellemskoleelever og fri mellem til efter 5.
klasse. Vi gik samme i de første 5 år, men i
dette forsøg skal børnene kunne deles efter
sociale relationer og faglig kompetence allerede
fra børnehaveklassen.
Tænk lige på vores folkeskolers elevgrundlag.
Hvem tror I, der vil komme på samme
hold, når eleverne deles efter faglige kompetencer
og sociale relationer? Hvem mon
kommer på samme hold og hvilke hold
bliver så de stærke hold og hvilke bliver de
svage hold?
Der er tale om differentiering af
elever, og det har intet med undervisningsdifferentiering
at gøre!
Klassen skal heller ikke længere
være den bærende enhed i folkeskolen.
De måske ret små børn helt ned til 5-7 år,
skal finde sig tilrette i stadigt skiftende
hold med stadigt skiftende kammerater og
stadigt skiftende lærere.
Hele årgangen er et hold, og det vil på de
største skoler sige op til 125 børn.
Vis mig lige den undersøgelse, der viser, at
mindre børn trives bedst i store uoverskuelige
grupper.
Hvor bliver den folkeskole af, der skal
danne sammenhængskraft i vores
samfund?
Hvor skal eleverne lære af de elever, der er
anderledes end dem selv.
Klasselæreren forsvinder selvfølgelig samtidig
med at klasserne forsvinder og så nytter
11
det jo ikke, at man i ansøgningen siger at
elevens kontaktlærer, som muligvis aldrig
ser eleven i en undervisningssituation, får
en klasselærerfunktion, når der ikke er
nogen klasse.
Det er simpelthen noget sludder!
Klasselæreren er den lærer, som forældrene
eller eleven kan henvende sig til, hvis der
er trivselsproblemer eller faglige problemer,
og det er klasselæreren, der kender både
den enkelte elev og den gruppe af elever,
der er en vigtig del af elevens daglige liv på
skolen, og som kender de andre lærere, som
eleven har. Klasselæreren er den person,
der udreder og løser elevens problemer i
samspil med klassen, de øvrige lærere og
forældrene. Det er også klasselæreren, der
planlægger samarbejdet med forældrene til
den gruppe børn, der udgør en klasse, men
klassen er væk.
Hvordan har man tænkt sig at en kontaktlærer
skal klarer disse opgaver?
Det man får mulighed for at lave efter
denne ansøgning er en ubarnlig og en
elitær skole. En skole, der nedprioriterer
tryghed og kammeratskab. Måske får vi en
skole, der kan imødekomme middelklassens
velpassede børn og deres ambitiøse
forældre, men som vil placere de svage
børn i bunden fra dag et.
Det behøver selvfølgelig ikke at gå så galt,
men muligheden er der, hvis man vil udnytte
de muligheder, som man beder om i
ansøgningen
Alt i alt, kan en tilladelse til det forsøg,
som der her søges om, danne baggrund
for et folkeskoletilbud, som jeg aldrig ville
have accepteret for mine egne børn eller
børnebørn. Mit skolesyn er så langt som
man kan komme fra denne skole og jeg
må selvfølgelig derfor stemme imod denne
ansøgning.
Undervisningsdifferentiering: princip for
tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisning, hvorved undervisningen i
videst muligt omfang tilpasses elevforskellene
i en klasse eller gruppe

12 Tyverne 4 | 2012
Trine Græses
svar til
Gunnar Svendsens
indlæg
Redaktionen har givet formand for børne- og
undervisningsudvalget Trine Græse mulighed
for en kommentar til Gunnars indlæg på
Byrådsmødet. Det bringes her.
Onsdag den 14. november 2012
godkendte Byrådet en række
frikommuneansøgninger på
skoleområdet. I første omgang betyder det,
at Økonomi- og Indenrigsministeriet nu
skal tage stilling til, om de vil godkende
ansøgningerne. Hvis de vælger at gøre det,
skal hver enkelt folkeskole i Gladsaxe tage
stilling til, om de ønsker at afprøve et eller
flere forsøg. Når skolerne skal vælge, om
de vil deltage i et frikommuneforsøg er det
ikke blot ledelsen, men også skolebestyrelsen,
forældrene og ikke mindst medarbejderne,
der aktivt skal sige ja til forsøget.
Frikommuneforsøgene skal ikke trækkes
ned over hovedet på nogen, og den enkelte
skole skal som helhed kunne se en mening
med at deltage i forsøget. Denne baggrund
er vigtig, når jeg skal kommentere på Gunnar
Svendsens indlæg.
I sin tale til Byrådet den 14. november
opridser Gunnar Svendsen alle de skrækscenarier,
som vi måske vil kunne opleve i
fremtiden, hvis man misbrugte forsøgene
og på ingen måde fulgte intentionerne i
forslaget. Men hvem er man? Hvor er den
folkeskole i Gladsaxe Kommune, der mod
forældrenes og byrådspolitikernes ønske og
mod elevernes bedste, vil skabe den folkeskole
som Gunnar Svendsen beskriver?
Jeg har ikke fantasi til at forstille mig,
at sådan en skole findes. Gunnar Svendsen
taler om hold på op til 125 elever og
potentielt for elever fra fem år. Hvilken
skoleleder vil indføre dette? Hvilke lærere
vil stemme for sådan et forsøg?
Det er ikke første gang, at Gunnar Svendsen
udtrykker en indgroet frygt for, hvad
nye regler kan føre med sig af misbrug,
udnyttelse og i sidste ende nedbrydelse af
den folkeskole, vi kender i dag.
Denne frygt, hvor alle nye muligheder
er nye potentielle trusler, kan meget vel
være årsagen til, at folkeskolen i dag er
detailstyret, som få andre organisationer.
Lærere, der godt vil prøve at udvikle
undervisningen og prøve nye ting af, bliver
således mødt af snærende bånd, så snart de
fremsætter anderledes og mere nytænkende
ideer.
Jeg har en stor tillid til vores folkeskoler.
Jeg tror og ved, at Gladsaxe Kommunes
ledere, lærere og pædagoger vil børnene det
bedste på vores skoler. Derfor tror jeg også,
at vi kan udvikle vores skoler og afprøve
frikommuneforsøg uden, at vi opgiver den

grundlæggende gode og trygge enhedsskole, vi
kender.
Vi ved i dag mere om, at børn lærer forskelligt,
og samtidig er viften af undervisningsmetoder,
der tilgodeser dette, udvidet. Læringsstile, læringsrum
og multiple intelligenser er begreber,
der bliver omsat til virkelighed hver dag på
vores skoler. Men det er ikke altid, at rammerne
og organiseringen af undervisningen
understøtter den differentierede undervisning.
Vi ved, at alle elevers læreprocesser er afhængige
af deres særlige forudsætninger for at
lære og huske. Det betyder at planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen
må tage højde for elevernes forskelligheder
og skabe mulighed for forskelligartede og
differentierede læreprocesser. Forsøget med
øget adgang til holddannelse giver mulighed
for dette.
Vi har et stort fælles problem med, at alt for
mange unge ikke får en ungdomsuddannelse.
Jeg tænker, at forsøget med holddannelser
også og måske især kan komme denne gruppe
af unge til gavn. Muligheden for at skabe
hold, der tager udgangspunkt i andre læringsstile
eller i temaer, der fanger interessen og
motivationen, synes jeg kunne være spændende
at forsøge.
13
Det er selvfølgelig vigtigt, at eleverne stadig
har et fællesskab med kammerater og
en lærer, de kan henvende sig til med både
store og små spørgsmål. Forsøget giver
netop mulighed for, at kontaktlæreren for
den enkelte elev, udvælges på baggrund
af kemien mellem elev og lærer eller ud
fra personlige interesser. Dermed er der
mulighed for at skabe grundlaget for et
stærkere og tryggere bånd mellem elev og
lærer.
Mit skolesyn er ikke bygget op omkring
frygten for afvikling, men troen på
udvikling. Mit skolesyn udspringer ikke
af 50’ernes skole, men af år 2012 og de
10 gode folkeskoler vi har i dag. Derfor
stemte jeg ja til at give vores skoler og
vores lærere mulighed for at afprøve nye
muligheder til glæde for vores børn og
unge udvikling, læring og ikke mindst
trivsel.
Med venlig hilsen
Trine Græse
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget

14 Tyverne 4 | 2012
Åbent Kursus 2013
Kresten Schultz Jørgensen.
Georg Metz.
Foreningens åbne kursus for medlemmer afholdes i år fra lørdag
den 2. til søndag den 3. februar 2013 på Hotel Signatur Frederiksdal
Som medlem af Gladsaxe Lærerforening kan du b.la. nyde godt selskab af dine
gode kolleger i behagelige omgivelser, god mad og et veltilrettelagt og inspirerende
program.
Lørdagens program:
• Overenskomstkrav til OK-13: Hvordan tegner billedet sig?
Hovedstyrelsesmedlem Gordon Ørskov Madsen vil orientere og give et bud
• Fremtidens skole – pædagogik, ledelse og kommunikation
Kresten Schultz Jørgensen, direktør og forfatter, sætter fokus på centrale
emner.
• Skolen for livet: Den pædagogiske og formynderiske udfordring i en tid,
hver eksperter er sat i skammekrogen, og den såkaldte folkelige visdom tilsidesætter
viden og dannelse
Georg Metz, redaktør og forfatter, vil med sit sædvanlige skarpe blik for analyse
tegne et træk i tiden
• Aktuel orientering fra Gladsaxe Lærerforening
Henrik Poulsen, formand, tegner et billede af de fagpolitiske udfordringer
lokalt
Herefter er der festmiddag, og senere på aftenen vil der blive spillet op til dans
af AL BUE BAND.
Hvordan tilmelder du dig?
Din tillidsrepræsentant på skolen omdeler i december måned en tilmeldingsblanket.
Denne afleverer du tilbage til din TR i udfyldt stand med 200,- kr. i
depositum senest den 11. januar 2013. Dit depositum tilbagebetales på kurset,
idet kurset er gratis!
Der er begrænset deltagerantal.
Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen
Gladsaxe Lærerforening (kreds 20)

Tilledsrep. varmer op til middagen med gæt og
grimasser.
John, Signe, Torben og Nikolaj, Thomas i baggrunden. TR-kursus, Mette, Carl Johan, Lone og Pernille.
TR-kursus på Isøre feriekoloni
den 31.10. - 01.11.11.
Af Jeanette Christiansen
Hvordan modgår vi bedst den dags-
orden, KL i samarbejde med Finans-
ministeriet stiller med til OK13?
Tillidsrepræsentanterne fra skolerne
i Gladsaxe var af sted på et veltilrettelagt
kursus med relevant og
aktuelt stof på programmet. De to programpunkter
var dels tjenstlige samtaler
og ytringsfrihed, som blev indledt af Steen
Dam fra DLFs sekretariat, dels arbejdstid,
som Henrik Poulsen, formand fra kredsen,
stod for.
Har du lov til at ytre dig om folkeskolen,
du er ansat i?
Danmarks Lærerforening har netop skudt
en kampagne i gang, hvor budskabet er,
at lærerne rigtig gerne vil byde ind med,
hvordan vi får en folkeskole med kvalitet
i undervisningen. Vi vil gerne blande os i
debatten om fremtidens skole, fordi vi er
de professionelle og de dedikerede. Og vi
vil forsøge at sætte en dagsorden så diskussionen
løftes positivt. Debatten skal være
en optakt til den kommende OK13, hvor
det lyder fra flere hold, at KL og Finansministeriet
har planer om en gang for alle, at
skyde lærernes arbejdstid i sænk!
Når du ytrer dig i pressen og debatterer
. . .
kan du sagtens gøre dette og give dit indlæg
vægt ved at fortælle, at du er lærer, men
at du ytrer dig som privatperson! Netop det
med privatpersonen er vigtig i forhold til
forvaltningslovens regler om ytringsfrihed
og loyalitet.
Bland dig i debatten og vær med til
at sætte dagsordenen
Det er altså en stor satsning, DLF er i gang
med, – en mobilisering af medlemmerne
kan man kalde det, hvor opfordringen er:
Bland dig i debatten og i medierne!
Det drejer sig om vores hjerteblod, at
kunne levere en professionel undervisning,
hvor den arbejdstidsaftale vi har i dag (08)
giver grundlaget for at skabe en moderne
undervisning med moderne ledelse, som
bygger på samarbejde og tillid.
15

Med Tove & Emil på cykel til Santiago!
Emil og Tove arrangerede en fin eftermiddag for deres pensio-
nerede kolleger i Gladsaxe Lærerforening. Arrangementet var
vel besøgt og blev holdt tirsdag den 30. oktober. Emil og Tove
fortalte om deres begivenhedsrige rejse på cykel til Santiago.
Skal din klasse på lejrskole
– så brug kolonierne
Rigtig mange klasser i kommunen bruger hvert år en af
kredsens 5 kolonier til lejrskole. Her i 2012 har der været
en fin belægning og ofte har vi også haft 2 parallelklasser på
lejrskole sammen.
Mange har allerede booket et ophold næste år – 2013.
Men der er stadig ledige uger hist og pist, hvis du skal af sted
i 2013.
Gå ind på hjemmesiden www.glkolonierne.dk og få oplysninger,
se på forholdene på den enkelte koloni og gå så ind i kalenderen
og foretag din booking der.
Og allerede den 3. januar 2013 kan du gå ind og booke en koloni
i 2014. De ”erfarne” ved, at hvis man skal sikre sin klasse
en koloni i de rigtig gode perioder, skal man være hurtigt
ude – det er bare et godt råd. Priserne for 2014 er for øvrigt
uændrede i forhold til 2013.
Mange kolonihilsner
Poul Hansen, forretningsfører
Opslagstavlen
Julefrokost for pensionisterne
Der er lagt op til julehygge over en god sild og en snaps til for
vores gode kolleger på Hotel Signatur Frederiksdal tirsdag den
4. december.
God jul og rigtig god fornøjelse ønskes af
Gladsaxe Lærerforening
Juleferie i Gladsaxe Lærerforening
Der vil være lukket på kontoret fra onsdag den 19. december
2012 kl. 12.00 til torsdag den 3. januar kl. 9.00. Der vil på
kontorets telefonsvarer være henvisning til et mobilnummer,
hvis der er behov for akut hjælp.
God jul og godt nytår
Gladsaxe Lærerforening
Tillidsrepræsentanter
i Gladsaxe Lærerforening
ønsker alle medlemmer i GLF
en god jul og et godt nytår