Samfundsfagsnyt 172 - FALS

indblik i undervisningen
af lars mortensen, chefredaktør på indblik nu (www.indblik.nu)
Savner du overblik og fordybelse i mediernes dækning af samfundsstoffet? Har du svært ved at
finde gode opdaterede tekster til undervisningen i samfundsfag? Så kan det nye internetmagasin
Indblik Nu være løsningen.
Indblik Nu handler om politik, økonomi, erhverv og samtidshistorie. Magasinets mission er at
gøre læserne klogere på samfundet. Vi vil gerne bidrage til, at læserne får baggrunden for at
kunne forstå, hvordan samfundet hænger sammen og dermed måske deltage i den offentlige debat
og være med til at træffe beslutninger om samfundets indretning.
Indblik Nu’s bærende værdier er væsentlighed og troværdighed. Artiklerne fokuserer på baggrund,
perspektiv og oplysning – ikke på dagsaktuelle nyheder. Indblik Nu er i stedet tidsaktuel.
Dagsaktuelle nyheder er fravalgt, dels fordi især de elektroniske medier er bedre til at formidle
disse, dels fordi mængden af nyheder i forvejen er meget høj. Nyheder tordner frem – hele tiden.
Fra morgen til aften vælter det ind over danskerne med nyheder. Det hænger sammen med, at
nyhedsformidlingen historisk set har været mediernes rygrad. Hvad der mangler i dag er derfor
ikke flere nyheder men en perspektivering af de eksisterende. Eller sagt på en anden måde: Kvalitet
frem for kvantitet. Det leverer Indblik Nu.
Medierne i dag er præget af de samme nyhedskriterier, som har været gældende siden
1970’erne: En god nyhed rummer konflikt, sensation, identifikation, aktualitet og væsentlighed.
Enkelte forskere har peget på, at et sjette kriterium er på vej til at blive det afgørende nemlig eksklusivitet.
Mediet vil have sin egen historie, sin egen vinkel. Og det kan gå ud over væsentligheden,
fordi den vinkel der vælges nok er unik, men ikke nødvendigvis det vigtigste aspekt ved sagen.
Indblik Nu fokuserer altid på det væsentlige.
Journalistikkens traditionelle opgave er at fortælle de historier, som ellers ikke ville blive fortalt.
Idealet er den klassiske solohistorie, som vi kender fra Woodward og Bernsteins afsløring af Watergate-skandalen
i USA. Som det lidt polemisk er formuleret af en gammel bladmand: ’En nyhed
er en historie, som nogen ikke ønsker at få frem. Alt andet er reklame’. Den klassiske journalistik
har således intet at gøre med oplysning. Indblik Nu betragter sig derimod også som et oplysende
medie.
I forhold til de klassiske nyhedskriterier er væsentlighed i praksis ofte det mindst afgørende, når
nyhedskværnen maler. En hastig gennemgang af nyhederne i radio, på TV og i aviserne afslører
det. En tidlig morgen kl. 7 bragte DR’s radioavis fx historien om en bjørn, der angreb tre heste i
Sverige, men det lykkedes hestene at skræmme bjørnen væk. Måske en ’nærværende’ historie
for nogle, men næppe den mest væsentlige begivenhed den morgen.
Aktualiteten er ofte også drevet dertil, at historien skal præsenteres i umiddelbar forlængelse
af, at begivenheden har fundet sted. Halve sandheder kan på grund af presset for at komme
først, hurtigt blive til hele løgne undervejs i processen. Som da forlydender om, at Lars Barfoed
skulle være kulturminister blev viderebragt uden det lille ord ’forlydender’ og dermed blev udlagt
som en kendsgerning.
TV-kanaler som TV2 News, der sender nyheder døgnet rundt, giver en ny dimension til begrebet
’live’. Da EU-kommissionen for nylig tabte sagen mod TV2, gik der ikke lang tid, før parterne
var i studiet for at kommentere dommen. Seerne blev ikke meget klogere, for den naturlige kommentar
fra begge parter var, at nu ville de gerne lige studere dommen. Men TV2 News var på
pletten.
56 samfundsfagsnyt maj 2008