Samfundsfagsnyt 172 - FALS

More documents

Recommendations

Info

Eleverne vil kunne inddrage et eller flere af de teoretiske perspektiver og vurdere dem ud fra relevant empiri. Temaet kan desuden undersøges i et samarbejde mellem flere fag f eks dansk og samfundsfag. Karin mørk iversen norman fairclough Kritisk diskursanalyse, En tekstsamling, redigeret og oversat af Elisabeth Halskov Jensen Hans reitzels forlag Målgruppen er studerende ved de højere læreanstalter, som ofte præsenteres for Fairclough, og teksterne er valgt ud fra en ide om, hvilke tekster der er særlig relevante for de studerende samt ud fra et ønske om at få præsenteret centrale tekster af Fairclough. Karakteristiske træk ved diskursteoretikeren Norman Fairclough er, at han er marxist og videnskabsteoretisk præget af den strukturalistiske tradition (Althusser). Samtidig er han lingvist og præsenterer en omfattende værktøjskasse til studiet af sproget i aviser og andre steder, hvor en samfundsmæssig diskurs viser sig. Noman Faircloughs model til undersøgelse af diskursen er både teori og værktøj. Der er tale om en tredimensional begrebsliggørelse af diskursen, som også forener 3 forskellige traditioner: - en lingvistisk (Tekstanalysen), - en makrosociologisk (der påpeger sammenhænge med sociale strukturer) og - en mikrosociologisk (hvor folk producerer og tilskriver mening på basis af common sense normer) Tekstanalysen organiseres med overskrifterne: ordvalg/vokabular, grammatik, kohæsion, tekststruktur. Under hver af disse overskrifter demonstreres en detaljeret og omfattende sproglig analyse. Se f.eks. under grammatik: Hvad nævnes først, er sætningen aktiv eller passiv, verbets tid og modalitet osv. Man kan blive ved i det uendelige, og det kan blive meget detaljeret. Den diskursive praksis er mere sociologisk orienteret – og handler om produktion, distribution og konsumtion af tekster: Hvordan er teksterne kommet til verden, hvordan er de fordelt og hvordan brugt af modtagerne. Det sidste niveau i diskursanalysen er diskurs som social praksis. Der kan godt være social praksis, som ikke er diskursiv. Diskursen er altså en blandt flere mulige praksisser. Der er tale om et dialektisk perspektiv: Diskursen kan forme social praksis, men kan også være formet af denne. Når man studerer diskurs som social forandring bevæger man sig indenfor det sociologiske eller politologiske felt. Brugen af Faircloughs model er ikke forbeholdt lingvister – og ej heller sociologer. Der er tale om et tværfagligt værktøj, men Fairclough er åben for, at man bruger dele af det. Derfor kan det selvfølgelig også bruges af enten sprogfolk eller samfundsvidenskabelige anmeldelser folk – eller af begge grupper i et samarbejde. Det er selvfølgelig oplagt i en gymnasiesammenhæng at tænke tværfagligt, hvis man vil forsøge at anvende Faircloughs begreber. Det kan bruges i samarbejdet mellem studieretningsfag og til studieretningsopgaven, hvis der er tale om samarbejde mellem sprog og samfundsfag. Faircloughs begreber er også oplagt i en AT sammenhæng, hvor man i forlængelse af analyserne kan diskuterer en humanistisk/ sproglige tilgang og en samfundsvidenskabelig tilgang og sætte dem op mod hinanden, diskutere fordele og ulemper, karakterisere og præcisere de stærke sider i de to tilgange. Her er der lagt op til et stærkt samarbejde. Kapitel 1: Bogens centrale afsnit er kapitel 1: ”En social teori” om diskurs, hvor diskursbegrebet/modellen præsenteres, og forklares. Dette afsnit er det mest oplagte at læse. De øvrige afsnit viser anvendelsen af diskursbegrebet på forskellige områder: Kap 2: ”Diskurs og social forandring i nutidens samfund” – handler om forandringer i en generel samfundsmæssig diskursorden, der forbindes med en diskussion af generelle sociale og kulturelle strømninger, nemlig samfundsfagsnyt december 2008 51
anmeldelser demokratisering (nye måder at bruge sproget på f eks. uformalitet og personificering), varegørelse og teknologisering (spin) Kap 3: ”Kritisk diskursanalyse som samfundsvidenskabelig metode.” behandles som en metode, der kan bruges i samfundsvidenskabelig forskning, som videnskabelige artikler i relation til politiske og ideologiske diskurser. Kap 4: ”Kritisk analyse af mediediskurs.” Her diskuteres og afprøves diskursmodellen (tretrinsmodellen, som er omtalt i Kapitel 1) på medietekster. Konkret diskuteres en artikel om kampen mod narkotika i tabloid avisen ”The Sun”. Der er tale om en spændende anskueliggørelse af, hvordan medietekster kan ses i spændingsfeltet mellem en offentlig formel diskurs og en mere uformel privat diskurs, fordi både producenter og modtagere har betydning for hvordan teksten ser ud. (Ordet tekst ses bredt, som alt betydningsbærende. Den kan altså også fremtræde i billeder og lyd (som radio, TV, Internet mv.) Kap 5: ”Kritisk diskursanalyse og markedsgørelse af offentlig diskurs: Universiteterne” har baggrund i en forskningsartikel, hvor bl.a. Giddens´s teori om refleksivitet og Habermas´s distinktion mellem strategisk og kommunikativ handlen anvendes på fire teksteksempler fra universitetsverdenen: Spændende, men nok ikke interessant i gymnasiet. Bogens største handicap i gymnasiesammenhængen er, at både bogen som helhed og også 5 samfundsfagsnyt december 2008 det enkelte kapitel er for svært tilgængeligt for gymnasieeleven, der ikke har mulighed for at forstå den filosofiske og videnskabsteoretiske baggrund for diskursbegreberne. Men denne baggrund er dog heller ikke nødvendig for at kunne anvende dele af begrebsapparatet i praksis. Gymnasieeleven vil godt kunne bruge dele af Faircloughs begrebsapparat, og det vil kunne anvendes som udgangspunkt for at diskutere tilgange til diskursanalyse ud fra gymnasieelevens baggrund i 2. eller 3. g. Men det skal nok ske således, at læreren omsætter eller hjælper med at omsætte begrebsapparatet og udvælge interessante dele af det, så det bliver overskueligt at bruge. Det vil uden tvivl være interessant i en samarbejdssammenhæng. Faircloughs diskursanalyse virker interessant, men skal nok omskrives, for at det bliver direkte anvendeligt for eleverne – eller man skal slet og ret klippe de konkrete anvendelsesforslag ud. Hvis man som lærer gerne vil arbejde med det, synes jeg man kan finde gode præsentationer, hvor arbejdsmetoden er mere direkte præsenteret i: Norman Fairclough: Discourse and Social Change, 1992. Den er godt nok på engelsk, men der er afsnit, der direkte beskriver fremgangsmåden i analyserne uden at der blandes for meget andet ind i det. Men den her anmeldte bog har gode eksempler på måder man kan arbejde på. Det skaber både en udvidet forståelse og kan give gode ideer til undervisningen. Anvendelsen af det begrebsapparat, der præsenteres i kapitel 4 er interessant, idet eleverne læser mange medietekster og arbejder med disse på forskellig måde både i sprogfag og i samfundsfag i gymnasiet. Men en god introduktion til begrebsapparatet mangler. Bogens tema er interessant i gymnasiet, men den er nok ikke det første man skal læse, hverken om diskursteori som sådan eller om Faircloughs diskursteori. Karin mørk iversen Peter gundelach, Hans raun iversen og margit Warburg I hjertet af Danmark Gennem de seneste år er der kommet flere bud på, hvem vi danskere er, og hvad det vil sige at være dansk. I bogen ”I hjertet af Danmark” giver de tre forfattere nogle bud på, hvad det er for mentale mønstre, der samler os, hvad det er for tankesæt vi har til fælles og hvilke institutioner, der er med til at skabe dette fællesskab. Bogen tager udgangspunkt i interviews med 36 forskellige danskere. Det er deres subjektive fortællinger. På trods af forskellighederne viser der sig i deres udtalelser nogle fælles mønstre. Disse fælles mønstre dækker over nogle koder og spillerregler, som det er nødvendigt at kende for at kunne begå sig i det danske samfund. F.eks. er det ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge man indtager retter-
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt istanbul - en storb
Page 3 and 4: Beretning 007/08 Bestyrelsens beret
Page 5 and 6: Det er muligvis korrekt, men det me
Page 7 and 8: offentliggjort i Gymnasieskolen), s
Page 9 and 10: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 11 and 12: ministeriets indsatsområder, og de
Page 13 and 14: istanbul - en storby mellem traditi
Page 15 and 16: istanBul - en storBy mellem traditi
Page 21 and 22: ikke inddrager det sene 1700 tals r
Page 23 and 24: intensiv lytning med fede pointer p
Page 25 and 26: 40 bøger og en lang tid som forman
Page 27 and 28: adidasmanden af Bjørn meidell den
Page 29 and 30: Adidas kom til Syrien for i første
Page 31 and 32: Hvis han er tilfreds, kan du få fr
Page 33 and 34: men vi kan ikke løbe fra vores ans
Page 35 and 36: skriftlig eksamen 008. Besvarelse a
Page 37 and 38: i anledning af Columbusfondens pris
Page 39 and 40: eferat for fals’s generalforsamli
Page 41 and 42: Bestyrelsesmøde den 10. september
Page 43 and 44: Præcisering af nye spørgeord i f
Page 45 and 46: (som et tidligere klasseparti) besv
Page 47: anmeldelser anmeldelser nanna mik-m
Page 51 and 52: anmeldelser og omgangsformer, der f
Page 53 and 54: indblik i undervisningen af lars mo
Page 55 and 56: faglig dag på CBs for samfundsfags
Page 57 and 58: egionalkursus i Hederegionen region
Page 59 and 60: øvrige adresser regionsfortegnelse

Samfundsfagsnyt 172 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?