Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Eleverne vil kunne inddrage et<br />
eller flere af de teoretiske perspektiver<br />
og vurdere dem ud fra<br />
relevant empiri. Temaet kan desuden<br />
undersøges i et samarbejde<br />
mellem flere fag f eks dansk og<br />
samfundsfag.<br />
Karin mørk iversen<br />
norman fairclough<br />
Kritisk diskursanalyse, En<br />
tekstsamling, redigeret og<br />
oversat af Elisabeth Halskov<br />
Jensen<br />
Hans reitzels forlag<br />
Målgruppen er studerende ved<br />
de højere læreanstalter, som<br />
ofte præsenteres for Fairclough,<br />
og teksterne er valgt ud fra en<br />
ide om, hvilke tekster der er særlig<br />
relevante for de studerende<br />
samt ud fra et ønske om at få<br />
præsenteret centrale tekster af<br />
Fairclough.<br />
Karakteristiske træk ved diskursteoretikeren<br />
Norman<br />
Fairclough er, at han er marxist<br />
og videnskabsteoretisk præget af<br />
den strukturalistiske tradition<br />
(Althusser). Samtidig er han<br />
lingvist og præsenterer en omfattende<br />
værktøjskasse til studiet<br />
af sproget i aviser og andre steder,<br />
hvor en samfundsmæssig<br />
diskurs viser sig.<br />
Noman Faircloughs model til<br />
undersøgelse af diskursen er<br />
både teori og værktøj. Der er tale<br />
om en tredimensional begrebsliggørelse<br />
af diskursen, som også<br />
forener 3 forskellige traditioner:<br />
- en lingvistisk (Tekstanalysen),<br />
- en makrosociologisk (der påpeger<br />
sammenhænge med sociale<br />
strukturer) og<br />
- en mikrosociologisk (hvor folk<br />
producerer og tilskriver mening<br />
på basis af common sense normer)<br />
Tekstanalysen organiseres med<br />
overskrifterne: ordvalg/vokabular,<br />
grammatik, kohæsion, tekststruktur.<br />
Under hver af disse<br />
overskrifter demonstreres en detaljeret<br />
og omfattende sproglig<br />
analyse.<br />
Se f.eks. under grammatik:<br />
Hvad nævnes først, er sætningen<br />
aktiv eller passiv, verbets tid og<br />
modalitet osv. Man kan blive<br />
ved i det uendelige, og det kan<br />
blive meget detaljeret.<br />
Den diskursive praksis er<br />
mere sociologisk orienteret – og<br />
handler om produktion, distribution<br />
og konsumtion af tekster:<br />
Hvordan er teksterne kommet til<br />
verden, hvordan er de fordelt og<br />
hvordan brugt af modtagerne.<br />
Det sidste niveau i diskursanalysen<br />
er diskurs som social<br />
praksis. Der kan godt være social<br />
praksis, som ikke er diskursiv.<br />
Diskursen er altså en blandt<br />
flere mulige praksisser. Der er<br />
tale om et dialektisk perspektiv:<br />
Diskursen kan forme social<br />
praksis, men kan også være formet<br />
af denne. Når man studerer<br />
diskurs som social forandring<br />
bevæger man sig indenfor det<br />
sociologiske eller politologiske<br />
felt.<br />
Brugen af Faircloughs model<br />
er ikke forbeholdt lingvister – og<br />
ej heller sociologer. Der er tale<br />
om et tværfagligt værktøj, men<br />
Fairclough er åben for, at man<br />
bruger dele af det.<br />
Derfor kan det selvfølgelig<br />
også bruges af enten sprogfolk<br />
eller samfundsvidenskabelige<br />
anmeldelser<br />
folk – eller af begge grupper i et<br />
samarbejde.<br />
Det er selvfølgelig oplagt i en<br />
gymnasiesammenhæng at tænke<br />
tværfagligt, hvis man vil forsøge<br />
at anvende Faircloughs begreber.<br />
Det kan bruges i samarbejdet<br />
mellem studieretningsfag og<br />
til studieretningsopgaven, hvis<br />
der er tale om samarbejde mellem<br />
sprog og samfundsfag. Faircloughs<br />
begreber er også oplagt<br />
i en AT sammenhæng, hvor man<br />
i forlængelse af analyserne kan<br />
diskuterer en humanistisk/<br />
sproglige tilgang og en samfundsvidenskabelig<br />
tilgang og<br />
sætte dem op mod hinanden,<br />
diskutere fordele og ulemper,<br />
karakterisere og præcisere de<br />
stærke sider i de to tilgange. Her<br />
er der lagt op til et stærkt samarbejde.<br />
Kapitel 1: Bogens centrale afsnit<br />
er kapitel 1: ”En social teori”<br />
om diskurs, hvor diskursbegrebet/modellen<br />
præsenteres, og<br />
forklares. Dette afsnit er det mest<br />
oplagte at læse. De øvrige afsnit<br />
viser anvendelsen af diskursbegrebet<br />
på forskellige områder:<br />
Kap 2: ”Diskurs og social forandring<br />
i nutidens samfund” –<br />
handler om forandringer i en generel<br />
samfundsmæssig diskursorden,<br />
der forbindes med en diskussion<br />
af generelle sociale og<br />
kulturelle strømninger, nemlig<br />
samfundsfagsnyt december 2008<br />
51