Samfundsfagsnyt 172 - FALS

anmeldelser
anmeldelser
nanna mik-meyer
og Kaspar Villadsen
Magtens former, sociologiske
perspektiver på statens møde
med borgeren,
Hans reitzel 007
Bogen har mødet mellem borger
og velfærdsstat forstået som mødet
mellem borger og professionel
som sit centrale genstandsområde.
Bogens formål er at
vise forskellige sociologiske teoriers
muligheder som analyseredskaber
til analyse af forholdet
mellem borger og stat.
Konteksten er, at forfatterne
ud fra en bred empirisk viden
har konstateret, at bestemte
værdier med rod i liberalistisk
tankegods: selvansvar, frihed,
selvhjælp i stadig højere grad har
fået en central betydning for
indretningen af velfærdsstaten,
dens funktion samt opfattelsen
af den ideale borger.
Man kan konstatere et ønske
om, at staten spiller en mindre
rolle, så institutioner og borgere
får større spillerum, men samtidig
oplever man det paradoksale,
at der også er et ønske fra statens
side om at detailstyre det
enkelte individ.
Disse tendenser betragtes af
forfatterne som udtryk for en ny
form for statslig styring, hvor
man lever op til liberale idealer
– samtidig med at der indføres
styringsteknikker, hvis formål
er at hjælpe institution og bor-
50 samfundsfagsnyt december 2008
ger frem mod at kunne handle
ideelt, nemlig ansvarsfuldt, viljestærkt
og kontrolleret.
Det er det konkrete møde
mellem velfærdsstatens professionelle
og borgeren i denne sammenhæng,
der er bogens tema.
I bogen præsenteres en række
sociologiske perspektiver, som
kan anvendes til analyse af bogens
tema: forholdet mellem
borger og stat.
Formålet er som sagt at vise
de forskellige perspektivers styrker
i studiet af forholdet mellem
ansat og borger i dagens velfærdsstat.
De valgte perspektiver er
- Foucaults begreber: diskurs,
magt og magtteknologier og
selvstyring og selvteknologier –
disse er velegnede til magtanalyser
i forholdet mellem klient og
ansat.
- Goffmanns interaktionistiske
perspektiv er velegnet til
studier af konkrete roller og
normer f eks klientroller, identiteter
og reglernes betydning for
rollerne og personlighedsdannelsen.
- Bourdieus begreber: felt, kapitaler,
habitus samt vold og underkastelse,
der kaster lys på de
ydre rammers betydning for interaktionen
mellem mennesker.
De ydre rammer kan være sociale
forhold, klasser osv.
- Dele af Luhmanns systemteori
– er velegnet til undersøgelse
organisationer
- Nyinstitutionelle teorier –
velegnet til analyse af organisationer
uden målbart output – f.
eks. hvordan evaluerer en institution
uden målbart produkt sit
arbejde?
- Risikoteori handler om risiko
som social konstruktion –
altså hvornår anses mennesker
for at være i risikozonen, og
hvordan kommer de der? Er det
folks egen skyld, hvis de havner
i risikozonen. Hvis man f.eks.
bliver fed, er det så ens egen
skyld eller er det en samfundsbetinget
risiko?
Forfatterne viser, hvordan de
nævnte sociologiske teorier perspektiver
kan bruges hver for
sig, men mener også, at de kan
supplere hinanden, men for
klarheds skyld behandles ét perspektiv
af gangen. I sidste afsnit
sættes de forskellige tilgange op
mod hinanden, og der foreslås
kombinationer af tilgange i konkrete
analyser.
Bogen er interessant, fordi
den illustrerer, hvordan forskellige
teorier og begrebsapparater
kan bruges til undersøgelse af et
genstandsområde, som er interessant
i samfundsfagsundervisningen,
når eleverne har opnået
et grundlæggende kendskab til
sociologien.
Bogens genstandsområde kan
være velegnet til projekter i samfundsfag
på A eller B niveau, til
studieretningsopgaver og evt.
også til AT opgaver.