Samfundsfagsnyt 172 - FALS

ColumBusPrisen
mer med at holde styr på tropperne, i hvert fald
på Simon Emil Ammitzbøl.
Jeg har lige taget temperaturen på Ræsons
synspunkter på disse områder. Jeg har valgt
nogle avisartikler, da det er en meget væsentlig
kilde til supplerende materiale i samfundsfagsundervisningen.
For så vidt angår det amerikanske valg spørger
Esben Schjørring i slutningen af oktober de
fire eksperter, man har sat ”på sagen” i Berlingske
Tidende:
Er Obama som præsident med en Demokratisk
Kongres, hvad USA har brug for nu? Et
spørgsmål som også tusindvis af samfundsfagselever
har tumlet med.
De fire svarer: Niels Bjerre-Poulsen: ja. David
Gress: nej. Jørgen Dragsdahl: ja. Peter Kurrild-Klitgaard:
nej
Tydeligvis temmelig uenige, men vi får som
læsere et kvalificeret udgangspunkt for vore
egne overvejelser, og en mere nuanceret opfattelse
af Obama, end den overdådige hyldest af
ham på nuværende tidspunkt lader skinne
igennem.
Finanskrisen angribes fra en lidt anden vinkel,
end vi er vant til at se den, idet Eske
Vinther-Jensen i Information d. 6.10.08 spørger
Hvad er sammenhængen mellem Tamilsagen,
udplyndringen af Zimbabwe og den aktuelle
finanskrise:
Og han svarer:
Kampen om anerkendelse har fået for frie
tøjler, og de demokratiske samfunds regulering
af markedskræfterne er kommet til kort.
Altså en vinkel som også inddrager en mere
sociologisk funderet tilgang til finanskrisen, et
udmærket supplement til den traditionelle (og
måske af og til utilstrækkelige?) økonomiske
tilgang.
Om 24-årsreglen skriver Esben Schjørring i
Berlingske Tidende d. 22. oktober i år
24-årsreglen viser, hvilken tråd der løber
gennem diskursen om nationalitet og værdi-
0 samfundsfagsnyt december 2008
kamp: det handler om beskyttelse, om at stå
fast, stå imod, bevare, og hvor nøgleordene er
kontrol, overvågning, mere straf og sikkerhed.
Politik er med andre ord i dag ikke længere en
materiel »sultpolitik«, men en generaliseret immunitetspolitik,
hvor man lover at beskytte territoriets
grænser og befolkningens etniske og
værdimæssige homogenitet mod virkningerne
af globaliseringen.
Disse eksempler understreger, at der er ræson
i at give netop Ræson Columbus-prisen.
Det understreges yderligere af at:
”Undervisningen i samfundsfag skal give viden
og forståelse af danske og internationale
samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse
på udviklingen i det moderne samfund.
Den skal engagere eleverne i forhold af betydning
for demokratiet og samfundsudviklingen”.
Sådan står der i læreplanen for samfundsfag
og det er netop hvad Ræson er med til at sikre
gennem sine aktiviteter med Netmagasinet,
som producent af artikler til dagspressen og
med sit trykte magasin.
Ræson er et politisk magasin, der tager hele
verden under behandling med grundige og
dybtgående analyser der rammer ned i alle de
ømme og centrale aktuelle emner. Det lader
mange røster komme til orde og dermed krydses
netop argumenter og holdninger på den
måde, der kan løfte den demokratiske debat og
som er forudsætningen for god undervisning i
samfundsfag. Det trykte magasin løfter niveauet
til international standard, så man som forlag
bliver fyldt af beundring for kvaliteten i research,
for perlerækken af forfattere og ikke
mindst for det grafiske layout.
Ræson og samfundsfagsundervisningen klæder
hinanden – så jeg siger på Columbusfondens
vegne til lykke med prisen og håber på endnu
mere samvirke i fremtiden og held og lykke med
alle jeres projekter.